Weee! Så blev det også min tur! :-D Jeg fik i lørdags afholdt den mest fantastiske polterabend nogensinde! De søde piger kom i lørdags før jeg overhovedet havde nået at få tøj på, og havde medbragt morgenmad :-) efter morgenmaden gav de mig alle hver i især en gave som de havde en mening med, det var bare de fineste gaver jeg fik! Derefter tog vi toget ind mod Århus hvor jeg blev klædt ud; jeg fik fevinger, en skriggrøn top og en lilla tunika samt højt afro-mikrofon hår på og et par skilte om halsen hvorpå der stor "HJÆLP! JEG SKAL GIFTES" og "køb et kys for 2 kr." og til sidst en sparegris under armen. Og så fik jeg for til opgave at begynde at spare op til vores bryllupsrejse! Tro det eller lad være, men da vi talte pengene sammen til sidst på dag havde jeg samlet 300 kr.! Jeg fik også stukket en cider i hånden, og skulle trække små sedler med opgaver som jeg også skulle udføre.
Så tog vi en bybys videre ud til et industrikvarter i højbjerg, og jeg kunne overhovedet ikke gætte hvad vi skulle.. Vi gik forbi bilforhandlere, mekanikere og billakeringsværksteder, da jeg så lige pludselig fik øje på et skildt der skilte sig ud fra mængden.. Jeg blev bare helt vildt glad da vi stod foran Segworld! Det var bare kanon sjovt at køre på Segways!! Det havde jeg altid drømt om, og det var også et kæmpe hit blandt tøserne!
Bagefter kørte vi ind til Århus igen og så tog de mig med i Tivoli Friheden, hvor vi fik hjemmelavede hotdog at spise, og en fantastisk fondantkage med sommerfugle og klaver på som min veninde Dorete havde lavet til mig, den smagte fantastisk!!
Så skulle jeg udføre lidt flere opgaver og og jeg trak en seddel hvorpå der stod:" Du skal prøve frit fald.... NU!", så vi styrede over frit fald hvor jeg blev "tvunget" til at prøve den! ;-) Det var vildt fedt, jeg har aldrig prøvet noget lignende!! Vi lavede en masse andre hyggelige og sjove ting i Friheden, inden på tog ind til byen og mødtes med drengene der også havde haft en dejlig dag. Og så vi fik en dejlig buffet på Det Grønne Hjørne, og fik snakket en hel masse Min kæreste læste et smukt digt højt for mig som han havde fået til opgave at skrive på dagen, som skulle indeholde nogle ord som gutterne havde skrevet ned Det var sådan et sød digt!
Bagefter vi havde spist var klokken blevet 21.30 og vi alle meget trætte, og nogle tog hjem fordi at de skulle tidligt op næste morgen for at tage til konfirmationer. Så de sidste af os tog på en bar for at runde dagen af med en øl og en irish coffee.
Vi havde begge en fantastisk dag som vi aldrig nogensinde vil glemme! :biggrin: