Byg et kæmpe klodsmajor til havebrylluppet

Forestil dig en solrig sommerdag, en græsplæne fyldt med glade bryllupsgæster, bobler i glasset og masser af smil og grin – sådan en bryllupsdag er der mange der drømmer om.

Havespil er en fantastisk måde at få en uformel og latterfyldt stemning på jeres bryllupsdag, og her kan du se hvordan du på en eftermiddag kan lave et flot spil Klodsmajor i kæmpe-udgave.

DSCF1834

Det skal du bruge

  • Reglar 95*45 mm, 240 cm lange, 6 stk
  • Kvadratisk stolpe til terningen, 100*100 mm
  • Maling
  • Pensler
  • Sandpapir
  • Sav, tommestok og blyant

Desuden kan det være en god idé at bruge en støvmaske og malertape. Hvis du har en elektrisk rystepudser kan den også gøre arbejdet lidt nemmere.

Annonce ♥

DSCF1694

Sådan gør du

For at klodserne bliver kvadratiske, skal længden på en klods være 3 gange bredden. Når reglaren er 9,5 cm, betyder det altså at klodserne skal saves ud i en længde på 28,5 cm. Vi lavede en skabelon, som vi hurtigt kunne tegne klodserne op efter løbende.

Spillet her er lavet med 48 klodser, så der bliver 16 lag. Derfor skal der først saves en masse, og efterfølgende kan kanterne slibes til. Reglar er ikke helt præcise i højden, så derfor er de nemme at spille klodsmajor med, men hvis du gerne vil have lidt større tykkelsesforskel på klodserne, kan nogle af den slibes på overfladen.

Mens du har fat i saven og sandpapiret, kan du også save terningen af den kvadratiske stolpe. Den saves i somme længde som den er bred og høj, så vores terning bliver 10*10*10 cm.

DSCF1722 DSCF1719 DSCF1718

Annonce ♥

DSCF1740 DSCF1698DSCF1771  DSCF1774

Du kan enten vælge at lave klodserne i de klassiske farver med klar blå, rød og gul, eller du kan vælge helt andre farver. Vi har valgt 3 sommerfarver, der minder om de klassiske, men som er knækket så de minder om farverne på sommerblomster. Her får du et par forslag til hvilke farver der ellers kunne passe godt sammen:

Farver-01

Vi blandede malingen i syltetøjsglas, for så er det nemt at sætte låg på og bruge farven igen senere. Når man blander farverne selv, er det desuden en god idé at blande rigeligt, for det er meget svært at blande den samme farve igen.

Annonce ♥

Hvis du gerne vil være sikker på at farverne bliver helt rigtige når de tørrer, kan du lave en test på et stykke overskudstræ.

DSCF1727 DSCF1732

Terningen grundes med hvid maling. Vi kunne kun skaffe trykimprægnerede stolper, og derfor er træet så grønt, at det kræver en grunding omgang med hvid maling, for at farverne står rent frem. Når det er tørt, males farverne på de modstående sider.

Jeg maler først den gule, så den røde og til sidst den blålilla, så der hele tiden er tørre sider at stille terningen på.

DSCF1754 DSCF1747

Nu skal klodserne males. Der skal laves 16 klodser i hver farve, og vi vælger kun at male dem på endestykkerne, fordi vi synes det er flot at man stadig kan se træet. Du kan sætte malertape på, hvis du gerne vil være helt sikker på at det bliver lige, men vi synes det var let nok at male dem pænt uden tapen på.

Afhængig af hvilken farve du har valgt, kan det være nødvendigt at male flere lag.

DSCF1781 DSCF1786

Annonce ♥

DSCF1796 DSCF1802

Når alle klodserne og terningen er tør, er det bare at pakke dem i en flot kasse eller pose og glæde sig til legeglade bryllupsgæster!

God fornøjelse med projektet.

DSCF1836 DSCF1831DSCF1846

Photocredit: Alle billeder i denne artikel er taget af Anne Kathrine Østerby Muldbjerg, muldbjergdesign.dk

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup