Gregers79
Medlem-
Antal besvarelser
54 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Gregers79
-
Jeg viser også gerne mine frem (elsker at vise billeder.... ) De er fra Billi Bi (som man måske kan se i skoen) og kostede 899. Jeg er i gang med at gå dem til, og indtil videre er de rigtige behagelige bl.a. pga. den ikke så høje hæl. Der er lidt genskær på billedet, så hvis der skulle være nogen tvivl, så er de guld-farvede.
-
Hvis du ikke har fået svar på dit spørgsmål i et andet forum - eller du ikke har fundet kjolen endnu, så tror jeg, du skal prøve at ringe til Systuen på Bernhards Bangs Alle på Frederiksberg - det ser ud som om, det er der tilretningen af kjolen er foregået (deres tlf nr er 33 15 85 90). Ellers kan du prøve House of Brides eller Nicolai brudekjoler i Kbh. Jeg har prøvet en kjole lignende den, og det ligner meget mærket St. Patrick. Håber det er lykkes dig at finde kjolen, den er så flot. Knus Trine
-
Prøv at kigge på www.duni.dk de har noget der minder om det, bare på skrå, men den giver en ide om, hvordan man evt. kan gøre.
-
Jeg kan sagtens forstå din frustration. Min mor har mødt en ny indenfor det sidste ½ år, men hver gang vi har været på besøg, så var han der ikke, for han var for genert til at møde mig. Da jeg så gav hende invitationen var det den første gang jeg mødte hendes kæreste, så det var lidt akavet. Da det er min mor, så har jeg sagt, at hun godt må tage ham med, men det var jo sådan set nemt nok at sige, for jeg ved han melder fra pga. sin generthed. Min moster har også fået ny kæreste - han er ikke inviteret da jeg aldrig har mødt ham. Det er et træls dilemma og stå i, især når det er så nærtstående familie. Hvis jeg var dig, så ville jeg tage en snak med din søster om hvorfor I har valgt som I har, og så syntes jeg måske det var en meget god ide, at holde muligheden åben for, at han kan komme med, hvis de stadig er sammen til den tid. Det er sgu svært det med familien og nye kærester. Jeg håber du får løst problemet. Knus Trine
-
Jeg føler sådan med dig, det er næsten det samme herhjemme hos os. Jeg bliver hele tiden punket for, at jeg mangler at klare nogle småting, men hvad hjælper det, at man skal stå for alle detaljerne samtidig med at man skal passe sit arbejde. Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet til det. Og så kan det godt være, der er nogen, der syntes vi er lidt krævende, men det er en stor dag i ens liv, og den skal helst være helt perfekt. Jeg syntes det er i orden, du har sagt de ting til ham, du har, for jeg ville sgu gøre det samme. Mange knus Trine
-
Efter jeg gik død i invitationerne, så besluttede jeg at bordkortene skulle være lidt mere enkle, dog i stil med invitationen, og det kom til at se sådan ud (skal dog lige nævnes, at jeg skal have fat i en anden tusch til at skrive navnene med - lidt tykkere). Og for at kunne sammenligne lidt, så er invitationen også vedhæftet. Som prikken over det berømte i, så har vi været så fjollede at bestille armbånd til alle gæsterne. Kan I huske sidste sommer, da alle 'støt noget' armbåndene kom frem? Vi har fået bestilt nogle i guldfarve med vores navne og bryllupsdato på. De bliver brugt som servietringe og så håber vi gæsterne opdager at det er armbånd, som de kan beholde
-
De er rigtig flotte dine invitationer. Generelt syntes jeg kreativiteten herinde er helt i top, så det er svært at vælge til/fra, når man henter inspiration herinde fra....
-
Du kan købe nogle nylon-sokker, som kun lige sidder omkring foden, lidt ligesom de alm. sokker man kan købe til at have på i sko, og det ser ud som om man ikke har nogen på - forstår du hvad jeg mener? Og så kan man også købe 'snuden' på en nylonstrømpe, hvis man f.eks. skal have en sandal på, der er lukket i snuden, så kan man lige tage den omkring tæerne....de kan købes i lingeributikker.....
-
Jeg fik at vide, da jeg købte kjolen, at tilretningen ikke var med i prisen, og at den systue, de anbefalede tog ca. 300 kr. i timen. Jeg har været til den første prøvning, og det løb op i 1.900 kr. Det tog mig lidt tid at sluge den pris, men jeg vil jo gerne have nogle proffe til at rette den til, så jeg må bide i det sure æble
-
Åh, jeg er sådan i et dilemma. Jeg bor på Sjælland, men da både min og min kærestes familie bor i Jylland, så har vi valgt at holde vores bryllup der, hvilket betyder jeg ikke kan bruge min normale frisør, desværre. Jeg har bedt ham om at holde ferie i Nordjylland på min bryllupsdag, men det vil hans kone ikke, så jeg har måtte finde alternativer. Min kusine er nyuddannet frisør og i mandags (d. 5/5) fik hun lov, efter eget ønske, at lave en opsætning på mit hår. Jeg var positivt overrasket over resultatet, så der faldt en sten fra mit hjerte, for jeg var virkelig bekymret om hendes formåen. Men men men....jeg vil jo sådan set kun have hende til at sætte mit hår - ikke noget andet med klip og farve, men nu foreslog hun, at jeg skulle komme endnu engang og få lavet en opsætning (gratis!) og så evt. give mig nogle lyse striber i håret. Nu er det sådan, at jeg er meget glad for min egen frisør, og han er skide dygtig med mit hår, så jeg har selvfølgelig bestilt tid hos ham 14 dage før brylluppet til klipning og farve. Hvordan får jeg lige sagt det til min kusine - at hun ikke skal gøre noget, for det ordner min egen frisør? Det skal forresten lige nævnes, at min kusine ikke skal med til brylluppet. Vi ser hende ikke privat og har været nød til at sortere nogle fra. Hun var en af dem....hvilket hun vist nok var lidt skuffet over, men det har hun ikke sagt noget til mig om. Men hun vil stadigvæk gerne sætte mit hår..... Hva f... gør jeg???
-
Hvor er det rart at vide, at man ikke er alene om sine problemer. Men jeg er overrasket over at der er så mange, der har det på samme måde som jeg selv. Vi har s.u. den 1/7 så der er lidt tid at løbe på, men vi mangler stadig svar fra 30 gæster ud af 80. Nogle er måske selvskrevet, men jeg vil jo gerne have bekræftet, at de kommer. Mine forældre er skilt, men kan dog tale sammen, så har jeg det problem mindre, for jeg har spurgt dem, om de kan acceptere at sidde ved bord sammen, og det er ikke noget problem. Gudskelov, for jeg ville have svært ved at sortere en af dem fra..... Min moster og onkel er gået fra hinanden for 1½ år siden - lige inden deres sølvbryllup, så de taler slet ikke sammen. De er dog begyndt at kunne gå til de samme fester, men de står i hver sin ende af lokalet - men så længe de ikke laver skandaler, så er det fint nok. Jeg har ikke inviteret deres nye kærester, for jeg kender dem ikke, så jeg håber ikke, de bliver sure over det. De værste er dog min kærestes fætter og hans kone. De kan godt finde på at melde sig til, men så lade være med at komme alligevel. Det har de gjort til en barnedåb og fødselsdage. Det kan man bare ikke. Dukker de ikke op, smadrer de jo bordplanen, og jeg har faktisk tænkt mig at sende dem regningen på maden, hvis de bliver væk, for jeg syntes det er rigtig røvet....men okay, nu skal de jo have en chance for at bevise det modsatte. Inderst inde håber jeg på et afbud fra dem, for de er altså heller ikke særlig nemme at snakke med, for han er så sur ham fætteren. Konen er meget sød, men han trækker sgu ned på ens humør. Nå ja, så glemte jeg da kærestens faster, der ikke kan tåle at drikke. Jeg så hende folde sig ud til en fødselsdag i familien - for første gang. Efter to glas vin så er hun stegt og skide pinlig. Hvem skal man lige sætte hende ved siden af? Hendes mand er ikke helt så slem, men svær at snakke med - og så kan han finde på at falde i søvn midt i det hele - bare fordi han er træt. Nå men op med humøret til os alle - det skal nok blive en uforglemmelig dag, og jeg håber inderst inde at ens familie kan opføre sig ordentlig denne ene gang, for vores skyld. Knus Trine
-
Tak Tak Jeg har faktisk lært det ved hjælp af bogen 'Calligrafi trin for trin'. Og hvis der er nogen der vil have hjælp til bordkort, så sig til - jeg elsker at lave sådan noget.....
-
Jeg skal giftes den 26. august 2006 og tager på bryllupsrejse den 28. august 2006. Jeg troede mit pas udløb i starten af august, så jeg ville lave det om med mit nye efternavn, men det kan ikke lade sig gøre med den nye navnelov af 1. april 2006, hvor man først kan søge om nyt efternavn EFTER brylluppet. Der kommer dog en ændring til navneloven omkring den 1. juli 2006 der gør det muligt at søge om navneændring inden brylluppet. Men så er der også nogle andre muligheder. Kan man dokumentere, at man har boet sammen i 2 år og derover, så kan man allerede nu antage nyt efternavn ved at søge om det, med denne blanket Navneændring Jeg har bestilt vores rejse i vores oprindelige navne således billetten stemmer overens med mit pas, kørekort mv. så skulle de slå mig op nogle steder, så burde jeg stadig have mit eget efternavn. Ellers vil jeg foreslå, at man tager en kopi sin vielsesattest med sig. Tilsidst kan jeg også lige nævne, at skal man til USA så er pas udstedt før 1. marts 1997 ikke godkendte. Man skal have maskinlæsbart pas for at komme ind i USA. Efter den 1. august 2006 kommer det biometriske pas. Det betyder at der er en chip i passet, men udseendet på passet (form, farve mv.) ændres ikke - så man kan med fordel vente til efter den 1/8 med at skifte passet ud - så er man helt up-to-date
-
Du kan evt. søge inspiration på denne hjemmeside: www.nicolai-brudekjoler.dk Jeg har vedhæftet et par af de kjoler, jeg fandt derinde
-
Jeg har desværre ikke fået taget billede af kjolen, da jeg var inde og prøve den, men jeg fandt den på forhandlerens hjemmeside, så det er en flot model, der er kravlet i den Jeg har været hos systuen til den første prøve, og de kunne ikke lukke kjolen - tror I jeg var ked af det? Jeg forsøgte at forklare, jeg ikke havde taget noget på, og at det så måtte være butikken, der havde sendt den forkerte størrelse - jeg var rigtig ulykkelig, indtil en af de andre syerske trådte til og løftede op i corsagen så den sad rigtigt, og så lukkede hun den uden problemer......heldigvis.... Det skal lige nævnes, at slæbet er lidt længere end billedet viser, og der er de flotteste syninger på. Jeg glæder mig sådan til at se, hvad min kommende mand vil sige til den....jeg håber han bliver positivt overrasket.
-
Skoene er købt hos Xandra på Gl. Kongevej, Frederiksberg og de er i en 'støvet' guld. Man kunne også få dem i en rigtig flot bronze og så har jeg også set dem i sort. Jeg har været på Billi Bi's hjemmeside for at finde andre forhandlere af skoene, men samtlige af de butikker jeg var inde i - og det var mange - her i Kbh, havde ikke den i guld, desværre. Til info kan jeg sige, at de kostede 899,-
-
Tja, de er måske lidt dyre. Vi gav omkring 1.200 kr. for 100 armbånd (80 voksne og 20 børn). Men vi har f.eks. ikke gaveposer eller lign. så vi blev enige om, at det er et sjovt minde om dagen, og så har vi brugt mange penge på så meget andet, så det ender alligevel med at blive en lille post i det store budget.....
-
Så har vi det sidste billede. Det er brudepigernes kjole. Til at starte med ville jeg, at de selv skulle betale, for jeg frygtede det ville blive en dyr affære, men så syntes jeg alligevel, at jeg godt ville købe dem, for at være sikker på, at de alle tre kom i nøjagtig det samme. Og så var jeg så heldig, at jeg faldt over denne søde kjole i Exit til 200 kr. pr. stk. Den er lidt bar omkring skuldrene, så jeg forsøger at finde en bolero der passer til, ellers må jeg sy et lille sjal til dem. Den ene prøvede sin kjole i mandags, og hun blev så glad, og den er så flot, når den kommer på. Nu mangler jeg faktisk bare, at min kæreste tager sig sammen til at købe sit tøj, så er vi ved at være klar til den store dag.
-
Og nu er jeg jo rigtig godt i gang med at skrive og lægge billeder ind, så nu får I også historien om mine sko..... Jeg har hele tiden sagt, jeg ville have et par sko, jeg kunne bruge efterfølgende, og det syntes jeg også, jeg har fundet, men det var ikke så nemt at købe dem, for jeg fik den dårligste behandling man kan forestille sig, så jeg gik ud af butikken uden sko. Så var jeg igennem hele København for at finde skoen et andet sted, men det lykkedes desværre ikke, så det endte med at jeg sendte min kæreste ind i den første butik for at købe den, for jeg nægtede at sætte mine fødder der igen - desværre fik han også en dårlig behandling, men jeg skulle have skoen. Jeg har været så nervøs for om de passede til, men til 1. prøve så jeg dem jo til kjolen, og de var helt perfekte. Ihhh, jeg glæder mig sådan.....
-
Guldpriserne er lige faldet igen, efter de steg gevaldigt i starten af maj måned. Vores ringe var blevet 800 kr. dyrere hvis vi ikke havde afgivet vores ordre i god tid! Men som sagt så er prisen faldet lidt igen Vi (læs jeg) har kigget på ringe i længere tid, men vi blev ret seriøse her i April måned - vi skal giftes sidst i August. Anyways så så vi nogle rigtig flotte ringe hos den lokale guldsmed, dog kun i et katalog, og hun ville meget gerne bestille dem hjem til os, indtil vi fandt ud af, at de var ret brede, hvilket vi ikke så godt kan li'. Men hun tilbød at bestille dem i en smallere model og det kostede os 400 kr. ekstra idet de er specielfremstillet. Alt i alt er vi kommet af med 8.300 kr. og så kommer graveringen udover - men det er vist forskelligt fra guldsmed til guldsmed. Vi hentede dem for 14 dage siden, så vi har været i god tid, men alt afhængigt af hvor specielle de skal være, så bør man nok være ude i lidt god tid....
-
Så har jeg været igang med kameraet..... Her er vores armbånd i begge str.
-
Du finder dem på www.reminderband.com under order. Her kan man bestille i alverdens farver. Vi har også fået lavet nogle i børnestr. de er noget så kære. Jeg kan lige tage et billede af dem i aften og lægge dem ind.
-
Hej.... Jeg skal også giftes den 26. august i en stropløs kjole. Det var den søde sælger der gjorde mig opmærksom på det med de hvide striber - ellers havde jeg ikke tænkt over det Men jeg har tænkt mig at tage gå i solarie her op til sommeren så når solen kommer, så er jeg ikke længere så hvid, og så bliver striberne ikke så tydelige. Og til sidst har jeg tænkt mig at ofre nogle penge på en Sun Spa som efter sigende skulle være meget effektiv og give en flot farve. Ellers så har jeg jo slør på, så spørgsmålet er, hvor tydelige de striber de bliver? Det er selvfølgelig ærgeligt at have dem lige den dag.....
-
Jeg har ikke været på Dragsholm Slot, men jeg kan huske at TV Danmark engang lavede en serie, der hed 'Bryllupper', hvor man fulgte et par, der holdt festen der, og så vidt jeg husker så var de meget glade for det. Ellers kan jeg varmt anbefale Skjoldenæs Holm. Jeg har selv været der i en weekend ifbm. et firmaarrangement og de var virkelig professionelle og maden var fantastisk. Og så er det også nogle flotte omgivelser.....
-
Så er jeg endelig ved at være færdig med vores invitationer. Det har taget sin tid, for det hang mig ud af halsen her til sidst, så de sidste par stykker er kommet lidt sent afsted (der er 3 mdr til vores bryllup), men de fleste af vores gæster har fået en mundtlig invitation så det går nok Næste udfordring er bordkortene, men dem har jeg heldigvis en god idé til....