BoletteN

Nyt medlem
  • Antal besvarelser

    2
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af BoletteN

  1. Kan desværre på ingen måde anbefale ABC kjoler. Må fraråde alle at bestille noget derfra med mindre de følger helt alm standard mål. Jeg er en stor pige og ikke samme størrelse over bryst, hofte og talje. Havde derfor ikke helt så mange muligheder som flertallet. Fik af en bekendt anbefalet ABC kjoler i Næstved/KBH. Det er samme ejere begge steder. Bestilte tid i Næstved og fik en super service. Var faktisk forbi 2 gange inden jeg bestilte. De brugte god tid og var meget søde. Faldt pladask for en kjole og kunne jo heldigvis få lavet detaljerne (blonder, stropper m.v.) lige som jeg helst ville have det... alt lød perfekt og jeg har sjældent glædet mig så meget som til at få min kjole. ABC kjoler får syet kjoler både i Polen og i Kina. Min kjole skulle komme fra Polen. De oplyste mig at deres kjoler ikke sys på mål - men på størrelser, så min kjole ville skulle sys lidt ind og tilrettes når den kom hjem. (det var godt nok en meget mild udgave af sandheden) Bestilte samtidig en bolero og da denne ikke er en standard vare, blev der taget mål til denne så den ville passe. Hun skrev omhyggeligt alle mål ned. Enten kunne hun ikke finde ud af at tage simple mål eller også kunne dem som har syet den, ikke finde ud af at læse dem. Boleroen er HELT off på størrelsen og står slet ikke til at redde! Blev og ER vildt og vanvittigt skuffet. Min kjole er meget smuk, men den skal sys så meget om, at den første syerske jeg henvendte mig til, sagde nej tak til opgaven - for hun mente ikke at hun ville kunne redde den. Nu ligger den hos en anden, som mener hun godt kan redde den, men hun kommer til at lave så meget om, at det kommer til at koste en mindre formue! Ikke engang længden er i nærheden af at være korrekt og da blonden har en meget fin afslutning forneden, bliver denne helt ødelagt ved ændringen. SÅ ærgeligt! Nu går jeg med ondt i maven og venter på at skulle til syerske og prøve kjolen som FORHÅBENTLIG bliver fin i størrelsen til sidst! Og så må jeg ud og købe et sjal eller lign. som jeg kan tage over skuldrene, for boleroen bliver afleveret i en genbrugs butik. Men jeg vil ALDRIG anbefale nogen at bestille noget derfra - for trods sød og venlig betjening har de øjensynligt ingen mulighed for at styre det arbejde der bliver lavet og vil ikke selv tage ansvar for at lavet fejlene om! :-(