Puha... Det er efterhånden et stykke tid siden jeg oprettede mig herinde, mest for sjov, fordi vi havde haft en af vores "tænk hvis vi en dag skulle giftes"-snakke, og kom til at snakke om, hvad sådan et bryllup ville koste. Jeg googlede og fandt bryllupsklar, hvor man kunne se forskellige budgetter, man skulle bare oprette sig.
Nu er jeg imidlertid kommet "rigtigt" med, for sørme om ikke min kæreste gennem 5 år friede søndag eftermiddag :marryme:
Det var en kæmpe overraskelse, især fordi han egentlig aldrig har været så glad for tanken om at blive gift, men nu vil han gerne og heldigvis med mig
For at gå lidt mere i detaljer kan jeg fortælle, at jeg havde været på besøg hos mine forældre i Jylland, og han havde tilbudt at hente mig på Hovedbanegården, det ved han jeg bliver glad for. Ca. 30 min. før toget ankommer får jeg så en besked om, at han desværre skal ordne noget, så han kan ikke nå det. Jeg bliver så lidt pigefornærmet og tænker, hvad det dog er, der kan være vigtigere end at hente mig!?
Jeg slæber mig hjem og prøver at komme mig over min små-fornærmethed, og da jeg træder ind af døren er der ret mørkt, men til gengæld er der strøet rosenblade ud på gulvet ind mod vores stue, og der er sat fyrfadslys for at lyse vejen op. Der hænger en seddel "Velkommen hjem skat, tag dit overtøj af og kom ind i stuen".
Ok, tænker jeg, han har lavet romantisk hygge, det er jo altid super dejligt, og han er klart tilgivet
Da jeg så kommer ind, står han i sin fine gallauniform (han er betjent), og der strømmer "Your song" med Elton John ud fra anlægget. Jeg bliver helt overrasket og siger (for en gangs skyld) ikke så meget
Han siger så, at vi skal snakke sammen... Jeg tænker, "Åh nej - det lyder ikke godt". Han fortsætter så med, at han synes vi har haft det så godt, og det vil han gerne have, vi skal blive ved med. Jeg begynder allerede der at blive lidt våd i øjnene, men da han så siger, at jeg er kvinden i hans liv, hvorefter han rækker hånden ned mod lommen og siger, at han gerne vil spørge mig om noget, ja, der er jeg allerede helt opløst af tårer.
Så går han på knæ og spørger, og jeg kan ikke få et ord frem - da det endelig lykkes får jeg fremstammet "Du er da en tosse" - meget kønt svar at give
Men da de værste tårer havde lagt sig sagde jeg for god ordens skyld rungende JA - så nu skal vi altså giftes :fløjt:
Han fortalte så, at han faktisk havde fortalt flere af sine venner om det, og at han sågar havde spurgt min far til jul - TIL JUL!?!? Det er jo vildt, at de to har gemt på det så længe.
Nu sidder jeg så her med overraskelsen hver gang jeg får en besked fra en veninde eller et familiemedlem, fordi det virker som om alle andre er længere fremme i forberedelsen af mit bryllup end mig! Jeg har således allerede fået tilbud om at få sat hår og er blevet spurgt, hvordan min kjole skal se ud - det har jeg slet ikke styr på
Men jeg ser frem til at få meget glæde af alle jer skønne kvinder herinde, kan allerede se, at der bliver mange ting, jeg skal have styr på