SørenogAnette

Vores reception blev holdt i pejsestuen i kirken. Vores dejlige naboer og deres familie havde brugt hele fredag aften på at pynte op som en overraskelse til os. Det var så smukt. Jeg er dem meget taknemmelige for den flotte opsætning. Det er mig selv der har lavet kagen og de små muffins

Søren er vist ikke den eneste der er lykkelig

Der bliver ønsket tillykke. Det går jeg let hen over, her krammer min psykolog og hans kone os (kom han mon for at få mig på bedre tanker )

Vores smukke præst.. Vi kan ikke takke Stine-Helene nok, du gjorde det til en helt fantastisk vielse.

Så er vi på vej ud af kirken som rette ægtefolk

Han ser vist lykkelig ud

Det var så smukt og vi var så stolte af hende :0)

Efter vi var blevet viet sang min datter sensommervisen hvor koret sang med på omkvædet

kys kys kys

Så bliver vi viet

Der bliver sunget

Tak skal du have merlin.. Ægteskabet har helt sikkeret været værd at vente på.. Det var en fantastisk dag.. Jeg rødmer jo :0)

Lige efter vi har hilst på hinanden går vi ned og tænder lys for den præst der skulle have viet os men er sygemeldt.

Her hilser vi på hinanden med et kindkys

Tak rødmer jo Det er en hel almindelig kirke. Jeg skal nok finde lidt flere billeder tak

Så kom jeg endelig helt op

.

Endelig kom jeg... Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg blev fyldt med glæde og en masse overskud så jeg smilede og smilede fra jeg kom ind til cermonien var overstået. En ung pige sagde jeg lignede dronningen(positivt) jeg smilede og viste overskud til alle. Jeg så kun de første rækker og så jeg Søren og resten af vejen op kan jeg ikke huske kun at jeg så min kommende mand stå med vand i øjnene og se meget lykkelig ud.

Da jeg stod ude og ventede på at komme ind kunne vi ikke finde min brudebuket selv om den stod ved siden af døren, kirketjeneren og min store pige kiggede flere gange på den overdækkede æske med en blomst men nej det var ikke den.. Så Caroline stak hovedet ind og spurgte hvor bukketten var, Søren blev helt forvirret men fik fortalt at det var den blomst der stod ude ved døren. Alle i kirken begyndte at grine højt da caroline spurgte efter den. Endelig kunne brudepigerne gå ind

Så nu står hun ude i våbenhuset, vi må lige stå pænt og vente