miksas

Så kom den første tale - min far. Det var SÅ fin en tale. Sød, kærlig, rørende og humoristisk. Jeg havde været bange for at jeg ville blive alt for rørt, men heldigvis var den i den sjove afdeling, selvom han fik sagt rigtig mange søde ting om både Mikael og mig. Efterfølgende rejste min mor sig så op - det havde jeg ikke lige forventet, da hun altid bliver meget rørt når hun skal sige noget. Men hun sagde så, at det var mig og især Mikael her havde introduceret hende for Tom Waits, som hun nu var stor fan af, og derfor havde hun nu en overraskelse til os. Ind kom et klaver, en meget ung sangerinde (18 år og en af mine søstres veninder) og hendes sanglærer som spillede på klaveret. Min mor fortalte hun skulle synge 'San Diego seranade' - og allerede her kunne jeg se på Mikael at han havde tårer i øjnene - puha det var hårdt! Hun begyndte at synge og alle hårene rejste sig på armene! Det lød fantastisk!!! Der gik lige nøjagtig 10 sekunder så løb tårene ned af mine kinder, og da jeg kiggede rundt kunne jeg se at min mor, Mikaels far, Mikael, mine søstre og alle mine veninder bare tudede! Jeg var helt færdig! Her kommer teksten lige og et link hvor i kan høre sangen - håber I kan forstå hvorfor den ramte lige i hjertekulen! I never saw the morning til I stayed up all night I never saw the sunshine til you turned out the light I never saw my hometown until I stayed away too long I never heard the melody, until I needed a song. I never saw the white line, til I was leaving you behind I never knew I needed you til I was caught up in a bind I never spoke i love you til I cursed you in vain, I never felt my heartstrings until I nearly went insane. I never saw the east coast til I move to the west I never saw the moonlight until it shone off your breast I never saw your heart til someone tried to steal, Tried to steal it away I never saw your tears until they rolled down your face. Og her kan den høres i den originale version: Her Puha... bliver helt rørt over at se teksten igen - det var virkelig en speciel oplevelse.. Jeg har desværre ikke billeder af den smukke sangerinde endnu - men de kommer ;)

Vi kom op i Kampmannsalen på teatret - og der var bare SÅ fint! Alle væggene var dækket af bladguld og der var sat 6 runde borde op, og det fungerede virkelig fint bare at strø rosenblade på bordene - tror næsten det ville være blevet for meget med store blomsterdekorationer, så det var godt vi ikke brugte penge på det! Der var skænket kølig hvidvin i glassene og mikael og jeg bød velkommen. Vi lavede en lille introduktionsleg hvor vi havde lavet forskellige spørgsmål, hvor folk så skulle rejse sig, hvis de hørte ind under den kategori. FX: - alle der bor i KBH rejser sig op - alle der er i familie med Sara rejser sig op - alle der har børn eller børn på vej rejser sig op - alle der holder med FC Midtjylland rejser sig op - alle der har løbet en marathon rejser sig op etc. Det var en fin måde lige at komme i gang, og hurtigt give folk noget at tale om - også selvom de fleste venner kendte hinanden. Herefter overgav vi ordet til vores toastmaster som gav nogle praktiske oplysninger og så blev forresten sat på bordet. Jeg smagte en lille smule på maden - men helt ærligt! Jeg var overhovedet ikke sulten, og Mikael fik vist helle rikke spist ret meget. Jeg drak mest vand - alt for meget vino på tom mave er som bekendt ikke et hit! Men det var slet ikke noget problem ikke at 'drikke' - man har høj på adrelin og lykke!

Og de sidste inden middagen gik i gang

Hvor er I bare SØDE!!!! Bliver helt rørt over alle de søde hilsner! Og til jer der ikke er gift endnu - GLÆD JER!! Nå, nu hjemvendt fra Samsø er jeg klar til den videre fortælling ;) Før vi gik ind og spiste, fik vi lige taget de sidste billeder - her er lige et lille udvalg

Har du fundet én? Ellers kan du sende mig en PM og få nummeret på vores fotograf. Hun er ikke uddannet, så er bestemt i den billige ende. Du kan se hendes billeder uder min beretning.

Så kom billederne endelig og jeg kunne fortsætte min beretning!! Så kig med her hvis du er interesseret

Og så de sidste billeder fra trappen uden for teatret. Nu holder jeg så lige en pause inden vi tager fat på middagen. Jeg skal til Samsøe et par dage, så I må altså lige have tålmodighed!!!! BLEV DER SAGT!! Men nu har I også lidt at kigge på imens....

Og nogle billeder fra trappen inden vi skulle op at spise. Vi fik taget billeder af mig med mine veninder, Mikael med hans venner og med vores forskellige onkler og tanter. De blev bare rigtig gode, men jeg nøjes lige med at vise det vi fik taget af alle gæsterne.

Og så et billede af min familie, som jeg bare synes er blevet super godt!!

Og nogle flere...

Nu kommer der så lige nogle af de billeder vi fik taget uden for teatret under receptionen

Café Hack var bare de PERFEKTE værter! Der var fuldstændig styr på alting fra start til slut, så vi kunne spise kage, pakke gaver op og få tager diverse billeder. Vi fik bare så mange gode gaver. Vi nåede ikke at åbne dem alle sammen på dagen, men det var også bare super hyggeligt at åbne dem dagen efter. Blandt de større gaver kan nævnes: Mine forældre: 2 designer vaser og 10.000 kr. Mikaels forældre: 10.000 kr. Og andet: Saftpresser Nikon D40 kamera med spejlrefleks Samlet ca 5000 kr til oplevelser på bryllupsrejsen Billetter til opera Gavekort til opera, teater og restauranter Og bestik, tallakner, krus, vin og køkkenting.... og meget mere Billedet er af de gaver der var kommet inden de fleste gæster - så der var mange....

Og så skulle der skæres kage! Den var bare blevet SÅ fin, og den skulle efter sigende smage fantastisk ;) Den var med hindbærmousse og hvid chokolade creme, men jeg nåede faktisk kun at få den bid Mikael gav mig... Godt vi gemte toppen til næste år!

Den glade Sara

Så kom vi ned på café Hack, og det var bare dejligt at 'festen' startede. Det havde faktisk været super hårdt emotionelt at blive viet og alt virakken ved kirken. Det var en helt fantastisk oplevelse og man kørte totalt på endorfiner, men det var også skønt at få den del overstået, som man nok havde været allermest nervøs over! Så det er en glad Sara der tager det først glas champagne ;)

Lige et nærbillede af håret - det blev bare så fint! Og af mig i bilen - lidt overvældet

Så kommer der lige nogle flere billeder fra kirken inden vi suser afsted

Og så gik turen til Café Hack. Vi fik lige chaufføren, som er en af mine forældres venner, til at køre en lille omvej ned i skoven ved tangkrogen, så vi rigtigt kunne nyde turen og lige få snakket sammen om den kæmpe oplevelse det var!

Os og den fine bil

Den fine bil

Hvor er I søde Da alle gæsterne havde knuset og sagt hej, vender vi os om... og her møder os bare det vildeste syn!! For det første står alle gæsterne hele vejen ned af trappen, så vi bare har det fulde overblik! OG lur mig om der så ikke står en gammel automobil for enden af trappen!! Totalt overrasket! Vi troede ligesom vi skulle køre i mine forældrea golf - men nej, de synes da lig, at vi skulle have et ordentligt transportmiddel! Den var så fantastisk! Vi får givet nogle informationer, og så går turen ellers ned af trappen badet i ris! Inden vi kan sætte og ind i bilen med et glas champagne! PERFEKT!!!

Alle gæsterne kom ud én efter én så vi kunne hilse og knuse dem alle sammen. Og her opdagede jeg så en SERIØS mangel ved min kjole!! Jeg havde jo fået syet en halterneck på, og den var kun hæftet med trykknapper i den ene side. så HVER gang jeg fik et knus - gik den op Og man får BARE mange knus sådan en dag Nå, men bortset fra at jeg brugte en del tid på at fæstne min kjole, var det rigtig dejlig at sige hej til alle de skønne folk! Der vil blive lagt flre billeder ind - men har ikke lige fået komprimeret dem endnu...

Da vi kom ud havde vi lige 2 minutter for os selv... og her tror jeg bare jeg lader billederne tale

Vi fik sat os ned og sang første salme: I østen stiger solen op. Her havde jeg fået nogenlunde styr på mig selv... men så begyndte tårene bare at trille ned af kinderne på min far. Puha... det var hårdt! Man var bare så fyldt op at glæde, forventning, kærlighed og overvældethed (er det et ord??) ;) Men det var rigtig dejligt at være i gang! Vi sange herefter næste salme: Det dufter lysegrønt af græs. Herefter gik selve vielsen i gang. Det var jo min kusine der var præst og hun holdt bare den smukkeste og mest personlige tale. Vi fik også to bøjler, hvor der var indgraveret 'kærlighed', så vi i fremtiden kunne hænge alle verden problemer fra os når vi træder ind af døren, og dermed hunske kærligheden til hinanden. Det var så fint! Vi udvekslede ringe og gav hinanden hånd derpå Herefter sang vi ' Du kom med alt det der var dig' og her græd både Mikael og jeg.. Især da vi sang; din næve er så varm og god, og du blev smuk og fuld af mod - så smuk jeg måtte græde... vi var helt færdige! Så sang vi den sidste salme: Det er så yndigt... Og så kunne vi gå ud Glade, lettede og svævende på en sky af kærlighed!

Dørene gik op og der var stadig et stort smil på! ... MEN SÅ! Jeg vidste jo godt at alle de dejlige mennesker ville være der, men hold op hvor var det bare overvældende at se alle de folk man elsker der bare kigger på én! Jeg forsøgte at holde tårene tilbage, men jeg nåede ikke engang at gå 5 skridt før de løb ned at kinderne på mig! Hårene løftede sig på mine arme og benene føltes bare som gele under mig! Godt jeg havde far at holde fast i!! Jeg kunne slet ikke trække vejret og i mine forsøg på at holde tårene tilbage hulkede jeg bare højlydt... samtidig med jeg forsøgte at smile og hilse på alle gæsterne på vej op. Det hele gik så hurtig og lige pludselig stod jeg oppe ved alteret og holdt om min mand. DET VAR STORT!! OG VILDT!!! OG UBESKRIVELIGT!!