Romantisk havebryllup

Drømmer du om et romantisk havebryllup så læs med her. Der er så fantastisk mange muligheder og temaer, som du kan vælge imellem.

Vi er blevet inspireret af loooovely engelske garden parties, hyggelige amerikanske barbecues og store italienske familie sammenkomster under åben himmel. Et havebryllup i dag har ikke mange begrænsninger og mulighederne er mange bl.a.

Kolonihave hygge

Ultimativt dansk have hygge fra da mormor var pige og Morten Kock havde premiere i biografen. Masser af farvede lanterner og lys i træerne, og service fra den lokale genbrugsbutik (ikke nødvendigvis ens) – tænk lidt mere retro end vintage.

Annonce ♥

Blomsterne er selvfølgelig danske haveblomster i vaser eller syltetøjsglas. Læs også hvilke fantastiske ideer vores brudepar har til havebryllupper i vores bryllupsforum.

bryllupsfest kolonihavehus

Slotshaven

Hvorfor ikke hænge lysekroner i en smuk pavillon, hvide duge, sølv kandelabre, masser af storslåede blomster dekorationer. Prikken over i’et må være en klassisk trio, der spiller soft klassisk dinnermusik.

slotshavebryllup

Annonce ♥

Familien i Toscana

Rustikt langbord, med smukke naturlige blomster, citroner og oliventræer. Her er der god plads til at slå sig løs med vintagefund – duge, glas, vaser og lysestager i alverdens størrelser og udformninger. Det er familie og hygge der er i fokus, så der er plads til leg – måske en petanque bane eller lidt kroket kan være en del af underholdningen.

bryllup a la toscana

Mother nature

Her skal I tænke i naturlige materialer, økologi og enkelhed – Husk at ”Less is more”. Lyse farver, enkle dekorationer – måske bare smukke grene – og mulighed for græs mellem tæerne, når man smider skoene på et tidspunkt.

Tænk økologi og omtanke for naturen i valg af materialer og blød det op med lette hvide stoffer. Når mørket falder på tændes stearinlys og lanterner i træerne – stemningsfyldt og smukt.

bryllup natur tema

Lounge

Moderne og komfortabelt. Små enkle blomsterdekorationer eller palmer, sofaer og andre møbler man kan slænge sig i. Fingerfood og bag efter en rigtig god kop kaffe lavet af en barista. Blød jazz eller en pianist vil give en rolig og hyggelig stemning.

bryllup lounge stemning

Overvej jeres muligheder og vær opmærksom på begrænsninger

Uanset hvilken type havebryllup I vælger at holde er det selvfølgelig et must med overdækning – den danske sommer er lunefuld og det ville være ærgerligt at drukne i vand. Der findes mange muligheder og jeres valg understreger den type fest I vælger at holde (helt som havde det været location til et indendørs bryllup).

De mest brugte løsninger til havebryllupper er det traditionelle telt, men der er også pavilloner, orangerier/drivhuse og andre lidt mere kreative løsninger.

Når der skal vælges mad afhænger det i høj grad af de muligheder der for tilberedning og servering. Buffet og grill er selvfølgelig oplagt, men 3 retters tallerkenanrettet menu er også en mulighed ligesom en lækker picnickurv fyldt med delikatesser og smagsoplevelser.

Annonce ♥

Gør stilen fuldendt

Naturen er i sig selv en storslået og fantastisk kulisse for en fest, men det betyder ikke man ikke skal lægge lidt arbejde i pynt og dekoration. Det gælder om at underbygge den stemning man ønsker med alt lige fra bordopstilling og blomsterdekorationer til lys og musik. Selv naturligt og afslappet kræver arbejde.

Myg og solcreme

I forbindelse med et havebryllup er det vigtigt at man tænker over gæsternes velbefindende. Små ting som myggelys, skygge for sol, læ for regn, solcreme, toiletforhold, tæpper til den snigende kulde ved skumring er værd lige at overveje.

Som du kan læse, er havebryllup hverken den nemme eller nødvendigvis den billige løsning. Men det er helt sikkert en løsning med personlighed og masser af fantastiske muligheder, der vil give jer og jeres gæster en uforglemmelig dag…

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup