Vi har også snakket frem og tilbage om det at have en toastmaster. Sagen blev afgjort, da vi var nede at snakke med det sted, hvor festen skal holdes. Hun (ejeren) skulle selvfølgelig ikke bestemme - det er jo vores fest, men hvis hun kunne vælge, ville hun foretrække, at der er en toastmaster. For som hun siger, det er brand-ærgerligt at de bruger 3 dage på at tilberede go' mad, og to minutter før den skal serveres er der en eller anden der rejser sig og holder en tale - ups kold mad.....Det er ikke fedt for nogen. Så derfor er vi blevet enige om, at der skal være en toastmaster - ikke en der skal være popsmart, men en, der lige kan holde styr på eventuelle festlige indslag.
knus fra
Susanne