Vort smukke bryllup
Lørdag d. 16. Maj 2009
Det er med en blanding af vemod, lykke og lettelse at jeg skriver denne bryllupsberetning. Vemod fordi det er overstået alt sammen og at denne fantastiske dag gik så hurtigt. Lykke fordi jeg fik min dejlige prins og bryllupsdagen var den lykkeligste dag nogensinde for mig, og lettelse over at alle forberedelserne gik som det skulle, alt klappede og folk hyggede sig og havde det godt hele dagen
Så som I nok har forstået, så havde vi en helt forrygende fantastisk og lykkelig dag og aften
Jeg har indsat billeder efterfølgende, dem kan I se på de følgende sider, jeg regner med at vi får billeder af fotografen i løbet af denne uge:-)
Dagen inden brylluppet var en utrolig travl dag. Vi skulle gøre hovedrent og jeg skulle nå at øve violin på skolen, da vi kun havde 1 gang på den nye sang:-o Om aftenen kom mine brudepiger og minsandten om ikke min mor, mors kæreste, bror, mormor, morfar og heines forældre og søskende troppede op for at lave æresport og pynt til bilen. Jeg har ellers nogle gode billeder på det kamera:-o Så inviterede vi selvfølgelig dem op til kaffe og kage (vi havde fået et praj om at vi skulle købe kage til en del mennesker:-) Og så hyggede vi os omkring bordet:-)
Så kom tiden at de skulle afsted og her skulle Heine jo selvfølgelig med hans forældre hjem. Det var en lidt speciel følelse at sige farvel til ham, velvidende at det var sidste gang jeg skulle sige farvel til ham som kæreste
Så drog de afsted og han fik hans første morgengave med (Billederne) og så sad jeg ellers sammen med mine brudepiger til kl. 02.00 og snakkede. Vi havde snakket om at vi skulle se film og hygge og gå tidligt i seng men tiden fløj bare afsted.
Så kom den store dag. Og den startede temmelig regnfuldt ud.
Jeg havde ellers troet at jeg ville være vågen det halve af natten, men nej, jeg sov som et barn uden at vågne hele natten og indtil kl. lidt i seks, hvor mit vækkeur ringede. Heines søster var allerede oppe og havde forberedt sig ved at gå i bad og sætte en lækker morgenmad frem:-) Der var yoghurt med müsli, frisk frugt og en jordbærsalat, the og frisk juice. Det var bare drønlækkert.
Så smuttede jeg i bad og gjorde mig klar til en dejlig dag:-)
Efter morgenmaden som måtte gå lidt hurtigt, skyndte vi os til frisøren. Dette havde jeg også billeder af, men suk, kameraet:-( Her fik vi Asti og blev rigtig forkælet. Pigerne fik lagt makeup der og det var heldigt skulle det senere vise sig. Midt i det hele kom min bror som skulle følge mig op til alteret, han sad også og fik et glas:-) Det tog frisøren 3,5 time at lave mit hår, så da klokken blev halv tolv så skyndte vi os hjem, vi kom så hurtigt ud af døren at jeg glemte min jakke og det skulle vise sig at være ret uheldigt.
Da vi kom hjem skyndte jeg mig ind under emhætten og ryge en cigaret (den sidste inden kjolen skulle på), de første store elefanter kom for alvor da frisøren satte sløret på og jeg kunne mærke at nu blev det altså nu. Jeg var nødt til at have noget at berolige mig med, og jeg kunne ikke drikke mere alkohol, da jeg havde fortæret det halve (mindst) af den Asti ved frisøren. Jeg var allerede der lidt småberuset, og det var nødvendigt kunne jeg mærke:-o Så skyndte jeg mig ud og lægge makeup. Det gik rigtig fint og jeg var i godt tid, indtil jeg kan høre ude i køkkenet og i stuen at folk begyndte at panikke over et eller andet. De skulle til at pakke bilen da de ikke kan finde nøglerne. Jeg regnede med at de nok skulle finde dem, så jeg sad og koncentrerede mig om at få makeupen lagt. Efter ca. et kvarter så er jeg nødt til at blande mig, da de stadig ikke har fundet dem og da de skiftevis råber ind til mig om jeg ved hvor de kan være. Vi leder i endnu ti minutter, da vi må give op og tage ekstranøglen. Det er underligt at det ikke går op for mig før at vi er nødt til at finde ekstranøglen. Så får jeg makeuppen lagt færdig og kl halv to sidder jeg i bilen. Det betød at uanset hvad så ville vi blive mindst ti minutter forsinket. Vi kører og Jesper, min bror, kører stille og roligt som han har fået besked på af Heine:-) Det regnede meget i Kolding, men da vi nærmede os Haderslev begyndte det blive lysere. Jeg sad og trippede, jeg kunne godt se at vi ville blive ret så forsinkede:-((( Stakkels Heine, tænkte jeg.
Kl. 14. 20 står jeg i våbenhuset og skal til at gå ind. Den smukkeste buket blomster venter mig, bare alene buketten får mig til at småtude, den var bare så smuk! Nu hænger den fint i vores stue:-)Udenfor står der nogen fra Heines arbejde, det undrer mig lidt at de ikke er indenfor, men det finder jeg så senere ud af hvorfor:-) Fotografen har lige akkurat nået at tage et snapshot og kirketjeneren beder os på en ret så træls måde at se at få fingeren ud:-( Det der generer mig mest ved det er at brudepigerne kom til at gå ind på min indgangsmelodi, hvilket jo ikke er meningen.Nå, men.. Dørene slår op og jeg ser ind på alle menneskerne som venter. Musikken er skøn og de første jeg ser er min veninder Mette og Lone og BK-pigerne Christina, Tanja, Gitte og Tina:-)) Jeg føler jeg har helt styr på situationen, jeg husker at kigge op igen, hver gang jeg ser ned i gulvet. Jeg ved ikke hvorfor man gør det, men det sker helt automatisk:-) Da jeg kommer halvvejs op mod alteret, så får jeg et glimt af Heine, jeg tænker for mig selv at jeg ikke må kigge på ham, for så ville jeg bryde fuldstændig sammen. Men der er det næsten for sent. Jeg kan mærke tårerne presser sig på og da jeg ser min bedste veninde, Mia, med tårer i øjnene og dernæst min mor, også med tårer i øjnene, da krakelerer mit smilende rolige ansigt. Jeg føler bogstaveligt talt at jeg så¨ulykkelig ud, men det har jeg så fået at vide at det gjorde jeg ikke, pyha:-) Jeg kommer endelig op til Heine og han er lige så rød i hovedet og jeg ser at han også har glædestårer:-) Jeg har mest af alt lyst til at give ham et kæmpe knus. Han mimer vist noget og jeg tror det "Du er så smuk", men jeg smiler, fordi jeg ved at det er et eller andet dejligt han vil sige. Da jeg kommer helt op til ham, er der ikke nok plads til mig, så han må lige trække stole længere fra hinanden:-) Vi sidder ned og mine brudepiger hjælper med at få styr på kjole og buket (jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre med den, så den fik de og det kunne jeg godt se bagefter var lidt dumt, da jeg skulle bruge den når vi skulle gå ned igen). Jeg få sat mig ned og så går ceremonien igang...
Jeg kan ikke lade være med at kigge ned på alle gæsterne og så tilbage på Heine, vi er meget glade go jeg føler det hele er lidt uvirkeligt. Den første salme går i gang, det er Oh Kristelighed, hvilken der ikke er mange der kender, og jeg kan høre at det er koret der er ret dominerende i denne sang. Det går op for mig, at min svigermor fortalte mig at da hun stod brud, havde hun ikke ænset blomsterdekorationerne. Jeg kiggede ned ad altergangen, og så de fineste cremefarvede roser omkranset af brudeslør. Ved alteret lå der også buketter, med roser, lijlekonvaller og brudeslør.
Så gik præsten i gang med at bede og fortælle os om hvordan det hel blev til i tidernes morgen, det havde hun fortalt hun ville sige da vi mødtes for et par måneder siden. Den næste salme går i gang, det er "Vi blev skabt som mand og kvinde", den er der lidt flere der kender, og nu kommer der rigtig kor på:-)) Jeg kan huske at jeg sidder og tænker for mig selv, hvor lykkelig jeg er, hvor heldig jeg er og så kigger jeg på Heine, og han smiler bare, og jeg kan heller ikke stoppe med at smile, min bror kigger på mig, og det er bare et øjeblik af ren lyksalighed. Det har jeg aldrig oplevet før og det var så specielt. Jeg kiggede ned på gæsterne, min svigermor kiggede hele tiden op på os, og hun havde grædt længe så det ud til. Det var meget smukt.
Så kom præstens tale. Jeg har været meget spændt på den, spændt på hvad hun ville sige. Hun starter med at snakke om at det er en kærlighedens dag. Jeg havde sagt at hver dag var en kærlighedens dag, bare en mindre måde, at vi altid nyder hinandens selskab og at der altid er plads til vores forskelligheder. Det talte hun om, og da jeg kiggede på Heine, sad han og fik tårer i øjnene. Han var bare så fantastisk dejlig at se på. Det var en helt anden mand og på samme tid stadig den samme dejlige Heine jeg elsker.
Så skulle vi synge "Det er så yndigt at følges ad for to". Jeg sad igen og smilede over hele femøren, det var altså ret svært ikke at gøre det. De første solstråler kom ind af vinduerne og alt var bare perfekt.
Så skulle vi op til alteret efter en lille bøn. Vi skulle sige "Ja" til hinanden og give hinanden hånd derpå:-) Jeg mærkede ikke fotografen bag mig, men jeg håber virkelig han fik et billede af det:-) SÅ knælede vi og modtog Herrens velsignelse og så måtte vi kysse hinanden. Nu var vi mand og kone.
Vi satte os ned ved siden af hinanden og straks begynder orglet at spille indledningen til Ave Maria. Her begynder jeg med det samme at tude, den er så utroligt smuk, jeg ved snart ikke om jeg kan finde på en smukkere sang til sådan en dag. Ulla, den sopran jeg havde bestilt tilat komme og synge for Heine, stod oppe ved koret og startede sin Ave Maria. Jeg nåede lige at hviske til Heine, at jeg håbede at han nød det lige så meget som mig:-) Hun var bare fantastisk, helt uden sidestykke. Jeg følte det tog en evighed, og det var bare så smukt at høre på. Jeg havde sådan glædet mig til det:-) Heine, ligesom resten af kirken, sad med våde øjne atter igen:-)
Efter Ullas sang skulle vi synge den sidste sang "Alterlyset i Herrens hus". Jeg sad hele tiden med Heine i hånden, og selvom vi begge havde lidt småklamme hænder, så slap vi den ikke. Da sangen var ovre, skulle vi rejse os. Præsten kom til os med vielsesattesten og sagde tillykke og jeg fik min brudebuket igen. Vi gik lige så stille ud af kirken og da vi kommer hen til våbenhuset ligger der en fin lille hestesko vi skal samle op. Den var så fin. Da vi kigger ud af døren, ser vi mit fodboldhold stå espalier og en masse fra Heines arbejde og ligeledes som espalier, med dækkeservietter:-))) (Heine arbejder med import af forskellige ting til huset:-) Og den største overraskelse er at de har taget vores hund, Tage, med og givet ham en flot butterfly på, han hopper op og ned, som om han sagde "Tillykke, tillykke" Vi begynder begge at grine og græde på samme tid, det var bare så flot:-))
Vi går en runde og tilbage i kirken, hvor der nu begynder at danne sig en kø af gæster som vi hilser på. Det var så dejligt at se dem allesammen, virkelig en fantastisk følelse. Efter at have hilst på dem allesammen, stiller vi op til fotografering. Der bliver taget et fællesbillede af alle fremmødte og vi får også taget et par billeder med brudepiger osv. Vi venter på helikopteren som egentlig skulle have været der på dette tidspunkt, men der er ingen lyd af noget. Heine griber mobilen og ringer ham op, og det viser sig at han ikke kunne lette fra hvor han stod og kunne derfor ikke komme:-(( Klokken er allerede halv fire på dette tidspunkt og vi har faktisk lidt småtravlt. Så heldigvis er vores bil ledig og vi får åbnet en flaske champagne og kører afsted. Her føler jeg slet ikke jeg fik sagt ordentlig farvel til alle dem der kom og kiggede, fordi det skete lidt pludseligt. Min flotte lillebror som mødte op i uniform kører os:-)
Vi er de første der ankommer til restauranten og mens vi venter på alle gæster får vi taget billeder ved skoven af fotografen. Det var en meget træls episode, da der var enormt mange myg og de fløj op under kjolen og bed mig hele vejen op af benet:-S Meget træls, så jeg er lidt bange for at billederne bærer præg af det. Jeg håber det ikke. Her fik vi taget billeder af brudepiger også:-)
Så kom tiden til at skulle skære kagen for. Hold da op, hvor var den flot. Den var med calla blomster på og øverst stod vores monogram i chokolade:-) Virkelig smuk. Inden vi fik lov til det kom tjenerne med champagnen og skulle til at sable den. Vores amerikanske gæster rejste sig op og overrakte os en gave i sort fløjl og forklarede os at det i USA er tradition at brudeparret får hældt champagne i glas og drikker dus og herefter skåler med gæsterne. I den sorte æske lå der to champagneglas i sølv, de var bare så smukke. Allerede her begynder glædestårerne at presse sig på igen. Vi skåler og få skåret det første stykke kage. Heine mader mig med det største stykke kage, og jeg giver ham derfor et endnu større stykke, hehehe.. Mums hvor var den bare super super lækker, den havde det lækreste fyld, mums. Desværre begyndte det her at blive lidt presset, da vi skulle have taget par billeder af alle pas og vi skulle også nå at snakke med alle, og åbne alle de flotte gaver vi havde fået.
Vi åbnede rigtig mange af dem der var, men nåede ikke alle. Der var så mange flotte gaver, lige fra 40" fladskærmstv, Royal Copenhagen tallerkner og sølvstager, en masse til køkkenet og en helt bunke af telegrammer. Heldigvis fik vi også taget parbilleder af alle, og det klappede bare:-)
Vi nåede også at få taget et fællesbillede med familie og ikke mindst min bror som fulgte mig op til alteret.
Så var det blevet tid til at gå til bords. Jeg tog chancen og fik mine brudepiger til at hjælpe mig med at gå på toilet, det var godt nok ikke en smal sag! Pyha, er glad for ikke at skulle prøve det igen idag:-) VI kom helskindet ud og alle folk havde indfundet sig på deres pladser og vi stod og ventede spændt:-)
Det er alt jeg når idag tøser, nu vil jeg til fodbold i det tvivlsomme vejr:-o
