data87

Selvom det er ved at være længe siden jeg blev gift, lurer jeg stadig herinde indimellem, og efter at have set alle jeres smukke kjoler, fik jeg sådan lyst til at vise min egen fantastiske kjole, som jeg blev gift i for snart 7 mdr. siden. Selvom det er så længe siden, og jeg selvfølgelig elsker at være gift, er jeg lidt misundelig på jer brude, som stadig kan gå og glæde jer, savner lidt den særlige tid lige op til brylluppet. Jeg synes fantisk det er svært at finde et billede som til fulde gengiver de fine blondedetaljer som jeg faldt for ved kjolen, men her er både forfra, bagfra og tæt på

Jeg kan godt huske dig.. Stort tillykke med bebsen.. Hvor bliver det en spændende tid I går i møde.. Og rart, så har du noget nyt at planlægge Har du egentlig lavet en beretning?

The end Næste morgen skulle vi spise morgenmad med de overnattende gæster. Vi havde planlagt at vi ville tidligt op, men da vi var kommet sent i seng, lod det sig ikke rigtig gøre. Vi vågnede alt for sent, og det var faktisk lidt ærgerligt, for det betød at vi bare måtte skynde os op og gøre os klar. Men vi skulle bare have tid til morgengaverne. Manden fik et par Ray ban solbriller og de boudoire billeder jeg havde fået taget hos Tina Liv, og han blev rigtig glad. Jeg fik mørkeblå perlehalskæde, øreringe og armbånd, det er bare så flot et sæt, som jeg har brugt rigtig meget allerede. Vi gik op i resuranten til gæsterne, det samme lokale som vi dagen før havde haft vores livs fest i, lidt underligt at det nu kunne se så almindeligt ud. Det var hyggeligt at få set og snakket med gæsterne her om morgenen. Men jeg ville ønske at vi var kommet før op, så vi havde haft bedre tid til det. Efter morgenmaden var det tid til at få pakket sammen og tjekke ud. Vi gik begge og smilede helt vild, vore bryllup var nu overstået og vi var mand og kone, og bare så utrolig lykkelige. Vi fik sagt farvel til de sidste af vores gæster og så gik turen hjem ad. Vi fik hjælp af vores forældre til at fragte alle gaverne hjem, da de ikke kunne være i vores lille bil. Vi kørte og snakkede dagen igennem, det var en super skøn tu, vi nød vores tosomhedr. Da vi kom hjem skyndte min mand sig afsted for at hente vores søn, som var blevet passet hos en fra min mødregruppe, imens bar vi andre gaverne op. Det var så skønt at se min søn igen, vi havde valgt at han ikke skulle med på dagen, det skulle være vores dag, og det ville ikke være muligt hvis vi også skulle være forældre for ham. Men jeg følte alligevel, at det at vi nu var gift var en stor ting for vores famillie og glædede mig til at dele glæden med ham. Næste dag skulle vi på bryllupsreje til mine svigerforældres sommerhus. Det er selvfølgelig ikke så prangende, men det var det pengene ragte til, og vi ville bare nyde at have tid med hinanden. Inden da skulle vi dog lige have spist det bryllupskage vi havde fået med hjem, toppen kom i fryseren, men vi havde en halv etage tilbage, og der var ikke plads i fryseren, og så var der jo ikke andet for end at spise den, til især manden og sønnens store fornøjelse. Da kagen var spist og bilen pakket kørte vi afsted. Da vi kom derop stod der champange, champange glas og chokolade klar til os, så føltes det lige lidt mere som en bryllupsrejse. Vi havde en helt fantastisk afslappende ferie i det Nordjyske. Faktisk kom vi på endnu en rejse, vi fik mulighed for en billig ferie til Athen også. Nu sidder jeg så her godt 2 måneder efter vores store dag, og afslutter min beretning om vores helt fantastiske august drømmebryllup. Det er så fantastisk at være gift, og de minder vi har med os fra vores store dag er uvurderlige. Det er minder som disse som holder en oppe når tingene bliver hårde, det er jeg helt sikker på. Jeg er så småt ved at vænne mig til mit nye efternavn, og elsker at vi nu alle hedder det samme. Mange har spurgt mig, om det så er anderledes nu hvor vi er gift. Og jeg må sige at nej i vores hverdag er der ikke rigtig nogen forandring, eller 10 år sammen er vi rimelig sat i vores vaner, men alligevel er der noget som er anderledes, der er ligesom sat to streger under vores forhold og under vores familie

Aftenens afslutning Efter dansen var det tid til kaffe og kage, og tid til at få snakket lidt med alle gæsterne. Enkelte begyndte at trække mod dansegulvet, og jeg blev også budt op af flere, men det varede ikke så længe. DJ'en spillede ikke så dansevenlig musik, og forstod ikke rigtig hvad vi mente når der blev bedt om det Der er ikke rigtig nogle af vores venner som danser, så for dem var det rigtig fint at der var baggrundsmusik for snakken, men flere i vores forældres generation danser normalt, så det var lidt en skam at der ikke blev mulighed for det. Hen ad natten begyndte det at tynde ud, og til sidst sad vi om et bord med de fleste af vores venner, og drak øl og snakkede, næsten som en hver anden fest/bytur. Det var super hyggeligt og afslappet. Jeg ved ikke hvad klokken var da vi valgte at trække os tilbage. Manden ville gerne være blevet lidt længere, men han fik at vide at skulle der blive en bryllupsnat så måtte han komme med nu Vi gik ned til brudesuiten, den var kæmpestor med to toiletter, spisestue, udestue, og stue/soveværelse. Da vi kom ind i stuen kunne vi se at der havde været nogle gæster på spil. Der var tændt lys over det hele, og så lå der en madres midt på gulvet, sengen var nemlig vendt på højkant. De havde også stilt en flaske champange til os. Vi overvejede kort at få styr på sengen, men orkede det ikke, og det var faktisk også ret hyggeligt at ligge der på gulvet og sove. Da manden sov lå jeg og reflekterede over dagen, og tårene løb ned af mine kinder, det var så svært at forstå at nu var vi virkelig gift, det var bare så stort. Hele dagen havde jeg haft styr på mine følelser, men nu kom de alle frem. Manden opdagede intet han lå bare og sov trygt ved siden af. Jeg lå og betragtede ham mens tårene bare strømmede frem, det var virkelig en mærkelig fornemmelse. Utroligt den lykke man bliver ramt af sådan en dag

Tak, elsker også selv det billede det siger så meget

Nej jeg var bare rasende.. Og resten af aftenen synes jeg faktisk heller ikke han gjorde det så godt, han forstod ikke rigtig hvad dansemusik var.. Dejligt at det ikke kan ses på billederne, dem er jeg også rigtig glad for Jeg synes dog godt man kan se det lidt på filmen

Brudevalsen Da vi kom op i lokalet igen, var der ikke lang tid til at brudevalsen skulle starte, og åbenbart kortere tid end jeg havde regnet med. Jeg stod og var ved at finde ud af hvordan jeg skulle gøre med min kjole. Jeg havde regnet med at jeg skulle binde slæbet på min kjole op og så var det det, men fordi jeg var gulvtæppe kunne det ikke gå, jeg ville komme til at træde i kjolen. Jeg forsøgte at finde ud af hvordan jeg kunne komme til at holde slæbet uden at komme til at vælte. Dansen betød vildt meget for mig, og vi havde øvet os inden med hjælp fra en danselære. Men mens jeg stod der begyndte musikken pludselig helt ud af det blå. Min mand kom og hev fat i mig, men jeg var jo ikke klar og holdte igen. Havde troet DJ'en ville opdage det og stoppe musikken, men nej. Så vi måtte gå igang, og kom helt ud af takt. Vi havde øvet med at stå klar når musikken begyndte og vidste ud fra det hvornår vi skulle starte, men det stykke var jo pludselig spillet. Det tog noget tid før vi fandt rytmen, men den kom heldigvis. Faktisk var der også gået noget tid før gæsterne samlede sig om os, tror heller ikke at de havde opdaget at vi var gået igang. Men vi fik danset vores dans, og til aller sidst da vi kun havde lidt plads til at gå og vugge, fik vi også kigget på hinanden og nydt det som jeg havde håbet på. Men nøj hvor var jeg ked af at det var blevet så rodet til at starte med. Vi fik lov til at stå tæt ret længe, der var vist ikke rigtig nogen som turde tage springet og hive min kæreste op. Til sidst hørte jeg min svigerinde give ordren til min kærestes bror, og der blev klippet strømper. Elsker disse billeder fotografen fik taget efter dansen, han har lige fanget et fantastisk øjeblik mellem min mand og jeg. Jeg fik dagens eneste zilla sammenbrud da min svigerinde lige efter dansen kom over og sagde at det så godt ud. Jeg var bare så skuffet over at jeg slet ikke følet at jeg havde fået den dans jeg havde håbet på. Jeg var rasende på DJ'en over at han bare var startet uden overhovedet at tjekke om vi var klar. Jeg havde ikke været i nuet under dansen før til aller sidst, og den dans var som tidligere nævnt så vigtig for mig, for mig var det et af de få intime øjeblikke vi kunne have i løbet af dagen, hvor vi virkelig kunne se hinanden i øjnene om mærke dagens fortryllelse. Og så endte det med at vi næsten nåede at diskutere fordi jeg var træt af at blive slæbt ud på dansegulvet unden at være klar, og manden var frusteret over at jeg ikke var fulgt med, så vi kunne have nået vores start. Så da min svigerinde kommenterede det, måtte jeg bare sige, at det følte jeg slet ikke, og så stod tårene bare i øjnene på mig, og jeg måtte gå ud på gangen og trække vejret. Jeg tror jeg fik forskrækket hende lidt, og hun kom efter mig, jeg fik forklaret, og hun fik også sagt at hun virkelig mente det, hun havde synes det var godt at vi ikke startede så opstillet, og havde ikke lagt mærke til at det ikke gled.

Middagen del 6 Efter de sidste taler var det tid til desserten. Personalet bar den ind med stjernekastere, og må indrømme at det synes jeg var ret kikset, men måtte jo smile med så gæsterne ikke kom til at tænke over det. Tjeneren hos vores bord rakte stjernekasteren til mig, og sagde at den måtte jeg hellere få. Jeg skyndte mig at holde den ind iver bordet, ville ikke risikere at sod eller gløder ramte min kjole. Vi kom også lige op på stolene og kysse en sidste gang, og jeg fik vist mit strømpebånd. Vores toastmaster havde sagt at vi var lidt presset på tid, så vi skulle gå hurtigt ud af lokalet og ned på parkeringspladsen efter desseren, så ville personalet ryde af og gøre klar til kaffe. Da vi kom ned på parkeringspladsen kom der fyrværkeri, det var toastmasteren og min svigerinde som havde stået for det, det synes var så sødt af dem, sikke en gave. Det var en fin finale for middagen og egentlig også rigtig dejligt at få trukket lidt frisk luft.

Middagen del 5 Efter mine svigerforældres tale præsenterede toastmasteren "en person som allerede havde talt meget denne aften" - altså ham selv Han holdt en rigtig flot tale til os, selvfølgelig med en masse historier om min mand, men også om mig, om hvordan de mødte mig første gang til deres datters barnedåb, om hvordan vi havde lært hinanden rigtig at kende da jeg flyttede til Århus med min mand, hvor de også boede. Og hvor glade de var for alle de gange jeg har passet deres børn, og det forhold jeg af samme grund har til dem. Herefter blev det min mands anden bror som skulle holde tale. Han holdte en helt fantastisk tale, både manden og jeg blev helt blæst bagover. Han bor i udlandet så vi ser ham ikke så meget mere, derfor betød det nok ekstra meget at han kom med så flot en tale til os. Han talte om hvordan han beundrede os for vores måde at støtte hinanden på, at jeg får det bedste frem i min mand end det han er alene, og han får det bedste frem i mig end det jeg er alene. Han fik så mange gode annektoder med, der blev virkelig grint, men samtidig fik han også sagt nogle utrolig flotte ting til os. Herefter kom der en sang ind, Kristian fik sin først, med besked om at han ikke måtte åbne den inden vi var begyndt at synge. Sangen var skrevet som om den var fra mig, i en sjov tone, om at nu skulle han få at vide hvor skabet skulle stå og lignende. Den viste sig at være fra min Faster, et rigtig sjovt indslag, hun sagde et par ord efterfølgende, om hvor imponeret hun var over alle de ting jeg havde lavet til brylluppet. Hun er selv meget kreativ og elsker den slags. Hun havde tidligere været over ved mig og sige at hun var så vild med alle detaljerne. Hun havde forsøgt at lave sangskjuleren så man kunne tro det var mig. Så hun havde forhørt sig hos min mor om temaet osv., og hun var da lykkedes meget godt i det. Rosinen i pølseenden blev forloveren, min mands ældste og bedste ven. Han holdte også en rigtig god tale både om deres historie sammen, om at han var glad for at min mand var end med mig, da jeg var en man altid kunne regne med, han talte også om, at nu hvor vi var flyttet langt væk, og samtidig som de første i vennegruppen var blevet gift og havde fået barn, kunne de andre være nervøse for om vi ville glide væk fra hinanden. Så han havde overvejet at lave et amerikans lotteri, hvor gæsterne hver især skulle trække en sedel og så "vinde" muligheden for at passe vores søn, gøre rent, invitere os i biffen osv. Men lidt før brylluppet fyldte forloveren 30 år. Han havde ikke gjort noget særligt ud af det, men de var nogle stykker i vennegruppen som ville mødes til en øl. Min mand var på kursus i København, så han havde selvfølgelig ikke regnet med at se ham. Men lidt i 12 ringede det på døren, der stod min mand. Han havde taget toget fra København til Aalborg for at fejre sin ven. Det havde vireklig overrasket ham, og vist ham at der ikke var noget at være nervøs for, for vi er altid gode til at bakke op om vores venner. elsker dette billede af min farmor, hun more sig virkelig over forloverens tale

Nu er det vist endnu engang på tide at få skrevet videre på min beretning. Det har virkelig irriteret mig at jeg ikke er blevet færdig med den, for nyder at skrive den, det er vigtigt for mig at få genoplevet dagen på denne måde. Men min mand har været rigtig meget ude at rejse på det sidste, 4 uger ud af de 8 vi har været gift, så der har været pres på hjemmefronten, med en dreng på 1 og nyt job. Men nu vil jeg i hvert fald forsøge at komme et skridt videre, og forhåbentlig snart få afsluttet fortællingen.

Middag del 4 Efter min mands tale var det tid til hovedretten: Duet af kalvemørbrad og And. Dertil kartofler, sauce, grøntsager og svamperuller (butterdejsruller med svampe). Det var helt fantastisk lækkert, eneste bet var at serveringen ikke var helt god, første gang fik min mor ingen and og min far ingen svamperulle, anden gang var der også noget min far ikke fik. Men hørte ikke andre nævne noget. Efter hovedretten var der lige lidt pause hvor folk kunne strække ben, har de bedste stemningsbilleder, men vil ikke smide for mange op, da de går lidt tæt på, og jeg har ikke snakket med gæsterne om denne tråd, men lidt skal I have. De første to viser mine fine pomponner Og her et af mig og mine veninder Så præsenterede toastmasteren min mands forældre som næste talere, som han sagde ”de næste talere har været gift i mere en 30 år, så det er vist værd at lytte til deres råd”. Min svigerforældre holdt talen hvor de skiftedes til at tale, og det fungerede rigtig godt. Det var en godt tale hvor de fik fortalt min mand hvor stolte de er af ham, og de valg han tager i livet. Fik fortalte nogle sjove episoder fra da han var barn, men også budt mig velkommen i familien. De talte om at de synes vi gjorde det godt som forældre og at det var skønt at se os vokse med opgaven sammen. De kom også med nogle råd om ægteskab. En rigtig fin tale, de er lidt reserverede af natur, så havde ikke forventet den stor forkromede tårepresser, men den fik sagt alt det den skulle. De havde også lavet en sang. Sangskjuleren var bl.a. to grønne ketsjere, da manden og jeg mødte hinanden til badminton i sin tid. Det var en meget fin sang, min svigermor elsker at skrive den slags og er ret god til det.

Tak er glad for at der er nogen som læser med, vil forsøge at få et afsnit mere med i aften

Tak

Stort tillykke med brylluppet.. Hvor er du smuk, glæder mig til at høre mere

Hvor har jeg glædet mig til at læse din beretning, følger spændt med