Sofiean

Mange tak :-) Det hjælper at høre, at det godt kan nås på kort tid!

1. kjoleprøvning Jeg har følt mig lidt presset over både hus, job og bryllup på en gang - og især kjolen har stresset mig lidt. Jeg har kunnet læse mig til, at kjolen helst skal være i hus omkring 6 måneder før brylluppet, hvilket pressede mig lidt mere, da vi først fik sat en dato i starten af december (og så var der lige nogle julegaver og fødselsdagsgaver til A der skulle købes + at vi overtog huset 1. december og skulle i gang med den vilde nedrivning). Så jeg kunne ikke rigtig overskue projektet. Que C - min gode veninde, der kan holde kæft. Hun sagde, at hun nok skulle stå for at kontakte kjolebutikker mv., hvis vi bare lige satte os ned en aften og fandt ud af, hvad det var, jeg ville have. Det skulle hun ikke sige to gange, så vi sad et par timer bøjet over en ipad, og fandt omkring 20 mulige kjoler hos 4 forhandlere. Der blev oprettet en doodle til "brudekjoleholdet" bestående af C, min mor og min søster. Der var præcis 4 datoer, hvor vi alle kunne (eller 5, men lørdage i januar kan man ikke få lov at prøve brudekjoler, hvis man først kontakter butikken i slut december), og dem fik C parret med de 4 butikker. Jeg er så taknemmelig over, at hun tog den opgave på sig - da jeg synes det virkede helt uoverskueligt. Men 1. kjoleprøvning var så torsdag eftermiddag hos Lilly. "Det ender altid med en Lilly model", og min konfirmationskjole var da også fra Lilly. Jeg var dog lidt skeptisk omkring det og tænkte, at det var nok ikke lige mig. Vi fik rigtig, rigtig god betjening og fandt op til flere kjoler, der bestemt var muligheder. En klassiker er åbenbart, at man ofte får købt den første kjole, man prøver. Jeg har endnu ikke købt, men favoritten er fortsat blondekjolen, der var den første, jeg prøvede. Men af princip (og fordi jeg helst ikke ville lade mig rive med af stemningen) ville jeg ud og prøve kjoler andre steder, før jeg købte noget. (og der presser jeg nok mig selv en lille smule, da Lilly giver gratis brudesko med, hvis man køber i januar - hvilket ville være rigtig godt i forhold til budgettet) Så derfor... 2. kjoleprøvning I dag var vi så et helt andet sted (vil ikke nævne navnet, da ejeren var ret irriterende, men har ikke lyst til at hænge dem ud). Vi fik fin betjening af hende, der hjalp mig i kjolerne, men ejeren/designeren kom hele tiden ind og havde en mening om, hvad jeg havde på, og jeg kunne da nok forstå, at hun havde fuldkommen ret om den kjole, jeg stod i. Nærmest alle deres kjoler havde alt for meget "bling" i forhold til min smag. "Dem kan man jo pille af" sagde designeren. Ja, det kan man godt, men jeg gider da ikke give flere tusind kroner for en kjole, hvor jeg efterfølgende selv skal pille 2000 perler og palietter af. Ydermere ville hun meget gerne have mig i en A-kjole, da det gjorde gode ting for min talje. Det havde hun bestemt ret i - det gjorde bare også lidt for gode ting ved min barm, hvor jeg synes, at den blev meget voldsom. Så det var ikke en super god oplevelse, men føler mig mere bekræftet i, hvad jeg ikke skal have (og hvorfor jeg godt må købe kjolen hos Lilly).

Datoen: Efter jeg havde sundet mig ovenpå frieriet og fået tilpasset min ring til den rigtige størrelse, var tiden kommet til at vi skulle sætte en dato. Vi er nu nået til slut oktober/start november. Vi ville helst ikke have et vinterbryllup, og jeg har meget travlt på arbejde i månederne marts, april, maj, august og september, så vores muligheder var juni, juli og oktober. Mit umiddelbare bud (uden at jeg vidste såå meget om bryllupsplanlægning - er den første i min vennekreds, der skal giftes (omend en af mine veninder blev friet til i marts 2015, men skal også først giftes til juli)) var, at der var for kort tid til sommeren 2016 til, at vi kunne nå det, så at det nok skulle være i 2017 bryllup. A er dog efterhånden ved at være skruk, så kunne ikke helt overskue at skulle vente til 2017 med at starte med projekt baby. Så 2016 måtte det være, og så måtte vi jo se hvad der kunne lade sig gøre. Jeg havde sagt til A (for mange år siden - og igen og igen), at hvis jeg skulle giftes i kirke, skulle det være i Frederiksborg Slotskirke - men at vi også sagtens kunne blive viet på rådhuset. A kan dog godt lide tanken om kirkebryllup, og da han ikke selv har et forhold til en kirke, så blev det Frederiksborg Slotskirke. Vi havde ikke noget forhold til nogle sommerdatoer - men vi var allerede inviteret til bryllupper på to andre lørdage i juni og juli - samt at en tredje lørdag var booket pga. ferie i forlængelse af det ene bryllup (der afholdes i Italien). Vi havde derfor ikke såå mange datoer at vælge imellem, men kirken var fri på stort set alle datoer, så det afhang af lokale. Efter at have kigget på lokaler læænge (synes jeg) og skiftet mening fra "sted med overnatning" til "sted i nærheden af kirke" til "man skal kunne gå udenfor - men det skal være i Kbh" til "man kan ikke få lokaler i Kbh, hvor man kan gå udenfor, men det skal stadig være Kbh", fandt vi et sted, der heller ikke var så booket, og så satte vi datoen ud fra, at så kunne vi også nå bryllupsrejse, inden jeg fik travlt på arbejde. Vores lokale er et festlokale på Østerbro (kan ikke huske hvad det hedder), men ligger på Nygårdsvej.

Frieriet A og jeg har været sammen i snart 8 år (til maj). Vi har tidligere snakket om bryllup, men A har fastholdt, at han ikke vidste, om han ville giftes. Jeg vidste, at jeg gerne ville giftes - og hvis jeg skulle giftes, skulle det være, inden jeg fik børn. Så det fik jeg til sidst fortalt ham, hvortil han svarede, at så måtte han jo se at tage stilling (jep er zilla og en smule en dum kælling). I oktober var vi i Wien på en lille forlænget weekend. I lufthavnen insisterer han på at gå over i en anden securitykø, end den jeg står i. Jeg tænkte, at det var fjollet, men ham om det. Da vi når Wien, regner det, og jeg begynder at rode i hans håndbagage for at finde taskeparaplyen. Jeg finder så noget skrald og roder derfor videre for at få ryddet op i tasken. Så kommer A springende og siger meget bestemt, at jeg ikke må rode i hans taske, og at vi skal videre. Jeg tænker, at han er mærkelig. Dagen efter tager vi ud til Schönbrunn Schloss, og sidst på eftermiddagen går vi op på en bakke med rigtig god udsigt over slottet. Jeg plaprer løs om alt muligt, og vi ser en kirke i det fjerne, som jeg straks må finde ud af hvad er for en. Jeg bladrer derfor febrilsk i guidebogen, mens A bliver mere og mere utålmodig. Til sidst får han sagt, at jeg skal lægge guidebogen væk. Jeg forstår ikke, hvorfor han er så sur. Så holder han om mig og vi står og nyder udsigten. Han ryster. Han begynder så at snakke om hvor glad han er for mig, og at vi er ved at bygge vores liv sammen og købe hus - og vupti så er han nede på knæ og hiver en ring frem. Jeg bliver fuldkommen paf, da jeg overhovedet ikke havde forventet det (før han begyndte at ryste altså), men får da kastet mig om halsen på ham og sagt ja. Det viser sig, at han har planlagt det for længe siden og købt ringen en måned før - med hjælp fra min veninde, som er virkelig god til at holde kæft. Og derfor skulle jeg være væk fra ham, hvis han blev taget i security og skulle bestemt ikke rode i hans taske

Vores invitationer er heldigvis ret simple (da vi har valgt at alt info skal stå på en hjemmeside i stedet for i invitationen), så regner med at kunne lave 5-10 stykker på en aften. Med 32 invitationer burde det kunne lave sig gøre inden januar er slut - men det må vi se (vores deadlines har det med at blive skubbet, indtil de ikke kan skubbes længere) Og tak selvfølgelig

Vores invitationer er heldigvis ret simple (da vi har valgt at alt info skal stå på en hjemmeside i stedet for i invitationen), så regner med at kunne lave 5-10 stykker på en aften. Med 32 invitationer burde det kunne lave sig gøre inden januar er slut - men det må vi se (vores deadlines har det med at blive skubbet, indtil de ikke kan skubbes længere)