jeg ved ikke om dette er det rette sted at spørge, men jeg tænkte der måske var nogen af jer spændte og heldige kommende brude, der kunne give mig et ærligt svar....
og ja, jeg er klar til at få et drag over nakken .
sagen er at min søsters bryllupsplaner gør mig ked af det.
baggrunden er denne: for 8 år siden giftede jeg mig med min kæreste gennem 5 år, i den engelske kirke.
En fantastisk dag, med sang af min yndlingssang "en yndig og frydefuld sommertid" i kirken, reception på en havnerundfart båd, og middag i en roklub i sydhavnen, med udsigt over vandet.
det er en længere historie, men da mine og eksens bryllupsplaner blev lagt, var jeg depressiv, og lod ham og vores mødre trække afsted med hele showet. og jeg holdt jo også af ham, tænkte det nok ikke blev bedre - men jeg følte mig noget presset til det bryllup. (var også kun 21 år).
få mdr efter det fantastiske bryllup, møder jeg manden i mit liv, og falder pladask for ham.
indser at det jeg har med eksen ikke er godt nok, vi er bare venner, og har egentlig altid været bare det . jeg vil ikke ødelægge mit liv ved at bliv i et platonisk forhold, og går fra ham, efter nogle måneders tænketid.
vi bliver også uvenner over det, og jeg savner ham stadigvæk som ven - og tænker derfor så lidt på det som mulgit.
det smukke bryllup og den dejlige dag vi havde der, overskygges helt af min dårlige samvittighed, og det sørgelige slutresultat.
nu skal min lillesøster så giftes til august.
hun skal giftes i holmens kirke.
de skal med havnerundfart som reception - som jeg gjorde.
middagen holdes i den roklub hvor jeg holdt mit bryllup (det er ikke et sted vi ellers har relation til, hun har kun været der den gang jeg blev gift)
jeg ahr prøvet at fortælle hende forsigtigt at jeg synes det var lidt mærkeligt, og det gjorde mig ked af det på den måde at blive mindet om mit eget bryllup, og min dårlige samvittighed i forbindelse med det.
men hendes svar var bare:"ja, jeg håber jo du kommer alligevel!"
jeg ahr også prøvet at foreslå andre steder, men hun har besluttet dette. det hele er booket i sidste uge, og invitationerne er sendt ud, så jeg må bide den i mig, og har også gjort mit bedste.
nu hørte jeg så lige fra min mor at den sang de overvejer at få spillet i kirken er den samme som jeg fik også - og så knækkede filmen lige for mig... har tudet den sidste time, og har bare SÅ meget lyst til at blive væk.
min nuværende mand - som jo også har en andel i min skilsmisse dengang, har heller ikke meget lyst til at deltage i noget der så meget minder ham om min eks ... men han er ikke ked af det som jeg er.
jeg ved ikke hvad jeg skal sige til hende.
om jeg overhovedet skal sige noget.
om jeg har ret til at sige noget/føle sådan.
føler mig så smålig og dum, men jeg har virkelig ikke lyst til at deltage i det bryllup, overvejer at melde mig syg (ved at min mor og søster aldrig ville tilgive hvis jeg bare meldte afbud med den rigtige begrundelse)....
ER jeg smålig? og i så fald - hvordan kommer jeg over det?
hvordan ville i reagere, hvis i var bruden, hvis søster havde hang-ups over jeres planer?
HAR hun kopieret det brylluip, elelr ser jeg spøgerlser?
kan jeg tillade mig at sige noget om den sang, og hvordan gør jeg det, så hun ikke flipper skråt?
håber nogen af jer har tid til at svare ordentligt - og at jeg ikke bliver haglet ned...