mauser24

Ja, jeg ved godt at det lyder fuldstændigt sindsygt.. Men siden gemalen og jeg begyndte at tage bryllupssnakken og planerne mere alvorligt (den sidste måneds tid) så drømmer jeg næsten hver nat om at jeg står i fuldt flor af en prinsessebrudekjole og skal giftes med min forlovede (nogen gange er det osse andre mænd, som jeg slet ikke kender til i virkeligheden og nogle gange nogle kendte personer ) Er det mig der er ved at få bryllupstosserier i hovedet??? Eller er jeg ikke den eneste der har sådanne drømme??? Kender nogle af jer andre selv til det, eller er det bare mig der er fuldkommen gakgak :bask: Ida

hehehe... rart at se at jeg ikke er den eneste med disse drømme... tror jeg hænger mig for meget i planlægningen og det hele, selv om det først er til sommer vi skal giftes..

Tillykke Tillykke Tillykke!!! Det glæder vi os alle sammen til at høre mere om på et senere tidpunkt... Håber at i bare får den mest uforglemmelige dag i livet!! Ida

Hehe... Det ville jeg i hvertfald meget gerne... VIl lige tage det op med gemalen.. Hehehe...

Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiihhhhhhhhhhhhh.......... En smuk kjole... Du ligner jo en prinsesse.. Kan godt forstå at du har svært ved at vente med at skulle have den på igen.. *ss*

Efter lang tids overvejelser er det endeligt fastlagt at vi skal giftes engang til foråret/ sommer Det er efterhånden lang tid siden vi begyndte at snakke om ægteskab, men at det bli'r en realitet til næste år, er bare ufatteligt Vi har ikke fået fastlagt en dato endnu, men det vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt.. Senere vil der komme en lille historie om hvordan jeg og min kommende ægtemand mødte hinanden... Slut for denne gang, jeg vender frygtløs tilbage snart.. Ida

ihhhh, tarrk allesammen... Lidt romantisk er det jo altid ikke??

nej hvor er den sød og så med bolero ærmer!! Du skal nok blive en smuk brud...

Frieriet Inden min venindes bryllup, som stod d. 18 Juni 2005, er der jo traditionen tro en polterabend på programmet... Vi skulle holde polterabend for min veninde og hendes daværende forlovede, sammen med den kommende goms familie og venner... Eftersom min veninde ikke havde noget familie med, havde hun så os med sig... Polterabenden blev holt Lørdag d. 11 Juni, samme dato som min gemals fødselsdag Eftersom det også handler om frieriet, så vil jeg bare lige sige at det kom fuldstændigt bag på mig at det lige skulle blive denne aften og at han overhovedet ville fri til mig.. :blushsmiley: Vi startede med at hyggesnakke og fik en forfriskning til ganen i det kommende brudepars lejlighed, inden vi alle drog videre til restaurant Ankara (kan ikke lige huske hvor den ligger, men et sted i KBH.området.. ) Nå, men der var god stemning med mavedans og god mad :carrot: Vi spiste fra buffetten og morede os kosteligt, så som jeg tænkte kunne det ikke bliveen hyggeligere aften.... - TROEDE JEG!!! Jo efter den dejlige mad, så hører der jo som regelt en god dessert med og vi fik irish coffee og isdesserter (der var frit valg ) Pludselig rejser Kim sig (min forlovede) og begynder at tale (jeg tror at han holder tale for parret og omkring aftenen, men næh nej)... Han taler pludselig om hvor godt vi to har det og at vi har været sammen i næsten snart 6 år... Han fortæller hvor meget han elsker mig og pludselig sætter han sig på knæ ved bordenden, der hvor jeg sad og taler direkte til mig imens han tager min hånd og kigger mig dybt i øjnene på en helt speciel måde han aldrig har gjort før... Jeg begynder at stortude og mit hjerte galoperer afsted, som om det er på en væddeløbsbane, for deraf hvidste jeg jo godt hvad han havde gang i.. *hehe* Han spørger om jeg vil gifte mig med ham samtidigt med han tager en lille gave op af lommen... Tro mig jeg bævrede i stemmen med et lille ja, med tårene trillende ned ad mine kinder... Fra den aften af havde jeg en ny følelse af at jeg svævede på lyserøde skyer af bar nyforelskelse Hn havde givet mig en halskæde med et lille hvidgulds vedhæng bestående af 2 små hjerter flettet sammen med tre små sten i... - Billede af den må desværre komme på et sene tidspunkt, da jeg skal have skaffet mig et digitalt kamera, men smukt og enkelt er halskæden og jeg ÆÆÆÆLLSSSGGER den ) - Det skal lige tilføjes, at vi havde flere gange talt om ægteskab og frieri i olange perider... Der havde jeg nævnt, at hvis engang han ville gøre alvor af det (frieriet) så skulle det absolut IKKE være en ring, da jeg er en alsidig pige, der elsker forskellige smykker - Så en ring vil jeg vente med når vi skal giftes..*hehe* Det var den historie... Ida

Tarrrk i lige måde...

tja, det kunne du vel osse godt!! held og lykke med det..

Det var det jeg sagde: den står godt til den røde hårfarve.. Husk at få farvet røddene lige inden brylluppet... Så vil det blive superflot... Multo Buono!!

jep kan godt lide det røde, det gør den så sød synes jeg.. Men en brudekjole skal heller ikke være alt fø or rød, det bryder jeg mig nemlig slet ikke om.. :blushsmiley:

eller denne her:

Taaaaaaaaaaaaaark søde *SS* Men synes nu de kjoler bliver mere og mere normale *SS* Er også selv rigtig glad for min tiara.... måske skulle man lige tage den på ti minutter Ja, det er jo smag og behag Men jeg synes at kjolen sidder flot på dig... Godt er min stil mere den der prinsesseagtige stil som feks. denne her:

Det kan jeg da osse godt forestille mig... En gylden elegant tiara som den på dit hoved (er det rødbrunt??? din hårfarve??) det ville stå flot til hinanden, kan jeg forestille mig..

Forresten 1000 tak til jer andre os for de rosende ord og velkomsten... Jeg håber at kunne få en li'så interessandt planlægning som alle jeres andre... De er sååååå flotte!!! Knus herfra Ida

Selvfølgelig vil han da synes du er smuk!!

Ihhhh, hvor er du fin i den kjole... Det er et sjældent syn at man ser den slags kjoler nu om stunder.. Og den der tiara, hvor er den sød!! God planlægning du har, ønsker dig alt godt med det forestående bryllup og lykke fremover!! Ida

neeej, hvor er i søde... Tillykke med brylluppet!!

Taarrrrk Trine!!! Det var sødt af dig... Hvor skægt, jeg har lige været inde på din bryllupsplanlægning og hvor var det fint det hele... Må ærligt indrømme at jeg ikke læste alt sammen, men skimtede det igennem... Du skal nok få et dejligt bryllup osse.. Tillykke med det!!

Sådan mødte vi hinanden! Det er ikke lige til at huske helt, eftersom jeg kun var 16 år dengang... Jeg ønskede mig nogle pennecenner/inder at skrive med, for udvide min vennekreds... Jeg havde ikke så mange venner, faktisk KUN 2 nærmeste veninder og det kunne godt være lidt svært med det til tider.. Jeg skrev en annonce ind på daværende største hit magasin for unge MIX, skrev at jeg søgte seriøse venner/inder at skrive sammen med... Pludselig en dag væltede det bare ind hver dag ad brevspækken med breve fra alverdens interesserede (måske kommende??? brevvenner???) Der var mange af dem som faldt i god smag hos mig, så pludselig havde jeg en masse at tage mig til, når mine veninder ikke kunne være sammen en gang i mellem.. Puuuhaaa, for en ordentlig omgang.. I mellem mange af de interessandte, stødte jeg på en charmerende fyr, der var ca. 3 år ældre end jeg... Så jeg må så at sige, at en ung pige i min alder, interesserede sig meget for fyre, så at en lidt ældre fyr ville skrive sammen med mig, vakte jo STOR nysgerrighed hos mig.. Han skrev at han hed Kim Andersen og var 19 år (det er lidt svært at huske alt andet *hehe*, men hvis jeg skulle finde det første brev fra ham, skal jeg med glæde scanne det ind herinde på et tidspunkt... Vil godt prøve på det!!) Vi blev gode pennevenner og var meget fortrolige og påpasselige med at sende til hinanden først, før de andre pennevenner!! Jeg følte at jeg kunne fortælle ham alt, hvad jeg lå inde med, om det var problemer eller bare næsten ligegyldige ting, som måske ikke interesserer de fleste... Vores breve var altid spændende, til tider flirtende (på en eller anden måde) og laaaaange at læse... vi skulle nok sørge for at ALT kom ned på de kedelige hvide papirer.. Jeg var især en meget kreativ pige (som jeg stadigt er) til at dekorere de kedelige breve til noget sjovt og flot pyntet.. Kim fik ALDRIG et brev uden det var godt pyntet, så han tog det til sig og kunne osse finde på i ny og næ, at dekorere sine breve til mig.. *hehe* Jeg husker især et, hvor han havde brugt nogle udklip fra figurerne mummitroldene.. Total sødt... Jeg begyndte på efterskole og stadigt blev brevene mere og mere følelsesladende og intime.. Vi kunne bare ikke undvære hinandens breve.. De var altid opløftende at få, hvis man især bare havde en MØG dag og der så pludselig var brev til éen fra den anden.. "Det er altid opløftende", var svaret fra Kim og det glædede mig osse bare i den grad mig så højt... Egentligt var vi jo ikke som sådan forelsket i hinanden, når vi skrev sammen, men vi havde noget specielt sammen, som kun de færreste venner har... En intimitet og medfølelse for en anden, havde jeg aldrig oplevet før for en anden... den var så brændende og speciel at jeg ALDRIG ville kunne kasere ham som ven!!! Årene gik og jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, på grund af mit meget vaklende forhold til min mor... jeg kunne ikke enes med hende, det var bare en forfærdelig tid dengang (men i dag er hun nærmest en god veninde for mig, utroligt at vi mennesker ændrer os så meget) Nå, men det var jo ikke hende det handler om.. Jeg boede et lille års tid for mig selv og Kim og jeg var stadig meget gode pennevenner, men brevene blev lidt mere længere ventet end i forhold til før i tiden... Han havde desværre siddet i detentionen i 3 mnr. tid for husspetakkel i en pup (knap så vild med det ) Men vil ikke komme nærmere på det, da det var en engangforestilling og sådan er han altså ikke mere.. Sent efterår (det var nok en oktobermåned) Jeg var en aften hos éen af veninderne hvor vi hyggede os med lidt delikat til ganen, så vi blev småfnisende og skøre - helt oppe at køre :smolf: Jeg sms'ede med Kim, hvor han selv havde det kanontsjovt med sine venner, så sms'erne blev ret flirtende, må jeg sige... Jeg husker at jeg skrev til ham, hvor jeg spurgte om hvad han syntes om mig indtil da?? Jeg røg promte ned af stolen, da han svarede med det samme, at han syntes at jeg var en rigtig rigtig sød pige (nærmere betegnet: Han kunne altså godt lide mig, og var begyndt at interessere sig noget mere for mig, end bare venner) Jeg kunne mærke med det samme at det efterhånden var gået op for mig at jeg var blevet FORELSKET op til begge ører.. Derefter skete det de følgende 2 måneder at vi udviklede forelskelsen uden at vi nogensinde havde mødt hinanden (utroligt, men sandt) Vi sms'ede, snakkede i telefon sammen i op til flere timer.. aftalte at vi altså skulle mødes d. 3 November 1999, hvor han ville komme helt fra Horsens til Høje-Tåstrup - Laaaang vej, men han gjorde det Det var meget underligt og møde ham i egen høje person... jeg var lidt nervøs, hvordan hele skulle gå, nu hvor han var her... Han var bare x-tremt nervøs for det hele og jeg skulle simpelt hent hive ordene ud fra hans mund, fordi han var så genert... Hvad jeg husker det som, at han var meget overvægtig (vejede ca. 140 - 150 kg. på det tidspunkt) Og jeg var bare sådan en smart fiks ung pige på 1.72 høj og 73 kg. - Så klart at han tænte at jeg formentligt ville droppe ham, fordi han var så stor... Men han tog HELDIGVIS fejl, for sådan en pige er jeg altså ikke... Jeg var jo forelsket i hans personlighed og hans dejlige charme med det charmerende smil *suk' Det var meningen at han skulle rejse hjem efter 3 dages tid, men vi blev ved med at udskyde det, fordi vi deraf hvidste at det ville være svært at skulle undvære hinanden over uanet tid.. Jeg startede med at spørge ham om han ikke kunne være hos mig nogle flere dage, for jeg bare ELSKEDE ham af hele mit hjerte Selvfølgelig ville han det, for det hele var bare gensidigt, han havde ALDRIG nogensinde haft sådanne følelser for en pige, så det var bare lykken for ham... Dagene oprindt og det var tid til at han skulle hjemad, meeeeeen han kom mig i forkøbet og sagde at han ville blive og så finde hurtigst muligt et kolegiværelse i nærheden... "Kolegieværelse???", udbrød jeg, "Hvorfor flytter du bare ikke ind hos mig istedet??", spurgte jeg... For der er jo plads til os begge i Ikke?? Siden den dag har han ALDRIG vendt hjem til hans gamle kolegie for at få sine ting.. De er opmagasineret og venetr bare på at vi skal hente det, når vi engang flytter til Jylland... I dag har vi en dejlig datter på 5 år, der starter skole til næste sommer og vi har kæmpet i 2 års tid med en lille mere, det er så ikke lykkedes endnu, men det sker forhåbentligt snart!! Tak fordi du virkelig gad at læse denne laaaaange historie herfra og vender tilbage snart igen!! Ida