Søde tøser!
Hvor dejligt at høre at I stadig gider lægge øre til min fortælling om vores store dag
Her er så den første halvdel endelig, men be aware; den er meeeeeget lang
Min dejlige Mumitrold (min mor) og min dejlige lillebror tilbragte min sidste dag som frk. Kristensen sammen med mig og vi var ude og spise god mad, gå tur og rigtig hygge.
Vi gik i seng kl. ca. 00.30, Kennet sov i stuen og mor og jeg i soveværelset. Vi kunne ikke falde i søvn og midt om natten, kl. ca. 02.30, fik mor og jeg et kæmpe grineflip og vi kunne slet ikke stoppe igen - det var virkelig sjovt
Så blev det lørdag den 9. september 2006 - dagen jeg havde drømt om og gået og glædet mig til siden Peter friede lørdag den 13. august 2005.
Jeg vågnede kl. ca. 6.30 og jeg kunne bare ikke sove mere! Gik ned på toilettet og lidt efter kom min mor ned og vi satte noget kaffe over og fik en rigtig god snak, om dagen der lå foran os, forventningerne og hvad vi skulle huske.
Omkring kl. 8 vækkede vi Kennet - som lå vældig sammenkrøllet på vores sofa - og han kom nedenunder og fik en kop kaffe. Jeg hoppede i bad og bagefter forsøgte jeg at plukke øjenbryn på Kennet, som jamrede sig højlydt - men fin, det blev han.
Kl. ca. 9.30 kom min squash-buddie Tina og vi kørte hjem til Marianne, min kollega, som havde været så sød at sige ja til at passe vores lille Mocca-mus. Marianne har selv en Coton de Tuléar, som hedder Ringo og han og Mocca var blevet rigtig gode venner. Mocca blev afleveret og havde travlt med at lege med Ringo da vi kørte igen.
I mellemtiden havde min mor og lillebror været henne i Sct. Mariæ Kirke og kigget på kirken og talt med kirketjeneren, om hvorhenne de skulle sætte sig og sådan.
Tina kørte i Bycenteret og købte nogle ting hun manglede og kom hurtigt hjem til os igen. Mens Tina var i Bycenteret kom min anden veninde Tine, som også skulle have sat hår og lagt makeup af Charlotte Elsted.
Mor og Kennet kørte ned på stationen og hentede Gudrun (min afdøde farfars kone), som også kom med hjem til os.
Kl. ca. 11 kom Charlotte Elsted sammen med sin mand og deres lille søde 3 uger gamle søn og så var der efterhånden ved at være fyldt op i køkkenet på Hestemøllestræde 2A - det var bare vildt hyggeligt
Charlotte startede med at lægge makeup og sætte hår på Tine og det blev helt vildt flot!
Kennet hoppede i bad og bagefter fortsatte han med at agere kameramand og fik også optaget smukseringen af tøserne
Det var bare super rart at han ville optage vores store dag og man lagde slet ikke mærke til at han filmede - det var meget stille og roligt.
Så kom smukseringsturen til mig og iiih, hvor jeg nød hvert et sekund!
Det var bare så fed en fornemmelse at blive 'dullet op' og jeg havde 110 % tillid til at Charlotte gjorde mig så smuk som muligt. Jeg lagde det helt i hendes hænder og hvilket resultat!
I al beskedenhed har jeg aldrig set så godt ud og strålet så meget og det er helt klart og uden tvivl Charlottes fortjeneste! Hun vidste præcis hvad jeg gerne ville have og det var bare helt vildt!
Da Charlotte var færdig med mig, var det Tinas tur til at få sat hår og lagt makeup og det blev bare super super flot!
Kl. ca. 14.15, mens Tina blev smukseret gik jeg ovenpå sammen med mor og Gudrun - nu skulle jeg i kjolen! Ååååååh, nu var det lige om lidt - det var helt vildt! Jeg var stadig helt rolig, tror ikke jeg helt havde forstået det endnu
Da vi stod oppe i soveværelset og mor og Gudrun begyndte at spænde mig ind, da begyndte nerverne at melde sig, men det var lidt i sammenhæng med, at jo mere de spændte mig ind, jo sværere fik jeg - til at starte med - ved at trække vejret! Jesper (Høvring) havde sagt, jeg skulle spændes ind og så skulle jeg gå rundt i ca. 15 minutter og vænne mig til at være spændt ind, hvorefter de skulle spænde mig mere ind, men det havde vi pludselig ikke tid til, så det var om at få spændt mig ordentligt ind med det samme og da jeg så pludselig begyndte at stå og gabe for at kunne trække vejret dybt, så begyndte mor - har hun efterfølgende fortalt mig - at blive nervøs og stresset og tænkte "nej, det går ikke det her", men jeg lagde ikke mærke til noget.
Da jeg var blevet "spændt op til lir" gik vi nedenunder og nu skulle Charlotte sætte sløret i mit hår - prikken over i´et!
Da jeg satte mig i stolen opdagede jeg, at jeg jo faktisk ikke havde prøvet at sidde ned i kjolen og det føltes meget anderledes - der var jo stivere og alt muligt i min corsage!
Jeg fik bare slynget ud "jeg kan ikke sidde ned!", men efter lidt tilvænning (jeg havde jo trods alt lige fået klemt ribbenene sammen, hi hi ) gik det ok.
Charlotte satte sløret fast og mens hun stod og rettede det til, så kom bilen kørende. WEEEEEEE, nu skulle vi ud i bilen!
Det var helt vildt, at gå ud af døren og vide, at når jeg kom hjem igen, så var jeg en gift Qvinde!
At jeg, når jeg satte mig ud i bilen sammen med min lillebror, var på vej til mit eget bryllup, for at blive gift med min dejlige kæreste! Det var bare sådan en dejlig følelse.
Da vi kom ud til den super fint pyntede Jaguar fra 1962 tog den rigtig søde chauffør imod os og han gav mig hånden og sagde "hvor er du smuk" og jeg kunne mærke, at jeg bare lyste op i et KÆMPE smil og skuldrene faldt ned på plads igen.
Jeg kæmpede mig ind i bilen, hvilket ikke er helt nemt på stiletter i brudekjole med håret sat i en højde, som man aldrig har prøvet før og med et langt slør, som jeg også skulle passe på og på vej ind i bilen ramte mit hår da også mod kanten, men der skete heldigvis ikke noget, pyha, for vi ville ikke kunne nå at lave det om!
Den flinke chauffør, Kennet og jeg kørte en lille tur ned til Kronborg, for at give de sidste gæster tid til at ankomme og det var het vildt sejt, som folk kiggede, vinkede til os og bare smilede - og jeg nød hvert sekund!
Da vi ankom til kirken kunne jeg godt mærke sommerfuglene, men jeg var stadig ikke rigtig nervøs. Mine fantastiske brudepiger (Tina og Tine) og Peters søde lillebror og lillesøster (Rune og Vicki) og den søde kirketjener tog imod os og chaufføren hjalp mig ud af bilen. Fotografen var der også og knipsede løs.
Vi gik ind i våbenhuset, hvor Tina og Tine lagde min kjole og mit slør til rette og Vicki og Rune stillede sig så fint klar foran Kennet og mig.
Jeg fik min smukke smukke brudebuket og dørene lukkede sig bag os. Kennet sagde til mig "Er du klar, søs" og jeg tror jeg svarede noget i retning af "så klar som jeg kan blive" og så begyndte orgelet at spille og dørene blev åbnet og så kunne jeg se op af et meget langt gulv - og så kom suget i maven!
WOW - det var bare helt fantastisk at gå op ad det kirkegulv mens musikken spillede og folk bare stod og smilede over hele hovedet!
Jeg prøvede at koncentrere mig om at kigge på og smile til så mange som muligt og det faldt mig bare helt naturligt. Jeg havde været nervøs for, om det ville være unaturligt at skulle smile så meget, men jeg havde fået at vide af bl.a. mine veninder Tina og Louise, som begge er blevet gift for nylig, at det ville komme helt naturligt - og det må jeg sige, det gjorde det virkelig
Det var en super dejlig tur op ad kirkegulvet og da vi nåede op til koret (hvor de fleste sad) kom jeg til at kigge på Peter, som lavede en 'Frederik' og der kunne jeg mærke, at jeg var lige ved at begynde at græde, og så måtte jeg lige synke en ekstra gang!
Kennet hilste på Peter og Peter & jeg kindkyssede og satte os, hvor vi nu skulle sidde. Pyha, så var vi igang og hvor var det bare FEDT!
Præsten "gik igang" og holdt en rigtig flot og personlig tale, hvor han bl.a. fik vores første møde med.
Vi blev viet og det gik rigtig godt. Vi fik sagt højt og tydeligt "JA" på de rigtige tidspunkter og ringene kunne komme på, hvilket jeg havde været lidt spændt på pga. mine små tykke 'pølsefingre'.
Efter vielsen kom min overraskelse til Peter: Jeg havde i al hemmelighed hyret vores allesammens Maria Holm-Søby til at synge Peters & min sang 'Flying without wings' med Westlife i kirken og det gjorde hun bare SUPER godt! Alle folk har kommenteret hendes sang efterfølgende og jeg har kun massevis af rosende ord at sige om Maria! Hvis jeg skal bruge en sangerinde en anden gang, så vil jeg bestemt også hyre hende - og så er hun bare helt fantastisk sød!
Inden udgangen sang vi 'Det er så yndigt at følges ad' og så skulle vi til at gå ud. Tine & Tina var der igen med det samme til at rette mit slør og min kjole og så gik Peter & jeg ud af kirken som mand & kone, en rigtig rigtig dejlig fornemmelse
Da vi kom ud af kirken skinnede solen og udenfor kirken var der stimlet nogle forbipasserende sammen og de råbte tillykke til os - det var super!
Vores gæster kom hen og lykønskede og krammede os og der blev skænket champagne og kastet med ris - mange ris! Det var helt fantastisk.
Vores fotograf knipsede løs og efter at have taget familie/brudepigebilleder og parbilleder af gæsterne i klosterhaven ved siden af kirken, kørte fotografen, chaufføren, Peter & jeg mod Hornbæk Plantage, hvor vi skulle have taget billeder - en rigtig god oplevelse!
Efter "fotosession" på Hornbæk Plantage kørte vi mod Sauntehus, hvor vores gæster allerede var ankommet. De der skulle sove der havde ude på Sauntehus klædt om til fest og vi blev modtaget udenfor ved den røde løber - SÅ dejligt at de alle stod der og ventede på os!
Indenfor holdt Peter velkomsttale, hvorefter vi gik til bords og en rigtig dejlig bryllupsfest med dejlig mad og drikke, fantastisk selskab, gode sange, sjove indslag, dejlige og rørende taler og fantastiske gaver kunne begynde!
Det var en super dejlig aften og jeg nød hvert sekund i fulde drag.
Alle vores gæster var i super godt humør og var så søde og festlige og jeg følte, at aftenen var rigtig vellykket - men gik selvfølgelig alt for hurtigt!
Min dejlige mand holdt en fantastisk tale for mig, hvor han sluttede med at synge vores sang, "Flying without wings" med Westlife helt alene, foran mig og alle vores gæster!
SÅ ubeskriveligt stort og tårerne væltede ned af mine kinder - det vil jeg aldrig glemme!
Min mor holdt en fantastisk tale, hvor hun bl.a. kom ind på alle mine mange skøre sider (du kunne ikke lade være, søde Mumitrold ) og det, at Peter & min hovedpude altid ligger helt tæt, når vi har sovet nogen steder.
Mor & Jacki havde også skrevet en sang - Jacki trallede og mor skrev - som var rigtig god og som beskrev alle de store ting i Peters & mit liv indtil videre, ligefra vi mødtes til vores bryllupsdag.
Peters far holdt en rigtig sød tale, hvor han fortalte hvordan Peter var som dreng og hvordan han havde udviklet sig til at blive en rigtig god dreng og så bød han mig velkommen i familien Bundgaard.
Fortsættelse følger.........
