bodilkk

Medlem
  • Antal besvarelser

    47
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af bodilkk

  1. Når man skriver speciale finder man hurtigt på mange gode overspringshandlinger. Bryllupsklar er en af mine yndlings! Tænk så hurtigt en lille pause bliver til et par timer med inspiration - en ny og spændende verden af bryllupsforberedelser som jeg slet ikke var klar over eksisterede Så nu springer jeg endelig ud i det og gør min bryllupsplanlægning offentlig - med fare for at gøre det alt for synligt hvor meget jeg stadig mangler i forhold til alle de velforberedte bridezillaer der er herinde Først et billede af det kommende brudepar: Om os: Jeg læser matematik på universitet, og er som sagt i gang med at skrive speciale nu. Min kæreste læser psykologi, og vores fælles interesse er musikken, som også var det der bragte os sammen. Som matematikstuderende kan man ind i mellem godt trænge til andre input end formler, så jeg har tit været til foredrag for at høre om andre spændende ting. For 3,5 år siden tog jeg til et foredrag på studenterhuset med titlen "Gud spiller ikke med terninger". Hvad det handlede om kan jeg knap nok huske - men det var vist en god blanding af naturvidenskab, filosofi og meningen med det hele... Men det var nu heller ikke det vigtigste ved det foredrag - det var nemlig der jeg første gang så Jonas. Han gjorde sig hurtigt bemærket ved først at komme for sent, så foredraget allerede var godt i gang (noget jeg senere fandt ud af var lidt af en vane...) og senere blandede han sig i diskussionerne og kom med kloge betragtninger. En både flot og klog fyr - så meget lagde jeg da mærke til Vi talte ikke sammen den aften, men udvekslede et par smil. Jeg havde håbet på at få en chance for at tale med ham bagefter, fordi jeg synes han virkede rigtig spændende, men han var selvfølgelig så optaget af en diskussion at der ikke var noget at komme efter. Jeg nåede endda at glemme min paraply, komme tilbage efter den og gå igen, fordi han stadig snakkede med foredragsholderen... Senere viste det sig faktisk at han også havde tænkt på at byde mig på en øl bagefter. Men sådan skulle det ikke være. Nu bliver historien jo nødt til at ende med at vi møder hinanden igen, og det skete da også en uges tid senere, hvor vi tilfældigt endte i et korprojekt sammen. Vi sang i hvert vores kor, som i fællesskab skulle synge Schumanns Requiem. Der snakkede vi lidt - nu kendte vi jo hinanden fra foredraget Og den sidste aften efter koncerten blev der holdt fest, som endte med at vi fik udvekslet numre inden Jonas løb efter bussen... (hvilket også skulle gå hen at blive en vane!) Så spillede gud måske alligevel ikke med terninger? Tilfældighederne hjalp os i hvert fald på vej. Herefter mødtes vi flere gange over sommeren til forskellige musikarrangementer, indtil han til sidst fik inviteret mig på en rigtig date med tre-retters middag og teater (hvor vi nåede de to retter og kom for sent til prologen... ;) ) Det endte i det første kys og at vi blev kærester Det har vi nu været i 3 år og snart står den på bryllup! Planlægningen: Dato: 17. april 2010. Læs om valget her Kirke: Vor Frue kirke i Aalborg. Se billeder her Feststed: Egholm Vestergaard Transport: Låner en lille veteran-sportsvogn af nogle af vores venner. Bryllupskage: Et par veninder har tilbudt at bage en bryllupskage - måske bliver det Bettys bryllupskage, som jeg har set er så populær. Kjole: Er købt. Fantastisk model fra White One! Sko: Se udvalgte modeller her og her Brudesko: Er bestilt. Se billeder her Hår: Har bestilt tid hos Anine Brix. Gommens tøj: Jakkesæt er købt. Alt andet mangler. Vielsesringe: Vi beholder forlovelsesringene Farvetema: Hvid, grøn og guld Indbydelser: Hjemmelavet kreation med nodetema, se billeder her
  2. Jeg har lige kigget i din tråd, og min kjole er præcis den du har billeder af flere steder. Min er fra White One, købt hos Skott i Rold, men jeg har også set den hos Panayotis. Fantastisk kjole! Jeg har været fuldstændig forelsket i den, siden jeg prøvede den første gang, og kan stadig falde lidt i svime over den når jeg ser billederne fra brylluppet - Tænk, at man kan blive så smuk ;) I får lige et billede af kjolen bagfra også fordi knapperne sidder så flot...
  3. Tak for kommentarerne! Dejligt at I gider se billeder, så skal jeg jo bare lige have taget mig sammen. Bryllupsberetningen er skrevet i et worddokument, så nu skal jeg bare have udvalgt billeder og lagt det ud.... med lidt tålmodighed, skal de jo nok komme Og undskyld ventetiden her i min tråd. Nu hvor "projekt bryllup" er afsluttet er jeg gået i gang med projekt boligjagt! Så nu er min nye yndlingsside blevet til boligportalen.dk... Men forhåbentlig er det snart afklaret, så vi kan komme til Århus!
  4. Ja, nu er jeg så tilbage igen efter nogle måneder væk fra bryllupsklar. Det blev simpelthen for stressende med alle de ekstra input, idéer og bekymringer det bragte ind i min i forvejen lidt pressede bryllupsplanlægning, så jeg besluttede at skrue lidt ned for aktiviteten her. Og nu er jeg så blevet en gift kvinde! Jeg synes personligt det er meget rarere end at være forlovet. Måske fordi jeg havde så mange op- og nedture under min forlovelse... Jeg synes bryllupsplanlægningen var meget sjov, men også stressende, fordi jeg ikke selv helt havde nået at vænne mig til tanken om at jeg skulle giftes, inden datoen var sat og planlægningen allerede i gang. Til gengæld var der intet af bekymringerne tilbage på selve bryllupsdagen! Jeg overraskede mig selv ved at være fuldstændig klar og overskudsagtig da jeg skulle ind i kirken, jeg var bare lykkelig og taknemmelig over alle de glade mennesker der var dukket op til mit bryllup. Kunne kun undre mig over hvorfor jeg havde været så nervøs for det Og som alle I gifte kvinder véd, så var det selvfølgelig en helt fantastisk dag. I havde altså ret: man kan kun være glad på sin bryllupsdag ;) Hvorfor er jeg så tilbage på bryllupsklar? Tjah... jeg har jo lyst til at følge lidt med I hvordan det går med alle de bryllupper, som jeg har fulgt planlægningen af på sidelinjen.... og så har jeg selvfølgelig også lyst til selv at prale lidt og vise billeder frem af mit smukke bryllup ;) I får i hvert fald lige en appetizer - det er billedet som kom i Viborg Stifts Folkeblad Skriv hvis I vil se flere billeder - jeg er ikke helt sikker på om der er nogen der følger mig længere efter min lange pause herfra
  5. Tak for din hilsen for snart længe siden! Jeg har været helt væk fra bryllupsklar den sidste tid før brylluppet og indtil nu, så jeg nåede heller ikke at ønske dig tillykke med dit bryllup - men det får du så også med forsinkelse nu Dejligt med billeder. Kjolen er virkelig flot til dig! Og jeg er også vild med din buket - den er meget elegant og fin Godt at du nød det hele på trods af nerver. Jeg havde det faktisk lidt modsat - var meget nervøs i dagene op til brylluppet, men da jeg skulle ind i kirken var jeg fuldstændig klar og rolig. Det er jo bare vildt fantastisk med alle de glade mennesker som er mødt op for at fejre to mennesker som siger ja til hinanden Håber I har haft en god bryllupsrejse - det lyder skønt med Egypten!
  6. Meget smuk buket. Jeg hugger lige billedet til inspirations-samlingen
  7. På deres hjemmeside står der at de holder kinesisk nytår i februar, og at bestillinger fra februar derfor først bliver færdiggjort i marts - og dertil kommer så forsendelsesperioden. Jeg bestilte selv mine sko igennem deres ebay-butik, hvor de sælger de sko de har på lager, for at få dem hurtigere. Så jeg vil tro at du skal væbne dig med tålmodighed, selvom det er hårdt når man venter på sko ;)
  8. Og så lige et lille spørgsmål: Hvordan holder I andre egentlig øje med om der sker noget nyt I de andres planlægningstråde? Jeg synes stadig det er lidt rodet at finde rundt. Kan ikke finde ud af om jeg skal bruge "track emne" eller kigge i planlægningsoversigten - eller er det nemmere når man bliver venner med andre brugere? Det har jeg heller ikke lige forstået meningen med
  9. Fint at du opdagede nodelinjerne i indlægssedlerne også - det var en lille detalje til dem som opdager den Jeg har også sørget for at der er kommet kendte noder på indbydelserne til de mest musikalske mennesker, nemlig Chopins Regndråbepræludium, et stykke som de fleste der har spillet klaver, engang har spillet - eller gerne villet spille Så er jeg spændt på om der er nogen der er nysgerrige nok til at fange den detalje!
  10. Hvor beskriver du det bare super godt!! Og kan så nemt relatere mig til det! Dog tror jeg, at dit skjulte "jeg" som bridezilla er mig, og dit "anti-glansbillede-jeg" er min kæreste!! Men nu forstår jeg ham lidt bedre - tak for det! Ja, det ser også ud til at I har været nødt til at indgå en del kompromiser! Men det er jo også meget fedt at I på den måde får tingene diskuteret ordentligt igennem og finder ud af hvad der er det vigtigste for jer som par (når nu I ikke kan få det som I hver især helst vil have...) Jeg tror at mange mænd bare overlader hele bryllupsplanlægningen til kvinden, og midt i al planlægningen af den fantastiske fest kan fokus jo godt ryge væk fra hele pointen med at man siger ja til hinanden. Resten er jo "bare" en fest ;-) Og jeg tror sagtens at en uhøjtidelig, men personlig fest kan blive mere mindeværdig end eventyr-festen, så længe det afspejler brudeparrets ønske. Vores fest ender nu nok med at blive rimelig traditionel, men vi har også været enige om meget fra starten. Selvfølgelig skulle det være kirkebryllup - og selvfølgelig skal alle vores kor-venner synge for os i kirken (kæresten ville faktisk også gerne selv synge med i koret, men det synes jeg nu ville virke lidt mærkeligt), og da vi gerne vil holde festen et sted, hvor alle kan overnatte var Egholm Vestergaard et meget oplagt sted, da vi synes det er mere hyggeligt og personligt end et hotel, men samtidig er der folk med erfaring til at stå for alt det praktiske.
  11. Tak! Og hvor er I søde Det er jo altid dejligt med ros. Det er brugerne herinde heldigvis rigtig gode til! Jeg har også brugt meget tid på indbydelserne, men når jeg først kommer igang bliver jeg så perfektionistisk, så jeg ikke er tilfreds før de er helt perfekte. Men mon ikke der er andre der kan nikke genkendende til det? Sjovt bliver min kæreste lige sådan når han begynder at gå op i noget - og da han hjalp til med den sidste etape af indbydelserne endte det med at vi sad oppe den sidste nat, til sidst bare for at ændre millimeter på margenerne.... noget så ligegyldigt! Men jeg tror også indbydelserne er et af de steder, hvor jeg bliver mest bridezilla. Det er i hvert min plan. Jeg forsøger at undgå "det perfekte bryllup", da jeg synes at det på en måde bliver lidt kedeligt, hvis alting bare er perfekt... Men jeg tror jeg modarbejder mig selv, fordi min indre stræber ikke kan lade være med at være perfektionistisk omkring det hele! Nok et lidt mærkeligt dilemma, da bryllupper ofte er eventyrene der skal leves ud og gerne være helt perfekte. Jeg synes bare at når alting bliver perfekt, så kommer der til at mangle noget kant og jeg er lidt bange for at ende som et glansbilled-par. Så jeg forsøger at lave bryllupsplanlægning med begge ben på jorden, selvom jeg ind i mellem får lyst til at lette når jeg ser alle de fantastiske ting man kan gøre ud af sit bryllup
  12. Tak for de søde kommentarer til min planlægning. Det er spændende at se alle de tanker og idéer du har, det mærkes tydeligt at du har tænkt i bryllupsplanlægning længe Rigtig flotte forlovelsesbilleder! De må have været svære at vælge i mellem med så mange forskellige og gode billeder. Det må egentlig også være rart med nogle gode parbilleder, hvor man ikke lige har bryllups-outfittet på
  13. Den obligatoriske blærerække! Ih, alle de fine indbydelser - jeg havde slet ikke lyst til at skille mig af med dem
  14. Så er indbydelserne sendt ud! Jeg endte med at bruge rigtig meget tid på indbydelserne, men synes at det har været hyggeligt at være så kreativ. Heldigvis fik jeg hjælp af kæresten, og nu blev de endelig færdige til at sende ud. Jeg er selv ret stolt af resultatet, så jeg er da nødt til at komme med nogle prale-billeder Vi har begge meget med musik at gøre, så vi har fundet på et node-tema. Her er det endelige design: Og med bagsiden:
  15. Så er guldskoen bestilt! Min veninde kom forbi i eftermiddag og var også enig i at guldskoen både var det sikreste bud - og den flotteste. Så vi bestilte et par sko hver (hun skal også giftes) og nu venter jeg på at min kæreste beslutter sig for om han også skal have et par. Vi danser tango sammen, så han kunne faktisk godt bruge et par dansesko. Jeg tror jeg er kommet ind i en god periode - nu er det blevet sjovt at planlægge bryllup igen, selvom det er overgang var ved at være alt for uoverskueligt. Det hjælper også at få nogle flere ting klaret. Nu kan skoene krydses af!
  16. Det er jo frygteligt med så mange skønne sko... nu er jeg blevet i tvivl igen. Pga. kinesisk nytårsferie her i februar tror jeg ikke jeg kan nå at få sko lavet fra bunden, så jeg har kigget på ebay efter de sko som de har på lager. Og så har jeg besluttet at jeg gerne vil have lukkede sko. Så her er mit nye udvalg. Guld og grøn i vores farvetema og kommer også til at gå lidt igen i smykkeudvalget. Sølvskoene er med fordi det er en pæn model
  17. Ja, min kæreste gik på søagerskolen. Det er da meget skægt. Faktisk er hans far organist i Ledøje kirke, så den kender jeg også lidt. Smørum kirke har jeg ikke set endnu. Men hvis det nu passer med et besøg hos svigerforældrene sidst i maj, så kan det jo være jeg lige skal et smut til globryllup ;) Hvis kirken da er stor nok til det! Vi bor inde midt i Aalborg, tæt ved Nordkraft, som jo er ved at blive bygget om til kulturhus. Det er ret spændende at følge hvordan den store kolos kan blive til et spændende sted med musik, cafeer og biograf
  18. Hej Tania. Tillykke med speciale-afleveringen! Er det ikke en stor lettelse? Jeg satte næsten hele bryllupsplanlægningen på standby mens jeg skrev mit speciale færdig og op til eksamen, så nu har vi pludselig fået travlt Jeg har lige kigget din tråd igennem - jeg nåede desværre ikke at få set dine kjolebilleder, så jeg er spændt på at se billeder efter brylluppet! Jeg har også valgt ikke at offentliggøre kjole-billeder før brylluppet. Det må blive en overraskelse. Selvom man selvfølgelig har lyst til at vise den smukke kjole frem ;)
  19. Tak for kommentarerne. Vi har faktisk puttet guld i vores farvetema og har guldringe, så jeg tænkte også selv at guldsko kunne være fint til. Jeg kan jo også risikere at de hvide sko ikke passer med min kjole, som er off-white. Er der forresten nogen der ved om det er det samme som ivory, som det meste brude-udstyr fås i? Jeg håber bare ikke det bliver for koldt med en åben sko i april. Hvis det bliver regnvejr må jeg nok finde på en plan B. (Og så har jeg lige bestilt min første ting over nettet! Et billigt slør på ebay, så nu har jeg payPal konto og det hele. Spændende.)
  20. Tak for billederne! Det er flot taget, hvis du har selv har taget billederne med skoene på :-) Det er da hyggeligt at møde en gammel nordjyde. Jeg er selv fra Viborg og har kun boet i Aalborg i 5 år, men der er jo sket meget i byen de sidste par år. Min kæreste er fra Sjælland, faktisk fra Ledøje og har gået i skole i Smørum. Mon det er den Smørum som I bor i? Hvilken kirke skal I giftes i? Jeg kunne ikke få dit link i oversigten til at virke.
  21. Skytte: Jeg har været inde at se dine sko-billeder. De ser jo stadig flotte ud! Jeg er vild med modellen, men er meget splittet over om jeg skal vælge guldskoene, eller om jeg skal gå efter et par lukkede hvide. Nu er brylluppet i April, så jeg tænker at det måske er rart med lukkede sko. Sætter lige et par billeder, hvis der skulle være nogen der har en mening Hvis det tager 1,5 mdr. om at få dem sendt så har jeg jo noget travlt!
  22. Rigtig flotte sko du har valgt! Har du fået dem hjem endnu? Jeg overvejer også at købe fra Terrierplanet, så jeg kunne godt tænke mig at se hvordan skoene ser ud med den hælhøjde du har valgt Hilsen Bodil.
  23. Jeg troede jo jeg skulle til at være rigtig aktiv herinde på forumet, nu hvor jeg fik mere tid. Men efter lidt panik over at brylluppet pludselig er ALT for tæt på, har jeg besluttet mig til at tiden nok er bedre brugt i virkeligheden, frem for i et bryllupsforum, hvor jeg hurtigt bruger alt for meget tid, kun for at blive mere usikker på det hele. Her er så mange fristelser og fantastiske idéer, som gør det lidt svært at holde forventningerne på et realistisk og mere jordnært niveau, hvilket jeg har brug for lige nu. Så der kommer nok ikke så meget mere fra mig, før jeg er lidt mere ovenpå med planlægningen. Jeg smutter ud i virkeligheden
  24. Tak! Jeg er faktisk i gang med en ny model, hvor noderne går på skrå henover forsiden (kærestens kreative indslag faktisk!). Det synes jeg selv ser ret flot ud. Jeg lægger et billede ud, når jeg lige får lavet den færdig. Har også fået købt materialer ind, så det bliver lavet i noget pænere karton og med guldbånd. Det er faktisk ret hyggeligt at sidde og lege med, nu hvor jeg endelig har fået tid til at tænke på bryllup igen! Forresten SKØNT at få afleveret sit speciale kan jeg fortælle!