ditteh1
Medlem-
Antal besvarelser
30 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af ditteh1
-
Hej Piger Har lige været inde til min første prøvning af min kjole i dag, som jeg ikke har set siden først i juli. Det var vist bare en af de dage, hvor tingene ikke helt var som de skulle være - skoene var ubehagelige, synes jeg så tyk ud i det nyindkøbte undertøj og følte mig heller ikke særlig fantastisk i kjolen.. det er vist det berømte sorte brude hul, som ikke er særligt sjovt at være i.. Til sagen: jeg prøvede en del forskellige slør, men kunne ikke helt finde ud af om jeg synes det var pænt. Jeg sagde fra starten at det ikke måtte fylde særligt meget, så prøvede kun 1 lags slør. De syntes jeg dog også ligesom fyldte for meget i nakken (lyder måske sært) og jeg ville egentligt gerne have en ganske tynd lang stribe slør, hvis jeg skal have det.. Jeg tror mit tvivlsspørgsmål går på at jeg ikke er særlig høj, min kjole er stropløs (og jeg følte mig gevaldig tyk i dag), og når jeg så fik slør på, der var synlig forfra var det ligesom min hals bare forsvandt og jeg blev en stor hvid ting fra top til bund.. Samtidig snakkede vi om hvis de skulle lave et slør til mig: Enkelt et lags 90 bredt, 165 langt og det skulle de have 1000 kr for! Jeg synes godt nok det er dyrt for noget som bare skal sidde der en enkelt dag (havde tænkt mig jeg skulle have riveslør også, hvis jeg skal have et). Så piger, hjælp mig: Havde I samme overvejelser og hvad endte I op med og hvorfor? Er der nogen, der bare havde et smalt langt slør, som kunne vise lidt billeder frem? Tak for hjælpen!
-
Hej alle Da jeg har ledt med lys og lygte efter en sjov billig topfigur - og endelig fandt en, bliver jeg nødt til at give den videre til jer.. Jeg fandt den i en butik i Kolding Storcenter (orange gade), der hedder Casa Decor. Der er 2 varianter og de er begge af den humoristiske type.. Den ene er en høj gom med en lidt buttet brud (lidt selvironi er der vel altid plads til). De ser super glade ud, gommen i sort tøj med hat, bruden i hvid kjole, buket og slør af tyl. Den anden er lige sådan - bortset fra at bruden her er den højeste og også betydeligt slankere.. Og her kommer det bedste - prisen: 39,95! Jeg synes selv de er superfine, har desværre ikke mulighed for at uploade et billede. Der var en del tilbage (ca 10 af hver variant, tror jeg), så bor du i nærheden kan du altid tage forbi og se Det var alt herfra Hilsen Ditteh
-
Præcis! Tak for billedet :-) Ditteh1
-
Hej alle Tusind tak for alle de søde ord og gode råd! Jeg tror jeg er blevet lidt mere afklaret. Først havde jeg besluttet mig for at det skulle være min stedfar, og at jeg ville høre min papsøster, om det var okay med hende. Efter en lang snak med min kæreste blev jeg dog i tvivl igen.. Det var ligesom ikke den rigtige mavefornemmelse, der var, når jeg tænkte på min stedfar og jeg, der gik op af gulvet sammen. Og grunden er nok flerfoldig. Jeg ville selv ikke føle at jeg kunne sige nej, hvis jeg var min papsøster, og jeg ville derfor have en nagende fornemmelse i maven hele bryllupsdagen - om det nu også var ok. Derudover har jeg det, på trods af min rigtige fars svigt, ret svært ved at skuffe og såre ham - og det igen med at vælge til og fra ville også give mig en dårlig fornemmelse i maven.. hvem er nu sure og hvem er tilfredse. Jeg er nok lidt for meget en people pleaser, til at kunne gennemføre det.. Så er der jo min bror og min mor tilbage. Som flere af jer skriver har min mor været en rigtig god støtte for mig gennem årene. Jeg har snakket med hende om det her flere gange og hun kan godt forstå mit dilemma. Hver eneste gang jeg har nævnt at hun også kunne føre mig op, har hun dog virket lidt utilpas og skyndt sig at foreslå min bror i stedet, så jeg tror faktisk ikke hun har lyst eller synes det er passende.. Så valget er simpelthen faldet på min bror. Jeg ved at han ville blive vildt beæret over at få den rolle, gå op i det med liv og sjæl, og virkelig blive glad. Samtidig er det en chance for os om at få noget positivt fælles. Vores forhold har i mange år lidt under vores noget opdelte opvækst, og vi har tit haft svært ved at finde de gode ting at være fælles om. Forhåbentlig kan det her da give os en god ting at huske på, som han og jeg gjorde sammen. Oveni det slipper jeg for at vælge imellem to fædre, hvilket for mig ville mere el mindre fjerne alle knuderne i maven på dagen (på det område i hvert fald..) Jeg mangler lige at drøfte det med præsten, men håber ikke han har noget imod det. Jeg skal nok melde endeligt tilbage med en beslutning til jer Igen tusind tak for hjælpen! Hilsen Ditteh
-
Vi har problemer både med skilte forældre og bedsteforældre, der ikke kan hinanden (de er over 70, hvor herre bevares :-) .. Vi løser det ved at have 3 langborde i en åben hestesko. Vi starter med at sidde ved det ene bord med nogle af de besværlige mennesker, samt andre vi gerne vil have i nærheden. Efter forretten flytter vi så vha toastmaster annoncering til næste bord, hvor vi f.eks. sidder sammen med andre besværlige mennesker osv. Efter hovedretten flytter vi til det næste bord.. På den måde kan vi snakke med mange flere af vores gæster, og der er ingen der behøver at sidde tæt på hinanden eller føle sig forbigået.. Samtidig med at vi flytter er der så 2 andre, der flytter til vores gamle pladser, så der ikke er hul i bordplanen. F.eks. kan min bror så starte med at sidde hos min far, flytter så hen til min mor osv. Håber det var ldt inspiration ) Hilsen Ditteh