Nihina

Jeg har netop valgt at beholde proportioner og det samme sker når jeg prøver at oploade det samme billede igen og faktisk også et andet jeg lige prøvede her til formiddag

Vores var ikke en pakkeløsning, vi havde en kok til at lave maden, servering som stedet stod for og forbrugsafregnede drikkevarer. Vi endte på en pris på 600 kr pr kuvert, inkl 2 gange kaffe, middag, natmad, drikkevarer, servering og lokaleleje inkl. rengøring dagen efter. Kan faktisk ikke lige huske om leje af duge og borde var inkl. i den pris også, men det var kun fordi vi absolut ville have runde borde og det havde stedet ikke. Og så havde svigerfar sørget for fisken til forretten, så prisen på den er ikke medregnet

Så blev det tid til desserten, som bestod af guinesskage (chokoladekage med guiness øl) med hjemmelavet vaniljeis og masser af frisk frugt til. Mums, siger jeg bare, det var den bedste chokoladekage jeg nogensinde har fået Desværre tror jeg ikke jeg har nogle billeder af den eller desserten generelt. Efter desserten var det så tid til de sidste indslag. Frederik lagde ud med at give ordet til sig selv for at synge "en sang om ung smuk kærlighed" Han sang en sang, der hedder Fulbert og Beatrice, som er en sang, man traditionelt synger en del på veterinærstudiet, der handler om en ridder og han skønjomfru og hvorfor man ikke skal ødsle sine kræfter bort i krig, men gemme dem til damerne Frederik er bare genial til at synge den sang. Han lever sig helt ind i rollen og selvom der vist var et par stykker der synes det var et lidt underligt indslag til at starte med, så var de hurtigt med på den. Her spidder Fulbert aka Frederik tyrkere som pattegrise: Og her er der vist bare generelt store armbevægelser: Herefter var det tid til aftenens sidste indslag, som vores mødre stod for: Alle blev udstyret med en ballon, en stjernekaster og en sang. Først sang vi sangen, som hedder Livstræet og bagefter gik alle udenfor, tændte deres stjernekastere og satte dem fast til ballonerne og sendte dem afsted med et ønske på brudeparrets vegne. Det var rigtig hyggeligt og utrolig flot da alle stjernekasterne steg til vejrs. Her er et par stykker fanget med en lidt lang lukketid: Samtidig var det også en utrolig smart måde at få alle folk ud af lokalet, så personalet kunne flytte et par borde og gøre plads til et dansegulv, så det foregik faktisk uden at der rigtig var nogen, der lagde mærke til det

Efter alle var blevet mætte var det tid til den næste omgang taler. Første taler var min lillebror, som indledte med at sige at det aldrig havde været nemt for ham at komme efter mig og nu mente han især at det var snyd at han skulle komme efter min sang og det gjorde det i hvert fald ikke nemmere :fløjt: Min lillebror holdt en helt vildt god tale og det er første gang han nogensinde har skrevet en tale selv, det plejer nemlig at være mit job, når vi skal holde tale til vores forældre, men den var bare så god Næste taler var Niels' fætter Michael, som holdt en ganske kort lille tale, mens hans søster Malene delte små papirshjerter rundt på alle bordene. Disse hjerte skulle folk så skrive en hilsen til os på og så blev de alle samlet ind og lagt i en kasse med champagne, som vi må åbne på vores 1 års bryllupsdag. Det var bare den sødeste ide og ramte fantastisk godt, da vi under middagen faktisk var kommet i tanke om at vi slet ikke havde tænkt på at lave en gæstebog. Men på den her måde har vi jo alligevel en hilsen samt at det sikkert ikke var alle der ville have fået skrevet i en gæstebog alligevel. Michael udlovede så på vores vegne en opkaldning til den der skrev til bedste hilsen og tilføjede at han i hvert fald havde skrevet sit telefon nummer på just in case :grin2: Efter en kort pause var det så min brudepige Sandie, der blev introduceret. Hun holdt også en rigtig god tale, hvor hun fortalte om første gang hun mødte Niels og også første gang hun mødte mig, hvilket tilfældgivis var på en rustur, hvor vi lige på det tidpunkt have et arrangement med Charlotte Birkow tema og jeg var iført en fantastisk grim orange badedragt og cykelbukser i bedste 80'er gymnastik-stil. Historien om badedragten gav så anledning til at min kusine Lotte rejste sig og fortsatte med at fortælle om min polterabend, hvor selvsamme yndige badedragt spillede en fin fin rolle Og så kom der selvfølgelig slideshow med billeder fra min polterabend akkompagneret af den sang, vi havde indspillet. Jeg havde ikke selv fået lov til at se nogle billeder fra min polterabend, så jeg var lidt spændt på hvordan det hele tog sig ud, men som det tydeligt ses så synes jeg (og alle gæsterne) at det var en ret morsom fotoserie: Efter fremvisningen var slut fik jeg overrask en rigtig flot fotobog (fra vores alle sammens Vistaprint) og Niels fik også en bog fra hans polterabend, men den mente han godt nok ikke lige alle skulle se, for som deres slogan havde været den dag: Det der sker på polterabend, det bli'r på polterabend Han mente det dog ikke så seriøst og da vi selv hvde fået lov til at kigge på billeder, så gik bøgerne lystigt på omgang mellem de forskellige borde, så alle fik kigget. Her er det mødrene, der har kapret en bog og allernådigst lader min kusine Hanne kigge med, mens vores fædre tydeligvis er mere interesserede i vinen : Og så slipper jeg vel ikke for at vise et billede af den omtalte badedragt, som i polterabendens anledning var blevet dressed lidt op: Og mens vi ventede på desserten, så blev der råbt på strømpebånd, så det måtte jo vises Strømpebåndet var både mit blå og en af mine lånte, da det er min svigermors: Niels slap heller ikke for at vise boxershorts, men det havde han nu også håbet på og de vakte stor jubel:

Ih tusind tak for alle de søde ord, bliver da helt rørt når man kan logge på til så mange dejlige kommentarer. Er så glad for at kommentere stemningen på billederne, for det er nemlig den jeg synes der er sværest at få med. Der var bare sådan en fantastisk afslappet og rar stemning gennem hele dagen og festen og det virkede bare til at folk virkelig råhyggede sig. Umiddelbart virker det også til at vi havde ramt plet med bordplanen for der var ingen borde hvor folk ikke hyggede og morede sig under middagen, så det var også bare fantastisk, lige som vi havde håbet. Mht. sangen, ja så var jeg også meget nervøs for om jeg nu kunne når det kom til stykket, men er så glad for at jeg tog chancen alligevel. Frederik og jeg har også bare øvet og øvet og øvet for at jeg skulle være så sikker i sangen som overhovedet muligt og det gav heldigvis pote. Er så glad for at kunne synge for min mand på vores bryllupsdag Nå, men jeg lovede vist at fortsætte beretningen, så det vil jeg gøre. Nu er det jo så blevet tid til hovedretten, som var en buffet med oksefilet, timian krydret lammekølle og unghanebryster i serranoskinke med en masse forskellig salat og kartofler som tilbehør. Kødet blev skåret ud på bordet af vores fantastiske kok Steffen, som her står klar til det store ryk ind: Det smagte bare så godt (det gjorde forretten nu altså også) og tror stort set alle var oppe og hente mad flere gange. Under hovedretten blev der både anledning til kysserunder, samt kys over og under bordet: Vi fik dog kun en omgang kys under bordet, da vi blev dernede så længe at vores gæster vist ikke turde trampe mere i gulvet Under hele middagen tror jeg vi havde 3-4 kysserunder hver og hvor mange gange vi måtte op og kysse, det har jeg simpelthen ikke tal på, men det var en del og jeg nåede at blive rimelig habil til at komme op og ned på stolen med min store kjole, selvom det var lidt af en udfordring de første par gange.

Puha, det er lige så jeg selv sidder med tårer i øjnene igen, bare af at fortælle om det, så nu må jeg vist hellere tage en pause og lave noget aftensmad inden min mand kommer hjem. Til gengæld LOVER jeg at fortsætte i morgen

Så var det tid til taler. Første taler var min far, som holdt en rigtig god tale fra min mor og ham, både om mig og min opvækst, men også om første gang de mødte Niels og hvor glade de var for ham og at de glædede sig mange flere skiferier og gode ture sammen med os. Da han havde holdt tale kom der en sang fra mine forældre ind i en fin pizza æske og min far fortalte om min ikke-eksisterende pizza fra aftenen før. De havde ikke rigtig kunnet finde på en god sangskjuler, så havde egentlig bare regnet med en kurv, men efter hele pizza misæren havde de været ude og hente en pizza æske: De havde lavet en rigtig god og sjov sang, hvor vi skålede rigtig mange gange. Desværre var der sneget sig en fejl ind i datoen: Det var min far ret træt af og det blev ikke bedre, da min mor så kunne minde ham om at de faktisk også havde skrevet forkert dato på sangen til min lillebrors konfirmation Hvor er det bare ærgeligt at de have sølvbryllup en måned før vores bryllup, for ellers ved jeg godt, hvad der skulle have været nævnt i talen... Efter sangen var der en kort rygepause, som Niels havde udbedt sig for han var nemlig næste taler. Allerede da Frederik præsenterede ham var jeg ved at tude for jeg ved hvor lidt han bryder sig om at holde tale og jeg havde faktisk på et meget tidligt tidspunkt fortalt ham at han ikke behøvede holde nogen tale for min skyld. Jeg ville hellere at han kunne nyde dagen end at han skulle være stresset over en tale. Men han havde altså valgt at holde en tale alligevel og det kan godt være at det ikke var aftenens længste tale, for som han selv sagde, så glemte han helt hvad han ville sige da han først stod der, men til gengæld så var der vist ikke nogen der var et øjeblik i tvivl om at hvert eneste ord kom direkte fra hjertet. Og så tudede vi vist begge om kap bagefter, så der var lige en lille pause, hvor bruden og gommen kunne sunde sig. Efter sin tale mente Niels at så kunne man godt være bekendt at smide jakken og pludselig opstod der en del rumsteren og lettede suk i resten af lokalet: Niels' far valgte dog at beholde sin jakke på, da han som næste taler mente det gjorde sig bedst på billederne. Klaus holdt også en rigtig god tale og bød mig hjerteligt velkommen som officielt medlem af familien Haahr og også her blev 1. møde med svigerfamilien omtalt. Og så var det brudens tur til at holde tale. Puha, jeg var godt nok lidt nervøs, ikke så meget for selve talen som for det der skulle afslutte talen. Jeg startede med at sige tak til alle væres gæster for at være med til at fejre dagen sammen med os og fik også takket alle dem der havde lavet polterabend og dem der havde hjulpet til på den ene eller den anden måde. Så talte jeg lidt til både mine og Niels' forældre og allerede her blev stemmen grådkvalt og jeg tænkte bare at det her det går aldrig, så inden jeg nåede til Niels indførte jeg lige en lille skål med alle gæsterne. Jeg indledte min tale til Niels med at fortælle ham hvorfor jeg elskede ham og hvor meget jeg glædede mig til at dele resten af livet sammen med ham. Så sluttede jeg af med at sige at jeg havde haft utroligt svært ved at sætte ord på mine følelser for ham. Lige indtil jeg fandt ud af at der allerede var en anden, der havde fundet ordene. Og så gik jeg op til klaveret, hvor Frederik sad til at hjælpe mig med den sidste del af talen, nemlig at spille mens jeg sang I dont wanna miss a thing med Aerosmith, som udover ret præcist at beskrive mine følelser i det øjeblik også er vores sang: Både sangen og alle taler er i øvrigt blevet optaget på video, men den har jeg desværre ikke fået endnu pga. driverproblemer. Min ene kusine har dog fanget afslutningen af sangen her: I dont wanna miss a thing Udover at vi begge tudede til sidst var der vist heller ikke mange andre tørre øjne i lokalet på det tidspunkt. Her er vores forældre fanget under seancen: Det var så vildt at stille sig op og synge til sin mand, men da jeg først var i gang, så var det bare en vidunderlig følelse. Jeg havde mens Frederik og jeg havde øvet været meget i tvivl om jeg kunne stå ved siden af Niels uden at komme til at tudbrøle, så derfor startede oppe ved siden af klaveret. Men da jeg først havde fået øjenkontakt med Niels under en af de første strofer, ja så holdt resten af lokalet faktisk helt op med at eksistere og det kunne lige så godt kun have været ham og mig og da min stemme umiddelbart ikke knækkede helt over, ja så endte jeg med at gå ned og synge færdig ved siden af min mand

Så var det tid til at gå til bords og heldigvis havde vores gæster været snu nok til at liste ind og finde ud af hvor de skulle sidde i løbet af eftermiddagen, for vi havde glemt at få hængt bordplanen op. Den lå nok så fint i min taske Niels og jeg byder velkommen: Herefter gav vi ordret til vores toastmaster Frederik, som skulle styre slagets gang med hård hånd: Da Frederik havde informeret om et par ting og kokken havde været inde og præsentere maden, gik det så op for os at vi havde glemt at bede Frederik om at præsentere vores sang, som det var meningen vi skulle starte med, så da folk lige troede at de fik lov til at smage den fantastiske forret som stod på bordet foran dem, ja så måtte jeg jo lige rejse mig og gøre opmærksom på sangen, som lå ved siden af deres tallerken. Det var sådan en af de der sange, hvor man skal rejse sig og synge en linje, hvis den beskrivelse, der står ud for linjen passer. Vi havde tænkt at det var en lidt utraditionel måde at præsentere folk på for der var linjer med de forskellige familer, venner osv og så var det en lidt sjovt start som forhåbenlig var med til at lave en ikke alt for højtidelig stemning. Og det fungerede helt efter hensigten. Her er det vist damerne, der skal synge: Og så fik folk lov til at sætte tænderne i forretten, som bestod af marineret kammusling, en hummerhale og blinis med stenbiderrogn: Under forretten måtte jeg konstatere at min kjole, som ellers var fantastisk at have på, var snørret en smule for stramt, så så snart jeg var færdig med at spise, skyndte jeg mig på toilet sammen med Sandie, så vi kunne få det ordnet inden det kom taler osv. Det betød jo så samtidig at det blev Niels der fik aftenens første kysserunde, hvilket der vist ikke var nogen, der havde regnet med. Alle havde vist gået ud fra at det blev mig, fordi Niels ryger og han dermed ville forsvinde på rygepause, men nej, så forudsigelige var vi ikke. Her får Niels kys af sin mor:

I mens vi fik taget billeder hyggede vores gæster sig i haven og havestuen: Og så blev der selvfølgelig taget billeder af dem alle sammen. Vi havde valgt at tage en gammel ramme med som folk skulle fotograferes med og nej, hvor er jeg glad for at vi gjorde det. Et par uger før brylluppet var jeg blevet i tvivl om det bare var plat og det var jo også træls hvis folk ikke syntes det var sjovt. Men det syntes de heldigvis det var og de har bare været så kreative så det er simpelthen kommet de fedeste billeder ud af det, som vi også har valgt at fremkalde og sende ud sammen med takkekortet. I får lige et par eksempler: Efter fotograferingen var der ca. en time til vi skulle spise og vi gik stille og roligt i gang med at pakke gaver op: Svigermor fandt lige et vindue, så hun kunne følge med i gaveoppakningen "fra den rigtige side" som hun kaldte det: Vi havde bestemt at vi selv ville pakke de gaver op som vi nåede og så ville vi tage resten dagen efter hjemme hos mine forældre. Vi havde på forhånd en ide om hvem det ville betyde noget for at vi pakkede deres gaver op på dagen, så dem startede vi med. Vi pakkede vist gaver op i lidt over en halv time, så vi lige havde en pause inden vi skulle spise også og for os fungerede det rigtig godt at klare gaveoppakningen på denne måde

Da vi havde delt vores kage var det tid til fotografering sammen med vores søde fotograf Bettina Pihl. Hun var rigtig god til at få os til at grine og slappe af, så vi har fået de dejligste billeder, selvom ingen af os er særligt glade for at blive fotograferet. Selvom man godt nok vender sig lidt til en der evige blitz i løbet af sådan en dag Der er blevet taget rigtig mange gode billeder, men jeg skal prøve at begrænse mig, så det ikke bliver total billedspam. Næste billede er taget af hensyn til svigermor, der altid brokker sig over at vi rækker tunge eller laver ansigter, når der skal tages billeder: Og så mødte vi også lige et æbletræ, som vi var nødt til at smage på: Vi har fået taget en del fjolle billeder og da vi var ca. halvvejs stoppede Bettina faktisk op og ville lige sikre sig at vi var helt med på at mange af billederne ikke var typiske "glansbilleder" for selvom vi havde sagt at vi gerne ville have sjove billeder, så havde hun tidligere haft en brudepar, der havde sagt det samme, men som så var blevet skuffet alligevel da de så billederne, men det var vi helt på det rene med, så vi fjollede videre Til sidst skulle vi selvfølgelig også have taget billeder med den samme ramme, som vores gæster var blevet fotograferet med. Det havde vi sådan set regnet med at min kusine skulle gøre, men da Bettina hørte om rammen ville hun også være med, så selvom vi egentlig havde rundet af med hende, så tog hun lige billeder sammen med min kusine: Og så får I lige et sidste, hvor man også kan se den flotte æresport, der så hemmeligt var blevet lavet aftenen før:

Så er det vist ved at være på høje tid at jeg får fortsat min beretning... For både at nyde turen i den lækre bil samt give vores gæster tid til at komme ud til feststedet, kørte vi et par omveje, bl.a. ind omkring rådhuspladsen, hvor der åbenbart var blomsterfestival, så der var rigtig mange mennesker og hvor var det bare hyggeligt med alle dem, der dyttede og råbte tillykke når vi kørte forbi. Vi kom også forbi 3 andre kirker, hvor der stod brudepar uden for og så blev der dyttet ekstra meget Da vi har kørt i ca. 1 kvarter går det så op for vores chauffør at han har nøglerne til min mors bil i lommen, men vi blev enige om at hun på nuværende tidspunkt havde fundet en anden løsning og der var alligevel ingen af os, der havde en mobil med, så vi kunne ikke få fat i hende. Nu var der jo heller ikke så langt fra kirken og hjem til dem, så vi var ret sikre på at de havde fået fat i ekstra nøglen. Da vi ankom skulle der selfølgelig tages billeder af os og den fine bil: Og så skulle der skæres kage for, så gæsterne kunne få kaffe og kage, mens vi blev fotograferet. Vores bryllupskage var, ligesom bilen, en gave fra vores forældre og da Niels' far er uddannet bager var det selfølgelig ham, der skulle lave den. Han havde fået frie hænder både med hensyn til indhold og udseende, så vi var meget spændte på vores kage. Og vi blev bestemt ikke skuffet, tværtimod... Først et billede af kagen alene: Og så et billede, der vist tydeligt viser hvor imponeret jeg er: Jeg er så glad for vores fine topfigur der nu har fået plads i stuen, så vi kan kigge på den hver dag. Havde forelsket mig i Circle of love for længe siden og da jeg overlod fuld råderet over kagen til vores forældre inkluderede det så også topfiguren. Jeg kunne dog ikke dy mig for at vise vores mødre deres hjemmeside, men de mente ikke at det passede til den planlagt stil, så jeg havde indstillet mig på at det ikke blev sådan en figur, så blev bare så glad, da jeg så den. Samtidig har de så også ramt lige præcis den ene af de to, som vi selv havde som favoritter, så det kunne jo ikke være bedre. Så blev kagen skåret for: Og det er åbenbart nødvendigt at åbne munden HEEELT op for at blive madet med kage: Og selvom man næsten skulle tro det var umuligt, så smagte kagen bare endnu bedre end den så ud, hvilket vi vist heller ikke fik lagt skjul på, da vi havde smagt den første mundfuld, så folk blev bare endnu mere utålmodige for at få lov at smage

Vi gjorde det at vi pakkede gaver op ml. fotograferin og middag. Vi nåede ikke alle gaverne og dem der var tilbage pakkede vi op dagen efter. Vi vidste på forhånd at der var nogen gaver, som det ville betyde meget for giverne at de blev pakket på på dagen, så dem startede vi med. Det fungerede i hvert fald fint for os, for vi ville nemlig også gerne pakke op selv. Personligt har jeg det lidt sådan at hvis det alligevel er nogle andre end os, der pakker gaverne op, hvorfor skal folk så overhovedet pakke dem ind i første omgang. Ved godt der er mange der bruger gaveoppakkere, men det er altså min holdning

Vi havde DJ til vores bryllup, både under middagen og til dans efterfølgende og det var den perfekte løsning for os. Vi havde booket hos Flashlight group og det var vi ovenud tilfredse med og det var vores gæster i høj grad også. Dansegulvet var stort set fyldt hele aftenen og flere har været og spørge efter kontakt info til andre arrangementer. Vi havde valgt en løsning med fast pris uanset hvor længe festen varede og det var vi rigtig glade for, for så skulle vi ikke stå og spekulere i merbetaling osv hvis der stadig var gang i dansegulvet på et evt. aftalt slut tidspunkt

Vi havde godt nok ikke en hel væg, men bare en ramme, som der belv taget billeder med og folk blev opfordret til at være kreative og det skal jeg love for at de har været. Vi er i hvert fald selv super glade for vores ramme-billeder, der viser alle vores gæster på en lidt anderledes måde. I får lige et par eksempler:

Tusind tak pilgrim, vi synes også selv det er blevet nogle rigtig gode billeder. Er også selv helt vildt med dem fra våbenhuset - specielt det hvor fotografen har fanget at jeg finder vinduet. Og så skulle jeg måske lige for god ordens skyld nævne at det er Bettina Pihl, der har taget de fleste af billederne fra kirken.

Så blev der selvfølgelig også lige stillet op til lidt billeder i døren til kirken og der skal man altså lige være opmærksom på at det er en rist man står på for ellers så fanger folk sådanne billeder af en: Men heldigvis blev der også fanget nogle gode billeder: Men så begyndte folk at true med nogle uhyggelige mængder af ris, så vi gør klar til spurt: I et lyst indfald foldede jeg det yderste lag af mit slør over hovedet og det reddede nok en del pil ris ud af hår-tid: Da vi var placeret i den fine fine bil var det selvfølgelig tid til champagne: Og så kunne vi køre fra kirken i ren Grease-stil

Det kan være det kommer som en overraskelse for nogen, men det er faktisk enormt sjovt at blive gift: I hvert fald når ens mand umiddelbart efter selve vielsen er så forfjamsket at han på ingen måde er i stand til at navigere et 4 siders kirkehæfte Tror vi startede på forsiden, da jeg så gjorde ham opmærksom på det var den forkerte side, så vendte han da bare papiret på hovedet :grin2: Det tog lige et par forsøg inden vi endte på den rigtige sang... Og så bliver man altså lige nødt til at have et kys mere: Men vi kan altså også sidde pænt: De sidste to sange vi sang var Du kom med alt det der var dig og Simon Grotians bryllupssalme og så var det tid til at gå ud af kirken som mand og kone: Udenfor kirken var der lige tid til et kys mere inden alle vores dejlige gæster strømmede ud for at lykønske os:

Så gik dørene op og det var simpelthen det vildeste øjeblik, det kan slet ikke beskrives, så derfor vil jeg lade billederne tale lidt for sig selv: Niels kunne ikke dy sig for at stjæle et kys, inden vi nåede at sætte os Må vist hellere indrømme at jeg ikke kan huske så meget af hvad der egentlig skete i kirken, for jeg hørte vist ikke rigtig efter. Havde alt for travlt med at sidde og beundre min fantastiske flotte og dejlige kommende mand. Men vi sang i hvert fald Op al den ting som Gud har gjort og I blev skabt som mand og kvinde og så var det pludselig tid til selve vielsen: Præsten holdt en rigtig rigtig god og meget personlig tale, som alle var meget imponerede over. Faktisk er der efterfølgende flere, der har spurgt om vi kendte hende personligt. Da vi havde udvekslet ringe, havde vi helt glemt at vi stadig ikke var blevet velsignet, så præsten måtte pænt lige minde os om at vi altså ikke var helt færdige endnu, da vi var ved at vende os om og gå ned for at sætte os :grin2: Men velsignet det blev vi:

SÅ er der kommet billeder fra fotografen og de er super gode, så nu er jeg klar til at fortsætte min beretning og I kan godt forberede jer på mega billedspam Vi ankommer til kirken i den fine bil og selvom det er nemmere at komme ud af sådan en bil med stor kjole på end det er at komme ind, så kræver det altså alligevel lidt koncentration: Min brudepige Sandie og fotografen tog i mod os og så stillede vi op i våbenhuset. Nerverne sad altså lidt udenpå på det her tidspunkt. Sådan her ser bruden ud, når hun venter utålmodigt på at få lov til at gå op ad kirkegulvet: Og sådan her ser hun ud, når hun finder ud af at hun kan se sin kommende mand gennem et lille vindue ved siden af kirkedøren: Det dulmede lige nerverne og alle sommerfuglene forsvandet nærmest som dug for solen, så nu var jeg bare helt klar til at gå. Inden hun smuttede ind i kirken snuppede fotografen lige dette billede af mig og min dejlige far: Imens venter Niels og Klaus inde i kirken:

Det gør vi desværre også Der er desværre sket en fejl, da vores billeder er blevet sendt, så vi har modtaget et album med billeder fra fotosessionen, men dvd'en med alle billederne, inkl. dem fra kirken, var tom. Men vores fotograf har lovet at sende en ny DVD i dag, så forhåbentlig har vi dem i morgen Men de billeder vi har fået er rigtig gode, så vi glæder os til at se resten

Og så når vi til kirken og så må I altså pænt vente til i morgen med fortsættelsen. Ihh, nu må manden godt skynde sig hjem, så vi kan se billeder fra fotografen. Er meget imponeret over mig selv at jeg ikke har smugkigget endnu selvom kassen står lige midt på skrivebordet og kalder på mig

Endelig tog de afsted og stille og roligt begyndte alle andre også at blive færdige. Så ringede telefonen og det eneste jeg hørte var noget med nogen, der var på en motorvej og på vej mod køge og så min svigerfar der sagde noget a la: så når I ikke brylluppet eller hvad? Jeg troede at han snakkede med Niels storebror Jens, som skulle komme fra København og hvis tog var blevet aflyst og nåede kun at tænke at det var ærgeligt for dem at de gik glip af hele vielsen, indtil jeg fik af vide at det var Niels, der havde haft ringet for at lade som om de var kørt forkert på vej til kirken og nu var på vej mod køge... Very funny... især fordi kirken ligger ca. et stenkast fra mine forældres hus, så det er stort set umuligt at køre forkert. Mænd altså... Nå, men til sidst blev alle klar og jeg blev hjulpet ned fra førstesalen. Her var klokken vel lidt over to. Neden for trappen er der et kæmpe spejl og det var faktisk her jeg så mig selv for første gang iført kjole og alting. Spørg lige om jeg fik et sus i maven der. Klokken blev kvart over to og endelig kom alle folk afsted. Så var der kun min far og mig tilbage. Min far hentede en cider og en øl i køleskabet og så fik vi os lige en skål til at styrke os på Og så vandrede vi ellers rundt om os selv i cirkler, mens vi ventede på at blive hentet. Og FYI, så er det altså lidt svært at vandre rundt om sig selv i cirkler med slæb på Jeg havde for lang tid siden forberedt min far på at hans lommer skulle proppes med kleenex, så jeg havde noget at tørre øjne i og da vi så stod der, ja så havde han ikke fået sprættet lommerne i sin jakke op, så jeg måtte vikle en kleenex rundt om håndtaget på buketten og så stoppede jeg et par ekstra ned til "pigerne" Jeg vidste jo faktisk ikke hvad vi skulle hentes i, da transporten var en overraskelse fra vores forældre og pludselig kigger min far på mig og siger at nu er han altså nødt til at fortælle mig noget for at jeg ikke skal blive skuffet. De havde egentlig en aftale med en af deres gode venner, som skulle låne hans genbos ford mustang, men den måtte ikke køre i regnvejr pga læder betræk osv og fordi de snuskregnede lidt ind i mellem, så var han ikke sikker på om Hans Jørgen kom i mustangen eller sin egen "almindelige" BMW. Nåede vist lige at få sagt at det ikke gjorde noget, da vi hører en ordentlig opgasning ude på vejen og der kommer Hans Jørgen i den fedeste røde ford mustang pyntet med tyl. Åhr, den var nice og jeg var bare klar over at Niels ville ææælske at vi skulle ud og køre i den. Lige et billede af den fine bil og chaufføren, godt nok fra feststedet i stedet, men der var altså ikke nogen, der tog billeder da vi blev hentet: Og så kørte vi... Altså lige efter at vi havde fået bugseret et stks. brud ind i bilen og det var altså ikke helt nemt, kan jeg godt afsløre. Vi var i lidt god tid, så vi kørte lige en lille omvej og fik faktisk timet det så perfekt, så kirken klokker ringede nøjagtig samtidig med at vi fik kirken i syne

Da jeg kom hjem fra frisøren var min dejlige kusine Lotte ankommet for at lægge min makeup: I baggrunden kan man lige ane at der bliver spist stående frokost i køkkenet. Der var ikke rigtig nogen, der havde tid til at sidde samlet og spise, så folk tog lige et stykke rugbrød, når man havde tid. Heldigvis havde jeg stadig appetit og fik næsten spist to hele stykker rugbrød i små pauser under make up lægningen. Lige efter at Lotte var gået i gang med at lægge bunden i makeuppen kunne jeg godt fornemme at nu skulle der til at ske et eller andet og da folk så lige pludselig begyndte at line op med kameraer og hvad ved jeg, ja så var jeg jo godt klar over at der var nogen under opsejling: Jeg skulle have overrakt min buket, for bridezillaregel nr. 2 sagde jo tydeligt at der ikke måtte være tuderi når jeg havde lagt makeup, så så måtte jeg jo have den inden Niels havde bestemt at hans far skulle overrække mig den og det har jeg bagefter fået at vide at han var meget benovet over. Må indrømme at jeg ikke lige lagde mærke til det, da jeg fik den: Og den var bare så flot Niels havde haft fuldstændig råderet over den, så jeg anede ingenting, men håbede at der var gerbera i, da det er min yndlingsblomst og også de blomster vi skulle have på bordene. Og det var der. Den var bare helt perfekt, kunne ikke have ønsket mig den bedre. Og så var det vist meget godt at jeg fik den inden jeg fik lagt mere makeup for en enkelt tåre eller tåre fremkaldte den i hvert fald Mens jeg fik lagt færdig make up blev der også lige taget billeder af mit hår bagfra: Og så kan jeg da i øvrigt lige tilføje at det stadig er svigermors jakke jeg har på på billederne, da jeg ikke lige kunne finde en anden passende trøje at skifte til. Tror vi var færdige med makeuppen ved 1 tiden og så var der ikke så meget andet for mig at gøre end at vente på jeg skulle i kjolen, mens alle andre nærmest farede rundt om sig selv for at blive færdige til tiden. På et tidspunkt gik jeg på toilettet og jeg nåede lige at tænke at det faktisk var lidt rart bare lige at have et øjeblik helt for sig selv, selvom det så var på badeværelset. Og så fik jeg øje på mig selv i spejlet... Med make up og hår og slør... og SÅ meldte sommerfuglene deres ankomst. Lige pludselig var der bare en hel sommerfuglekoloni, der flaksede rundt i min mave. Det var helt vildt og samtidig så var det jo også bare rigtig dejligt for de var der jo kun fordi at det var lige om lidt at jeg skulle giftes med min dejlige Niels Ca. halv to blev vi enige om at jeg hellere måtte se at komme i kjolen og så blev projekt kjole-påtagning iværksat. Der findes så vidt jeg ved, desværre ikke nogen billeder af dette, så derfor vil jeg forsøge at beskrive situationen så godt som muligt: Tilstede var: 1 stk. brud, kun iklædt trusser, strømpebånd, "kyllingefilet" klister BH og sølvsandaler (dear god, det har været et ømt syn), Sandie, iført sin egen gallakjole, svigermor og min mor. De havde vist ikke skiftet endnu, så vidt jeg husker. Kjolen blev arrangeret på gulvet med skørtet inden i, således at jeg kunne træde ind i begge to. Så min mor støttede mig, mens Sandie og Vivi holdt kjolen og jeg fik trådt ind uden hverken at træde på kjolen eller hænge fast nogen steder. Så trak vi skørtet op og til sidst kjolen, som Sandie herefter snørede med meget øvet hånd. Lige der blev jeg meget berørt over det hele og det var vist meget godt at der ikke var noget spejl i stuen, hvor jeg blev klædt på, for er ret sikker på at jeg virkelig var blevet tude-marie hvis jeg havde set mig selv på det tidspunkt. Mens Sandie var ved at snøre kom min far ind og så var han også lige ved at tude. Desværre er der vist heller ikke taget nogle billeder af mig i kjolen inden vi kommer afsted, hvis der er, så har jeg i hvert fald ikke fået dem endnu. Pludselig kommer min svigerfar så ind og siger at nu skal jeg sørge for at blive hvor jeg er, for Niels og Anders var på vej. Der var ikke lige nogen der havde tænkt på at hans knaphulsblomst havde ligget sammen med min buket, så den måtte de lige forbi og hente. Så kunne jeg lige pludselig høre Niels nede på gaden og puha, det var bare alt for meget. Der måtte jeg altså lige have fat i en kleenex og så stod jeg ellers bare og håbede på at de ville skynde sig afsted. Men Niels tog det vist med ophøjet ro og havde tid til at posere nede på gaden:

I mens var Niels og Anders i hvert fald heller ikke stressede. De havde brugt det meste af aftenen på at spille playstation og om formiddagen var de da lige ude og spise brunch: Men der var da også lige et par ting, der skulle ordnes inden de skulle i kirke. Her pudses der sko: Og så skulle der tages tøj på:

Så er jeg vist klar til at fortsætte. Billederne fra fotografen er lige ankommet, men har lovet først at åbne og kigge i aften sammen med min dejlige mand Men så kan jeg jo i hvert fald fortsætte med lørdag formiddag. Som sagt, så faldt jeg noget nemmere i søvn end jeg havde regnet med og jeg sov faktisk også rigtig godt. Jeg vågnede ca. 6.30 og den første jeg tænkte var bare: DET ER I DAG JEG SKAL GIFTES Havde nærmest lyst til at hoppe og og ned i sengen og råbe det ud over det hele, men tænkte det ville være synd for Sandie, så stod stille op for at gå på toilettet. Der mødte jeg min mor som var på vej i bad, forstår simpelthen ikke hvordan den kvinde står så tidligt op evig og altid. Jeg var egentlig stadig lidt søvnig og blev enig med mig selv om at jeg lige kunne prøve at hoppe i seng igen og se om jeg kunne falde i søvn, men det kunne jeg selvfølgelig ikke Men blev da liggende indtil lidt over 7 og så kunne jeg altså bare ikke ligge der mere. Sandie vågnede også og så stod vi op og spiste morgenmad med mine og Niels' forældre. Min far havde hentet rundstykker mens han gik med hunden og vi havde alle lige tid til at sidde og hygge med morgenmaden. Havde været frygtelig bange for at jeg villle være så nervøs hele dagen at jeg ikke kunne spise, men appetiten fejlede heldigvis ikke noget. Jeg var spændt og jeg glædede mig, men somerfugle var der ikke nogen af endnu, men de kom så til gengæld senere. Min mor og Vivi skulle være hos frisøren kl. 9 og overlod oprydning og opvaks til os andre. Det havde de også gjort ved både morgenmad og frokost dagen før, så vi andre blev hurtigt enige om at de bare lod som om de havde travlt med alt muligt for at slippe for oprydningen. Dagen før havde min far og Klaus sagt at de skulle et ærinde og kørte kl. 9.30 så der skulle jeg være klar, så efter morgenmaden gik jeg i bad og vaskede hår, som jeg havde fået besked på at frisøren. Lidt over 9 kom min far så og skyndte på mig, fordi de åbenbart mente at de helt klart havde sagt at de skulle være et andet sted kl. 9.30 og jeg skulle bare skynde mig at blive klar. Stress lige lidt mere med bruden, ja tak Nå, men jeg fik kommet skum i håret og fundet sløret og fik pakket alle mine ting sammen og afsted kom vi. Fik desværre ikke kamera med til frisøren, som jeg havde regnet med så har ingen billeder derfra. Det første der sker da jeg ankommer til frisøren er at jeg bliver klar over at jeg har dummet mig noget så eftertrykkeligt med den trøje jeg har på... Har nemlig fået taget en top med en meget lille halsåbning på og det var jo ikke ligefrem smart når nu jeg skulle skifte til kjole senere. Så det ender med at jeg må smide trøjen og sidde med kun det der sorte frisørklæde over mig, mens jeg får sat hår og så låne svigermors jakke og tage på når jeg skulle hjem. heldigvis var der da ikke andre kunder end os hos frisøren. Mens min svigermor fik sat hår færdigt løb min mor lige ud for at se om hun kunne finde en sikkerhedsnål som backup til at hole slæbet på min kjole og mens vi så sidder der spørger min svigermor hvordan jeg har det og jeg svarer helt ærligt at jeg overraskende nok har det helt fint og er helt rolig, hvorefter om hun så spørger om det er fordi det ikke rigtig er gået op for mig endnu. Men det var nu rigeligt gået op for mig, men jeg var bare KLAR... for min skyld måtte klokken godt skynde sig at blive 14.30 så jeg kunne blive gift, for det var jo det det hele handlede om. havde selv forventet at jeg ville være et totalt nervevrag, men sådan var det bare slet ikke. Glædede mig bare helt vildt og var egentlig overbevist om at vi havde styr på det hele, så følte ikke rigtig jeg havde noget at stresse over. Det er lidt svært at forklare og kan heller ikke helt huske hvordan jeg forklarede Vivi det, men hun var i hvert fald imponeret over så roligt jeg tog det. Da svigermor var færdig med at få sat hår, var min mor kommet tilbage. Hun havde ikke kunnet finde de rigtige sikkerhedsnåle og Sandie havde sagt at hun havde nogle hun mente kunne bruges, så vi blev enige om at så behøvede de ikke rende den halve by rundt for at finde den rigtige slags. Så var det bare mig og frisøren og det var rigtig hyggeligt. Vi snakkede stort set hele tiden, mens hun satte hår. Jeg havde købt nogle krystaller til at sætte i håret, men de gjorde det svært at få håret til at sidde sådan lidt løst, så vi blev enige om at pille de fleste ud igen. Tror de passer bedre til en mere stramt opsat frisure end min eller også var vi bare dårlige til at placere dem Efter ca. 2,5 time var jeg færdig og skulle i svigermors jakke. Det blev en meget yndig affære... Mig i jeans og BH, der bøjede hovedet så langt bagover jeg kunne og frisøren der holdt hår og slør ud fra kroppen, så jeg kunne få jakke på. Se, det ville jeg gerne have haft en billede af med til den lille historie hører så også at hele fronten af frisørsalonen er lavet af glas og ud på vejen gik der en mand forbi, med et meget underligt ansigt i hovedet, da han fik øje på os..