Christydoll

Nu er jeg så en 65J og har bredde, muskuløse skuldre (snakker en anelse tyrenakke) så en halterneck er udelukket for mig. Derudover er jeg så blevet gravid og allerede efter 2 mdr er jeg så vokset endnu en skål, så jeg ved ikke hvor, det ender henne (bryllup 3 1/2 mdr efter fødsel. Oven i det har jeg lige tabt 56 kg (5 skåle) så jeg har masser af løs hud og hænger næsten til albuen. Kan dog krølle dem sammen - bogstaveligt talt - så jeg får en glat overflade ... Men hvad med brudekjole? Brylluppet er endt med at være hen i oktober, så det er vel okay med en lille jakke, men hvis det bliver varmt, vil jeg bare gerne kunne tage den af og stadig se pæn ud. Er en str. 36/38 nu her og planlægger at tabe evt graviditets-kg inden brylluppet, men har pt svært ved at finde en bh i størrelsen og de laver dem tilsyneladende kun i farver - altså ikke hvid :S jeg er lidt på herrens mark også, om end jeg da har lidt tid at løbe på endnu omkring det. Nogen råd eller ideer?

Makeupskolen i odense har dygtige lærere og elever. Læreren jeg selv indhentede tilbud fra i dag tager 500,- for en prøve og 750,- på selve dagen ... Og hun er dygtig og produkterne er fantastiske! Skolen findes i Vestergade i Odense (i gågaden lige hen over Arnold Busk, åbent mandag-onsdag af hvad jeg lige kan huske, og ellers findes de på nettet). Har selv gået på skolen, så jeg vil varmt anbefale dem. Eleverne er nok billigere, men hende her er i alt fald fuldt uddannet, hvor eleverne er undervejs (ikke at de ikke også er dygtige dog ;) )

http://www.makeupskolen.com/ har både lærer og elever, der lægger make-up og sætter hår i Odense. Jeg har selv lidt uddannelse derfra, og jeg har derfor også en del af de produkter skolen arbejder med og VED de i alt fald kan holde til både tårer og mange timer. Det er altså helt eller halvt uddannede make-upartister herinde. Jeg fik et tilbud fra en af lærerne i dag angående make up alene (da jeg har en frisør). 500,- for prøve-make-uppen 750,- for den på selve dagen og så snakkede vi om at mine brudepiger ikke kunne nå at komme til prøve, så jeg får lagt make-up på dem på selve dagen for 500,- hver ... så samlet pris 2250,- for make-uppen .... Kan dog ikke helt beslutte mig endnu, da det virker som meget. Har også overvejet By Osicki, men jeg er bare ikke sikker på deres kompetencer og hvilke produkter de bruger og hvor længe det holder ... og da jeg bliver opløst af tårer fra tidlig morgen til sen aften, hvis jeg kender mig ret, vil det så kunne holde? Der er en hel del at tænke over der, men det har jeg nu også tiden til. Personligt foretrækker jeg en uddannet make-upartist, da de som regel har det bedre styr på det, de laver (og jeg har intet imod frisører, men de er jo ikke uddannet KUN til at vide ting om make-up) ... Har selv lagt et par brude-make-up'er undervejs på min uddannelse (og haft et enkelt job efterfølgende), så jeg ved, det er en vigtig ting. Gode råd om make-upen! Få lagt en primer! Vælg vandfast! Fremhæv det naturlige og tilpas til din personlighed! Til læberne er jeg generelt vild med maxfactors Lipfinity Lasting Lip Tint som fungerer lidt ligesom frugtfarve, der trænger ind i læben. Farven holder og holder, klistrer ikke, smitter ikke af, og den skal bare opfriskes hver 4-6 time. Der kan så smides en glos hen over. Jeg bruger den personligt så godt som hver dag; det er så dejligt nemt og der er så lidt at tænke på. De der konstante opfyldninger af læbestift kan man godt blive irriteret over. Eneste minus er det begrænsede udvalg af farver :/

Altså, vil mene, det kommer an på hvilken type, hun er. Hvis hun er romantisk anlagt (selv skriver jeg romantiske romaner og har en forkærlighed for victoriansk tidsperiode). Ville have elsket hvis det var blevet viklet ind i det på en eller anden måde. Så.. vil sige, vis, hun er speciel, ved at tage noget ind over, der betyder noget for hende. Hvis hun har en passion for blomster, så tag hende til en blomsterpark, hvis hun er tosset med arkitektur, så find en eller anden storslået bygning og arranger en fremvisning eller noget. Eller hvis hun er interesseret i slotte, så se om du kan få viklet det ind i. Heste kunne også bruges; en ridetur ud i naturen og hav en picnic i solnedgangen arrangeret ... Erhm, ja. Men fokus på hende frem for dig selv, og har I noget fælles, så vælg det først! Er hun derimod IKKE romantisk ... Erhm, paintball bane og have skrevet det med maling et eller andet sted, hvis det er (men så er der så problematikken med andre mennesker omkring jer) ... erhm, ja ... håber der var lidt ideer der, ellers så sig til xD

Åh så mange fantastiske historier <3 Min er lidt besynderlig. 30.03.08 var min H2B og jeg ovre ved min farmor til noget familiemiddag. Vi havde været sammen i 1½ år på det tidspunkt, og hans bror havde lige fået en søn for nogle måneder siden (det hører med til historien ofc). Vi skulle til barnedåb ugen efter og havde derfor brugt dagen før på at lede efter en gave til vores lille nevø. Og når man går til guldsmed for sparebøsser og des lige, nææh, så er der jo forlovelsesringe lige ved siden af. Selvfølgelig kikker man. Men altså. Farmor spurgte i spøg, om vi så ikke snart skulle giftes også. Ganske uden at tænke og fuldkomment nonchelant smed jeg så i hovedet på hele familien, vi da var ude og kikke på ringe i går ... Korrekt og dog ikke ... Den mest overraskede var min H2B :fløjt: Selvom min far og farmors ansigter var guld værd og min søster tabte sin gaffel i chok ... Jeg var færdig af grin og beroligede dem alle sammen med den rigtige historie, før jeg tilføjede, der nok liiige ville gå et år eller to endnu. Alle grinede en hel del over det, og resten af dagen fortsatte på fornøjeligste vis. Vi kom sent hjem til min lejlighed, og han var lidt tavs og virkede trist. Jeg gik bare ud fra, han var træt, så vi gjorde os hurtigt klar til at gå i seng og lagde os. Jeg tænkte, at hvis han ville snakke om noget, så sagde han vel til; han så ikke ud til at ønske, jeg skulle prikke, så jeg lod være. Han lå bag mig og nussede meget fraværende min arm, og jeg var stort set faldet i søvn, da et langtrukkent, usikkert skaaaat? nåede mine ører, og jeg forsøgte at vågne lidt op igen og give ham opmærksomhed. "Det, du sagde tidligere, mente du det?" Nu havde jeg sagt ikke så lidt i løbet af den dag, så jeg havde vitterligt ingen anelse om hvad, han mente, og han måtte forklare det for mig. Jeg glippede lidt med øjnene og gned dem søvnigt. "Erh, altså, jaeh ... men hvis du spurgte mig nu, ville jeg da sige ja?" Laaang pause ... "Skaaaat? Vil du gifte dig med mig?" Erhm, ja, vendte mig bare rundt i hans arme og gav ham et kys, som han gengældte, og jeg svarede ikke en gang direkte på spørgsmålet ... Mine tanker gik lidt på, det var meget spontant (i mine øjne) og om han nu mente det og var sikker og ikke fortrød og alt det der ... næste dag - og uden en trævl på kroppen - va rhan så nede på knæ og tog mig med ud for at kikke på ringe. Fire år har vi været forlovede. Hver gang jeg nævnte ordet kirke, var han stort set gemt væk og skiftede emne, så var meget nedslået og har gået med tanken, han har fortrudt. Også fordi hans forældre ikke just tog det pænt ... MEN. På min fødselsdag d. 24. februar havde jeg været ude i byen. Kom hjem til tom lejlighed og undrede mig, så jeg ringede til ham for at høre hvor, han var. Han var på vej hjem og ville ikke sige mere ... Da han endelig kom, fik jeg en smuk bukket langstilkede roser, som han havde gået i evigheder for at finde, og han faldt på knæ igen og fornyede frieriet på følgende måde: "Vil du gifte dig med mig til sommer?" Og mit svar var nej ... Han så MEGET chokeret ud, og jeg fandt ud af hvor kort for hovedet, jeg havde været og trak ham ind til mig for at forklare. Har planlagt bryllup i 12 år nu her, og at få mindre end ½ år til at planlægge det var bare ikke godt nok. Så vi blev enige om sommeren 2013, og SÅ fik han mit ja. Og nu er der ikke mere flugt, når vi snakker om det, og han går op i det nææææsten lige så meget som mig og lytter til mine ideer og ønsker. Han så helt forkert ud i hovedet, da jeg bad ham finde rundt i bryllupsnatten (hvor henne vi skulle være og des lige) for jeg er lidt kontrollerende omkring brylluppet, og at jeg helt overlod alting der til ham, kom bag på ham Men han er vist glad nok for det alligevel. Ja, ikke så forfærdeligt romantisk, meget rodet og strækkende sig over flere år, men hey, vi skal giftes nu, og han er begyndt ofte at tiltale mig som "den kommende fru Clausen" Så ingen tvivl om, han mente det alvorligt dengang. Bare trist, jeg har været så meget i tvivl om det. But he's the one. Har vidst det fra vores første møde - og han også. Det er lidt sjovt