Frøken Smil
Medlem-
Antal besvarelser
592 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Frøken Smil
-
Jeg var ellers så ked af, at jeg blussede som jeg gjorde, men nu bagefter synes jeg faktisk ikke, det gør så meget - det viser jo netop bare hvordan jeg havde det
-
Takker
-
Tusind tusind tak, hils endelig igen fra os begge Ja, det var SÅ fedt med bandet, det er klart noget, der kan anbefales
-
TUSIND TAK skal du have
-
...og min mand bar mig traditionen tro over dørtærsklen til suiten, hvor vi skulle sove.. Han blev dog nødt til at gøre det 2 gange, fordi vores venner liiiiige skulle tage et billede, hehe.. Vi havde ladet rygtet sive om, at vi ikke ønskede at få vores hjem "ødelagt", så vores venner havde i stedet pyntet suiten op - de havde f.eks. bredt en pressening ud over sengen og fyldt den med alverdens mærkelige ting - en skilt lod os vide, at der var tale om "alternativ sexlegetøj til fri afbenyttelse", haha ...vores bryllupsnat blev dog anderledes end traditionen byder - min mand havde taget en kold øl med op i suiten, og den delte vi mens vi sad i et kæmpe skumbad i jaccuzzien og snakkede om hvordan vores dejlige dag var gået - for mig den mest perfekte afslutning på den mest fantastiske dag nogensinde! Det var så min bryllupsberetning - og dog ikke, for der dukker stadig brudstykker, historier, billeder, film etc. op- som man lige må dele med sin elskede, og så bliver historien om vores bryllup fortalt endnu engang, nu med en ny og dejlig tilføjelse Vi svæver stadig på en lyserød sky, og jeg bliver så varm, glad og rørt indeni når jeg tænker på vores dag - jeg vidste selvfølgelig godt inden da, at ens brylluspdag er noget helt fantastisk og specielt, men at dagen/aftenen/natten står så stærkt i min erindring som den reneste, klareste lykke nogensinde; det har jeg alligevel først helt forstået nu... SLUT
-
Efter brudevalsen var der kaffe/the, cognac, likør mv. samt petit fours - og efterfølgende dans Vi havde hyret et 4 mands band, der spillede fed dansemusik fra 70'erne og frem, ALLE var ude at danse, selv min gamle farmor på 86 år! Det var SÅ fedt! Jeg vil spare jer for flere billeder, for efter brudevalsen kom der bajere på bordet og så gik der lidt abefest i den - på den gode måde, haha Vi festede, dansede, hyggede, drak, kyssede, snakkede - indtil klokken 5 om morgenen, hvor vi blev enige om, at det nok var en god ide at få noget søvn.....
-
Min mands lillesøster havde plaget om at få lov til at lakere hans tånegle - og det måtte hun selvfølgelig godt
-
..der var ikke meget slør tilbage... fik dog lov til selv at beholde lidt, som min mand har klistret ind i vores scrap book
-
..og der skulle eddermame også klippes slør! Lige til det sidste havde jeg overvejet om jeg ville have det klippet, så lige 2 sek. inden fyrene greb fat i min mand, blev der pænt spurgt fra pige-siden, om de godt måtte klippe i mit slør - de havde nok forventet et ja, eftersom de jo allerede havde fundet saksen frem ;) ...
-
Så skal der klippes sokker - og min fætter skulle i hvert fald nok sørge for at gommen ikke løb sin vej!
-
-
...og sørme om ikke vi også fik ris der ;) Er iøvrigt ret vild med det billede her, det er ret skægt at se mine veninder ude i det ene hjørne, parat til at klippe med en kæmpe saks!
-
Efter min tale, som jo afsluttede tale/indslagsrækken, var klokken ca. 23.40 - så tidsplanen holdt perfekt! Der var plads til lige at få lidt at drikke, nå på toilet, snakke lidt mv., inden dansen skulle trædes.. Vi havde øvet, øvet og atter øvet på brudevalsen, og vi var da også lige et smut henne og snakke med musikerne (vi havde 2 unge fyre til at spille superfed jazz på klaver/kontrabas under middagen) for at høre, hvordan de ville indlede melodien... De fortalte, at de bare ville spille lige på og hårdt, så vi skulle bare sætte igang, når vi var klar... Men der var altså stadig god tid, og jeg rendte rundt og snakkede med en masse gæster, da min mand kom hen til mig for at fortælle, at den nu var 23.55 og vi derfor nok hellere måtte begynde at stille os klar - så det gjorde vi Da musikken gik igang og vi begyndte at danse var vi totalt ude af takt, og det var det, vi havde frygtet allermest inden.. men vi var så glade og berusede af lykke, at det var skideligegyldigt om vi dansede i takt eller ej, for uanset hvad så stod vi nu her på vores bryllupsdag, vi var blevet mand og kone, og det var det eneste, der betød noget - vi fortsatte derfor bare med at danse i stedet for at starte forfra ...at vi så efterfølgende har set valsen på video og vi der kan se, at vi faktisk følger takten og det ærlig talt ser ret godt ud, ja det er jo bare bonus oveni, haha....
-
-
Som afslutning på min tale havde jeg hyret en fantastisk sangerinde til at komme forbi og synge et "kærligheds-potpourri" - bestående af: Eva Cassidy "time after time", Radioheads cover af "nobody does it better" og tilsidst "nine million bicycles" af Katie Melua.. Hun sang UBESKRIVELIG FANTASTISK og spillede akustisk guitar til - det kriblede ned ad ryggen, så godt var det, og alle kom efterfølgende hen for at høre, hvor jeg dog havde fået fat i den fantastiske pige henne Jeg selv græd så meget, at jeg græd min ene kontaktlinse ud, det har jeg ligegodt aldrig prøvet før, haha....
-
Så var det min tur til at holde tale... Jeg valgte at være den sidste, så jeg kunne runde den officielle del af aftenen af, det fungerede rigtig godt og min mand blev virkelig overrasket - hvilket jo også var hensigten
-
På min polterabend havde jeg været i et studie og indsunget "Den jeg elsker" og "Du er" - og i den anledning have mine veninder fået lavet en "platinplade" til mig, som nu hænger så nysseligt på kontoret og pynter Det er alligevel utroligt, så dårligt sangene lyder, når vi hører dem herhjemme nu, synes ellers det lød fabelagtigt, da jeg indspillede - jeg var godt nok også under stærk alkolholisk påvirkning, så det kan da godt være, at det er der, svaret skal findes, hehe...
-
-
..og veninderne havde lavet et indslag fra min polterabend - de havde heldigvis censureret i det, haha...
-
..og der kvitteres med et kærligt søster-knus
-
-
Mine søstre lavede et herresjovt og rørende indslag om den lange vej, der havde ført os til frem til brylluppet.. De fortalte om alle de grufulde prøvelser, min mand måtte gå igennem for at blive "godkendt" af min familie..... Det var SÅ skægt! Her er det vist i starten, hvor de viste de mindst flatterende billeder af min mand fra vores helt unge dage, da vi lige havde lært hinanden at kende.. det skal siges, at han dengang var noget af en "flipper-punker-agtig" type med langt lilla hår
-
-
Vi blev vist begge to lidt rørte....
-
Min elskede holdt den sødeste, sjoveste, kærligste, mest rørende tale... Åh, hvor jeg dog elsker den mand!