sarafj
Medlem-
Antal besvarelser
32 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Street credit
0 NeutralAbout sarafj
-
Status
Ny bruger
- Fødselsdag 11/25/1983
Kontakt
-
Hjemmeside
http://
Profile Information
-
Vielses dato
15.05.2010
-
Type vielse
Kirke
-
Køn
Kvinde
-
Lokation
København Ø
-
Hejsa Jeg kan sagtens forstå din frustration, vi troede slet ikke, at bordplanen ville blive noget problem, men vi brugte faktisk rigtig lang tid på den, for det er slet ikke så lige til, som man skulle tro Jeg har personligt altid gruet for at komme til en fest, hvor man bliver skilt fra sin kæreste/mand, og jeg synes i øvrigt det er en meget underlig regel med, at gifte par godt må skilles - de hører da næsten mere sammen end almindelige kærester? Jeg synes ikke, jeg er en særlig genert person, men det ville nok lægge en dæmper på mig at sidde med en flok helt nye mennesker, det er altså rart, at der er bare en, man kender eller bare har set før Vi ville gerne have haft runde borde til vores bryllup, men pga. plads måtte vi lave aflange borde, men stadig med 8 personer ved hver. Vores familier er klart også meget forskellige, og derudover er stort set alle hans venner single, hvor de fleste af mine veninder har kæreste. Vi lavede nogle borde med min familie, nogle med hans, og så spredte vi vores venner ud, så alle sad med nogen de kendte, men samtidig lærte nye mennesker at kende (så undgik man også lidt et hængerøvsbord med alle singlefyrene . Vi lavede kun et mix-bord med hans og min familie, men det gik faktisk rigtig godt. Vi sad selv med vores forældre og bedsteforældre + gommens forlover, og jeg havde frygtet, at det ville blive kedeligt, men det var faktisk rigtig hyggeligt, og samtidig var man tæt på de fleste af dem, der holdt tale. Desuden snakker man jo meget med gæsterne sådan en aften, de kommer forbi jer, og I går ned til dem. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er et helt andet problem, hvis de ikke kan lide dig, så kan jeg bestemt godt forstå, at I vil sidde med venner, og det tror jeg sagtens kan blive rigtig godt. Vi måtte på et tidspunkt indse, at man bare ikke kan gøre alle tilfredse, så vi gjorde vores bedste og krydsede så fingre, og alle faktisk bagefter sagt, at de har siddet rigtig godt, og snakken gik lystigt i løbet af aftenen, det må jo være godt Så efter min mening må I prøve at tage folks interesser, jobs osv. med i overvejelserne, men man kommer nok aldrig til at kunne lave en plan, der er helt perfekt - der er som regel også altid en underlig onkel eller en sød, men mystisk ven, som man ikke lige kan få placeret Rigtig god fornøjelse med det
-
Jeg får en ansigtsbehandling med vippefarvning ca. 1,5 uge inden brylluppet og får helt klart også vokset ben. Ved ikke, om jeg tør kaste mig ud i en brasiliansk voks - gør det ikke vildt ondt? Derudover får jeg også lige kastet lidt lyse striber i håret og får klippet spidser et par uger inden, det trænger jeg vist til På selve dagen har jeg bestilt tid til opsætning og makeup hos en frisør, som jeg har hørt godt om, men faktisk aldrig har prøvet, så det er lidt et sats (bor normalt i København, men skal giftes i Ribe, hvor jeg kommer fra). Frisøren skal også sætte hår og lægge makeup på min mor og sætte håret på min brudepige og min søster, så på den måde bliver det lidt pigehygge alligevel Jeg tør ikke selv stå med det på dagen, for jeg synes sjældent, at jeg får mit hår til at sidde helt som jeg gerne vil, og helt ærligt, så er jeg jo heller ikke vildt rutineret i at sætte mit hår op på en pæn og lidt gallaagtig måde
-
For det første: Vi har haft præcis de samme bekymringer, så du er slet ikke alene med din dårlige samvittighed Dertil vil jeg sige, at vi skal giftes i Jylland, men bor på Sjælland, og da flere og flere begyndte at bebude, at de da ville køre over til globryllup, der syntes vi heller ikke at vi hverken kunne eller ville være bekendt bare at lade dem stå der uden noget Så jeg tog kontakt til kirken, der har nogle lokaler vi kan låne og så køber vi lidt af det ene og det andet. Så kan gæsterne snacke lidt, mens vi får taget billeder, så kommer vi tilbage og skærer bryllupskage, og efter det går vi ned til feststedet med de festindbudte gæster. Vi synes begge, at det er en ret optimal løsning, da globryllupsgæsterne på den måde også får lidt ud af det med bryllupskage osv., især fordi nogle af de personer, der kommer til globryllup er nogle, som vi, hvis vi havde haft et større feststed og uanede penge, havde inviteret med til festen. Samtidig er det en ret billig løsning, da kirkens lokaler intet koster, og der skal selvfølgelig købes nogle drikkevarer, men der suser vi nok over grænsen, så er den vist klaret Bryllupskagen skulle vi jo have alligevel, så om den skal være til det antal personer mere, det synes jeg er en lille pris at betale, i forhold til, at vi på denne måde kan dele vore dag med flere af de mennesker, vi holder af
-
Jeg er helt sikker på, at det kan lade sig gøre Dog vil jeg, ligesom et par andre, advare om, at I skal overveje det grundigt, og jeg vil også råde jer til at have en buffer. Vores budget er altså løbet lidt løbsk, selvom vi satte os ned fra start og talte om, hvad tingene kostede. Vores oprindelige budget var 70.000 kr., men vi ender på knap 80.000. Det er for en fest for 70 personer og reception for ca. 110. Vi har dog fået uventet hjælp fra vores forældre på ca. 15.000 i alt. Det jeg ville frem til er, at der var nogle ting, der var dyre, og en af tingene var netop, det du sagde, I lagde meget vægt på, nemlig livebandet. Vi har lyttet os gennem utrolig mange demoer, og der er mange bands, også i det prisleje vi havde tænkte os, men der er godt nok mange bands, der ikke lige opfyldte de krav vi havde (vi vil gerne have nogen, der både spiller dansk og engelsk - og spiller godt ) Vi fandt dog hurtigt ud af, at hvis vi skulle have nogle af de bands, vi synes var gode, så skulle vi op omkring 15.000 og mere, hvilket var dobbelt så meget, som vi havde regnet med (vi er så nu endt med at tage en DJ i stedet og så har vi fundet en fiiin hestevogn, men det er noget andet ) Som jeg sagde - jeg er sikker på det kan lade sig gøre, men hvis I, som os, er lidt kræsne med musik, så kan det altså være en stor del af jeres budget, der bliver ædt der.
-
Hejsa Vi har også selv overvejet en DJ, men er stadig lidt i tvivl om DJ kontra live-band. Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, du kan besvare? Kunne DJ'en fra 123disko få alle på gulvet (både tante Gerda og ens veninder)? Hvordan gik det under maden? Jeg tænker på om det var for højt, og på hvordan det gik med festsangene? Hvor aktiv var DJ'en i løbet af aftenen, altså gjorde han noget for at få folk på gulvet? Snakkede han for meget/lidt? Beklager alle spørgsmålene, men vi havde egentlig troet vi skulle have et band, men har haft svært ved at finde et, der lige var det vi søgte, og så gik det op for os, at vi måske i virkeligheden var mere til DJ, men flere (læs: vores forældre) mener, det vil være synd at bestille en DJ i stedet for et liveband - jeg har dog lidt på fornemmelsen, at det er fordi de tror, at der vil blive spillet techno hele natten Anyway, vi overvejer pludselig noget, som vi slet ikke havde tænkt på, og så bliver man jo lidt betænkelig
-
Det er godt nok en super fin dekoration - jeg tyvstjæler lige ideen
-
Hvor er det dejligt at læse, at alle ender med at finde en kjole, de er super glade for Min kjole-historie er vist ret normal... Jeg havde ikke rigtig kigget på nettet, for jeg synes også det var lidt svært at forestille sig, hvordan de fine kjoler så ud på mig, og ikke på en eller anden tynd model, der var stylet i timevis og stod i det helt rigtige lys Jeg havde til gengæld fundet ud af, at der var 3-4 butikker, jeg gerne ville prøve i. Jeg fik så pludselig en mail om, at 3 af butikkerne holdt lagersalg sammen, så afsted med mig og naturligvis mor under armen. Da vi kommer derud er jeg helt lost mht. størrelse, model osv., men mente selv, at jeg nok gik efter en ret klassisk kjole med en form for corsage og evt. noget slæb. Jeg prøvede så omkring 8-9 kjoler, både nogen i den stil jeg havde forestillet mig og nogle i en helt anden stil, og jeg synes jo egentlig, at de allesammen var super flotte (kan man andet? Det er jo nogle fantastiske kjoler :jul 15: ). Så var jeg ved at blive bekymret over at skulle vælge... Så kom ekspedienten med en, som slet ikke var det, jeg havde forestillet mig, men hun syntes bare lige jeg skulle prøve den for sjov - og så var den der! Ikke lige med det samme, der var det mere en "gud-hvor-er-jeg-dog-prinsesse-agtig" følelse, der kom frem, men da jeg så bevægede mig i den og stort set ikke kunne mærke den (ikke noget der kradsede eller tyngede), og da jeg sad i den og følte mig ENDNU mere prinsesse-agtig, så begyndte jeg sgu at overveje det... Og min mor sagde pludselig "du smiler over hele hovedet, ved du godt det?" Jeg besluttede mig så for at prøve at indsnævre feltet, og jeg prøvede 3 af de tidligere kjoler igen, og de var da stadig pæne, men nu manglede der pludselig bare et eller andet, og da jeg så fik KJOLEN på igen, ja - så var smilet der bare Jeg endte derfor med at købe den og fik også en ok rabat, selvom jeg selvfølgelig var faldet for en 2010-model, der kun var 10% på. Efterfølgende kom jeg meget i tvivl - var det nu den rigtige? Jeg havde jo ikke prøvet særlig mange, og havde ikke prøvet mere end det ene sted (som jo så godt nok var 3 butikkers lagersalg). Jeg ringede til Nicolai, hvor de var super søde og tilbød mig at komme ind og prøve igen. Det var jeg, og jeg prøvede flere kjoler - både i samme stil som min oprindelige ide og i samme stil som den nye, men der var ingen tvivl - det var den rigtige, denne gang kunne veninden sige god for den også Puha, det var en lang beretning, men det var mest bare for at sige, at jeg synes, du skal tage ind og prøve flere, hvis du er bange for at gå glip af noget. Ja os så lige for at sige, at man ikke behøver få tårer i øjnene, man kan også finde kjolen med et kæmpesmil
-
Yay, jeg vil også være med Min kæreste Chris og jeg skal (selvfølgelig) også giftes på årets mest fantastiske dato. Vi har været sammen i lidt over 6 år på det tidspunkt. Vi har så småt styr på de store ting - kirke, feststed og min kjole Kage har jeg besluttet mig for selv at bage, og jeg har allerede haft meget sjov ud af at prøve-bage et par stykker Derudover lurer vi lidt på en fotograf, og vi er begyndt at snakke om musik. Hvor er der egentlig meget, man skal have styr på Glæder mig til at følge nogle af alle jer andre og måske få lidt inspiration og gode råd
-
Hejsa Jeg tror sagtens, du kan købe kjolen nu, så længe du bare tænker over det, hvis du vil tabe dig yderligere. Det er vist noget med, at ikke alle kjoler kan syes lige meget ind, så det er i hvert fald en god ide at spørge om det i butikken. Derudover afhænger det sikkert også af kjolens facon? Jeg har også hørt det med, at 5 kg. er ca. en tøjstørrelse, og jeg har selv lige tabt mig 10 kg inden jeg købte min kjole (jeg skal giftes til maj 2010), og jeg kunne pludselig være i en størrelse 34-36, hvilket jeg bestemt ikke plejer, men igen spiller kjolens facon også ind, for min er med corsage i det øverste, så den sidder kun til i taljen og ikke længere nede. Men jeg synes da bare, du skal tage ud og kigge og nyde det, så kan du jo bare tage højde for evt. ekstra kg, du vil tabe Mvh. Sara
-
Jeg synes bestemt ikke, det er dig, der er noget galt med! Jeg var selv forbi vores kirke her i weekenden, bare lige for at se den igen Jeg var da blevet rigtig ked af det, hvis den havde været pakket ind i stilladser osv. Synes som de andre også, at den bedste løsning vil være en anden kirke. Synes også, du skal tage fat i præsten og forklare, hvor skuffet du er blevet over, at hun ikke har holdt jeres aftale. Håber det hele løser sig
-
Wow! Super flot kage, især da for 1. forsøg Den er noget mere imponerede end mit første forsøg, synes især du har været sej til at få fondanten helt fin og glat
-
Det er da nogle fine kager! Altid godt at se, hvad andre kan finde på Stinehelene: Hvad er det der tylose man skal komme i - og hvorfor?
-
Selvom der er længe til mit bryllup har jeg også haft min første drøm forleden. Det var vist også en klassiker, der var ikke købt kjole, så jeg måtte blive gift i en jeg netop har købt til en almindelig fest, og der var ikke nogen til at sætt ehår og lægge makeup, havde ingen sko og gæsterne kom alle sammen for sent, så de måtte liste ind, mens vi stod i våbenhuset og ventede på at gå ind! Det eneste der klappede var, at jeg drømte, at min far havde lejet en fin karet til at køre til kirken i Hmm, kunne være jeg skulle snakke med ham om at gøre det i virkeligheden, kunne da være super romantisk Ud fra jeres erfaringer kan jeg se, at det kun bliver værre, når jeg kommer tættere på dagen
-
Tusind tak for hjælpen til både dig forår og dig stinehele Jeg kan godt se, at der ikke er anden udvej end at købe en spand fondant... og noget værktøj... og nogle farver... og nogle bøger Hehe, man bliver så fristet af det hele, men jeg tror faktisk i længden godt det kan betale sig? I hvert fald, hvis man skal lave en lidt stor bryllupskage, for den koster vel omkring 5000 at købe, hvis man skal have til over 60 mennesker? Men så får man jo heller ikke alt det sjove med at bage med i købet
-
Mht. glasuren ved jeg ikke noget, er selv stadig ret ny ud i denne type kager Til gengæld ligger der i Rødovre en butik, der hedder Specialkøbmanden. De har en hjemmeside (specialkoebmanden.dk), hvor du kan se, hvilke varer de har inden du begiver dig derud. De er meget flinke og giver fin vejledning. Da jeg var derude sidst havde de masser af bøger, forme, farver og alt mulig andet tilbehør