LouisaB

Medlem
  • Antal besvarelser

    39
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    2

Alle besvarelser af LouisaB

  1. Så blev det endelig min tur til at offentliggøre vores bryllupsplaner Vi har gjort det lidt omvendt, så tilbage i efteråret 2016 besluttede vi os for, at vi skulle giftes. Vi valgte en dato og bestilte kirke + feststed til 2018. Vi blev dog enige om, at intet skulle offentlige gøres, før min kæreste Michael havde været nede på knæ. Vi har her til marts været sammen i 5 år, så jeg synes bestemt, at det var på tide, at vi begyndte at snakke bryllup. Derfor blev jeg måske også lidt utålmodig efter et frieri, da vi endelig havde besluttet os. Men jeg måtte sande, at min skat var af den holdning, at man ikke er forlovet i så lang tid, før man gifter sig. Så egentlig havde jeg regnet med, at det ville blive her i foråret/sommeren 2017, men han tog sgu' røven på mig, og friede til mig nytårsaften, midt i den smukke nytårsnat med en stjerneklar og fyrværkerifyldt himmel i en større menneskemængde. Vi havde valgt at tage på et romantisk nytårsophold på hotel bare ham og mig. Så turen var i forvejen super dejlig og hyggelig! Jeg kan sige på begges vegne, at 1. januar 2017 er den bedste 1. januar nogensinde! Så nu er vi forlovet, lidt før planlagt, min skat har accepteret, at vi kommer til at være forlovet lidt tid, og vi kan endelig så småt begynde at planlægge vores store dag - og ikke mindst tale højt om det! For en god ordens skyld får I lige et par detaljer om os: Michael er 35 år og arbejder som kontormus. Louisa er 23 år og læser i øjeblikket en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, som hun er færdig med i januar 2019. Vi mødte hinanden tilbage i 2011 på et diskotek i Horsens. Michael tog kontakt, men jeg ville ikke rigtig snakke med ham, fordi jeg synes, at han var for gammel. På daværende tidspunkt, var jeg 18 og han 30. Jeg endte dog alligevel med at give ham mit telefonnummer, og sige ja til at mødes med ham igen... Og i marts 2012 blev vi kærester, og vi har altså nu snart været sammen i 5 år Hvor kliche det end måtte lyde, så har Michael reddet mig. Jeg er 'syg' af spiseforstyrrelsen anoreksi, og har været det i 12 år. Jeg har altså været syg gennem hele vores forhold. Rent faktisk mødte vi hinanden på et tidspunkt, hvor jeg var meget, meget syg og meget, meget tynd, men han faldt alligevel for mig og hang ved. Og han har bare tacklet det så flot hele vejen igennem! Han har virkelig været en gave for mig. Han er grunden til, at jeg står her i dag. Og måske er det også derfor, at det er så stort for mig, at jeg er forlovet og skal giftes med ham... Nå nok om det! Som sagt har vi allerede planlagt et par ting til vores store dag: Grønt = helt styr på, Orange = næsten styr på Dato: 30.06.18 Tidspunkt for vielse: Kl. 13.00 Kirke: Vor Frelser Kirke i Horsens Præst: Forhåbentlig Leif (Jeg, Louisa, har et ønske om at få Leif, da han kender mig. Da jeg tilbage i sin tid skulle konfirmeres, blev jeg 1 måned før konfirmationen indlagt pga. min spiseforstyrelse, og jeg var derfor nødt til at aflyse min konfirmation med min klasse. Heldigvis var min præst, Leif, så sød at sige, at han gerne ville lave en 'solo-konfirmation' for mig, når jeg var rask nok til det. Så det gjorde han året efter, hvor det så kun var mig som konfirmand, og kun min familie som var i kirken. Derfor har jeg et lidt specielt forhold til Leif, og jeg vil gerne vise ham, hvor langt jeg er kommet, og derfor vil jeg gerne have, hvis han kunne vie os... Håber det giver mening ) Feststed: Bygholm Parkhotel Antal gæster: Omkring 50 Fotograf: Enrique Christensen (https://www.facebook.com/pg/FotografEC/about/?ref=page_internal) Følge bruden op: Louisa's papfar Så som I nok kan se, mangler vi stadigvæk at få styr på en del. Og for at være helt ærlig, er jeg også en lille smule forvirret/stresset over, hvor meget man egentlig skal tage stilling til. Derfor nyder jeg også at følge med i jer andres planlægningstråde, så jeg kan få en ide om, hvad vi skal tænkte over. Så tusind tak fordi I er så detaljeorienteret! En ting som jeg dog har tænkt, at vi skal have lavet nu her er 'Save the Date cards'. Jeg tænker, at vi sender dem ud her i løbet af foråret, mon ikke det er tidsnok? Eller hvad tænker I? Vi har også besluttet at tage på bryllupsmesse her i januar, så vi også kan få nogle ideer til fx musik, kage, tøj osv. Jeg vil naturligvis opdatere tråden, så snart jeg ved mere. Glæder mig til at dele vores planlægning med jer!
  2. Tusind tak! Jeps, det er bare så dejligt! Vi glæder os så meget til det hele
  3. Tusind tak skal du have! Og jeps, det er faktisk ret fedt, synes jeg. Det er sgu ret fedt Og så er det også så fedt at vide, at vi får vores lille pige med. Det betyder meget for os begge!
  4. TUSIND TUSIND TAK Stine!! Vi er også rigtig, rigtig glade - og glæder os helt vildt til det hele. Du kan tro, at jeg nok lige skal give en update på maden til jer! Jeg tror bestemt, at vi får en skøn dag! Både i næste uge - og ikke mindst næste år. Og så er det jo bare monster fedt, at man får lov til at få oplevelsen 2 gange! Det er jeg hvertfald ret høj over
  5. Hej Stine, Tusind tak for din tanke - det er virkelig sødt af dig! Det er dælme også et stykke tid siden, at jeg har skrevet herinde, og der er faktisk sket ret meget siden sidst... I oktober stod jeg nemlig med en positiv graviditets test i hånden, og en termin som blev sat til d. 22 juni... sååååå brylluppet må udskydes lidt Vi har dog besluttet at blive hemmeligt gift i næste uge, torsdag d. 15 marts på vores 6 års dag på rådhuset, og så efterfølgende tage på et lille ophold på Schakenborg Slotskro. Det hele er planlagt, og det bliver bare M og jeg. Dog får folk det at vide efterfølgende, mere hemmeligt er det ikke, men vi vil gerne have den oplevelse for os selv til at starte med. Og så tager vi en kirkelig velsignelse + fest til næste år, nok omkring august, da vi begge gerne vil have den oplevelse også Så der er lavet lidt om på planerne. Men det går helt bestemt også! De planer for det oprindelige bryllup, som vi allerede havde lagt, overfører vi jo bare til næste år i stedet for. Og så får vi jo en sød lille brudePIGE, som vi kan dele oplevelsen med! Så alt godt - og jeg er ved at være helt oven på igen efter min lille stresstur. Endnu en gang tak for tanken!
  6. Uuuuuh, hvor fedt! Det kunne helt sikker godt tænkes. Jeg har et par ideer i ærmet, som jeg vil drøfte med den DJ fra jer, når vi nærmer os!
  7. Eeeeej tusind tak for tippet! Det kunne være lidt fedt at overraske min kommende mand med nogle stormstroopers, så det vil jeg helt sikkert lige undersøge noget mere. Tak! Og også tak for tippet med strømpebåndet - dejligt, at det er muligt at få det lavet her i landet... (jeg har aldrig rigtig været fan, af det der ebay, må jeg jo nok indrømme...) Så endnu engang tusind tak for det tip også!
  8. Ja, det er helt vildt, at der allerede kun er et år!! Tiden flyver jo afsted, så ja, mon ikke du har ret, før vi får set os om, så er dagen der Og tak! Det håber jeg også. En stor del af det hele er jo også forberedelserne, så jeg krydser fingre for, at jeg snart er helt frisk igen!
  9. Hej hej Hold nu op der er sket meget hos jer allesammen, mens jeg har været væk. Hvor er det fedt at se - og ikke mindst fedt at kunne få en masse inspiration! Jeg har desværre måtte trække mig lidt herfra, da jeg i april blev sygemeldt med stress... Men nu er jeg så småt ved at være ovenpå igen, så overskuddet til bryllups-planlægningen er igen højt. I dag er der jo faktisk præcis et år til vores store dag. Det er helt vildt at tænke på! Som tidligere skrevet er der styr på de fleste store ting. Jeg tænker, at næste projekt er at nørde lidt med nogle invitationer. Det bliver nok ikke det helt store fancy gør-det-selv, men der skal da laves en lille smule selv også Vi er også i gang med at lede efter en bil til dagen. Vi vil gerne have en eller anden gammel, tænker vi. Så hvis I kender nogle, som kender nogle, så smid da gerne et navn eller en hjemmeside, så vi også kan få det bestilt. Og så har jeg tænkt, at jeg skal have fat i et Manchester United eller Star Wars strømpebånd, hvis det da er muligt. Kender I til noget? Min kommende mand er kæmpe fan af de to ting... Han truer også med, at der skal stå stormtroppers, når vi kommer ud fra kirken.. Ved ikke helt, hvor meget jeg er med på den ide... Men måske det er meget fedt? Det kan jeg ikke helt beslutte mig for Nå det var en lille update fra mig. Jeg håber, at det hele skrider fremad hos jer alle - og stort tillykke til alle jer som skal giftes i den kommende tid!
  10. Sikke et fint Save the date! Og hold op hvor har I mange spændende ideer til jeres bryllup - jeg glæder mig til at følge med!
  11. Det lyder som en super lækker smagskombi! Glæder mig til at høre, om den faldt i god jord Og fedt at du har fundet et fint kagestativ! Glæder mig til at følge med i projekt lav-selv-bryllupskage God ide med at tage ud og prøve at spise der, hvor I skal have mad fra. Det har vi også snakket om at gøre. Men udfra billedet at dømme, er jeg sikker på, at I ikke bliver skuffet
  12. Hahaha, ja det kender jeg kun alt for godt... Men ej hvor spændende! Det glæder jeg mig til at høre mere om Min forlovede og jeg skal også til New York her til sommer, og der ligger den der kjolebutik jo, som er med i programmet "Say Yes To The Dress". Jeg ved ikke helt, om jeg tør at gå ind og kigge
  13. En lille update... Alle 'save the date' er nu sendt ud. Det er simpelthen så skønt at vide, at der nu er styr på den del! Vi har som sagt også styr på kirke, feststed og fotograf, og lige nu er vi ved at lukke en aftale med Diskobil omkring musik. Det er virkelig dejligt, at alle de store ting er mere eller mindre på plads, så der er mere tid til at gå og hygge med at lave diverse DIY projekter. Jeg er bestemt ikke den kreative type, men med en masse inspiration fra forummet her, har jeg fundet et par ting, som jeg gerne vil lave. Jeg vil b.la. gerne selv lave invitationer, hvilket min forlovede heldigvis også er med på. Så skal der naturligvis også laves bordkort, kirkeprogrammer, takkekort mm. Der kommer helt sikkert mere til! Så der er vist nok at se til! Godt at brylluppet først er næste år, ellers ville jeg da blive stresset... (læs: er allerede ret stresset....) Nå, men jeg har også tænkt på, at jeg gerne vil have lavet sådan en eller anden æske, hvor hver gæst skal skrive en lille hilsen og putte i. Æsken bliver så gemt væk, og så er planen, at vi vil læse hilsnerne et år efter på vores første bryllupsdag. Egentlig havde jeg også tænkt lidt på en gæstebog, men mon ikke man skal vælge en af dem? Bliver det ikke for meget med begge ting? Noget helt andet er, at mine forældre i weekenden tilbød at betale vores bryllupskage. På den betingelse at de BESTEMMER, hvordan den kommer til at se ud... Det er et fantastisk tilbud, og vi vil kunne spare nogle penge. Så vi har naturligvis sagt ja. Men hold hvor er det altså lidt svært for mig. Jeg er kæmpe kontrolfreak, så det at skulle afgive kontrol på sådan en stor dag på en så væsentlig ting, er altså lidt svær. Jeg har dog fået lov til at komme med ønsker, og jeg ved også godt inderst inde, at mine forældre aldrig nogensinde kunne finde på at lave et eller andet mærkeligt. Så det er lidt en udfordring for mig - men bestemt også en god øvelse - og ikke mindst en kæmpe besparelse for os!
  14. Helt i orden! Tusind tak for inputs, jeg kigger lidt videre
  15. Eeeeeej så mange gode ideer! Er slet ikke sikker på, at manden er med på alle de ideer - men så må jeg bare selv i gang! .. Kender du mon til nogle gode hjemmesider/butikker, hvor man kan købe bryllups-relateret-ting?
  16. Ej, tusind tak for inspirationen! Vi havde allerede tænkt et par ting, men slet ikke så mange der. Tusind tak!
  17. Ej, hvor en skøn menu! Den lyder simpelthen så lækker Og hvor er det dejligt for jer, at I bare allerede har styr på så mange ting. Det må være en kæmpe lettelse, tænker jeg. Og hvor er det sejt, at du selv vil give dig i kast med bryllupskagen også! Uh, jeg ville ønske, at jeg selv havde evnerne til sådan noget. Det må være en fed følelse at kunne sige, at man selv har lavet bryllupskagen PS - kjolerne til dine piger er simpelthen så søde!
  18. Tusind tak Stine! Vi har netop i dag afleveret de første kort - og mine forældre blev naturligvis meget overraskede, men også meget, meget glade! Så det var bare dejligt Jeg er også helt vild med det monogram, der er også flere, som har kommenteret på det, og sagt at det er rigtigt fint. Så det skal helt sikkert også indgå i andre ting
  19. SAVE THE DATE! Vi har arbejdet på højtryk siden i søndags på at lave et 'Save the date Card'. Vi har besluttet 'bare' at sende dem ud på et lidt tykt stykke papir for at spare lidt penge, da, vi hellere vil bruge lidt ekstra penge på de rigtige invitationer! Det har taget lidt længere tid at lave end vi lige havde regnet med, men jeg tror, at vi nu er kommet frem til det resultat, som vi gerne vil have. Ingen af os er heller ikke særligt gode venner med programmet publisher, men vi har da fået lavet en fint resultat alligevel! Planen er, at de bliver sendt afsted her i weekenden. Der er ingen, som kender datoen udover os. Vi fortalte den gamle dato (4.8.2018) til mine forældre, så de går stadigvæk rundt i den tro, at det først bliver der... Så vi glæder os lidt til at se deres reaktion, når de får den anden dato
  20. Ej tusind tak! Anede ikke det var simpelthen. TAK!
  21. Stort tillykke med baby! Og sikke en fin hestevogn. Jeg er helt sikker på, at I bliver glade for, at I har valgt holde det, som I har planlagt fra starten af. Jeg glæder mig til at følge med!
  22. Hvor bliver jeg bare ked af at høre det med præsten.. Øv altså! Jeg håber, at I kan finde en anden løsning snarest Glæder mig til at følge med i jeres pynt-projekt. Vi skal godt nok holde det ude på et hotel, men jeg vil meget gerne selv bestemme lidt over pynten alligevel. Desværre er jeg ikke så kreativ anlagt, så det er bare så fedt, at der er så mange herinde, som er
  23. Halløj halløj Der er sket lidt den sidste uges tid. Sidste weekend besluttede vi at rykke vores bryllup frem. Vi kontaktede derfor allerførst vores feststed for at høre, om det kunne lade sig gøre. Dette gjorde vi om lørdagen, som vi skulle på bryllupsmesse om søndagen. Vi havde set, at vores feststed skulle udstille på messen, sp da vi intet havde hørt fra dem, tog vi chancen og kontaktede dem på messen. De var simpelthen så søde og sagde, at hvis vi var 100 % sikker på, at vi ville flytte datoen, ville de gerne gøre det der med det samme. Så vi flyttede den! Efterfølgende gik vi lidt i panik, fordi vi havde jo ikke talt med hverken kirke eller fotograf. Kirken kom der ret hurtigt styr på, men fotografen tog lidt lang tid om svare pga. stort arbejdspres. MEN MEN MEN i går svarede Enrique så endelig - han har ombooket os! Så nu skal vi altså giftes 30 juni 2018 i stedet for!!!! Vi har ikke det store tilhørsforhold til nogle datoer, og egentlig så passede det bare lidt bedre, at vi rykkede det frem til juni. Faktisk gik det også op for mig efterfølgende, at vi så ville have kobberbryllup præcis 12,5 år efter, at Michael friede til mig. Det er da lidt sjovt, at det lige falder sådan sammen med dagene Nå, men det betyder, at jeg har sagt til gemalen, at vi her i februar skal igang med STD card og have dem smidt afsted .. Vi har sagt den gamle dato til mine forældre, som har fået strenge ordre på ikke at sige den videre... Og nu har vi så besluttet, at vi ikke fortæller dem, at vi har flyttet datoen, før de får STD Så indtil videre lader vi dem lige leve i troen om, at brylluppet først er i august. Bryllupsmessen var rigtig fin! Efter den dag glæder man sig næsten endnu mere, hvis det overhovedet er muligt. Jeg er lidt skuffet over, at der slet ikke var noget inspiration til hverken invitationer eller pynt... Jeg er bestemt ikke den kreative type, men jeg vil meget gerne lave i hvert fald invitationerne selv. Men heldigvis er der jo massere af inspiration at finde både her og på nettet generelt Er der forresten nogle, som ved, om jeg kan ændre overskriften på denne tråd, så der kommer til at stå den rigtige dato?
  24. I morgen skal vi på bryllupsmesse i Aarhus. Det glæder vi os begge meget til! Det bliver skønt (forhåbentligt) at få noget inspiration .. Jeg håber, at vi som minimum kan få nogle ideer til tøj, bryllupskage, ringe osv. Og så tænker jeg, at vi efter min eksamenen i næste uge, går i gang med at lave STD - så vi kan få dem ud!
  25. Fedt fedt Jeg har også langt om længe fået overtalt min kommende mand til, at det er en DJ vi vil have. Så nu er det bare med at finde en. Vi har sendt en forespørgsel til jer også