D+T

Endelig skete det! Jeg har været herinde på BK (alt for) længe, snuset, stillet lidt spørgsmål og da jeg blev forlovet, oprettede jeg fluks en planlægningstråd. Min kæreste er først blevet klar nu her, så ud med den gamle planlægsningstråd og ind med den nye! Jeg fortæller lidt mere om os, i et andet indlæg, så jeg kan holde styr på planlægningen og linke til den her. Wee jeg glæder mig så meget til at komme i gang! Brylluppet: Hvem er vi? Dato: 2. august 2014 Sted: Frederiksberg + Vesterbro Budget: 25.000 kr. + 40.000 kr. til bryllupsrejsen! Invitationer: Simple og nemme! Fotograf: Claudia Dons Type vielse: Borgerlig vielse på Frederiksberg Rådhus Antal gæster: 12 Dagens program: Fra vielse til vi tager hjem Vielsesringe: Klassiske guldringe Bryllupsrejse: 21 dages rundrejse i Las Vegas, San Francisco og L.A. Bruden: Smykker: Forlovelsesringen Kjole: En blondedrøm fra H&M Efter besøg hos skrædderen Tilbehør: Jakke, dansesko, undertøj og håndtaske Sko: Nye vintage-sko Hår og make up: Prøveopsætning Milepæle: 5 måneder 4 måneder 3 måneder 50 dage! 1 måned! 3 uger! 1 uge 1 dag Beretning: Sneak peak Bryllupsvideo Fotografens sneak peak Beretningen Lidt om ægteskabet 2016 Baby on the way - følg med på babyklar.dk

Mange tak skal I have

Wow det er længe siden jeg har været herinde og siden er helt anderledes, så håber jeg kan finde ud af det haha. En lille update fra vores 2. bryllupsdag i tirsdags, som gik virkedelig stille af sig. Jeg var mega træt, småsløj og nårhja gravid Så vi tog en stille aften på sofaen og tager middagen, når vi ved at jeg kan spise en 3 retters menu igen uden at blive dårlig undervejs! Jeg har startet en tråd på Babyklar om graviditeten, for det er lidt hyggeligt at være blandt andre vordende mødre. Terminen er til januar og vi venter en lille pige! Håber I alle sammen har det rigtig godt - jeg har i hvert fald fundet mig sindssygt godt tilrette i ægteskabet og nu venter snart en masse nye spændende oplevelser

Hæhæ ja det er jo også længe siden vi alle blev gift Helt sikkert - og det VAR jo en dejlig dag, så ikke noget nogen af os dør af. Elsker at være gift og elsker især, hvor meget det betyder for min mand. Han fortæller gerne alle der gider høre om det, hvor dejligt det er og hvor meget den vielsesring betyder for ham Det er dejligt at høre, at I også kan mærke en forskel, selvom det jo egentlig ikke er den store forskel, når det komer til stykket. Det gør bare noget, at involvere staten i sit parfohold

Det var så lidt ;) Ja, ægteskabet er fuldstændig fantastisk - det er jo heldigvis også det, der varer længst

Ægteskabet Havde egentlig tænkt mig, at jeg ville skrive en lille update på vores 1 års bryllupsdag, men må indrømme, at efter jeg lavede beretningen herinde, forsvandt min trang til noget, der bare rimede på bryllup. Så nu bliver det bare på en grå tirsdag, 1½ år efter vores bryllup - det er der nok ikke nogen, der dør af Jeg har altid gerne ville giftes, men det har altid været ægteskabet, som jeg længtes efter. Jeg havde så mange forestillinger, drømme og forventninger til det og stort set alle er blevet indfriet. Jeg ELSKER at være gift. Jeg elsker at være nogens kone, en ægtefælle og mest af alt så føler jeg, at vi er gået fra at være kærester til at være en lille familie på 2. Vi kan dele vores skat, pension og alt muligt andet praktisk, som bare er en sidegevinst og meget sjovt at tænke på. Vi har ingen børn endnu og ingen på vej, men der er ikke længe til, at der bliver lavet om på det - hvis alt går som det skal selvfølgelig Noget der dog har sneget sig ind på mig løbende er tankerne omkring brylluppet. At læse min tråd igennem her og se, hvor frustreret jeg ofte var og hvor uoverskueligt det virkede. Jeg følte mig egentlig meget alene med mange af beslutningerne, så selve brylluppet var også en form for lettelse over, at det 'endelig var overstået'. Flere gange foreslog jeg, at vi bare skulle gå på rådhuset og skide på alt det andet. Det var min mand dog ikke meget for. Eller han kunne godt li ideen, men var også nervøs for, at gå glip af et bryllup. Hvis der er noget jeg fortryder, så er det, at vi ikke bare blev viet på en strand langt væk hjemmefra eller på rådhuset, bare os to, og så tog direkte på en lækker bryllupsrejse. Rejsen fik vi jo og brylluppet var enormt dejligt og ikke særlig dyrt. Men al den usikkerhed optil og stressen over at være på en hel dag, hvor alle kigger på én og har deres egne forventninger, har været hård og hårdere ned jeg havde troet, nu hvor jeg ser tilbage på det. Vi havde sådan en dejlig dag med familie og vores venner, der bare gav den fuld skrue og var så glade på vores vegne. Men jeg følte aldrig rigtig, at vi var mand og kone, fordi vi hele tiden var blandt mennesker. Helt klart en af ulemperne ved at være introvert. Faktisk har det været så hård en omgang, at vi har besluttet ikke at holde lignende fester nogensinde. Vi har altid været enige om, at vi ikke ville døbe vores børn, men nu er vi også enige om, at vi ikke vil holde navngivelsesfest eller andet. Vi har haft en stor fest og det var rigeligt for os Hvad vores børn så en dag får lyst til, må vi jo se på til den tid. De skal ikke snydes for fester, hvis de gerne vil have dem. Hvis jeg skal give et godt råd videre, må det være, at man ALTID skal følge sit hjerte. Uanset hvad det hjerte fortæller, så kan man prøve at følge det, så meget, som det nu lader sig gøre. Og huske på, at brylluppet er én dag og ægteskabet resten af livet. Og det er bare så sindssygt at være gift. Jeg kunne godt give det 10/10 Håber ellers, at I har det rigtig godt derude Kh fra mig

Arh ja, jeg kunne sgu ikke dy mig alligevel! Her kommer beretningen om vores dejlige dag den 2. august 2014. Vielsen fandt sted på Frederiksberg med efterfølgende frokost og fest på en bar på Vesterbro. Før vielsen Lige før! Vielsen Efter vielsen Parbilleder - Rådhuset Parbilleder - Bilen Parbilleder - Frederiksberg Have Bryllups-surprise!

Tusinde tak for Jeres søde ord :blush:

Ej tusinde tak for de søde ord, det er jeg virkelig glad for at høre Jeg er sikker på, at I nok skal få en ligeså dejlig dag - det er bare så specielt at blive gift Tak! Det var også en virkelig god fotograf!

Jeg finder stadig virkelig mange smukke kjoler, som jeg godt gad blive gift i - selvom jeg nu elsker den jeg havde på ;) Men den her fra ASOS måtte jeg altså lige dele med Jer! Jeg synes den er så smuk og havde jeg ikke haft den anden, så var jeg fløjet lige i armene på kjolen med de lange ærmer. Det var bare det Kjole med korte ærmer Kjole med lange ærmer Og alle de andre fine hvide kjoler på ASOS lige nu!

Håber det er okay at jeg lige tyvstjæler billedet til inspiration til min brudebuket. Den er bare SÅ flot og lige det jeg kunne ønske mig på dagen !!! Naturligvis Den blev jo lavet helt tilfældigt, men mon ikke det kan genskabes på én eller anden måde

Mange tak - det varmer at høre

Ej hvor er det en dejlig historie at læse.. Kæmpe tillykke selvom det er ved at være noget tid siden.. Nu har jeg læst alle de 29 sider og også din anden beretning. Jeg er kun lige blevet forlovet, men vi var allerede med det samme enige om at vi skulle giftes indenfor nærmeste fremtid. Jeres "rejse" i planlægningen minder bare så meget om vores egen og jeg kan allerede se for mig hvor mange gange vi kommer til at ændre mening. Lige nu står vi i den situation hvor min kæreste synes at der er rigelig meget bryllupssnak eftersom vi kun lige er blevet forlovet og hvor jeg til gengæld allerede har overvejet alt og har kigget pinterest tynd for ideer. Vi er også meget splittede omkring hvordan VI egentlig gerne vil have at dagen skal forløbe. Det eneste vi er 100 % enige om er, at det skal være borgerlig vielse, men hvor, hvordan og hvorledes aner vi ikke. Derudover har jeg prøvet at slynge nogle datoer ud, nogle er blevet blank afvist hvorimod den sidste (28.11.2015) har fået kommentaren; "det er den bedst tænkelige dato jeg endnu har hørt". Så det bliver nok den dato selvom han ikke vil give sit endelige samtykke.. Jeg har forhåbninger om at vi ender ud med at finde den bedste løsning på dagen selvom vi stadig er på herrens mark. Mange tak for de søde ord - det varmer virkelig! Puha ja, det har godt nok været lidt af en rejse og jeg er måske én af de eneste, der har glædet mig mere til det var overstået end til selve dagen. Synes virkelig det har været hårdt, fordi ingen af os rigtig vidste, hvad vi ville og hvad der var vigtigt. Dagen endte jo heldigvis rigtig godt og det minder meget om det, som vi egentlig allerførst snakkede om, før vi overhovedet blev forlovet. Havde vi vidst, at det var den slags bryllup vi ville have, så havde det også været meget nemmere. Og jeg kæmpede også en brav kamp for at få noget planlægning i gang med min mand. Det var jo ikke fordi han ikke var interesseret, men han kunne ikke rumme alle de valg, han skulle træffe. Vi endte jo med at såre nogle enkelte, men oplevede desværre også, at vi selv blev såret, da nogle meldte fra, da de havde planlagt andre ting den dag, udover vores bryllup. Man finder i hvert fald ud af, hvor forskelligt man ser på den slags - både par, venner og familier i mellem. Men jeg er sikker på, at I nok skal finde en løsning på det hele og ikke mindst en dato Det er en forvirrende periode og vi kom godt nok mange ting igennem. Vi havde en del skænderier om gamle ting, vi pludselig havde brug for at få en afklaring på - det er måske meget normalt. Prøv for så vidt muligt at nyd de gode øjeblikke og så pas på med ikke at lade andres pres betyde for meget. Jeg/vi lod mig presse rigtig meget af andres meninger og holdninger og det har lagt en dæmper på meget af den glæde jeg havde undervejs også. I skal nok få et rigtig dejligt bryllup og et dejligt ægteskab - for mit vedkommende overgår ægteskabet altså brylluppet ;) Det er dejligt at høre. Og efter at have læst jeres historie er jeg sikker på at vi nok også skal finde en vej. Min kæreste er ved at tøe lidt op men det er nemlig også dét at han ikke kan rumme alt det planlægning og at det skal snakkes om det konstant. Og så er det rigtig svært at kombinere at man ikke vil såre nogen men på den anden side gerne vil holde sig til et mindre bryllup med de gæster som faktisk betyder noget for én uanset om det er venner eller familie. Og så har vi også lidt problemer da min kæreste har en stor familie men som han faktisk ikke er mere knyttet til end at han ser dem til julefrokoster mm. Og jeg tilgengæld har en mindre familie men som jeg er meget knyttet til men som til gengæld har en masse stridigheder familiemedlemmer imellem. Og jeg vil jo gerne se alle mine men kan ikke overskue hvis der skal være intriger på dagen og jeg skal tænke og bryde mit hoved på grund af det. I skal helt sikkert nok finde det, der passer Jer Jeg læste meget herinde om, at en del andre også oplever det her med at skulle såre andre, fordi man ønsker noget andet for sit bryllup end ens familie f.eks. gør. Min far var heller ikke med til vores, da jeg ikke kan slappe af, når han og min mor er i samme rum, selvom de opfører sig meget fint, så har jeg det ikke godt med det og så måtte han desværre undvære invitation. Det er selvølgelig lidt mere nuanceret end jeg lige vil skrive om her, men der er bare nogle hårde valg og jeg vil også sige, at støtten nogle gange kommer fra uventede sider! Vores venner var bare så gode og havde gjort rigtig meget ud af det for os og snakker stadig om, hvor dejlig den dag var. PÅ et tidspunkt tager I beslutningen og så ved I, hvad der føles rigtigt - prøv at vær så tro mod det, som muligt. Held og lykke med det hele - det er virkelig dejligt at være gift

Ej hvor er det en dejlig historie at læse.. Kæmpe tillykke selvom det er ved at være noget tid siden.. Nu har jeg læst alle de 29 sider og også din anden beretning. Jeg er kun lige blevet forlovet, men vi var allerede med det samme enige om at vi skulle giftes indenfor nærmeste fremtid. Jeres "rejse" i planlægningen minder bare så meget om vores egen og jeg kan allerede se for mig hvor mange gange vi kommer til at ændre mening. Lige nu står vi i den situation hvor min kæreste synes at der er rigelig meget bryllupssnak eftersom vi kun lige er blevet forlovet og hvor jeg til gengæld allerede har overvejet alt og har kigget pinterest tynd for ideer. Vi er også meget splittede omkring hvordan VI egentlig gerne vil have at dagen skal forløbe. Det eneste vi er 100 % enige om er, at det skal være borgerlig vielse, men hvor, hvordan og hvorledes aner vi ikke. Derudover har jeg prøvet at slynge nogle datoer ud, nogle er blevet blank afvist hvorimod den sidste (28.11.2015) har fået kommentaren; "det er den bedst tænkelige dato jeg endnu har hørt". Så det bliver nok den dato selvom han ikke vil give sit endelige samtykke.. Jeg har forhåbninger om at vi ender ud med at finde den bedste løsning på dagen selvom vi stadig er på herrens mark. Mange tak for de søde ord - det varmer virkelig! Puha ja, det har godt nok været lidt af en rejse og jeg er måske én af de eneste, der har glædet mig mere til det var overstået end til selve dagen. Synes virkelig det har været hårdt, fordi ingen af os rigtig vidste, hvad vi ville og hvad der var vigtigt. Dagen endte jo heldigvis rigtig godt og det minder meget om det, som vi egentlig allerførst snakkede om, før vi overhovedet blev forlovet. Havde vi vidst, at det var den slags bryllup vi ville have, så havde det også været meget nemmere. Og jeg kæmpede også en brav kamp for at få noget planlægning i gang med min mand. Det var jo ikke fordi han ikke var interesseret, men han kunne ikke rumme alle de valg, han skulle træffe. Vi endte jo med at såre nogle enkelte, men oplevede desværre også, at vi selv blev såret, da nogle meldte fra, da de havde planlagt andre ting den dag, udover vores bryllup. Man finder i hvert fald ud af, hvor forskelligt man ser på den slags - både par, venner og familier i mellem. Men jeg er sikker på, at I nok skal finde en løsning på det hele og ikke mindst en dato Det er en forvirrende periode og vi kom godt nok mange ting igennem. Vi havde en del skænderier om gamle ting, vi pludselig havde brug for at få en afklaring på - det er måske meget normalt. Prøv for så vidt muligt at nyd de gode øjeblikke og så pas på med ikke at lade andres pres betyde for meget. Jeg/vi lod mig presse rigtig meget af andres meninger og holdninger og det har lagt en dæmper på meget af den glæde jeg havde undervejs også. I skal nok få et rigtig dejligt bryllup og et dejligt ægteskab - for mit vedkommende overgår ægteskabet altså brylluppet ;)

Tak Havde det også bare så dejligt i kjolen! Er dog lidt ærgerligt over, at jeg ikke lige ved, hvornår jeg kan tage den på igen

Tusinde tak for Jeres søde ord Er glad for, at man kan se, at vi havde en rigtig dejlig dag!

Så er der sgu beretning! LIGE HER!

Bryllups surprise! Det var SÅ hårdt at få taget billeder! Det var varmt, mine fødder gjorde ondt, vi er ikke ligefrem afslappede foran et kamera og ja, der var meget galt ;) Men jeg synes nu, at de blev gode! Da vi kom lettere svedte tilbage efter fotograferingen, fik vi os en overraskelse! Vores forældre havde lejet en cykeltaxa til os, så vi kunne køre lidt rundt o fred og ro inden vi skulle spise frokost. Det var SÅ tiltrængt og lækkert at kunne sidde ned og bare lige trække vejret lidt.

Par billeder - Frederiksberg Have Det kunne være sjovt, at tage et billede af os der krammer træet ;) Og nogen havde efterlad champagne og øl i pavillonen!

Par billeder - Bilen

Par billeder Par billeder på Frederiksberg Rådhus:

Efter vielsen .. Var det tid til ris <3

VIELSEN!!! Så var det tid! Vi ser virkelig spændte ud og ligeså lettede, da det er overstået ;) Jeg stod meget og tænkte på, at huske at sige ja højt nok, men ikke FOR højt. Jeg prøvede at kigge på Thomas, men han fortalte mig bagefter, at han ikke kunne kigge på mig, for så ville han begynde at græde! Puha!! Jeg kunne selvfølgelig ikke vente efter vi sagde ja og fik ringe på - så jeg tog lige styringen og kyssede min mand! Så grinte og klappede alle!! Det var bare så skønt, at det var overstået hæhæ. Alle sidder klar

Tid til vielse Her er lidt flere billeder, hvor vi er på vej ind til vielsen. Vi var så tæt på at dø af nervøsitet! Jeg ved ikke, om I andre brudepar kan genkende det, men det var jo ikke fordi vi var bange for at blive gift, men det her med at være i centrum og store beslutninger osv. Vi var i hvert fald ikke rolige!! På vej ind: Thomas spørger lige om vej: "Hvor skal ringen sidde?" Spændte brudepar!

Før vielsen Jeg har ikke nogle bileder fra før vi ankom til Frederiksberg Rådhus, men kan lige kort fortælle om det Vi var helt alene - et meget bevidst valg. Vi vågnede kl. 7.30 og jeg gik i bad, mens min mand lavede morgenmad. Kl. 8.00 ankom min frisør og gik i gang med hår og make up. Imens gik Thomas i bad. Kl. 10.15 var jeg færdig og vores ven med bilen kom for at hente os. Der var virkelig mange følelser på spil her. Det var vildt hårdt at gå rundt med alle de sommerfugle i maven! Frisøren gik og inden vi gik ned på gaden, havde vi lige et kort øjeblik, hvor vi kunne nå at fnise lidt over, hvad vi skulle i gang med. Kl. 10.30 Ned i bilen og afsted! Det tager heldigvis kun 10 minutter at komme til Rådhuset, selvom det er ned ad Falkoner Allé, som altid er trafikeret! Da vi ankommer, er min mor og hendes mand der selvfølgelig og selvom jeg havde været nervøs, men fattet, begynder jeg bare at græde, da jeg ser hende. Det betød så meget for hende, at se mig blive gift og det var bare næsten for meget af det gode. Fotografen fangede lige et billede af os lige efter jeg har sagt hej til min mor og det er vist ikke til at undgå at se, at vi er RET nervøse!!! Henne ved rådhuset, spotter vi nogle af vores venner og pludselig kommer min bedste veninde løbende og græder ind i krammet haha. Hun var så sød og jeg sagde, at hun ikke måtte græde, for så ville jeg også græde. Lade bare billederne tale for sig selv: