Julienne

Medlem
  • Antal besvarelser

    456
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    5

Alle besvarelser af Julienne

  1. Vielse og bryllup Vi er ret private og tanken om at være vært og midtpunkt har jeg aldrig været tilpas med. Der var et par herinde som tog alene til USA for at blive gift. Senere holdt de bryllup i Danmark for at kunne dele dagen med venner og familie. Idéen om noget lignende, har derfor lagt i baghovedet. Mine forældre og senere min søster sneg sig på rådhuset, så det er nærmest standarden i min familie. Jeg foreslog derfor kæresten, at vi kunne blive viet i hemmelighed, og have en "egoistisk" bryllupsdag, kun os to. Ingen børn eller gæster, vi skulle være noget for. En form for kæresteweekend, hvor vi kunne tage ud at spise, på museum, bowling eller hvad vi nu finder på, uden en mere eller mindre stram tidsplan. Den idé kan han godt lide, så jeg tænker vi kan lægge os fast på den. Et kort øjeblik tænkte jeg, om det ikke ville være federe at blive gift under åben himmel, end på et eller andet rådhus. Men kæresten har en pointe i, at det virker lidt omsonst, når der ingen gæster er med. Vielsen er mest noget han gerne vil have overstået. Det der med, at et fremmed menneske skal blandes ind i vores beslutning om at blive gift, finder han i forvejen spøjst Jeg tror faktisk, at jeg ville være fint tilfreds med, at det var det. Nok fordi jeg opdagede at det, som tiltrak mig ved idéen om at holde bryllupsfest, var så jeg havde en undskyldning for at lave en masse gør det selv projekter og pynte lokalet, så alle ville være målløse over hvor sej jeg var, fordi det så fantastisk ud Det lyder dog til at kæresten syntes, at det skal fejres med gæster en anden dag. Gerne på en mere afslappet måde. Vi er på husjagt og jeg foreslog, at vi kunne invitere folk til at komme og hjælpe os med at male, når vi havde købt et. Det tolkede han som, at jeg ville invitere til en blanding af indflytter-arbejdsfest, hvor folk hjalp til med at smukkesere huset, i bedste "i hus til halsen"-stil eller hvad det nu er for et program, hvor venner og naboer trækker i arbejdstøjet. Jeg foreslog at vi kunne holde bryllup i samme omgang. Vores ønske pt er derfor at holde en havegrillfest, som også fungerer som et "kom og se vores hus"-arrangement. Jeg synes det giver mig meget ro, at fejringen med gæster ikke er samme dag, som vielsen. Jeg bilder mig ind, at jeg vil kunne være en bedre vært fordi den dag i højere grad er dedikeret til gæsterne, end hvis der også var vielse, billeder, evt. transport og derfor mere på spil, for at dagen ville blive vellykket. Håbet er at vi så får plads til at holde det hjemme. Det afhænger jo lidt af hvilket hus vi køber. Så jeg er lidt misundelig på jer herinde med lader ad libitum Så er spørgsmålet så, om hvornår vi skal afsløre bryllupsplanerne/at vi er gift? Må folk vide det så snart vi er lovformeligt gift? Når vi inviterer til "se vores hus/bryllup"? Når vi byder velkommen til gæsterne til "se vores hus"-fest? Aldrig? For på den ene side vil jeg jo gerne dele nyheden, og inkludere vores omgangskreds, ligesom jeg elskede at hjælpe min veninde med indbydelser osv. Og det er jo hyggeligt at have en undskyldning for at tage fint tøj på - især hvis der er fotograferingstvang. Og man gør sig lidt mere umage for at deltage i et bryllup, hvis man bor langt væk, end hvis det "bare" er en tilfældig fest er min erfaring. På den anden side er der også en masse forventninger til bryllup, som det måske er nemmere at undgå, hvis man ikke ved at det er derfor man kommer... Hvad ville i foretrække, som gæst?
  2. Godt at høre Frigga Vi har ingen dato, så jeg kan nyde den manglende stressfaktor indtil videre. Jeg har desværre arvet ønsket om at være i god tid, men ikke evnen til at planlægge super realistisk fra min mor. For alt er jo muligt, når man er i idéfasen og så bliver det pludselig tid til at "kill your darlings" når tingene skal udføres Det er vigtigt for mig, at det bliver et fælles projekt, men som du skriver har man jo lidt forskellige roller og prioriteter for ønskerne. Dem opdager vi nok lidt hen ad vejen. Jeg gætter dog på at jeg kommer til at være den med deadlineansvar, skønt han har overrasket mig før
  3. Vielsesringe Ligegyldigt, hvilke rammer vores vielse kommer til at foregå i, så bliver ringene jo ikke påvirket af at skulle passe til evt. tema og omgivelserne. Derfor virker det som en god idé at starte med dem. Og jagten startede officielt i dag, hvor vi tog ud for at se og prøve ringe. Jeg har altid troet, at der var forskellige guldnuancer. Hvis man søger efter guldringe på nettet, er det jo ikke den samme farve der afbilledes. Jeg elsker guld, men åbenbart ikke standardfarven på ringe af guld Og farven på de udstillede ringe i butikkerne skal man ikke stole på, jeg skal stadig forlige mig med det faktum, at jeg foretrækker blank roséguld fremfor gulguld. Jeg kan godt lide at smykket har lidt mere varme. Så status efter guldsmed besøget: Jeg vil gerne have en ring der har bløde kanter, blank overflade og i roséguld. Umiddelbart hælder jeg til den helt klassiske vielsesring, uden sten og andet gejl. Jeg har lidt lyst til at udfordre den idé og prøve nogle med lidt krummelurer. Det vil jeg se på, når jeg kommer hen til en anden guldsmed, for udvalget var ikke så eksotisk. Kæresten er nogenlunde afklaret med, at han ikke har lyst til at gå med ring - især ikke til de priser :p Jeg er ellers fan af, når mænd går med vielsesring, men når nu han ikke føler det er for hans egen skyld, han ville gøre det, ser jeg ingen grund til at han skal. -
  4. Jeg kan godt se din pointe. Jeg ville også gætte på at gæsterne ville lægge mere mærke til guldbestik end resten af opdækningen, fordi guldbestik ikke er standard. Men netop også derfor ville ingen tænke over, hvis der ikke var gulbestik Dejligt med et billede af hvordan du tænker opdækningen, jeg ville ikke ane hvor jeg skulle starte ved den største opdækning. Ligesom når vi har været i kirke og hele tiden spejder efter, om det her er en af sætningerne, hvor man skal rejse sig Fine bordkort, på et enkelt udseende glas, tror jeg de vil se meget elegante ud Glæder mig til at se 3d print produktionen af bordnumre og monogram
  5. Jeg kender kun alt for godt at de små detaljer kommer til at fylde voldsomt meget - det kommer til at blive smukt - også selvom der sniger sig lidt sølvfarvet bestik ind Men weeeee der er jo et bryllup på vej nu - det er rigtig officielt at det kommer til at blive den dag!
  6. Jeg har kun erfaringer med at børn spilder sæbeboblevand, men ikke skader forvoldt af selve boblerne (du kan jo evt lave en lille bitte test?)
  7. Afhængigt af størrelsen på lokalerne, synes jeg da ikke det skal afholde jer fra at vælge den type bryllup i ønsker jer
  8. Wow Hun er virkelig imponerende!
  9. Tillykke med det kommende bryllup Jeg ved ikke rigtig, hvad I har lyst til og er ikke selv fra Odense, så jeg skyder lidt med spredehagl og håber noget kan bruges (og at i kan få lov til at tage billeder der) https://www.jernbanemuseet.dk/ det ser meget stemningsfulgt ud og noget af det er da indendøre :) https://www.sanderumgaard.dk/ jeg kan ikke helt lure om der er et sted, som er overdækket... Biblioteker, planteskole, togstationer, zoo... Måske der er noget der kan inspirere herinde: https://www.odense.dk/brug-byen/fritid-og-udeliv
  10. Min tanke var også, at du kunne blive fuldt op af to, enten onkler eller børn. Det kræver selvfølgelig at midtergangen er bred nok. Hvis den ikke er bred nok, kan den ene måske følge dig halvvejs op, hvor den anden så tager over. Det synes jeg, der er er noget smukt ved. Jeg mindes også at mange har nævnt, at turen op ad kirkegulvet går lidt for hurtigt til bruden helt, når at nyde det, så med en lille indlagt pause, får man lige en chance mere for at nyde turen
  11. Lotusringen er super smuk, men jeg er enig i, at den ikke skriger vielsesring, hvilket jo også er ligegyldigt, hvis den føltes, som den rigtige for jer. Lidt ligesom nogle køber et håndlavet keramikkrus som souvenir istedet for en en lille nipsting påskrevet "Bornholm", fordi det krus vil minde dem om deres tur i samme grad. Jeg er vant til at tænke signetringe, som et slags våbenskjoldsbærende segl, så jeg fik lige åbnet øjnene for, at de kan være så meget mere og et ret fedt alternativ til de typiske vielsesringe, glæder mig til at se hvad i finder på
  12. Tak for info Jeg skal have læst op på det, tænkte nok der var flere faldgrupper, når vi har hver vores børn, som er for unge til at må skrive under på noget, omkring uskiftet bo og hvad det ellers hedder... Samlevertestamente lyder som et godt sted at starte googlingen
  13. Så fik jeg også læst igennem denne tråd. Jeg havde ligesom dig, nærmest svoret, at jeg også ville spørges af min kæreste. Ikke nødvendigvis fries til, men spørges. Jeg bildte mig ind, at jeg ikke havde travlt, men vi vil gerne købe hus og eftersom vi kører den moderne samskudsfamilie med hver vores børn, så følte jeg mig mere tryg ved købe hus, hvor vi havde sikret hinanden lidt bedre. Så jeg endte alligevel med at høre, om det var noget, der var okay med ham (de fleste jeg kender har købt hus uden at være gift) og det vil han heldigvis gerne Så må vi se, på hvilken måde og hvornår vi gør det og gør det officielt Jeg synes der er vildt mange gode idéer i dine tråde
  14. Når du siger nyt bryllup, hvad er det så du gerne vil gøre om? Ceremonien, tøjvalget, festen, noget 3. eller det hele? Jeg synes idéen om en kærlighedsfejring før de traditionelle kobber-, sølv- og guldbryllup, lyder som en god idé. Men afhængigt af, hvad der gør dig ærgerlig ved det første bryllup, ville du måske kunne få opfyldt dit ønske ved at I lavede et photoshoot i den kjole du nu drømmer om at hoppe evt på en "ekstra bryllupsrejse" i udlandet? Ligesom Frigga skriver ville jeg også foretrække et andet navn end "bryllup"
  15. Tillykke med det kommende bryllup Jeg kender desværre ikke nogle steder selv, men i forhold til forsamlingshuse kan du måske finde noget via denne hjemmeside, hvis du ikke allerede kender den https://www.forsamlingshus.net/
  16. Sikke en rutsjebanetur du har været igennem, fik næsten helt et chok da næste indlæg var tilbage til bryllupsplanlægningen, fordi jeg helt forsvandt ind i jeres historie Tak for forklaringen på sløret, snedigt tænkt Jeg synes de røde sko er rigtig smukke og passer godt til kjole og feststedet. Og så er det da kun en fordel, hvis du kan forestille dig, at bruge dem efter brylluppet også, det bliver jo hurtigt en masse ting, der bliver "engangs". Idéen med at liste toget ind på den måde i indbydelserne fungerer rigtig godt. Og så kom jeg helt tilbage på jorden med "kastegris" og "gummistøvlekast" haha, idéen bag er sjov, skal det så være gyldne grise og røde støvler?
  17. Mange tak Ja, jeg kan godt fornemme, at der ikke er samme summen, som dengang. Har du været her længe nok til at vide om det også er coronas skyld, eller primært facebook, som du selv nævner? Du skriver godt, så jeg har nydt at læse, selvom det ikke fik ligeså meget feedback undervejs. Jeg har også haft lidt blogs, hvor jeg også skrev for min egen skyld, så kender godt til trangen
  18. Tillykke med planlægningen! Jeg kan godt lide temaet (nok egentlig bare temaer generelt... ). Har holdt børnefødselsdage med temaerne: Eventyr, halloween, alice i eventyrland og Harry Potter. Og jeg gik/går meget op i det Jeg synes du ser skøn ud i kjolen og elverkronen er rigtig fin
  19. Tillykke med planlægningen, den hopper lidt ud over det hele (kender jeg kun alt for godt ) Jeg tror kjolen bliver såååå smuk med de ændringer du ønsker, og dejlig pris! Jeg skal lige forstå visionen med sløret. Så det sidder slet ikke på hovedet, men istedet som kappe/slæb? Jeg mener du skrev, at du ville fortælle, hvorfor dig og din kommende mand passede så godt sammen og hvorfor det gav mening, at han friede efter så kort tid - hvis du stadig vil dele historien er jeg da bestemt nysgerrig
  20. Halløj, sikke en fantastisk tråd :D Jeg var også herinde for ca. 10 år siden, fordi jeg troede jeg skulle planlægge et bryllup. Det blev ikke aktuelt, men nu er jeg her igen og din tråd mindede mig om, hvorfor jeg holdt af forummet Så det der med at undervandsblomster var smart, det mindes jeg - og den ultimative blomst var calla liljer, tror ikke den er lige så hyped nu om stunder. Jeres fest lyder helt forrygende, jeg er ikke festtypen, men synes det der lyder som noget jeg ville nyde Jeg krydser fingre for at alt flasker sig og i får mulighed for at fejre dagen præcis, som I drømmer om
  21. Prøver lige igen elsker billederne og især det du også lagde i første indlæg Normalt er det for mig lidt kedeligt, med billeder af gæsterne, men her er det så spændene at nærstudere tøjet, jeg har især et godt øje til Tanjas(?) blå kjole og hår, det er bare fedt at de har gjort så meget ud af det, og så foretrækker jeg tit middelalder rober fremfor satin og taft, sååå smukt, glæder mig til flere billeder
  22. Ej, hvor er det rørende at læse med, billederne er vidunderlige og hvor er det bare smukt med de kostumer, er vild (tanjas) kjole og hår. Og normalt finder jeg heller ikke alt for mange gæste-billeder interessante, men lige her, kan jeg næsten ikke få nok!