Frøken Smil

...og min søster venter tålmodigt på sidelinien med min buket...

Så er jeg klar til at fortsætte - og han er ok, men måtte sys med 5 sting.. og vi kom først hjem fra skadestuen omkring kl.1 om natten - ikke lige så fedt, når man skal på arbejde dagen efter:td: ... men tilbage til min bryllupsberetning ..... der krammes lidt mere.....

Jeg har lige købt silkedråber fra serien "Simply by Gun-Britt". Men jeg har ikke prøvet sådan nogle før og er usikker på, hvordan man lige gør??

EEEEEJ, nu har min mand skåret sig helt i fingeren, så vi må på skadestuen.... fortsættelse følger....

Så skal der krammes og ønskes tillykke

Det første kys som mand og kone.....

SÅ er vi mand og kone

nu' det nu

...og min mand, forlover og svigerfar var vidst også lidt berørte....Især forlover, han påstod at det var fordi, han var overfølsom overfor katte...ja right, haha

Faaaar, hva' er det lige for en salme, vi skal synge? ... normalt synger jeg gevaldig meget med på salmer, men af en eller anden grund kom der næsten ikke en tone ud af mig... mon det var fordi, jeg begyndte at ?

... så var der lige en trappe, der skulle klares... den havde jeg også været ret nervøs for, for jeg var brudepige ved mine forældres bryllup i selvsamme kirke, da jeg var 3 år.. og der trillede jeg ned af den, så min farfar måtte løbe op og hente lille-mig, der trængte til trøst... GODT det ikke skete på min egen bryllupsdag, haha

Min far var KANONFANTASTISK til at yde "psykisk" førstehjælp ude i våbenhuset, og vi jokede med, at hvis vi begge to besvimede, så skulle vi bare sørge for at læne os ind mod hinanden, så kunne det ikke gå helt galt...samtidig havde vi aftalt at vi skulle gå laaaaaangsomt op ad kirkegulvet, og sådan føltes det også... Det ligner dog et maratonløb på video, ved ikke helt, hvad der gik galt, hehe.... Jeg kan huske, at jeg ganske kort kiggede min far dybt i øjnene, tog en dyb vejrtrækning og begyndte at gå... og så fik jeg øje på min elskede oppe ved alteret, mine øjne kunne ikke slippe ham, han var bare så dejlig... jeg så slet ikke gæsterne OVERHOVEDET!

...så er det liiiiige OM LIDT.....

...og sløret, slæbet mv. skal liiiige rettes til.. Åh, hvor var jeg nervøs, jeg blussede helt vildt og jo mere jeg tænkte på det, jo værre blev det... samtidig kunne jeg ikke få mit skørt til at makke ret, så jeg måtte pænt be d'herrer, der var til stede, om at vende ryggen til, så min mands moster kunne hjælpe mig - det betød, at min far, kirkesangeren, Torben Thorhauge og en anden af familiens venner, der er fotograf, måtte vende sig om.. ret komisk, faktisk

... bruden hjælpes ud af bilen....

... så er bruden her!

... så var det tid til at køre over til kirken..... NEJ, hvor var jeg bare nervøs på dette tidspunkt! (de næste mange billeder er taget af Torben Thorhauge, så jeg undlader lige at skrive det ved hver og én...)

...ih, kommer bruden ikke snart... (Foto af TT)

Lige et billede af kirken... Bemærk den smukke himmel! Især taget i betragtning af, at vi skrev d.27.oktober (Foto: TT)

Men ind i bilen med os og så afsted.. Chaufføren var min svigerfars nabo, som vi kender godt privat, så det var smadderhyggeligt at køre med ham. Hans kone havde pyntet bilen SÅ flot, det var bare så rørende, at de var så glade for at kunne hjælpe til Undervejs begyndte jeg at få mega-nerver på, det var virkelig surrealistisk at tænke på, at jeg lige nu var på vej til kirken for at blive gift, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på min kommende, der mon sikkert lige nu stod og hilste på gæsterne i kirken.. Jeg glædede mig ubeskrivelig meget men var også bare SÅ nervøs! ... heldigvis var stemningen i bilen rigtig hyggelig, og folk, vi kom forbi, vinkede som gale - det var ret skægt og var med til at lette stemningen en hel del trods alt :carrot: Kirken begyndte så småt at tone sig frem foran og, og da var den 10 min i.. så vi var altså ALT for tidligt på den! Derfor holdt vi ind ved præstegården, som lå lige overfor kirken, og her kunne vi så holde øje med de gæster, der i deres fineste puds steg ud og hastede ind i kirken - de var lidt forsinkede, så jeg tror egentlig ikke, de bemærkede, at bruden holdt overfor kirken og holdt øje med dem, haha Midt i det hele kom præsten ud fra præsteboligen i sin præstekjole og det hele, og han smilede helt vildt, da han fik øje på os - han fik lige løftet hånden til en hilsen og skyndte sig derefter over i kirken - hvor alle lige om lidt kun ville vente på én ting, nemlig MIG! En hel ekstrem mærkelig tanke men også superfed:biggrin: