M.Monroe

Nyt medlem
  • Antal besvarelser

    5
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Street credit

0 Neutral

About M.Monroe

  • Status
    Ny bruger
  • Fødselsdag
  1. Jo, det var meningen. Og føler også nu, at jeg bør tage en snak med ham når han kommer hjem - og evt. inden vi tager afsted. Ellers virker det da helt håbløst og forvirret. Har det af helvede til. Han kommer hjem om en halv times tid og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Og da slet ikke når han træder ind af døren. Har besluttet mig til, at jeg i første omgang bliver hjemme og tager snakken med ham. Og kan desuden slet ikke rumme, at skulle stå face to face med dem begge, som har svigtet sådan. Det er hådt nok at skulle se på ham. Mine tanker kan ikke finde ro. Hvorfor? Hvad har han at sige til sit forsvar? Skilsmisse? Det er noget lort det hele. Gud hvor jeg hader dem.
  2. Update: Lige modtaget besked fra "veninde". Hun skriver: "XX har fortalt mig, at han har ringet til dig i går. Vil du ikke nok lytte til mig? Jeg vil ikke miste dig som veninde, selv om jeg har fortjent det. Det er ingen følelser indblandet mellem NN og mig. Det må du stole på. Han elsker dig og ingen anden." Jeg kan ikke bruge det til noget. Det gør det næsten endnu værre. Hvis der ingen følelser var, hvorfor så overhovedet gøre det? Jeg vil høre deres forklaringer. Og dumme undskyldninger. Jeg vil have svar på, hvordan man kan være SÅ egoistisk, at man i dén grad svigter og sårer. Som jeg har det lige nu, så vil jeg aldrig se min veninde igen. Vi kan aldrig fortsætte. Og min mand. Jamen, jeg vil aldrig kunne stole 100% på ham igen. Hvis han skal på tanken, så vil jeg være nervøs. Tror ikke jeg kan tilgive ham og leve med ham mere.......Det ville kræve så meget styrke og overskud, som jeg ikke tror jeg har. Har nogen af jer oplevet utroskab og har forholdet overlevet? For jeg kan virkelig ikke se hvordan det skulle være muligt. Omvendt, så gør det ondt at miste ham man har elsket i 14 år.
  3. Mr Lacaus: En tanke der også flyver rundt er, at hvis jeg konfronterer min mand alene, så vil det til hver en tid være lettere for ham at bortforklare og komme med dårlige undskyldninger. Men sidder vi alle fire samlet, så vil det være sværere. Og desuden har jeg støtte fra venindens mand, som jo var øjenvidne. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg vil være harmdirrende rasende. De tanker jeg har om de to, er på ingen måde milde. Og brækker mig på forhånd, hvis jeg skal spises af med smøren: "Vi var fulde. Det betød ingenting." Jo det gør sgu! Det betyder ALT for meget. Det har smadret så meget inde i mig, på så kort tid.
  4. Ved hverken ud eller ind. Om jeg skal tage afsted i aften eller ej. Frygter at se min mands reaktion, når han får vished. Ville jo ønske at det ikke passede, men min venindes mand er meget ærlig - og ingen ville vel opdigte sådan noget? Kan man overhovedet komme videre? Jeg er klar over, at venskabet må slutte nu og hér. Men kan man leve videre med sådan en mand? Jeg elsker ham så højt - men han burde ikke såre mig. Og slet ikke på den måde. Tror aldrig jeg ville kunne stole på ham igen. Hvad pokker foregår der i hovedet på dem?
  5. Sidder og skiftevis tuder og raser. Aner ikke mine levende råd. Jeg blev gift med mit livs kærlighed for to år siden. Vi har kendt hinanden siden gymnasiet og jeg har aldrig været i tvivl om, at han var min eneste ene. Han har heller aldrig givet mig grund til at tvivle på hans kærlighed. Før nu altså... Føler mig så dum. Føler jeg har været til grin. Kort referat af historien: Blev ringet op af min venindes mand i går eftermiddag. Min mand og jeg har været på sommerferie med dem i år og der er åbenbart sket ting bag min ryg. I hvert fald ringede han og sagde, at han blev nødt til at tale med mig. Om vi kunne mødes på en café. På caféen fortæller han, at han på vores sommerferie havde set noget, som jeg burde vide. En aften hvor vi alle fire sad og drak vin og spillede Trivial Pursuat, gik jeg tidligt i seng med hovedpine. Kort efter havde min venindes mand også brudt op og gået i seng. Han vågner senere på natten og opdager at hans kone (min veninde) ikke er der og står op. Ude foran hotellet, på liggestolene ved poolen, ser han min mand og min veninde, som er i gang med noget, som kan kaldes for: Alt andet end samleje. Han har ikke vidst hvordan han skulle gribe det an. (Det er 1 uge siden vi kom hjem). Og nu vil han have, at min mand og jeg skal komme hjem til dem i aften og fortælle min veninde og mand om det vi ved. Jeg er fyldt med en følelse af had og afsky. Og tuder konstant. Hvordan kunne de gøre det? Hvordan kan ens veninde og mand bedrage og svigte så voldsomt? Og hvad fanden skal jeg gøre i aften? Skal jeg tage med? Eller skal jeg konfrontere min mand i enerum? Undskyld det rodede indlæg, men er så forvirret.