Tilbehør brudgom

Tilbehøret til brudgommen er mindst lige så vigtigt som kvindens udstyr på den store dag. Du vil jo gerne, at alt sidder perfekt og er lige i skabet, både for din egen og for din kommende hustrus skyld. Så for at hjælpe dig får du her en lille guide til de forskellige smykker og øvrigt tilbehør til gommen.

Slipsenålen – en praktisk klassiker

Når du har jakkesæt på, er der overhængende stor sandsynlighed for, som aftenen skrider frem, at lommeklud, bælte, slips og charmen kommer til at opføre sig lidt skævt. Men her kommer en slipsenål ind i billedet, da den i det mindste holder slipset på plads i længere tid.

Ligesom med de fleste andre ting her i verden, er slipsenålen også omringet af en masse forvirring, men for sådan en lille ting, er der faktisk ret klare og korrekte retningslinjer:

Annonce ♥

– den skal have en bredde på max ¾ af slipset og min. 2,5 cm
– den skal matche andre metaldetaljer såsom bæltespændet, uret, ringen og manchetknapperne
– til bryllup anbefales sølv eller guld
– den skal sidde højere end du tror. Ca. mellem 3. og 4. knappe i skjorten eller ud for brystlommen

Slipsenåle fra Laurant Bennet

Slipsenåle fra Laurant Bennet set hos Trendhim.dk

Se flere slipsenåle på Trendhim.dk

Manchetknapper – mode rigtigt tilbehør

Manchetknapperne er i modsætning til slipsenålen ikke omringet af en masse regler. Den eneste faste regel er blot, ligesom med nålen, at de skal matche de andre metaldele i outfittet såsom dit bæltespænde og nålen.

Det udelukker selvfølgelig modeller i silke, træ eller læder. Noget du må leve med til dit bryllup.

Foruden farven så findes manchetknapper også i mange forskellige modeller. Torpedo-, hval-, kæde-, kugle- og silkemodellen bare for at nævne nogle. Den største forskel er låsemetoden, hvoraf torpedo- og hvalmodellerne er nemmest at få sat i skjorten.

Udover det kan din personlige præference her få frit spil, blot regel numero uno er overholdt, men vi har selvfølgelig et par tips alligevel:

– har du et bredt håndled, bør du overveje hvilken låsemetode du vælger til dine manchetknapper
– jo smallere låsemetode, desto sværere at de at få gennem skjorten.
– modsat kan du med små håndled have fordel af at tage nogle mindre manchetknapper
-husk at købe en skjorte beregnet til manchetknapper – en såkaldt manchetskjorte

manchetknapper i sølv og guldfarve

Manchetknapper set hos Trendhim.dk

Se et kæmpe stort udvalg af manchetknapper hos Trendhim.dk

Slips til brudgommen

Vi kan ikke finde ud af, om det er skræmmende eller imponerende, at udseende af slipset har en så kæmpe betydning for hele outfittets udseende, men sådan er det nu engang. Man siger også, at et slips er det første man ser, når man møder en person med slips, så slipset er uden tvivl en make it or break it accessory.

Heldigvis er dig og din farveblinde brudesvend ikke overladt helt til jer selv. Et par gode tips til farven på bryllupsslipset:

– sort slips med sort jakkesæt er aldrig forkert og er stort set umulig at ødelægge
– bevæger du dig ud i farver, så finder du en sikker vinder ved at matche brylluppets farve skema
– er du ikke gommen selv, og har du blot fået en invitation, så vil farven også ofte indgå i invitationen
– er du meget konservativ er et andet no-risk alternativ gråt eller sølvfarvet slips
– silke, polyester eller microfiber er et sikkert bud på slipse materialet
– husk at slips kan krølle så hæng det på en bøjle eller på en dedikeret slipsekrog

Vi ved godt, hvad du tænker nu: Hvor langt skal slipset gå ned, og hvilken knude skal jeg bruge?

Her kommer et par gode tommelfingerregler:

– det bredeste sted på slipset bestemmes ved at måle det bredeste stykke på jakkens revers. De 2 skal have samme bredde
– slipset skal bindes, så spidsen ramme kantet af bæltespændet
– knuden bestemmes ud fra din figur. Har du en smal figur så bør knuden også være lille
– er du omvendt bredskuldret, kan du eksperimentere med knuder som Full Windsor eller The Eldredge

Brudgommens butterfly

Mange af de samme regler som gør sig gældende ved slipset, gør sig også gældende ved din butterfly, selvom man ved en butterfly har mulighed for at være lidt mere pang. Et par pointers omkring butterflien:

– jo mere “afslappet” brylluppet er, jo mere flashy en butterfly kan du slippe afsted med
– din butterfly skal have en bredde der ca. rammer mellem kanten af dine øjne og kanten af dit hoved
– man har brugt butterflies i over 430 år. Så fik du lige en gratis samtalestarter
– du bestemmer selv, om du køber en selvbinder butterfly eller en, som er bundet i forvejen

Sort, sort/lilla og blå/rød butterflies

Butterflies fra Trendhim.dk

På Trendhim.dk kan du købe en super smart butterfly

Lommekluden – super smart tilbehør til gommen

En ofte misforstået detalje. En accessory der ikke bliver værdsat nok. Lommekluden. Den har i flere århundreder løftet mænd i jakkesæt til nye niveauer. Faktisk kan en lommeklud dateres helt tilbage til de stærke grækere.

Af en eller anden grund er lommekluden faldet hen i baggrunden de sidste årtier. Lad os lave om på det. Så uden flere dikkedarer er her nogle tips til lommekluden:

– det er vigtigt, at den ikke buler lommen ud, så sørg for at finde den rigtige størrelse og vælg rigtige foldetype
– den skal ikke matche dit slips eller butterfly, men i stedet komplimentere de øvrige farver
– den ser bedst ud, hvis den er i andet materiale end jakken
– vær kreativ med hvordan du folder kluden. Kun fantasien sætter grænser

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Trendhim.dk der har Danmarks største udvalg i tilbehør til moderigtige mænd.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup