mrc

Kæresten har altid sagt, at hvorfor blive gift når vi har det godt uden de papirer? Det er jo kun at bruge en masse penge...
Den holdning var jeg bestemt ikke enig med ham i, men efterhånden blev jeg så stædig, at jeg bestemte mig for ALDRIG at blive gift. Men så måtte vi jo igennem advokat få styr på tingene, da vi har tre børn, hus og hvad der ellers hører til. Da kæresten ikke er biologisk far til de to store (men har altid behandlet dem som sine biologiske), så gav det lidt forviklinger. Børnenes far er død, så advokatens råd var, at blive gift, så han kan adoptere dem. Men det var som sagt INGEN mulighed.
Da vi kom hjem uden at have fået styr på tingene, slynger kæresten pludselig ud, at det nok var en god ting at gifte os alligevel!!!
Skal jeg være ærlig, så blev jeg så rasende på ham, for jeg havde jo bestemt mig for, at når han ikke ville giftes selvom det var mit højeste ønske, så ville jeg ALDRIG giftes. Nu lavede han jo rod i det hele. Jeg skældte ud og tudede i 3 dage, men enden blev, at jeg som betingelse ville tabe mig først.
Mange tænker nok, at jeg reagerede HELT SKØRT, men jeg havde så brændende ønsket mig at blive gift og havde opgivet håbet fuldstændigt. Vi havde det jo godt uanset om jeg havde den skide ring på og ens efternavn eller ej.
Nu kæmper jeg med at få vægten ned, for jeg VIL være en smuk brud. Men det er ikke det nemmeste når vi snakker om en vægttab på knap 40 kg!!!
Hvis jeg kan nå at smide kiloerne, så har vi snakket om bryllup i 2014, men jeg tør ikke at dele tankerne med andre end kæresten, så derfor synes jeg det var fedt at kunne dele anonyme tanker her på bryllupsklar.dk