RikkeMy

Medlem
  • Content count

    780
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    4

Everything posted by RikkeMy

  1. Jeg leder efter inspiration, da jeg står og skal lave et STD, elektronisk.. jeg har set lidt forskelligt men vil gerne spammes med en masse af jeres, så jeg kan få noget inspiration
  2. En kold december nat, nærmere betegnet d. 12.12.12 fem minutter i midnat, gik min kæreste på knæ, spurgte om jeg ville være hans for altid, og jeg sagde Ja! Historien Tilbage i sommeren 2012, før jeg begyndte at danse på lyserøde skyer og før min verden blev et rart og varmt sted at være, boede jeg i indre København. Jeg var single og jeg var overbevist om, at mænd der var noget værd, var en uddøende race. Jeg har trods mine blot 26 år, et 8-årigt forhold bag mig. Jeg troede, vi skulle leve lykkeligt, ham og jeg, men det gik ikke sådan - langt fra - og efter det brutale brud og en god portion ar på sjælen, vidste jeg med mig selv, at jeg havde brug for en mand som ville være min klippe i tykt og tyndt, hellere end bare at have en kæreste.. Da jeg mødte min, nu, forlovede, troede jeg i lang tid at han var for god til at være sand. Det var mig ubegribeligt, at jeg havde fundet en som var det hele værd - og lidt til. Han var ældre end mig, var interesseret i at få familie og børn, stærk psykisk og fuld af humor. At han så var en HAPS samtidigt, det var jo bare til mit held Vi var på vores første date 23.08.12 og en måned efter blev vi kærester. At han friede allerede i december, var utrolig hurtigt, ja, men når man bare ved i sin grundvold at det er det rigtige, så kan man ikke vente! Og aldrig i mit liv har jeg været mere lykkelig! I januar flyttede vi sammen og derfra har vi nydt livet i fulde drag. Vi har været ude og se verden, rejst nærmest en gang om måneden, hvilket er mere end jeg nogensinde har rejst i mit liv, til sammen, før jeg mødte ham. Da vi kom hjem fra sommerferien, besluttede vi, at vi ville gå i gang med at planlægge brylluppet. Datoen Til at starte med skulle vi finde en dato. Vi startede ud med en i september, men da vi kom ind i september, og det blev koldere og vådere lidt for hurtigt, fik jeg overtalt H2B til august. Vi blev enige om d. 23.08.14, da det dermed er 2 år efter vores første date Vielsen De første mange måneder var det største samtale emne vielsen. H2B er ortodoks (til de af jer som ikke ved det, er det en type af kristendom, hvor de i grove træk holder stramt fast i tingene sådan som det altid har været. Altså ikke noget med at modificere med tingene). Jeg er protestant, og derudover utrolig stædig. Hvis han ikke ville være villig til at gå på kompromis, ville jeg heller ikke. Så det var i lang tid et borgerligt bryllup som var på tale. Dog er vi nu kommet dertil, hvor jeg, grundet at den ortodokse tro er utrolig lig den tro jeg kender i forvejen, skiftet over til, at gå med til en ortodoks vielse. Dette betyder nogle lidt andre ritualer, men vi har fundet en dansk præst som gerne vil vi os og vi har fundet en kirke i vores hjem by, Hillerød, som vi kan få lov til at "låne" til begivenheden. Festen Efter lang tids søgen med lys og lygte fandt jeg endelig et godt sted hvor vi kan fejre vores dag. Det skulle være et sted vi selv kunne gøre det hele, så vi kan få det præcis som vi vil, men også for at spare nogle penge.. H2B har en stor familie og gæstelisten har lidt efter lidt sneget sig op på 96 gæster Lokalet vi har fundet er Ramløse forsamlingshus og der er plads til 150 mennesker, så selvom vi skal sidde ved runde borde, burde der være plads nok. Der er en større bar, kæmpe køkken, stort lokale med scene og et mindre til velkomst samt kaffe mm. efter middagen. Middagen bliver en 4 retters som vi begge har været med til at bestemme. Vi er så heldige at kende en dejlig kvinde som har et cateringfirma med en veninde, og de skal lave maden og bryllupskagen. Drikkelsen henter vi i tyskland. Tema og invitationer Længe har jeg grublet over tema, i det hele taget synes jeg det er svært at beslutte noget som helst. Jeg har været meget herinde og andre steder på nettet for at samle information, men det er ikke meget det har hjulpet. Det skal være simpelt. Måske roser, hjerter/sommerfugle og en farveskala bestående af hvidt, creme og lys lilla. Jeg har bestilt en masse pap m.v. til invitationer, så når dette projekt for alvor går i gang, vil jeg lægge billeder op (jeg har aldrig været så kreativ, men en gang skal jo være den første og når I seje gudinder derude kan, så kan jeg faen, filme også!) Brudekjolen Topfiguren Invitationer (prototype) Hjemmesiden Brudesko Brudesko part 2 Save The Date kort Huskelisten Sløret & nye kjolebilleder Tanker om dekorationer Hårsmykket Ringene Hår
  3. Nu har jeg valgt at sælge min fantastiske kjole Kender du nogen som kunne være interesseret? Så kan du se den her : http://www.bryllupsklar.dk/forum/89368/brudekjole-fra-lucca-model-benedicte-str-42.html/?p=1493945 eller http://www.dba.dk/annonce/1013181416/kvittering/?ft=eyi
  4. Tak alle sammen Det er super dejligt! Pille, hvad gjorde du mod halsbranden? Det kommer og går lidt for mig p.t. men det skal nok blive rigtig ubehageligt hen mod slutningen af graviditeten.. Skal til lægen for første gang i morgen
  5. Tusind tak alle I dejlige damer!!! Det er super fedt at det er lykkes og at vi ikke skal igennem (7 9 13) alt muligt ræs.. Det havde vi jo frygtet.. Tilgengæld er det godt nok hårdt her den første tid, puha! Kvalme nærmest konstant, svimmelhed, humørsvingninger.. Og i morges måtte jeg lige ud og kramme den hvide porcelænsbamse.. øv! Men ja, vi er super glade og lige nu går vi egentlig bare og venter og håber på, at alt går som det skal, her den første tid - hvor der jo kan ske alle mulige komplikationer... I skal være velkomne til at krydse fingre for at alt går som det skal
  6. Bare lige en lille hurtig update.. Jeg har den seneste tid været noget mere uoplagt end ellers og da der er travlt på jobbet, kan jeg ikke rigtig sidde og lege med billeder.. I fredags fandt jeg så ud af, hvorfor jeg har gået og følt mig skidt tilpas... Vores har båret frugt !!!! Så jeg håber I vil bære over med mig og mine enormt langsomme opdateringer
  7. Og så kommer der lige lidt større billeder fra fotoshootet Der kommer flere billeder om 2-3 dage, jeg skal på kursus i morgen og lige nu må jeg smutte hjem til min lille vuffer. Har ikke rigtig mulighed for at lave billeder hjemme, det er for omsonst sammenlignet med hvor nemt det er på mit job - MEN I er jo også tålmodige, kan jeg se, så I overlever nok lige et par dage mere i spænding
  8. Flere billeder! Her har vi et billede hvor vi går i kirken med blomsterkranse og de traditionelle lys fra Serbien. Et fra limosinen af mig, et fra efter ris-kastningen og et selfie vi tog på vej op til festlokalerne
  9. BC for filan, du er der bare altid (jeg har forresten fået nyt nr., da Hubby kom til at købe en iPhone 6 til mig i sidste uge (grine-græde-smiley!). Jeg kommer med fortælling om USA også, men der går nok lige lidt tid før jeg når dertil.. Jeg skal også lige forbi din side og læse med, når jeg engang er blevet færdig med min egen P.t. sidder jeg og retter billeder til, så de kan være herinde... Det tager sin tid.. Derudover skal det lige siges, at jeg har fået en lille malteserhvalp (Bella) i morgengave og hun er (sindssygt sød og kær! og) ret tidskrævende, så hver gang jeg åbner min PC hjemme begynder hun at bjæffe af mig.. Billede 2 er fra i går hvor hun var total træt efter vi havde besøgt familie med hunde hele dagen
  10. Beskrivelse til billederne: Serbisk tradition med armbånd til alle kvinder og brystbuket til alle mændende. Mødet i kirken da jeg er kommet ind, der blev foretaget et forlovelsesritual i indgangspartiet, hvor folk stod omkring os, hvorefter vi gik op midt i kirken, hvor selve vielsen forgik. Kys efter vielsen og ris-kastning da vi kom ud
  11. Beretningen fra vores store dag Nu er det vist på tide at jeg får lavet min fortælling om hele showet, jeg ved jo at I er nogle stykker som er nysgerrige og nu er vi kommet godt hjem fra USA og har fået hverdagen tilbage under huden – suk! Men hvis vi lige starter fra dagen før brylluppet, så kan jeg da fortælle at det tog voldsomt lang tid at pynte op. Allerede onsdagen inden brylluppet kom de første gæster fra Bosnien og der var derfor en del der kunne hjælpe til med oppyntningen. Vi var hos svigerfamilien omkring kl. 12 dagen før, fik læsset al drikkelse, pynt m.v. ind i bilerne og så hu hej op til forsamlingshuset. Der var mange ting som ikke var helt så lækkert som forventet/håbet, fx var nærmest alle vinglas fyldt med glaspest, så min mor og svigermor stod og pudsede løs i håb om at få pudset nok glas, så vi kunne samle 80 glas til rødvin og 80 glas til hvidvin, som var nogenlunde anstændige. Det lykkes ikke helt og vi måtte tage back up planen i brug og ringede efter svigerfar, som kom med 12 glas rød- og hvidvin, der var gemt fra gammel tid. Det var nok det største kaos. Vi fik tyl i loftet, på baren og på stolperne udenfor. Borde blev dækket ganske fint (og faktisk havde vi lidt pladsproblemer på bordene, dooh!, men det gik…) Da klokken var 18 var vi færdige med oppyntning og turen til sticks ’n sushi blev udsat, vi kunne simpelthen ikke overskue at tage ud og spise. Så vi tog hjem og slappede af, spiste pizza tror jeg nok.. Efter det slæbte jeg Mr. D med ind i soveværelset hvor jeg gav ham den lille gave jeg havde samlet med boxershorts med teksten ”Rikke-Mys property” på måsen, sorte sokker med sådan et papomslag med teksten ”Jeg skulle bare lige sikre mig, at du ikke får kolde fødder. Kærlig hilsen din brud.”, manchetknapper og slipsenål med Batman logoet samt et sæt med parfume, shower og aftershave fra Gucci Guilty. Han blev super glad for alle tingene og synes det var super sjovt med boxershortsne (som han stadig går med). Derefter tog han over til sin gode ven og forlover, som han overnattede hos og jeg var helt alene hjemme. Næste morgen gik hurtigt, hele dagen gik egentlig ret hurtigt. Kl. 9 skulle jeg være hos min frisør som ligger små 2 km fra vores lejlighed. Hun var god til at distrahere og vi plaprede om alt muligt mærkeligt indtil min veninde og hendes mand kom omkring kl. 11.30. Da vi kom hjem i lejligheden fortalte hun mig, at hun havde en lille ting hun gerne ville fortælle, men at det var en hemmelighed. Hun og manden har prøvet det der projekt baby i 2 år nu, og lige præcis på vores bryllupsdag havde hun taget en test, som var positiv! Fantastisk, hold kæft hvor jeg under dem det! Det var en super dejlig nyhed! Så vi spiste pizza fra dagen før og snakkede lidt, indtil klokken blev mange og jeg skulle i kjolen. Der blev snørret og spændt løs og bum så var jeg i mit fulde dress. Havde total kriller i maven, men på en god måde. Havde også den der, jeg skal bare lade være med at tænke for meget, så går alt sammen! Min far kom og hentede mig, vi fik bakset mig og kæmpekjole ind på bagsædet af toyotaen, som han fint havde pyntet med tyl, og jeg blev kort tid efter sat af til bagdøren til kirken. Sindssygt meget kriller i maven, men alting gik så hurtigt, så en to tre stod jeg inde i kirken sammen med Mr. D, og kæmpede for ikke at gabe for meget mens præsten kørte showet (jeg er en hat til at stå stille og høre efter). Kirken var fyldt med mennesker, der har nok været omkring 90 gæster i kirken, vildt at tænke på at folk kom fra nær og fjern ”bare” for at opleve denne dag sammen med os. Efterfølgende blev der kastet ris og vi kørte i den flotteste hvide prinsesse-limo ned til slottet hvor vi fik taget billeder i den fine botaniske have der ligger sammen med slottet. Da den del var succesfuldt overstået kørte vi op til festlokalet hvor folk klappede og hujede da vi kom ud. Vi skulle drikke serbisk brændevin af en rund trædunk, noget med noget lykke til ægteskabet eller noget, og så gik vi i gang med at hilse på folk endnu en gang. Derefter fik vi taget billeder sammen med alle gæsterne, da maden alligevel var blevet lidt forsinket. Herfra gik tingene nogenlunde som de skulle, dog med lidt forsinkelse og lidt om rokeringer til planen, men Dan, vores toastmaster, håndterede det hele super fint, inkl. Mr. Ds fætre som skulle køre deres bil, på bedste Brian-manér, hen til lokalet og spille højt balkan musik mens de fik hele festen til at stå og danse udenfor, - imens der egentlig var blevet kaldt til samling indenfor da den næste ret skulle komme. Bryllupskagen var også forsinket, den skulle åbenbart lige hentes …. Så vi dansede bryllupsvals inden kagen, så vi dermed var sikre på at nå at danse inden kl. 12. Derefter blev der drukket og festet på livet løs. Den ældre generation fra min side smuttede hjem ved 2 tiden og resten blev til ca. 4. Vi smuttede ved 3 tiden og fik svigermutti til at lukke og slukke. Dagen efter var vi oppe og ryde op, det viste sig at min alt for stive kusine, som 14 dage forinden havde fået en operation hvor hun havde fået fjernet overskydende hud på maven efter enormt vægttab (som vi ikke vidste om var hetro, da hun aldrig har virket særlig interesseret i mænd..) havde hygget sig godt og grundigt med Mr. D’s fætter ude midt på parkeringspladsen, hvem kan sige www.fladafgrin.dk – og adskillige fra festen har set dem derude (har sagt til hende hun gerne må hoppe ind i busken næste gang..) Hun kan desværre ikke huske en skid af det hun har lavet … Perioden derefter og til vi skulle rejse kan jeg ikke huske så meget fra, men nu vil jeg lige finde en masse billeder som jeg vil spamme jer med nedenfor. Derudover vil jeg lige høre, om der er nogen som er interesserede i at høre om turen til USA? Jeg har skrevet en lille dagbog, som er halvt færdig, og vil derfor lige høre om jeg skal bruge tid på at lægge det op her på BK?
  12. Smagsprøve, vender tilbage i midten af september med fortællingen
  13. Alle sammen, hvor er I skønne! En lille hurtig besked, lange negle og skal være hos frisøren kl 9, så det bliver kort. Vi fik brugt det meste af dagen i går på at gøre pænt i forsamlingshuset og dække op, puha!! Fingene er normale igen, det gik væk efter et par dage af sig selv Kæft jeg er spændt, 80-90 mennesker kommer bare for vores skyld, det er jo sindssygt!!! fuck fuck fuck!!! Havde printerproblemer i går men fandt på at tage min tale med på ipaden istedet - hehe længe leve teknologien!! Vi mangler stadig nogle isterninger, håber hubby husker at købe nogle... Og bordplanen - vi havde et afbud, så har printet en ny, den skal lige klippes til og sættes i ramme.. Men det ser ud til at det bliver godt vejr, yay!!!! Så kan jeg få mit fotoshoot i botanisk have Vender tilbage med beretning, hæng på!!!
  14. Dejlige damer, midt i printarkaos og skilteprojektet skete dette, ups!
  15. Jeg er rigtig glad for, at det fremstår som både en sød og sjov tale. Det er vigtigt det ikke bliver for pladder romantisk Prøvede at gå efter den der "Lidt men godt"
  16. Tak dejlige dig - super at høre den gav dig kuldegysninger Vil jo gerne have den folk bliver lidt rørt af den og har også prøvet at få blandet de forskellige elementer - det er bare super vigtigt det ikke bliver kedeligt Ingen ris overhovedet? Har du stadig de hvide Ikea rammer (dem på fod) til salg? Jeg er kommet til at være lidt for kreativ med dem jeg havde købt, så har kasseret dem... Du havde jo også så travlt med at flæbe over den der video jeg smed på din tråd Godt at høre, at du synes den sidder lige i skabet Er der slet ikke noget som skal være anderledes? Det er jo bare det første udkast... havde lidt regnet med at skulle redigere en masse i den ? 6 dage - det er for vildt!!! Men synes altså godt det der danske vejr måtte give en lille smule sol... Vi har altså stadig sommer - blev der sagt!
  17. Det går godt ! De hygger rigtig meget, stille og rolig polter - men der har været så meget bøvl med det, at jeg bare er glad for drengene fik nosset sig sammen til at holde en overhovedet.. Klaphatte ! Jeg har skrevet tale og hygget Været i Macs og købe foundation i den helt rigtige farve, byttet slør og købte negleting, så nu kan brylluppet bare komme an! 1 uge / 7 dage tilbage!!! Har du set denne video? Bliver total grådlabil hehehe
  18. Altså jeg ville tage en lille del, en ledning eller noget, og pakke ind fint som en lille gave - og når han så pakker op og ser helt underlig ud i ansigtet, så ville jeg sige "Ja resten står derhjemme..." Og så ville jeg få koordineret så det blev fragtet hjem, så det står midt i stuen når I kommer hjem
  19. Tak for dit input, rigtig dejligt at høre det jeg har tænkt ikke er helt hen i vejret Mht. tiden, så er jeg meget spændt på det, for min svigerfamilie mener det er alt for lang tid jeg har sat af ...
  20. Jeg ringede ind til Lucca, det var intet problem. Hun skulle lige se om de havde nogen på lager og ringede kort tid efter tilbage. Jeg skal bare komme forbi med slørret, så får jeg et nyt Pisse fedt! Det er da service der vil noget! Fantastisk service, husk at tjek stenene SÅ du ikke står i samme situation igen Fik nyt slør i dag - lækkert ! Har tjekket det grundigt!
  21. 1. udkast til talen - Kommentarer udbedes ! Føler mig ret lost på den her... Godt der er EN UGE TIL Godaften, alle sammen. Så blev det min tur til at sige et par ord, på denne smukke dag. Først og fremmest, vil jeg gerne give min tak til jer alle sammen, fordi I har taget jer tid til at komme helt herop og tage del i vores store dag. Det betyder rigtig meget for os! Særligt vil jeg gerne takke alle de dejlige damer, som var med til min polterarbend – Jeg havde en fantastisk dag, som jeg aldrig vil glemme! Tak til jer alle sammen, I gjorde hver i sær jeres til at gøre dagen helt perfekt. SKÅL ! Dernæst vil jeg gerne takke min mor og min far, som altid har og altid vil være der for mig. Jeg elsker jer og jeg vil gerne sige tak, fordi I har gjort mig til den jeg er. Jeg har ikke altid været nem at have med at gøre, det ved vi vist godt alle sammen, men I skal vide, at jeg er stolt over den kvinde jeg er blevet og jeg er stolt af at have jer som forældre. Tak ! En stor tak skal også lyde til mine dejlige svigerforældre - Bosko og Mara. Tak fordi I har opfostret manden i mine drømme. Hvis det ikke var for jer, ville vi slet ikke stå her i dag. Og Tak fordi I har taget så godt imod mig, det betyder virkelig meget for mig! Og til dig, min kære mand! Så skete det endelig, efter al vores stress og jag, blev vi mand og kone – viv – hustru - uxor! Ja, kært barn har mange navne.. Anyways! Jeg vidste det jo fra starten. Allerede første gang jeg sad der på min pind og du kom min vej, kunne jeg mærke dybt inden i, at det skulle være dig og mig. I starten kunne jeg dog ikke se dig direkte i øjnene, fordi det simpelthen ville fangede mig så voldsomt, at jeg glemte alt andet omkring mig. Efterhånden som vi så lærte hinanden bedre at kende, kunne jeg se dig mere i øjnene og efter vores første date, turde jeg da også tilnærme mig nok til at det blev til vores første kys. Godtnok insisterer du stadig på, at det var dig som kyssede mig først, men jeg kender sandheden ;) Jeg glemmer aldrig den første gang jeg kom hjem til dig, bum bum du havde gjort dit forarbejde. At imponere din kommende hustru kan du helt klart tjekke af i din lille bog, den er klaret til perfektion! Derfra til frieriet i december, til et 2013 fyldt med oplevelser og rejser, til et 2014 fyldt med planlægning af dette fantastiske bryllup og planlægning af vores store drøm, turen til USA. Allerede før vi var blevet kærester, talte vi om drømme og forventninger til fremtiden. Og Jeg husker at USA var i top 5, sammen med Villa, Vovse og.. en Mazda 6 stationcar ! Og alle disse drømme kan jeg virkelig se ske med dig. Du er alt hvad jeg har drømt om, og mere til! Selvom vi begge er så fandens stædige og har vores stridigheder, så ved jeg at jeg vil elske hver dag resten af mit liv, for jeg ved jeg har dig ved min side. Du er min klippe og du giver mig den tryghed jeg har brug for. Du forstår mig som ingen anden, og jeg føler virkelig at jeg kan sige, at jeg har fundet min bedre halvdel nu! Tak fordi du er den du er! Du kan altid få mig til at smile med dine skøre indfald, selv på den vådeste gråvejrs dag. Nu starter det hele, sådan for alvor! Nu er det dig og mig skat, til verdens ende! Og hvis det nu skulle ske, på en regnfuld gråvejrs dag, at du glemte præcis hvor højt jeg elsker dig - så har jeg lavet det her kort til dig, som du kan gemme i din pung. På kortet står der: Jeg elsker dig Helt op til månen Og tilbage igen !
  22. To do liste til tjenerne til brylluppet, mon jeg mangler noget? : 16:00 – 16:30 - Forberede velkomstdrinks Der skal være ca. 5 cl Pisang Ambon Guarana Lime og 10 cl Sprite i hvert glas – husk en isterning i hvert glas og evt. Sugerør. 16:30 – 18:00 - Servere velkomstdrinks og appetizers (som kokkene laver) til gæsterne. Ca. 18:10, når folk har sat sig. Servere den kolde hvidvin til dem som ønsker det, servicere drikkevarer til øvrige gæster. Forretten serveres kort herefter. Der tages af bordene efter koordinering med toastmasteren (Dan). Ca. 19:00, når folk har sat sig. Mellemretten serveres. Der sørges for at alle gæsterne har drikkevarer. Der tages af bordene efter koordinering med toastmasteren (Dan) og sættes i opvaskemaskinen. Kokkene står for de ting de selv har brugt, men ikke service mm fra salen. Ca. 20:30, når folk har sat sig. Servere rødvin til dem som ønsker det, servicere drikkevarer til øvrige gæster. Hovedretten serveres og diverse tilbehør sættes på bordene. Efter folk har spist lidt og der har været et indslag, skal der gås rundt med fade og tilbyde gæsterne mere kød. Eventuelt tomme skåle fyldes op. Der tages af bordene efter koordinering med toastmasteren (Dan) og sættes i opvaskemaskinen. Der rydes pænt op. Kokkene står for de ting de selv har brugt, men ikke service mm fra salen. Ca. 22:00 Der dækkes op til servering af bryllupskage små tallerkener og kagegafler på langbordet i det lille lokale. Kaffe brygges og der koges vand til te. Sættes ind i kander sammen med kaffekopper, underkopper, teskeer, tebreve, 2 sukkerskåle og et par små kander mælk. Der hældes nødder op i 10-20 mindre skåle (så vidt muligt). Der hældes chokoladeblandinger (blandes godt) op i 10-20 mindre skåle (så vidt muligt). Ca. 22:30 Bryllupskage serveres. Ca. 22:30 – 23:00 – Der gøres klar til dansegulv inde i den store sal. Der skal være 4 runde borde nede i den venste ende (se vedl.) Overskydende borde sættes væk ovre ved nødudgangen. Overskydende blomsterdekorationer sættes i vindueskarmene. Resterende bordpynt pakkes væk i klapkasser. Baren gøres klar til at åbne. Drinkskort sættes på baren. 23:00 – 03:00 Baren og dansegulvet åbner. I bare skal der serveres diverse drikkevarer. Der rydes op efter bryllupskage og sættes i opvaskemaskinen. Der rydes pænt op generelt, hvor der end kunne trænge til det.
  23. Jeg ringede ind til Lucca, det var intet problem. Hun skulle lige se om de havde nogen på lager og ringede kort tid efter tilbage. Jeg skal bare komme forbi med slørret, så får jeg et nyt Pisse fedt! Det er da service der vil noget!