louisez

Til jer der spøger til mit forhold til min mand...... Jo vi er stadig sammen, men det har ikke været problem frit.... Men vi havde jo også en del problemer mens min hemmelige ven levet........ Men det er klart at det har påvirkede mig og der med mit humør og det har selvfølgelig også påvirkede vores forhold som i forvejen ikke var problem frit.... Ikke at det er en undskyldning for det jeg har gjort men et problemfrit forhold tror jeg ikke indholder utroskab..... Har ikke fortalt min mand noget om det hemmelige forhold, men vi har af ander grunde været tæt på at opgive og gå fra hinande men som et sidste forsøg er vi startede til parterpi......... Ved ikke om det kan rede vores forhold, men uanset hvad det så ender med er tiden og pengene givet godt ud for man lære en del om sig selv og hvorfor man reger som man gør på forskelig måde....... Men kort sagt tror jeg at jeg har kunne dække min sorg under vores i forvejen problemer i vores forhold... men det klart at min sorg er svær at kommen igennem da jeg ikke rigtigt kan arbejde med den andet end inde i mig selv...

Ja- tiden går nu er det ved at være 9 mdr siden det værest tænkelige skete....... Selv om livet går vider og dagene går bliver mit savn ikke minder.... jeg savner ham konstant og der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på ham og det vi havde sammen....... Måske er denne her sorg også noget særligt forde det ikke en en sorg jeg snakker om som jeg vile gøre hvis tingene havde set ud på en ande måde..... Men forde vores forhold var hemmeligt ja så der ikke så mange som kender til det og derfor ikke rigtige så mange at snakke sorgen igennem med, nok derfor det ind i mellem hober sig op inde i mig.... Jeg besøger stadig tit hans gravsted og når jeg er der kan jeg ikke lade vær med at snakke til ham.... nogle dage fortæller jeg ham hvor meget jeg svaner ham og at han altid vil leve vider i mit hjerte og ander gange fortæller jeg ham om hvor sur jeg er på ham over dette kunne ske.... Det er svært at forklare men det er så mange følser på en gang.... Hvis han havde levet ville han have fødselsdag på torsdag så der skal jeg en tur op på hans gravsted og ligge et stort hjertede med røde roser som jeg har bestilt men hvor ville jeg dog ønske af hele mit hjerte at jeg stadig havde ham hos mig..... At jeg kunne tage min telefon og ringe og høre hans stemme at jeg kunne se hans smil eller mærke hvordan han holder om mig....... når jeg drømmer om ham om natten bliver jeg i så dårligt hurmør når jeg vågner forde det så går op for mig det bare var en drøm og at jeg aldrig får ham at se igen....... resten af dagen er jeg i så trist humør...... Det er så uretfærdigt at dette skulle ske det giver slet slet ikke nogle menning.... Jeg må leve vider med endnu en dag hvor jeg mangler ham hos mig.... Mon vi mødes en dag?

Ved ikke om de kan ses på nettet men tror det ikke.... Men de første 10 afsnit kan bøben på en dobbel dvd til 199 kr Det er alle pengene vær...

Undskyld mit ikke så pæne sprog.... har bare lige brug for at komme ud med lidt.... Jeg kunne skrige lige nu............... Jeg savner ham så sindsyg meget..... og har stadig meget svært ved at forstå dette skulle ske for lige ham.... kunne han for fanden ikke bare være kørt galt og havde brækkede ben og arme osv men hvorfor skulle det værst tænkelige lige ske.... Det giver bare slet slet ingen menning....... Det er så uretfærdigt.... Hvis der findes en gud så Hader jeg ham lige nu..... For hvorfor var han der ikke da vi havde mest brug for ham....... Hvad er menningen med livet når nogle skal herfra på denne måde? Jeg ville give alt for lige nu bare at kunne få lov at være sammen med ham en sidste gang.... få sagt noget af alt det jeg ikke nået at sige til ham... Se hans øjne, mærke han holder om mig........ Man siger at med tiden heler alle sår, men det tror jeg ikke på lige nu....... for tror aldrig jeg lære at forstå det som er sket og accepter det...... Men livet skal jo gå vidre men mit nu bare med et ar på sjælen......... som aldrig forsvinder Det har hjulpede mig meget at være kommet i kontakt med hans fam. da jeg på den måde føle mig lidt tætter på ham og jeg ved jo de forstår det jeg gå gennem lige nu for de gør jo det sammen selv om det selvfølgelig er en ande sorg de gennem går..men det at kunne snakke med nogle som ved hvilken dejlig person han var betyder meget for mig. Men det eneste jeg ønsker er at få ham tilbage, og det ved jeg jo godt inde i mig selv at jeg aldrig gør.... Ville sådan ønske jeg kunne lave det hele om til det gamle... jeg har flere gange om dagen lyst til at ringe til hans mobil i håb om han tager den.... selv om jeg godt ved at det gør han ikke er det svært at skubbe tankerne væk...... Der er så mange ting som hverdag minder mig om ham og det gør så ondt...... nogle dage er det hele så svært at jeg næsten ikke kan holde ud at være inde i mig selv.... Mit savn vokser for hverdag der går..... trode ikke det var muligt at svane et andet menneske så meget som jeg savner ham..... Jeg køre så tit det er muligt op på den kirkegård hvor han ligger begravet selv om det er meget svært at være der og det gør så sindsygt ondt, men når jeg er der oppe siger jeg til mig selv at han kan høre hvad jeg siger og ved jeg er der... Jeg har aldrig rigtigt troet på der er noget efter døden..... når man er død så er man død men lige nu bliver jeg nød til at tro på han er et sted hvor han har det godt for ellers er det slet ikke til st holde ud....... tanken om han bare ligger nede i jorden kan jeg slet ikke holde ud...... Mig...

1000 tak endnu en gang for alle jeres beskeder....... Jeg tog for 2 gang i går den tunge gang til kirkegården hvor han ligger begravet..... Det er så hårdt at stå der oppe og vide han ligger der nede i jorden, men på den ande side er det en lettelse for mig at være der. Jeg tror det er forde det er det sted hvor jeg føler jeg kan komme tæt på ham. Jeg kan få lov at være ked af det græde, være sur, ked af det og skælde ud over det som er sket osv...... Jeg ligger vågen om natten og om dagen er det som om jeg går i min ejen verden..... Føler mig alene og ved ikke hvordan jeg skal blive rigtigt gald inde i mig selv igen..... Jeg ved selvfølgelig at det hele med tiden vil blive bedre, men jeg ved også at jeg selvfølgelig aldrig vil glemme ham og de dejlige minder jeg nu sider alene tilbage med..... Når jeg går på kirkegården ligger jeg et brev til ham.... Jeg ved jo godt han ikke kan læse det, men jeg tror det er en måde at hjælpe mig selv på en måde at få nogle af alle de ting ud jeg aldrig nået at få snakkede med ham om..... Jeg føler også en skyld selv om jeg godt ved det ikke hjælper noget nu..... Men jeg føler måske jeg har spildt hans tid forde han har brugt tiden sammen med mig selv om han godt viste jeg var gift..... Men det er nok en helt normal ting ved denne sorg at skulle hele vejen rundt omkring alle følser....... jeg frstår ikke det skulle ende sådan det giver ingen menning...... og jeg lære nok aldrig at accepter det, men at leve med det for det skal jeg jo.... Det giver mig luft at kunne skrive om det herinde, da jeg har meget svært ved at skulle snakke med min læge da det jo også er min mands læge og jeg også efter alt dette her vil skulle komme der oppe..... Men lige nu kæmper jeg også bare for ikke selv at knække helt sammen.......... For et er sorgen men 2 er ikke at kunne dele det med de mennesker som er mig nær..... :-( Jeg er så ked af det og sur på livet over dette skulle ske... Knus

Okey. Det gør jo så ikke sagen bedre. Nu ved jeg jo godt at der formentlig er mere i det og andre sider af det end det Louise lige skriver her, men umiddelbart virker det som om Louise fokuserer på "vennen" og ikke rigtig tænker på manden. Det er heller ikke det at hun har været sin mand utro men det at "vennen" er omkommet som får hende til at skrive her. Hun skriver jo også at hun ikke har tænkt sig - og aldrig har tænkt på - at gå fra manden men bare ikke havde forestillet sig at det skulle ende på den måde. Jeg mener Louise skal stille sig selv dette spørgsmål: Hvordan havde du reageret hvis det havde været din mand der var omkommet i den ulykke ? og handle ud fra det. Under alle omstændigheder mener jeg Louise skal fortælle manden om det. Jeg kan godt følge dem der siger at "hvad nytter det at fortælle ham det nu" men det tror jeg bare ikke Louise vil have det godt med på sigt. Ja er gidt, men nej det gør ikke det jeg har gjort beder........ Men nu er det sådan at jeg ikke kan spole tiden tilbage og gøre den tid der er gået om.... Ja lige nu er det ham som er omkommet jeg har mest i mine tanker forde det er det min sorg kommer sig af..... Jeg ved ikke om jeg kan bruge dit svar til så meget lige nu..... kan godt følge lidt hvor det er du vil hend og hvad du mener men lige nu kæmper jeg bare for at holde mig oppe det er under to uger siden dette menningsløse skete og det gør så ondt..... Så lige nu går den smule oversku jeg har i disse dage på at holde mig oppe og jeg ved godt at med tiden bliver alt sorg letter men det er ikke nogle trøst for mig lige nu.... Men der skal være plads til alle svar også jeg kan jo selv vælge til og fra af hvad jeg kan bruge

Kan ikke lige nu overkomme at svare på alle spøgsmål, men jeg synes da lige at det er vigtigt at sige han var singel og uden børn...... Jeg har fået lukkede op over for en veninde men uanset hvor meget jeg tror hun gerne vil sætte sig i mit sted er det nok lidt svært når hun ikke kender manden.... men det var godt at kunne få luft for nogle af alle mine tanker og kunne få lov at græde mens der var en som holdte om mig...... Denne sorg jeg føler nu kan kun tiden hjælpe med at gøre minder men lige nu synes jeg ikke at jeg kan holde den vente tid ud, men det bliver jeg jo desvære nød til hvad enden jeg vil det eller ej..... tak for alle jeres råd og knus....

Tak for alle jeres svar....... Lige nu ville jeg bare ønske det hele var en ond drøm. Jeg er så ødelagt inde i mig selv... Det giver slet ikke nogle menning alt det her....... Jeg er så gal over dette skulle ske det er svært at beskrive hvordan jeg har det for jeg har så mange forskellige følser inde i min krop..... Jeg kæmper for at holde mig oppe... fra det ene minut til det andet gik det op for mig hvor sårbart livet er og hvor ondt det kan gøre...... Mig

Kort fortalt å har jeg været utro gennem 6 mdr.... Jeg har ikke brug for at få afvide hvor dum og tavelig jeg har været osv.... Men der er nu sket det at ham jeg har været utro med gennem 6 mdr har været ude for en bil ulykke og det som bare ikke måtte ske er nu blevet til virkelighed. Han var så uheldig ikke at overleve.... Jeg har så ondt i min hjerte føler ikke jeg har nogle at snakke med da ingen jo har kendt til dette....... Jeg kan ikke holde ud at være der hjemme for jeg kan jo ikke få lov at være ked af det da min mand jo ikke kender noget til det... Jeg føler mig så alene og ved ikke hvordan jeg nogle sinde skal komme vidre eller leve med den hennelighed jeg skal bære rundt på resten af mit liv.... jeg ønsker ikke at gå fra min mand og det har jeg ikke ønskede på noget tidspunkt men have jo aldrig forstillet mig det kunne ende på den her måde...... hjælp mig jeg ander ikke hordan jeg skal komme vidre igen..... Mig

Min mand og jeg har 3 års bryllups dag i morgen den 23 august..... Nu mangler jeg virkelig en god ide til hvordan jeg kan vise ham i morgen at vi har 3 år bryllupsdag Vi kan ikke tage ud af huset da vi har to små børn og ikke har nogle mulighed for at få dem passet i morgen.... jeg ville bare gerne give ham en lille ting som bevis på min kærlighed til ham..... Lige som manden kan give sin kone blomster som viser han har haft hende i sine tanker osv hvad kan jeg så finde på tilmin mand????? Hvad har i givet jeres mænd på jeres bryllupsdag??? Synes ikke jeg gider gå ud og købe ham tøj og den slags da vi jo køber disse ting hvis vi mangler dem...... ville gerne finde noget mer personligt at give ham..... Håber der sider nogle som ligger inde med den perfekte ide..... Knus Louise....

okay tak for hjælpen mente da også man godt kunne..... hmmm så kan det være jeg skal til at snakke med manden..... for så skal der jo begyndes at spares op for skal jeg i krike så il jeg gene have det helt store........ Louise

Kan man vælge at blive gift i kirke når man i forvejen er gift på rådhuset? min mand og jeg blev gift for 3 år siden på Rådhuset men vi ha snakkede om at vi en dag gerne ville i kirke og holde et stort bryllup med alt hvad der der til hører.... Er der nogle som har prøvet det eller ved om man kan gøre det? Louise