Gommen36

Hej Alle 1000 tak for alle jeres besvarelse. Det har været godt for mig at kunne dele mine tanker omkring dette med jer andre herinde. Det har hjulpet en smule på humøret at høre jeres synspunkter og holdninger omkring dette. Jeg vil nok ikke gøre mere ved det ang. min PA. Hvis den kommer, fint nok. Hvis ikke... tja, så må jeg jo acceptere at det ikke var meningen at jeg skulle på PA. Heldigvis, har jeg fået mit livs kærlighed til min kone, så set fra den vinkel, så er jeg over lykkelig. Til alle jer andre. Så vil jeg ønske jer et skønt bryllup når det kommer. Med venlig hilsen Den Gifte Mand

Hej SofAmy Jeg er på en måde glad for at du ligeledes også oplever det som lidt underligt. Men jo, normalt vil et polterabend vel foregå før et evt. Bryllup. Men grundet omstændigheder og så meget andet, så kneb det vist lidt med tiden. Jeg har prøvet at lade en lille hint komme afsted omkring polterabend, men hun sagde dog ret hurtigt at med hensyn til mit polterabend, så skulle jeg selv tage den med min forlover. Her er problemet dog at det vil jeg aldrig gøre. Jeg er ikke sådan en person. Jeg er hverken konfliktsky eller andet, men jeg vil bare ikke gøre det til et problem. Og hvis det så kom frem at jeg var blevet "glemt"... Det tror jeg et eller andet sted ikke jeg har lyst til at vide om det skulle være tilfældet.. Men som tingene lyder, så er der ikke noget i støbeskeen. Tror at jeg må acceptere at sådan ligger landet for mig.

Hej alle For et par måneder siden blev jeg gift med kvinden i mit liv. Og alt omkring vores bryllup var bedre end jeg kunne ha håbet på. Ca. 3 uger op til selve brylluppet røg min kone på polterabend. Og efter hendes egen udsagn så var det vist en dag hun aldrig ville glemme lige så vel som vores bryllup. Men for mit eget vedkomne, så har jeg ikke selv været på et polterabend. Det undre mig selvfølgelig, da min forlover har spurgt ind til hvem jeg gerne ville have med. Og hvad jeg havde af begrænsninger m.m. Vi blev gift i April måned, og vi er ved at sige farvel til August nu, så tankerne om hvorvidt det er blevet glemt har prikket lidt til mig. Jeg føler ikke at jeg kan tillade mig at spørge ind omkring min polterabend, da jeg ikke vil virke anmasende og utålmodig. Men jeg kan også mærke at det påvirker mig at der ikke er sket noget endnu. .. Jeg føler mig glemt. Er der andre der har oplevet noget i denne sammenhæng ? Er det normalt at der kan gå så lang tid ? Eller er det bare mig der er utålmodig ? Mvh Den gifte mand