Trends til gommen 2018

Hvilken farve skal gommens tøj være? Er der nogle detaljer, som er særligt in dette år? Og er der nogle tips at hente fra tidligere erfaringer omkring mandens påklædning til den store dag? Vi har taget en snak med Troelstrups butikschef Hans Peder Lange, der deler ud af sin viden omkring trends og gode råd til gommens tøj.

Jakkesæt og smoking hitter

Hvad skal man vælge – smoking, jakkesæt, kjolesæt, morning suit? ”Det afhænger helt af personen, der skal giftes, samt hvilken type bryllup man har med at gøre. Men jeg kan sige, at det efterhånden er sjældent, at vi ser nogle blive gift i morning suit.

Kjolesæt ses hyppigere, men det absolut mest populære er et lækkert jakkesæt eller en smoking. Her kan tøjet også bruges til andre anledninger efter brylluppet, hvilket mange forlovede par har in mente, når de shopper efter gommens look.”

Annonce ♥

mørkeblåt jakkesæt med butterfly

Hvilken farve skal man vælge

”Selvom de blå nuancer stadig er langt de mest populære, når det kommer til gommens tøj, ser vi, at andre farver er på vej frem. Heriblandt er bordeaux og flaskegrøn værd at nævne – både som jakkesæt men i dén grad som smoking.

I tillæg ser vi også en tendens til at beige og sandfarvede nuancer er populære til højsommerbryllupper. Men er du i tvivl, så er blå den sikre og stilfulde vej frem – og der er jo et væld af nuancer at vælge i mellem.”

mørkeblåt jakkesæt med slips

Slips, butterfly eller plastron

”Det er meget afhængigt af, hvilket look man ønsker samt et spørgsmål om, hvad man ellers har på. Hvis gommen vælger en smoking, så skal han helt klart have butterfly på. Et jakkesæt ser skarpt ud med slips til, men får et mere romantisk udtryk med en plastron.

Plastron bruges jo kun til festlige anledninger, så hvis man gerne vil markere, at det er en særlig anledning, så kan det anbefales. Slips kan man jo have på hver dag, men det giver også et knivskrapt og stilrent look.”

slips lukkes

Trends indenfor gommens sko

”Flertallet vælger at blive gift i en elegant sort skindsko med oxford snøring. Hvis man vælger smoking, er laksko yderst populært og giver et rigtig skarpt og sofistikeret gentleman-look.

Flere og flere vælger mere iøjefaldende eller unikke typer af sko for at give deres look lidt mere kant og personligt udtryk. Fx kan man vælge ruskind, brune sko med brogue eller monk strap.”

jakkesæt på bøjler

Accessories der fuldender looket

”Udover butterfly/slips/plastron som vi har været inde på, så skal man huske en pochette (læs: pyntelommetørklæde) i jakkens brystlomme. Mange vælger blot en hvid pochette, men man kan også finde en, der matcher farvevalget af de øvrige accessories.

Manchetknapper er et must til smoking, eller hvis du bærer skjorte med dobbeltmanchet. Husk at afstemme farvevalget med dit armbåndsur: Sølv ur = sølv manchetknapper, guld ur = guld manchetknapper.

Skoene er rigtig vigtige – og de skal være nypudsede ellers falder dit look fuldstændig til jorden.

Herudover anbefaler jeg klart, at man bestiller en brystbuket, der sættes på jakkens revers. Få brystbuketten lavet samme sted som brudebuketten, så de matcher – og få også gerne lavet til best man etc., så alle matcher hinanden flot ved alteret.”

foer på jakke

I hvor god tid skal man være ude

”Vi anbefaler, at man er ude mindst 8 uger før brylluppet. Det skyldes, at man kan rende ind i, at noget tøj skal bestilles hjem eller, at man ønsker at få lavet et sæt tøj fra Custom Made by Troelstrup, hvor der er en leveringstid, da tøjet produceres og fragtes specielt til dig.”

Hvad er dit allerbedste råd til gommens påklædning

”Tænk helhed! Køb det hele ét sted, så du kan se tøjet på som ét samlet look, der spiller fra top til tå. Alternativt så tag det med som du allerede har købt, så du er sikker på, at alt ting kommer til at matche.

Har du fx allerede skoene, som du gerne vil have på, så tag dem med i tøjbutikken. Herudover så skal du unde dig selv at få tøjet rettet til, så det sidder helt perfekt og passer i ærme- og benlængde.”

mand i jakkesæt

Artiklen er skrevet i samarbejde Hans Peder Lange, butikschef i Troelstrup. Du kan se mere tøj til gommen på troelstrup.com. Rettighederne til alle billeder i denne artikel ejes af Troelstrup.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup