Denne artikel er skrevet af vores samarbejdspartner kjoledesigner Louise Enemark, indehaver af Love Lou Kjoleatelier
Der er billeder af flotte brudekjoler nederst i denne artikel
Brylluppet er en kærlighedsfest af dimensioner, uanset om det så måtte være 1.,2. eller 3. gang du skal giftes. I gifter jer fordi I ønsker at sige ja til hinanden med fremtiden sammen og du har selvfølgelig drømme og tanker om brylluppet, selvom det mulighvis ikke er dit første bryllup.
Annonce ♥
Du har måske en idé om, hvad du ikke vil gentage ved din nye bryllupsfest, men ellers er der ingen regler for, hvad du kan eller ikke kan.
Det er en ny historie, der skrives, og den skal indeholde alt det, der føles rigtigt for dig og din tilkommende og kærligheden bliver ikke mindre værd af at I er blevet ældre eller at det er anden gang, I skal giftes.
Bryllup er en kærlighedsfest
Mange kvinder kan have en ide om, at de ikke vil have en for stor eller for den sags skyld hvid kjole igen. Men det bør på ingen måde være noget du som kommende brud skal føle, andre skal ikke diktere for dig, hvad du skal gøre.
Det kan jo være, at den du skal giftes med ikke har været gift før, og drømmer om den smukke hvide brud i kirken. Eller at du ved dit første bryllup valgte det store bryllup fra og blev gift helt uhøjtideligt og af praktiske grunde og derfor føler, at du aldrig har gjort det, du inderst inde drømmte om.
Du bør 100% gøre hvad du føler for. Hovedsagen er, at du gør dig umage for at få den dag, som bliver bedst for jer, for brylluppet er en helt særlig dag mellem to der elsker hinanden.
Hvid eller farvet kjole?
Kjolen er det fineste tøj en kvinde kan bære til en kærlighedsfest, som et bryllup jo er, og derfor er det naturligt, at du ønsker, at det skal være noget helt særligt og ikke ”bare en kjole”. En farvet kjole kan gøres til en lige så speciel brudekjole som havde det været en hvid kjole.
Der kan være flere årsager til at du overvejer at vælge en farvet brudekjole. Måske fordi du tænker du har båret hvid kjole før og det er den mere traditionelle opfattelse af en brudekjole, du gerne vil gøre op med. Du vil gerne gøre noget andet.
Med en farvet kjole kan du udtrykke, at du ikke ønsker at være en traditionel brud, men at du netop gerne vil bryde med den opfattelse og ønsker at tage afstand fra det, fordi du ikke føler det passer til dig.
Du kan også trække i den anden retning med en meget simpel og enkel hvid kjole, hvor du gerne vil fastholde det traditionelle i farven men hvor udtrykket er afdæmpet og ikke ”det store skrud” som mange udtrykker det. Det kan lige så vel være stilen i kjolen, der afspejler at det er en brudekjole end det er farven.
Annonce ♥
En brudekjole efter dit hoved
Der kan være en selvopfundet tanke hos mange kvinder, når de har passeret de 40 år omkring opfattelsen af, hvornår man kan være hvid brud eller ej. Men du bliver aldrig for gammel til at være hvid brud. Kærlighed har ingen alder eller farve. Fælles for alle kvinder er, at de ønsker at være feminine og føle sig smukke og helt særlige i deres brudekjole men det behøver ikke være på den prinsessede eller pyntede måde.
Men hvordan løser man så problemet, hvis ikke du føler, at du passer ind i en traditionel brudekjoleforretning eller hvis du har et billede af en særlig kjole inde i dit hovede?
En mulighed kan være at få syet en kjole lige efter dine ønsker, så kjolen netop får det helt særlige udtryk og lever op til dine drømme.
Herunder viser vi dig 4 brudekjoler, som Love Lou Kjoleatelier har designet til brude, der gik efter noget andet end en hvid prinsesse kjole.
Pudderfarvet brudekjole
Foredragsholder og iværksætter Michelle Hviid blev gift i denne skønne pudderfarvede brudekjole med slids og broderet blonde i grå, mint og rosa toner. Derudover er der håndbrodroderede blomster i skarpe farver med blå blade som komplimenterer gommens jakkesæt med blå himmel og skyer.
Off white brudekjole
Så smuk og fin. Enkel offwhite silkekjole med lange ærmer, bådudskæring og et lækkert blødt fald.
Rosafarvet brudekjole
Rikke Hertz – clairvoyant, spirituel erhvervsrådgiver og headhunter – blev gift i en rosafarvet kjole. Kjolen har en aftagelig blondecape med store ærmer med transparente pailleter, der fanger lysets stråler.
Pudderfarvet chiffon brudekjole
Smuk asymmestrisk draperet one shoulder brudekjole i pudderrosa med lang chiffon cape med slæb fra skuldrene.
Tak til Louise Enemark, indehaver af Love Lou Kjoleatelier for at sende os denne artikel.