Hej i tråden
Jeg har siddet og hygget mig med at se alle jeres flotte kjoler og lykkelige smil.
Jeg skal giftes på rådhuset i Holland. Bagefter skal vi til en form for velsignelse i svigerforældrenes kirke. Her i Holland er det kun rådhuset der er gældende.
Jeg har aldrig set mig selv i en stor hvid kjole, men jeg er blevet mere og mere lun på idéen efter jeg har set flere store piger i rigtig flotte kjoler. Jeg er en str. 52. Jeg har ikke været ude at kigge på kjoler endnu, men i dag kom der en pakke med tøj som jeg overvejer at købe.
Denne kjole er en af dem og jeg er smaskforelsket. Den er endnu flottere i virkeligheden og har en dyb "saftig" (kan man overhovedet sige det?) farve. http://www.ullapopken.nl/nl/model/cocktailjurk/689955/
Jeg tænker lidt at jeg da vil ud og prøve "rigtige" brudekjoler - det er jo min eneste chance for at komme i et rigtig flot skrud af en kjole. Hvis jeg ikke kan finde noget, tænker jeg at den lilla kjole kunne være en god mulighed.
Hvad synes I?
/Mettsen