Jeg fik en halskæde af min mand, den er super flot, og enkel, men selve forklaringen på vedhænget gjorde mig helt blød i knæene og fik tårene til at trille. Vedhænget var med en brilliant, som et symbol på hans kærlighed til mig og med en blålig perle, som symbol på mine kønne blålige øjne, som han sagde, de øjne, han for dengang præcis seks år siden faldt pladask for. Kan man andet end at blive helt blød i knæene.
Efter vielsen bad han mig tage mine øreringe af, hvorpå han gav mig nogle nye rigtig flotte hjerteøreringe med brillianter, og om aftenen da vi var kommet op på værelset fik jeg et rigtig flot bh sæt og en skøn silkenatskorte som jeg havde ønsket mig.
Og sidst men ikke mindst fik jeg den største overraskelse oppe i kirken, idet han havde købt vielsesringe, selvom vi havde i to måneder inden diskuteret om vi skulle have nye, da det var "spild af penge" mente han, når vi havde forlovelsesringe. Men han havde så i hemmelighed købt nye, rigtig flotte og fuldstændig fantastiske ringe, det slog benene fuldstændig væk under mig.