Fyrværkeri til bryllup

Et fyrværkeri til dit bryllup er en fantastisk overraskelse til gæsterne, og det vil helt sikkert skabe en rigtig wauw-effekt, som vil blive husket i lang tid efter brylluppet. Du tror måske, at det koster spidsen af en jetjager at få en professionel fyrværker ud til brylluppet, men det er slet ikke tilfældet – det koster i mange tilfælde mindre end fx brudekjolen.

I denne artikel kan du læse alt om fyrværkeri til bryllup, og bagefter vil du sidde med en følelse af, at det kunne være rigtig fedt med et festfyrværkeri til netop dit bryllup.

Hvorfor vælge fyrværkeri til bryllup

Fordi det uden tvivl vil skabe en helt fantastisk stemning og gøre jeres bryllup til noget helt særligt. De fleste mennesker er meget fascinerede af fyrværkeri, der er noget magisk og særligt over det smukke fyrværkeri på den mørke himmel.

Annonce ♥

Når der virkelig skal være fest, så indebærer det altid et festfyrværkeri, hvorfor snyde jer selv for dette på bryllupsdagen, som jo er den største fest dag i jeres liv.

festfyrværkeri

“Jeg havde i al hemmelighed arrangeret et fyrværkeri til vores bryllup, der var ingen der vidste noget om det – ikke engang min kommende hustru. Vi holdt vores bryllupsfest på en restaurant i Kongens Have i København, og efter middagen bad jeg alle gæsterne om at trække ud i haven.

Og så skal jeg ellers love for, at der var festfyrværkeri – det var helt vildt flot og fantastisk. Selvom det i dag er mange år siden, så siger vores venner og familie stadig, at vores bryllup var noget ganske særligt – de husker alle det flotte fyrværkeri. Så det ville jeg ikke have undværet” fortæller Martin Hansen.

Romantisk bryllupsfyrværkeri

Romantik er jo i højsædet til et bryllup, og festfyrværkeriet til denne særlige begivenhed kan også indeholde romantiske indslag. Til et bryllup er det jo ekstra oplagt at sætte fokus på romantikken og kærligheden, så hvorfor ikke bestille et rødt hjerte for at markere jeres kærlighed til hinanden?

Så kan man da sige rent bogstaveligt, at I brager jeres kærlighed ud til hele omverdenen på en smuk, romantisk og fantastisk måde.

Annonce ♥

Bestil en professionel fyrværker til dit bryllup

Når du har besluttet dig for, at et fyrværkeri er et “must have” til dit bryllup, så skal du finde en erfaren fyrværker, der kan klare opgaven. Du må selvfølgelig aldrig overlade en sådan opgave til en amatør.

Fyrværkeri skal håndteres korrekt, så derfor skal du uden diskussion hyre en professionel fyrværker, der er forsikret og certificeret som fyrværker.

Det kræver en særlig tilladelse af affyre et sådan fyrværkeri, men den professionelle fyrværker sørger for at indhente tilladelsen hos kommunalbestyrelsen i din kommune. Fyrværkeren sørger naturligvis også for, at affyringsområdet bliver afspærret i henhold til gældende regler, og at der bliver ryddet op igen bagefter.

Så I skal bare slappe af og nyde forestillingen sammen med jeres gæster.

Rigtig god fornøjelse med jeres bryllupsfyrværkeri.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup