mrsjonsson

Jeg tror at vores bryllup var lidt anderledes i forhold til så mange andres. Når jeg har læst bryllupsberetninger herinde fra så har det været hele familien der har hjulpet til ugen op til bryllupet. Her stod vi alene med det hele. Det var ærlig talt en lidt tom fornemmelse i dagene op til. På den ene side ville jeg gerne have at alle hjalp til, men siden vi bor i Malmø (min mand er svensk) og min familie bor i Jylland så gik det ikke op med logistikken, og da jeg er lidt for meget kontrolfreak og mener at man gør det bedst selv så var det mig og min mand der fiksede stort set alt. Jeg har desværre ikke fået billederne fra ugen op til bryllupet, så der kommer først billeder fra når vi er i kirken - så tålmodighed Ugen op til bryllupet var vi egentlig meget rolige, vi havde ikke en masse småting der skulle klippes og klistres osv. Det der skulle laves var allerede klar. Det var først om fredagen det hele gik løs for os. Det var en ren transport dag , frem og tilbage med alle mulige ting, få ordnet negle - sidste gang jeg gør det, man er jo helt handicappet bagefter med de lange negle. Fredag kl 16 var alt klar, lejligheden rengjort, alt afleveret til festlokalet, tøjet klar, blomsterne hentet. Så vi tog ud og fik en øl / vin eller 2 med nogle venner (blev vist lidt småfuld af et glas vin - var helt oppe og køre og var klar til party men manden skulle smides ud og jeg havde lidt små ting jeg skulle have fikset som min tale. Så fredag aften sad jeg alene i lejligheden, lidt små fuld og forberedte min tale. Underlig aften. Vender tilbage

Efter dansen var det alle ud på dansegulvet inden det var tid til bryllupskage. Den var rigtig lækker, den nederst bund var chokoladekage, en fyldning med bailey smag og øverste bund var med espresso smag..uhhmmmm

Så blev det tid til brudevals. Vi havde valgt en gammel melodi grand prix sang, lige der hvor hjertet slår med Anders Frandsen. Den hørte vi igen og igen sidste år da vi kørte til Provence. Det var først ugen inden brylluppet at min mand helt tilfældigt fandt ud af at man i DK står i en rundkreds og klapper mens man går ind mod brudeparret og bagefter klipper gommens sokker. Det kunne da have været helt fantastisk hvis han ikke var klar over det og så havde undret sig en del over hvad fanden de skøre danskere nu gør.

Så blev det tid til Martins tale - han holdte en smuk tale, men det bedste af det hele var at han sang en sang for mig. Det er en svensk sang og har denne tekst Nej jag vill aldrig vara utan dig Du är det bästa som har hänt i hela livet Och mera kan man inte önska sig Jag vill at du ska veta att jag älskar dig Jag ska aldrig lämna dig, det svär jag på ska aldrig gå ifrån dig även när det verkar svårt, det svär jag på Så stannar jag kvar hos dig över sol och över regn vi svävar i vår himmelseng Du och jag tillsammans När jag kan känna dina andetag och jag kan höra hur ditt hjärta slår inom dig då vill jag säga hur oändligt glad du gör mig när du rör vid mig Då älskar jag

Så var det tale tid. Min mand elsker top lister, så jeg havde lavet en top 5 liste med de ting hvor jeg syntes der er plads til forbedring. Det siges jo at enhver kvinde prøver at lave om på sin mand. Jeg har opgivet kampen på at lave om på min mand, men der er punkter hvor der er plads til forbedring. talen var ganske lang - min i forkortet form var den ca sådan her. plads nr. 5. Sove. hvro jeg fortalte lidt om irritationen med at han kan sove over alt, forskellige episoder etc. nr. 4. Helse. Han lever lidt for ofte af proteinpulver og det havde jeg brokket mig lidt over. En dag da jeg spurget ham hvad han havde fået til frokost sagde han köttbullar og pasta, jeg kiggede i opvaskemaskinen - ingen gryder. Han sagde han havde vasket det op. Og så vidste jeg at han løj. nr. 3. Snakke. Han elsker at tale, og alle detaljer skal med osv. 2. Sport. hvor meget han dyrker det og heldigvis for mig ligner en komplet idiot iført cykelhjelm. Og da han fik lov til at tage dobbeltsengen med ind i stuen så han ikke behøvede at stå op om natten for at se OL. Først da var han overbevist om at jeg elskede ham. 1. Hygiejne. Det værste her er når man ligger inde i sengen om aftenen, og ser frem til nattens søvn. Så får man lige pludselig en bar røv i hovedet efter fulgt af en ordentlig hørmer. Jeg fortsatte talen med grunde til at jeg havde giftet mig med ham, som han har overskud, selv når han har travlt på arbejdet har han lige tid til at skrive en sms til mig, eller når han er på vej ud af døren og lige synes han vil skrive et lille digt til mig, eller når vi står og laver aftensmad og han midt i det hele lige griber fat i mig og tager en lille dans på køkkengulvet. Eller han bruger dine sidste 100 kr på din konto til at overraske mig med blomster. Hver eneste dag giver han lidt ekstra og viser hans kærlighed til mig. Han står gerne nede på gaden og råber op til vores lejlighed på 6. sal at han elsker mig. Når jeg er trist og ked af det sidder han troligt ved min side, aer mig, fortæller mig at han elsker mig, lytter til mine frustrationer og giver mig troen på at alt løser sig. Han gør mig stærk når jeg behøver det mest. Som der står i vores ringe, "du og jeg", ligesom Emil fra Lønneberg. Han er min bedste ven, så snart der sker noget er han den jeg vil fortælle det til, det er ikke virkeligt før jeg har fortalt det til ham. Han accepterer mig for den jeg er og prøver ikke på at lave mig om. Jeg stoler på ham og alt hvad han gør, gør han af respekt for mig og det liv vi har sammen. osv osv

Maden var helt fantastisk - men med så mange stivere jeg havde i kjolen var det desværre ret begrænset hvor meget jeg kunne klemme ned. Men jeg tror det var det dyreste måltid jeg nogensinde har fået Der var en masse taler, og sange. Og det var sgu sjovt at se svenskerne. Da den første sang kom ind, så de meget underlige ud. I Sverige laver man ikke egne sange, de har højst snapse-viser hehe. Men de kom ind i kampen. Men sjovt at se hvor meget forskel der er på traditionerne. Toastmaster kom ind på forskellige telegrammer. Det fedeste telegram var et fra selveste Zlatan - I ved den svenske fodboldsspiller som er helt fantastisk, en af de bedste i verden. Svigerfar havde fået Zlatan til at signere en af hans egne bluser og efter sigende selv afleveret den til festen, længe før vi ankom desværre. Men det var fandme stort. Så jeg måtte desværre proklamere at jeg fremover ville have de svenske farver på når det er landskamp sverige vs danmark. Okay måske har jeg den danske trøje på inden under. Der har jeg Flemming Povlsens trøje som han havde på til kampen danmark frankrig em 92 - puha jeg får nogle tøjproblemer næste gang der er kamp.

Så blev det tid til middagen, vi sad nede i kælderen på borgen, kælderen var et kæmpe rum med vælvinge. vi havde pyntet med en masse sorte og hvide lys, så der var en rigtig hyggelig og intim stemning. Men med alle de bloklys og kandelaber blev det satans varmt

Inde på borg gården hyggede folk sig med champagne, og blev fotograferet, en af vores gæster havde taget initiativ til at fotografere alle gæsterne mens de holdte en ramme - herligt med folk der tager initiativ.

Så er jeg tilbage igen. Det var limo´en vi kom fra. Det blev til en køreture rundt i Malmø. Munden stod ikke stille på nogen af os, vi snakkede løs om alle de indtryk vi havde fået i kirken. Det var dejligt at have min mand for mig selv en times tid inden det gik løs til festen. Her er vi ankommet til borgen hvor festen skulle holdes - og selvfølgelig skal man blære sig lidt med limo´en

og så må I vente med resten af vores fest til senere

Men nu er det sådan at min mand kan være vældig bange for mit temperament - det håber jeg da han kan være. Det værste er at han oftest bare griner af mig når jeg får et flip. Men hans tanke havde oprindelig været at han skulle have kørt mig 5 km i den trillebør, men da været ikke havde været det bedst (heldigvis var det perfekt på vores dag) så havde han for en sikkerheds skyld booket noget andet - havde det regnet og jeg måtte sidde i trillebør 5 km så var han nok en død mand. men jo manden har humor - han er helt fantastisk

Og så gik turen ellers de 5 km til festen

Jeg vidste ikke hvornår vi skulle fragtes fra kirken til festlokalet 5 km, jeg fik besked på at vende ryggen til og hvad dukkede Martin så op med..............

Efter at fået hældt flere kilo ris ud over os, skulle alle gæsterne have en knuser, det blev lidt snak med præsten, som var helt vidunderlig - det har jeg sagt mange gange, men det var han sgu.... et billede af os med præsten og derefter gåturen ned til indkørslen hvor et eller andet ville hente os. elsker det her billede, for der kom der virkelig luft under kjolen

Martin går i læ

og lidt mere

Så skal der kastes med ris

Vielsen var virkelig smuk. Vores fælles ven, som vi mødtes igennem, har en fantastisk stemme og sang min ynglingssang Rain down on me med Thomas Dybdahl - det var virkelig så hårene rejste sang. Og så havde vi en kvindelige solist til at synge en svensk sang som min mand havde valgt. Ufattelig smukt. Der var stående bifald ved begge fremtrædender. Det hele var så afslappet, sjovt (præsten fyrede nogle jokes af) og der var kæmpe klapsalver da vi skulle kysse hinanden og Martin kastede mig bagover. Det hele gik bare så hurtigt. Jeg havde regnet med at jeg sikkert ville tude en hel del, men man er så fyldt med indtryk at man slet ikke kan få det hele ind og registrere det hele.

Nå men så kom mit tegn i melodien til at jeg skulle gå ind. Og alle kiggede på mig, og melodien tordnede løs, puha. Jeg glemmer det aldrig. op til Martin, vi kyssede hinanden og han sagde jeg var det mest heftige han nogensinde havde set Og nu skal I se billeder af os

Lørdag morgen vågnede jeg kl 8 - ikke før tid, men da vækkeuret ringede, fuldstændig smadret. HAvde haft en dårlig nat da jeg bare ikke kan sove uden Martin Hurtigt i bad og så ellers afsted til frisøren kl 9 hvor jeg mødtes med min brudepige Sofi. Vi skulle være der i ca 4 timer og få ordnet hår og make-up. Jeg var træt men rolig. Det var først da min make-up var lagt at nervøsiteten virkelig meldte sig, det var ikke sommerfugle i maven men ørne. Det hele blev pludselig så virkeligt. Ind forbi Subway og købe sandwiches som jeg ikke rørte, var alt for meget oppe og køre, men min gravide brudepige skulle jo have lidt føde. På med kjolen og 14.30 baksede vi os ud i elevatoren og ned i bilen - ikke nemt, da min kjole ikke var helt lille. Vi ankom til kirken i god tid, Limhamns Kyrke i Malmö. Jeg så min kommende mand gå ind i kirken sammen med sin bror der var bestman. Vi havde valgt en lidt anderledes måde at gå. Vores præst, som var svensk, var ikke så vild med den danske tradition med at bruden og brudens far går ind sammen, og siden min far går med rollator så var det helt fint. I Sverige går parret ind sammen, men da jeg er lidt overtroisk duede det heller ikke. Så Martin stod i våbenhuset med sin bestman og jeg stod udenfor min min brudepige. Så begyndte klokkerne at ringe og jeg troede jeg avr ved at dø af nervøsitet. Jeg var ikke nervøs for at Martin ville sige nej, men nervøs for hvad han ville sige til min brudekjole, I forstår hvad jeg mener senere. Klokkerne holdte op, og så gik vores indgangs march igang. Det var Conquest of Paradise med Vangelis. En utrolig mægtig og pampig melodi - gå ind på youtube og hør den - virkelig flot sang. Nå men melodien gik i gang, og efter 1½ minut kom Martins tegn til at han skulle gå ind (et bestemt tidspunkt i sangen hvor koret virkelig går amok) derefter gik jeg og min brudepige ind i våbenhuset, hvor vores præst også ventede. Jeg sagde til ham at han var nød til at fortælle en vittighed for jeg var virkelig nervøs, mine ben rystede som sindssygt. Præsten sagde at han allerede havde sunget en dansk sang for vores danske gæster (gæsterne var ca 50% danskere og 50% svenskere), præsten var fuldstændig vidunderlig og afslappet. I skal lige se et billede af Martin da han stod og ventede på mig i kirken

Jeg skal have noget sexet lingerie til bryllupsnatten, men de fleste forretninger har kun små störrelser. Jeg bruger str 75F. Kan I anbefale en forretning i Köbenhavn og omegn? Jeg vil helst ikke köbe via nettet, da jeg vil väre sikker på störrelsen

Hej der er 5-6 uger til vi skal giftes og jeg fik min brudekjole i går. og den er bare ikke som forventet. intet er korrekt på den, en skrædder kan ikke hjælpe. så nu søger jeg en ny, men det er jo umuligt når der er 5-6 uger til og det tager tre gange så lang tid at bestille en ny kjole. jeg søger en af følgende to kjoler i str 36 kjole 3298 http://www.sinceritybridal.com/eu_en/colle...s=109&disc= kjole 2986 http://www.sinceritybridal.com/eu_en/colle...es=-1&disc= har I set en af dem i en forretning? er der en af jer der har den i forvejen og den bare hænger i skabet - hvad som helst. jeg har prøvet utallige kjoler og det er bare de to jeg føler mig tilpas i

Milisa trist at andre også kommer i den situation. De skræddere skulle fandme ikke have deres job hvis de ikke kan eller ikke gider. En bryllupskjole skal fandme bare være i orden. Min skrædder har lukket ned. Jeg er medlem af et svensk bryllupsforum hvor der i går meldte sig flere brude der var utilfredse, mens andre var over-tilfredse. Så der var krig derinde men egentlig lidt sjovt hehe. nogle mente at vi ikke skulle være så onde, hun gjorde det så godt hun kunne. Men det er jeg sgu ligeglad med, hvis hun ikke kan klare at have virksomheden og sørge for sine kunder, så må hun finde sig i kritik. Kritikken voksede og voksede og nu har hun lukket ned. Men jeg håber det går at fikse din kjole - havde aldrig troet at jeg skulle sige det, da det plejer at være min kærestes motto "det skal nok løse sig" (jeg er pessimist /realist). Ellers er der ikke andet for end at bestorme samtlige bryllupsbutikker som jeg gjorde hehe

Mange tak Zira Jeg tror også at jeg er verdens heldigste at jeg skal giftes med den dejligste mand - men forhåbentlig har I det sådan alle sammen. Min kæreste er den mest betænksomme, omsorgsfulde mand. Okay I morges da vi spiste morgenmad og han sluprede vand i sig og smaskede højlydt tænkte jeg "Tillykke det her skal jeg leve med resten af livet", og så forbandet morgenfrisk - mens jeg først vågnede op da jeg ankom til arbejde. Så kan han være et rodehoved, snakker for meget og kommer aldrig til pointen, og så skide positiv hele tiden "det ordner sig - det fikser vi". Men det er splitsekunder han irriterer mig, for der findes ingen bedre mand. En af de ting han har gjort er at give mig en bog, som han skriver i, om sin kærlighed til mig. Og den er faktisk ved at være ganske lang - og der er intet bedre end at se at han har skrevet i bogen når man kommer hjem fra en stresset dag. Og hvert eneste ord kommer fra hjertet. Han køber blomster ret ofte men aldrig på mærkedage, han kan stå og råbe nede for vores vindue - vi bor i midtbyen, at han elsker mig. Han vil gøre alt for mig og sidder og aer mig når jeg er ked af det. Han er verdens dejligste mand, og jeg tænker igen og igen hvad jeg mon har gjort for at fortjene ham. Men jeg er så nervøs for bryllupet. Vi har styr på det hele, dvs alle de materielle ting, og hvem der skal gøre hvad. Men man kan ikke styre at folk skal more sig, og desværre kan man (i min familie) ikke styre at der kommer lidt ballade. Puha - håber virkelig det kommer til at gå godt. Sygt så meget arbejde man har lagt i det hele, sygt at jeg kunne tude over at min brudekjole ikke var i orden, sygt alle de følelser og stemninger der ryger igennem en bare for at arrangere en eneste dag i ens liv.

Undskyld mig men I får det til at lyde så kompliceret. Jeg skal ærligt erkende at jeg ikke har læst hvert eneste indlæg. Men det hele er så enkelt. Dyrk mere motion. Min kæreste arbejder som personlig træner og han har virkelig hjulpet mig. Før i tiden troede jeg at det handlede om motion og spise mindre. Men der skete ingenting med vægten. Lige som en anden har skrevet så vænner kroppen sig til det lave kalorieindtag, så den tror det er hungersnød og holder på hver eneste fedtcelle i kroppen. Jeg er 167 høj, vejer omkring 60 kg (vejer mig meget sjældent) og har målene 90 - 69 - 90. Jeg er ikke overvægtig, men da min kæreste gik ned på knæ mente jeg at jeg kunen strammes lidt op. Siden januar har jeg tabt et par cm omkring brystet, 6 cm om livet, endnu et patr cm om rumpen og så er mine arme blevet mere tonet. Det jeg har gjort er: de første tre måneder løb jeg 2 gange om ugen, intervaltræning. dvs løb et par minutter med alt hvad du kan, gå et par minutter og få pulsen ned. på den måde choker man kroppen hele tiden. det styrkede min kondition. 3 dage om ugen gik jeg 5 km på løbebånd, intervaltræning, hvor jeg kørte på forskellig stigning. Og så blev det til 2 dage med 20-30 minutters styrketræning. Inden for de sidste par måneder har jeg ændret træningen til at løbe 2 x 10 km på lavt tempo, dvs løb så man stadig kan føre en samtale. 3 x 5 km powerwalk eller løb. og så 3 styrketræningspas, der tager ca 30-40 minutter hver gang, med 10-12 maskiner, hvor jeg kører meget vægt og få repetitioner. Går man i gang med at træne, skal man selvfølgelig ikke starte med at løbe 10 km. Gør det du synes er sjovt, powerwalk, løb, cykel. Men har du en elendig kondition, så gå i gang med noget intervaltræning, start med 10 minutter og så langsom øge det Siden januar har jeg ændret min kost, så jeg spiser mere groft og flere proteiner. hvide ris, pasta er skiftet til fuldkorn, jeg spiser meget æg, fisk og kød. et par gange om ugen bliver det til is og slik, vin, sodavand (er desværre lidt afhængig af pepsi max) etc. Jeg vil leve livet og lever det lige nu på en måde som jeg kan leve på resten af livet, og ikke kun for en periode. Jeg kan mærke at min forbrænding er gået op, jeg bliver hurtigere sulten end før og det skyldes min træning. Før i tiden kunne jeg nøjes med at spise morgenmad og aftensmad og så var jeg tilfreds. Nu spiser jeg min. 5 gange om dagen og taber mig alligevel. Og så lige en ting til, som min kæreste prædiker om hele tiden: Når I spiser jeres salat så kom noget i med noget substans, drop tomater og agurk, det giver jer ingenting, det er penge ud af vinduet. smid noget broccoli og peberfrugt i istedet.