KarinaT

Hele vejen ad kirkegulvet kunne jeg mærke hvordan nervøsiteten dirrede og specielt i mine læber når jeg smilede. Jeg prøvede så vidt muligt at få øjenkontakt med så mange som mulig på vej op. Men da jeg fik øje på Christian var der kun en vej frem. Jeg havde frygtet at jeg ville stortude hele vejen op, men jeg holdt på smilet og så kørte det bare.

Da vi langt om længe kom på plads og var klar til at gå ind, kunne jeg mærke at min (sted) far var så nervøs at han rystede. Prøvede at berolige ham ved at sige at han skulle tage det stille og rolig. Men så gik døren op og så kunne vi stå der og ryste sammen.

Da jeg kom ind så jeg buketten, og hvor var den bare flot. Lige som jeg havde drømt om. Min veninde rettede kjolen til så den sad perfekt. Vi havde et lille problem med skørtet, for stiveren i bunden havde lavet hul så den gled hele tiden ud. Men vi fik den sat på plads også måtte vi kigge på det senere – for nu var det altså nu…eller næsten da. En af bilerne var ikke kommet endnu så jeg manglede en brudepige. Endelig kom de, men klokken blev 10 min over inden vi kunne gå ind. Gad vide hvad Christian har tænkt ”F*** jeg skulle aldrig have ladt hende se den film med Julia Roberts” (Læs: Runaway Bride)

The Bride Enters The Våbenhus

Vi var ved kirken 13.58 så det kunne næsten ikke være mere perfekt. Jeg fik kjolen bakset ud af bilen og begyndte at gå op mod våbenhuset – stadig ikke nervøs.

Blomsterne havde heldigvis ikke taget skade efter den vilde tur

Lidt stolt var han da

Afsted gik det mod Varde efter blomsterne. Da de kom derind var de ikke engang færdige endnu og de havde overset at der også var bestilt 3 brudepigebuketter. Så de fik lidt travlt. Blomsterne blev færdige og så gik turen videre ud på de øde landeveje hvor de rigtig kunne give den gas. Christian sagde at på et tidspunkt kørte de sidelæns så det var bare om at holde på hat og briller. Han blev sat af oppe ved kirken hvor han lige fik lidt tid til at beundre bilen efter han havde set hav den kunne. (Nu her bagefter når han er ude og køre i Passaten, tror han til tider at det er en Ferrari han sidder i – det er godt nok ikke den samme lyd, men så kan man jo altid blive 5 år igen og bruge munden)

Christians formiddag Christian var stået tidlig op for at få styr på drikkevarerne som han skulle aflevere i forsamlingshuset. Han kom hjem og gik i bad og var klar til at hoppe i tøjet kl.10 (jeg havde aftalt med hans mor at han skulle være klar kl. 12 da fotografen ville komme kl. 12.15 og Ferrari’en kl. 12.30) Men det var lige tidlig nok. Så han fik en kop kaffe. (Som han tilsyneladende havde svær ved at drikke fordi han var så rastløs – op og stå, ned og sidde, op og stå lidt igen…og så ned og sidde. Men han var ikke nervøs. NIX! Da han endelig havde fået lov til at tage tøjet på og havde fået sat hår blev han helt forvirret – nu var fotografen kommet, men hva sku han der og så så tidlig? Lidt efter lød der et drøn ude fra gaden Christians mor råbte at han havde fået gæster. Hvem #?§*%# er da det der kommer nu, det har jeg da ikke tid til. Og så blev der ikke sagt mere, for da så han det røde lyn. Ja han sagde faktisk ikke noget i ret lang tid for han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Se sådan lukker man munden på en mand!

Inden al ræset blev vi enige om at gå ud i haven, nu hvor det var så dejlig vejr, og tage nogle hår og make up billeder... Min flotte make up Mit flotte hår

Vi kom hjem og fik sat hår på dem der nu sku ha sat hår, min veninde lagde sin make up og så var det ved at være tid til at jeg skulle i kjolen. På det tidspunkt her (omk. kl. 13) var folk så stressede og forvirrede at jeg havde lyst til at skrige. Hvorfor er andre folk så stressede og nervøse og suser rundt i en flaske som en flue. Hvis der var nogen der skulle det var det da mig, nu hvor det faktisk var mig der skulle giftes. Men for ikke at gøre skaden værre satte jeg mig stille og rolig ind i stuen og begyndte at klæde om. Stadig ikke nervøs. Min veninde kom ind og hjalp mig i kjolen og fik sat sløret på. Nu ventede jeg bare på at folk tog af sted så vi også kunne komme af sted. Da klokken var 13.30 sad havde vi fået satvlet mig og tyllet ind i bilen og af sted gik det.

Make up'en lægges...

Min lørdag formiddag Jeg havde sat alarmen til kl. 7.30 for så havde jeg tid nok til at tage den med ro. Kl. 6.20 vågner jeg og tænker ”DET ER BARE LØGN AT JEG IKKE KAN SOVE MERE!”, hvorefter jeg faldt i søvn og sov en time længere. Jeg stod op og fik noget tøj på og gik ned i køkkenet hvor min mor sad. Da jeg lige var vågnet havde jeg vild morgenhår og render under øjnene, så inden hun nåede at sige noget sagde jeg: ”Bare rolig, jeg ska nok blive kønnere!” Jeg havde en tid hos frisøren kl. 9 så jeg kunne lige nå at komme i bad og få lidt morgenmad inden jeg skulle af sted. Min bedste veninde ville bare møde mig deroppe, da hun havde lovet at tage en masse billeder. Jeg fik sat en masse curlere i også ind under ”UFO- hjelmen” Der blev pænt varmt derinde og da jeg kom ud lignede jeg en der havde siddet i solen et par timer for meget. Det kunne en gang make up heldigvis gøre noget ved. Vi blev enige om at vente med at sætte sløret i til jeg var kommet i kjolen, for det var ikke til at rende rundt med i 2 timer. Da mor også var til frisør havde min veninde og jeg lovet at vi nok skulle sætte ungernes hår. Vi havde jo ikke så meget andet at give os til ellers.

Der gik da heller ikke lang tid inden de kom hjem. Jeg fik bogen lavet så færdig som jeg kunne (ja nogle ting kan af gode grunde først komme i efter festen) og vi kunne få noget aftensmad (sommervejr = grillvejr) – og en kølig pils at slappe af på. Nu manglede jeg bare at gøre sangen færdig, SANGEN! Ja den lå hjemme i mit tøjskab og jeg havde fået ordre fra Christian at jeg ikke måtte komme hjem i huset efter kl. 19 for der ville han køre ud og sætte min morgengave op. Så mor fik lige en køretur alligevel. Jeg fik lavet sangskjuleren helt færdig. Havde spraymalet skoene i forvejen, så de skulle bare have tyl snørrebånd og limes på et sølvfad. Min mor og søster hjalp med at rulle de sidste sange og sætte bånd på. Inden vi blev færdige havde klokken også nærmet sig de 23. Jeg måtte også hellere komme i seng, for det var jo ikke til at vide om man ville ligge søvnløs det halve af natten. Jeg skulle sove på mit gamle værelse, så min lillebror som har det nu sov på min søsters værelse. Jeg ringede til Christian for at sige godnat og vi lå og snakkede i et lille kvarter. Vi var begge rigtig spændte på den følgende dag. Jeg faldt heldigvis hurtig i søvn derefter og sov som en sten hele natten. Jeg har senere fået Christians version af hans fredag aften. Han havde siddet i 4 stive timer og skrevet talen til mig, hvorefter han finder ud af at han har glemt forlovelsen. Så må man jo improvisere. Et par øl blev det da også til for ham og klokken nåede at blive 3 inden han kom i seng – på sit gamle værelse med Anders And sengetøj.

Den store buket roser som stod i kirken...

Det færdige resultat Kirkepynten til bænkerækkerne

Planen var så at Christian skulle hjem til sine forældre derefter og så kunne jeg pakke det sidste, hvorefter min mor ville komme og hente mig. Men nu er det jo sådan at en bridezillas bedste ven er hendes liste…så alt var pakket og klar. Nå ja men så kunne Christian jo ligeså godt bare sætte mig af hjemme hos de gamle når han kørte, for så var mor fri for at starte bilen. Fint nok…Christian havde lidt travlt så inden jeg fik set mig om havde vi sagt farvel og jeg var på vej ind…TIL EN LÅST DØR! De gamle var ikke engang hjemme. Mor havde sendt mig en sms i farten da jeg havde skrevet at jeg var på vej: ”Jamen det er nok ikke så smart for vi er ikke hjemme!” Hmm…det havde jeg jo ligesom fundet ud af. Rundt og tjekke dørene og PYHA…de havde glemt at låse døren til baggangen. Så jeg fik bakset alle mine ting ind og gik i gang med at lave scrapbog. Jeg fandt så senere ud af at de havde været ude hos Christians forældre for at lave kirkepynten og æresporten til forsamlingshuset

Fredag Dagen før dagen! Sommerfuglene var begyndt at formere sig – dog uden at jeg følte mig stresset eller nervøs. Om formiddagen skulle jeg ud i forsamlingshuset med bordpynten og samtidig forklare hvordan bordene skulle dækkes (eller i hvert fald som jeg ønskede det) Da jeg lige havde lidt tid i overskud kørte jeg et smut id forbi Christians forældre. De havde haft vores vielsesringe liggende siden vi havde lavet dem – Bare for at vi ikke skulle fristes til at prøve dem eller kigge på dem hele tiden. For så var glæden i at få dem på i kirken ligesom væk. Jeg ønskede selv at sætte ringene på ringpuden – bare så de sad rigtig…ja ja ja…lidt sippet er man vel altid. Om eftermiddagen fik jeg pakket alle de ting jeg skulle have med hjem til de gamle om aftenen. Her havde jeg også lige et par ting der skulle laves færdig, så som sangen og sangskjuleren til Christian og scrapbogen da jeg gerne ville have den til at ligge på feststedet så folk kunne kigge i den. Vi var jo ugen før blevet godt og grundig brænd af af frisøren som skulle ordne Christians hår, så han havde en tid kl. 16. Han skulle klippes en frisk frisure og have lyse reflekser i så det så lidt sommeragtig…WAUH…Det blev godt (turde i hvert fald ikke sende ham i byen alene)

Søde søde Mie... Hvor er du bare en smuk brud Et stort, og lidt forsinket TILLYKKE ska i begge have herfra... Må alt gå godt fremover

Mange tak... Og også mange tak for den flotte beretning - so far! Sidder spændt og venter på at høre resten... Fantastisk når svigerforældre bare svinger sammen (den situation står jeg heldigvis også i) Det er et super flot stykke arbejde i alle sammen har fået lavet...det kan i godt være tilfrede med (er jeg heller ikke i tvivl om at i er ) Endnu en gang (og lidt forsinket) TILLYKKE

Jeg har lige et spørgsmål til dine gaveposer...Hva er det for en skrifttype du har brugt til at skrive navnene med...den er vildt fed...

Min mand havde også stædigt sagt at han sku i hvert fald ikke holde tale, så det kunne jeg godt skyde en hvid pind efter... Men efter forretten rejste han sig op og holdt en dejlig tale for mig...Ja jeg regnede heller ikke med at der kom noget fra ham, så jeg blev bare glædelig overrasket

Hejsa... De er taget i Tambourgs Have lidt uden for Varde (ja herovre idet jyske )

Mange tak ska i ha...