-
Antal besvarelser
58 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Annewq
-
Farvetema. Eller mangel på samme ;-) Før vi sådan gik rigtig i gang med planlægningen, så kiggede jeg en del rundt herinde på de fantastiske farvetemaer, der findes herinde og andre steder på nettet. Men jeg måtte også sande, at det nok ikke lige var os. Vi synes, at det kan være begrænsende at vælge farver ud, hvis man så ikke kan få de ting, man gerne vil have i de rigtige farver. Selvom det ser SÅ gennemført ud! Så vi valgte, at vores tema skulle være mange farver! Det har gjort det mægtig nemt at finde pynt :-) Derudover passer det rigtig fint til vores lejlighed, som er et stort virvar af farver og materialer. Vi har dog nogle ting, der går igen. Vores hjerter er på rigtig mange ting, og vores lille "logo" med navn og dato også. I løbet af sommerferien er der blevet klippet uendeligt mange hjerter ud. Det er flere hundrede hjerter i forskellige størrelser og farver. Under sådan et afsnit Say yes to the dress, kan man nå en del hjerter :-D Derudover er der blevet malet glas til lys i lange baner. Der er også lukreret navne på en del af dem, så de bruges som bordkort. Palietter er der også blevet plads til :-)
-
Jeg er helt 100 % overbevist om, at vi har ALT for meget, så det er mig, der bliver klogere (eller det gør jeg sikkert ikke :-)) Den åbne reception synes jeg er svær, og så vil jeg rigtig gerne have flere valgmuligheder f.eks. 5 slags cider. Det er bare nemmere og billigere, hvis man kun tager en eller to slags.. Jeg har hørt fra garvede indkøbseksperter, at Fleggaard er dyr. Zurkrone, Priss og fakta er nogle gange billigere.
-
Jo, jeg kender i hvert fald et par tørstige, unge damer Der er faktisk ikke så mange, der drikker meget andet end rødvin, og da en god del af dem skal overnatte, så er der mulighed for, at de får gjort et indhug i lageret :-) Der er også flere, der står på spring for at tage lidt rester med hjem ;-D
-
Ja, det stikker jo altid lidt af.. Jeg brugte weekenden ( mens kæresten var på Island på studietur med sit arbejde.. Hvorfor kommer folkeskolelærere ikke på sådan en studietur??) på at tage et smut til Tyskland efter en lille kasse cider eller to. Indrømmet, jeg er så dårlig til at bedømme mængder, så jeg havde allieret mig med min bedste kollega, som synes, at sådan en 10 timers tur til Tyskland er superfedt. Hun er virkelig god til det med mængder, men hun fik kun lov at komme med, hvis hun lovede ikke at kommentere. Det lykkedes også næsten 😄 Hun har til gengæld fået lov til at sige "Hvad sagde jeg!" Til hun bliver blå i hovedet, når jeg står med 20 flasker vin og 15 kasser sodavand efter brylluppet 👍 Vi havde flere udfordringer i vores beregninger; vi drikker ikke vin, så derfor har vi fået 3 forskellige gæster til at anbefale hver deres vin. Det blev til Silverboom, Twisted og en Ripasso. Når der er 3 forskellige rødvine, må man jo også have lidt flere af hver, så alle kan få, hvis de finder en, de godt kan lide. Den logik har ført til, at vi nu har 50 flasker rødvin til 27 gæster, hvor de 5 slet ikke drikker rødvin.. Derudover har vi en åben reception, hvor vi forventer omkring 70 gæster. Det er lidt svært at beregne, hvad de drikker, og når jeg nu gerne vil have, at der er noget forskelligt at vælge imellem, så er der både 5 slags cider, danskvand, sodavand, slushice og øl. Jeg regnede ud, at vi har handlet for små 10.000 kroner i slik og drikkelse i Tyskland og herhjemme. Puha, vi må håbe, at folk er tørstige 😀
-
Hejsa Vi skal have mad fra Mia Reesen i Kalundborg. Hun laver noget lidt anderledes mad. Prisen for hovedretbuffet kender jeg ikke, men den kan jo tjekkes 😄 Vi har spist en del hos hende, og det har altid været godt. Venlig hilsen Anne
-
Ja, så skal jeg bare have overtalt min kæreste til hul i ørerne! Så kunne vi matche 😃
-
Ringe og smykker I weekenden var vi et smut i det jyske for at besøge min bror og svigerinde. Jeg har en stor forkærlighed for øreringe, så jeg smuttede lige i Pilgrim. Der faldt jeg simpelt hen over de perfekte øreringe! De passer bare så godt til vores ringe. Vi havde faktisk allerede købt nogle hjerteøreringe, da vi var på ferie, men disse måtte jeg eje. Så er det jo kun godt, at de var meget billige ;-) Begge dele er hamret sølv, og jeg synes, de passer så fint sammen. Jeg er ikke så meget til halskæder, så jeg regner med, at det bliver mine eneste smykker på dagen.
-
Vi er også rigtig glade for den, men dengang tænkte man nok bare ikke så meget på det praktiske :-)
-
Kirken Vi har valgt at blive gift i Vor Frue Kirke i Kalundborg også kendt som den femtårnede kirke. Det er en kirke med fordele og ulemper. Den kirke, vi egentlig hører til, har et moderne udtryk (læs:kedelig), så da vi begge har tilknytning til Vor Frue, ville vi gerne giftes der. Det er en rigtig middelalderkirke kun 10 minutter på gåben fra vores hjem. Den har dog en ulempe, nemlig indretningen. Den er formet som et kors, og der er ret få gode pladser, hvor man rent faktisk kan se noget. Der er dog fint plads til vores gæster, men der er nok nogle globryllupsgæster, der ikke kommer til at kunne se helt så meget. Gangen op til alteret er også forholdsvis kort, så jeg skal gå langsomt, hvis jeg ikke skal stå der i løbet af 5 sekunder. Da jeg ikke har kontakt til min far, har jeg spurgt min papfar og lillebror, om de vil føre mig op. Det kan dog ikke lade sig gøre, at de gør det sammen, så jeg har udtænkt, at min papfar tager første del af turen, også bytter han med min bror ved første række. Så er der nemlig et lille stykke endnu op til alteret. Her er lige et par billeder af kirken, og den lidt spøjse indretning :-)
-
Her er vores menu fra Mia Reesen i Kalundborg: Forret på tallerken - Jomfruhummerbisque med jomfruhummerhale og urter Serveret med brød bagt på mel fra Mejnerts Mølle og røget smør Hovedret Buffet - Oksefilet fra Mineslund med svampe-cognacssauce - Kartoffel lag på lag med smør og rosmarin - Svinekam med min bbq og svampesalat - Unghanerulle med grønkål og citron - Rodfrugtsalat med sprøde blade - Salat med jordskokker og perlebyg Dessert på tallerken - Cheescake med havtorn og havtorneis Natmad - Hjemmelavede hotdogsbrød med pølser fra Mineslund med syltede agurker, løg med persille og div dipper Brunch - Sæsonens hjemmelavet marmelade - 3 Danske gårdeoste - Yoghurt med knas - Min varmrøget laks med grønt - Rullepølse og spegepølse med tilbehør - Røræg med spinat og sprød bacon - Kryddert brunchpølser - Frugtspyd - Pandekager med sirup - Kærnemælkshorn med chokolade - Blandet brød bagt på mel fra Mejnerts Mølle og smør Det bliver bare så lækkert!! Der skal jo også lige være plads til lidt snaks til reception og en lille bryllupskage 😀
-
Ja, ham har jeg været heldig med 😊 Vi krydser også fingre for, at præsten er med på den. Vores gæster synes i hvert fald, at det var en sjov, men også udfordrende ide 👍
-
Hejsa Jeg kan godt forstå, at du er fustreret! Især, når det jo var ledigt til at starte med. Men der er ikke en disse at gøre ved det, så nu er det bare at finde en super løsning, så I kan få et fantastisk bryllup! Vi endte med at flytte dato for at få vores lokale ( det viste sig senere, at hende,der havde lejet det på vores oprindelige dato, sprang fra! Der var jeg godt gal, men jeg er blevet super glad for vores nye plan, heldigvis:-)) Jeg kender desværre ikke til så meget i Holbæk, men dt her er i hvert fald det rigtige sted at spørge :-) Rigtig meget held og lykke med hvad i end vælger!
-
Min lækre mand Så har vi fundet tøj til min kommende mand. Vi gik efter noget i blåt eller gråt, men det blå passede bare rigtig fint til kondiskoene :-) Han er selv rigtig meget til slips, men jeg fik lokket en butterfly på ham, og det ser nu lidt sejt ud, så den holder han nok fast i. Det er også lidt fint med nogle farver.
-
Brev til præsten Jeg har hele tiden frygtet samtalen med præsten. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige! Så derfor fandt jeg en løsning, som vores præst forhåbentlig er med på. Vi har sendt en opfordring til alle vores gæster om at skrive til præsten og fortælle om os! Vi åbner ikke brevene, men giver dem samlet til præsten, og så håber vi, at han er med på ideen. Det vil også gøre hans prædiken virkelig spændende for os, da vi jo ikke ved, hvad folk har skrevet ( forhåbentlig noget sødt :-))
-
Svarkort og ønskeseddel Så lavede vi sidde fine svarkort og musikønskeliste. Vi skal have diskobil ud og spille til vores bryllup, og de kan givetvis sagtens selv finde den rigtige musik, men det er lidt sjovt at se, hvad vores gæster har valgt at putte på deres ønskeliste:-) På nuværende tidspunkt mangler vi stadig en del besvarelser, så løsningen med svarkort og frankeret svarkuvert har nok ikke løst det problem helt ;-) Vores ønskeseddel er ultrakort og rigtig kedelig! Vi bor i en lille lejlighed,og vi er bestemt ikke typerne, der samler på mærkevarer. Jeg ville faktisk blive lidt ked af det, hvis jeg fik en Kählervase i gave... Men ja, gavekort er bare kedelige, så vi må se, om nogle af gæsterne er lidt kreative :-)
-
Invitationer Vi har en tradition herhjemme med at lave julekort til venner og familie med rigtig grimme og sjove billeder af os selv. Derfor var der også lidt høje forventninger til vores bryllupsinvitationer. Og vi endte med at være rigtig tilfredse med dem. Vi sendte en hel bunke papir ud til vores 25 gæster: invitationen, brev til præsten, ønskeseddel, svarkort og svarkuvert. Forsiden på invitationen var faktisk den bedste. Her havde vi fundet 2 sjove eller fjollede billeder af alle vores gæster og lavet en collage af dem. Dog vil jeg ikke offentligøre mine venners grimme billeder uden tilladelse herinde, så I må nøjes med indholdet i invitationen og bagsiden :-)
-
Hejsa. Det er også rigtig svært, for som du selv er inde på, så er der fordele og ulemper. For os var overnatning til gæsterne og det personlige vigtigt. Vi har valgt et forsamlingshus lige på den anden side af gaden med 8 dobbeltværelser på 1 sal. Det er perfekt til os. Der er også rengøring med i prisen, så det er jo en fordel. Ulempen er jo, at vi skal stå for alt selv. Eller arrangere det i hvert fald, men den pris vil vi gerne betale for det personlige. Men det ville man måske også sagtens kunne gøre det på et hotel eller lignede. Jeg tror ikke, at jeg har gjort dig meget klogere, men det er i hvert fald vores valg 😊
-
Hej. Sikke nogle seje bordkort. Må man spørge, hvor du har købt dem henne? Venlig hilsen Anne
-
Ja, nu har jeg lovet min kommende mand, at billede af kjolen ikke bliver lagt op før brylluppet, så der går lidt. tid endnu 😃 men den er til gengæld ret traditionel 😊
-
Hej Vi har valgt kondisko begge to. Du kan tjekke min planlægningsråd for billede og årsag. Det er det rigtige for os ( tror vi ;-)) Bare du vælger noget, som du har det godt med :-)
-
Tak alle sammen! Vi synes også selv, at det er en super ide, vi fandt på :-)
-
Custommade Adidassko Så er vores bryllupssko kommet hjem, og vi er vilde med dem! Ideen var egentlig bare, at vi skulle have ganske "almindelige" sko på. Nogle pæne skole til kæresten og nogle fine falde til mig. Min kæreste er nemlig ikke så høj, og jeg kan simpelthen ikke gå i høje sko. Jeg havde faktisk allerede fundet noget fine blondesko, der var perfekte til formålet. På en eller anden måde kom vi dog til at snakke kondisko i stedet. Min kæreste har tidligere designet sko fra Adidas, og de har altid været flotte, så det satte vi os for at gøre til vores bryllup! Så bliver det også lidt sjovt og uformelt. Heldigvis kunne vores nye, korte efternavn lige være på siden ;-) På billedet viser min kæreste sine frem. Mine er helt magen til, bare lidt mindre :-) Så har jeg også klaret det blå, jeg skal have på ;-)
-
Mange tak :-) Nogle -sen navne ville godt kunne virke sammen, men ikke for os i vores tilfælde. Det var godt fundet på at mine veninder ;-) Uhh de navnebeslutninger er sjældent nemme!! Jeg synes dog det er en skøn løsning I har fundet. De to navne lyder rigtig fine sammen og synes også Bang Julin lyder bedre og ser bedre ud end Julin Bang. Fedt at det kunne løse sig på den måde Så er det bare om at vænne sig både til tanken og den nye underskrift Nej, der er faktisk ret svært! Men det er selvfølgelig også en stor del af ens liv, og man bruger det jo ret tit, må man sige ;-) Vi var også helt sikre på rækkefølgen, for det ligger bare bedre i munden..
-
Hejsa Jeg håber bestemt også, at min kjole bliver på hele natten, men jeg må indrømme, at jeg har købt en sød, billig kjole, så hvis jeg er ved at gå ud af mit gode skind over brudekjolen, eller der er noget, der irriterer, så kan jeg skifte. Jeg er normalt heller ikke en kjolepige, så jeg har aldrig haft sådan en rigtig lang kjole på før. Ellers har jeg bare en fin sommerkjole til en anden lejlighed ;-)
-
Hvad skal vi hedde? Min kæreste og jeg har næsten samme efternavn; Christiansen og Christensen. Det har altid skabt lidt forvirring, når vi har rejst sammen, da folk ofte tror, at en af os har skrevete forkert :-) Vi fik også en kommentar fra damen i receptionen på det hotel i Amsterdam, vi sidder på nu. Det førte til en snak om vores kommende bryllup, og det førte til en opgradering til et bedre værelse. Det kan man jo ikke klage over ;-) Vi har haft diskuteret det med efternavnet meget. Vi vil have noget fælles. Vi vil kunne se, at vi er blevet gift. Men ingen af os ville af med navnet, og Christensen-Christiansen var bare fjollet :-D Vores efternavne har vi til fælles med begge vores forældre, men vores mellemnavne kun er til den ene forældre. Det er derfor, de betyder noget. Jeg lagde dilemmaet frem for mine veninder, og de kom faktisk med den løsning, vi har valgt; vi skal begge smide efternavnet og kun bruge vores mellemnavne: Bang Julin. Og jeg må sige, at ideen er blevet bedre og bedre. I forbindelse med invitationerne har vi set det på skrift, og det virker altså bare. Så heldigvis er vi begge blevet glade for vores kompromis :-)