Safari bryllupsrejse

Der er romantik i luften. I er i fuld gang med bryllupsforberedelserne. Men måske mangler I lidt inspiration til den perfekte bryllupsrejse, som skal være noget helt særligt. Et godt bud på det er en safari tur, som i den grad er anderledes.

Med denne får I en helt unik og uforglemmelig oplevelse. Det er ikke ”bare” en tur i zoologisk have. For her oplever i dyrene i deres rette element – der hvor de hører til – nemlig på savannen.

Annonce ♥

Rejs til Afrika eller Det Indiske Ocean for at opleve dyrene helt tæt på. Det kan du for eksempel gøre med en NYATI Safari bryllupsrejse.

Romantik på safari tur

Det at vælge en safari tur som jeres bryllupsrejse, er ikke ensbetydende med, at det ikke bliver romantisk. Faktisk er der masser af muligheder for romantik med de ekstremt, flotte solnedgange og en klar stjernehimmel.

solnedgang på afrikas savanne

I kan for eksempel få jeres egen River Bungalow midt i Great Kruger National Park, hvor I kan nyde udsigten over Olifants River. Eller I kan bestille et luksushotel, hvor I dagligt kan følge dyrenes liv.

bungalow nyati safari

Ovenfor: Lækker bungalow på NYATI Safari Lodge

middag på savannen

Ovenfor: Open air middag med NYATI Safari Lodge

pool nyati safari lodge

Ovenfor: Poolområde på NYATI Safari Lodge

Hvis I er helt vilde med idéen om safari, kan I også blive viet af en lokal præst på en af de hvide sandstrande med det smukke blå hav i baggrunden.

Så måske I skal overveje at pakke brudekjolen og smokingen og lade jeres bryllup blive et sandt eventyr. Slip tøjlerne og gør bryllupsdagen kun til jeres – væk fra alt og nyd omgivelserne og hinanden. Så bliver det næsten ikke mere romantisk.

Annonce ♥

Mød The Big 5

Afrika er toppen af poppen, når det kommer til flest forskellige dyrearter. I det sydlige Afrika er der rig mulighed for at opleve dyrene i deres naturlige omgivelser. Du kan faktisk være så heldig at møde The Big 5, som er en ældre jagtbetegnelse for de fem dyr: Løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn.

Udtrykket handler ikke om dyrenes størrelse, som man måske kunne tro, det handler derimod om, hvor vanskelige dyrene er at nedlægge, og hvor farlige de er at jage.

Løven er et populært dyresymbol, og de voksne hanløver er kendetegnende ved deres enorme manke. Og vidste du, at desto større og mørkere manken er, desto sundere og stærkere er løven. Det gør, at hunløven falder for en god manke, når den skal udse sig sin partner.

løvemor med 2 unger

Leoparden er et fantastisk kattedyr, som er god til at klatre i træer. Ofte gemmer den sit nedlagte bytte i et træ, hvor den kan have det i fred for løver og hyæner. Dens smukke pels har en camouflerende effekt, da den falder i ét med naturen.

leopard i træ

Elefanten er verdens største landdyr. Den vejer mellem – hold nu fast – 3.000 og 7.500 kg. Når en unge kommer til verden, vejer den omkring 100 kg. Elefanten er en sulten en. Den spiser op til 300 kg. græs, buske og grene dagligt.

Bøflen er en okse og kan veje op til 800 kg. På grund af dens enorme størrelse, har bøflen ikke så mange uvenner på savannen – undtagen løver og mennesker. De lever ofte tæt på steder med vand.

Næsehorn vejer mellem 1 og 2 tons, og mennesket er faktisk dets eneste fjende. I Afrika kan du opleve både det sorte og hvide næsehorn.

Vil du opleve the Big 5 i dets rette natur, og vil du have, at din bryllupsrejse skal blive et uforglemmeligt eventyr, så tag på en eventyrlig safari rejse.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup