Vores kitchede? invitationer...

[birgitulla 2]

Som baggrund for invitationernes udførelse og tema bør det siges at Michaël og jeg mødtes i Paris (ja han er fransk) og derfor har vi fået den idé at bruge disse nærmest kitchede pariser-souvenir-postkort som billede på invitationerne.

Nu har jeg så siddet og prøvet lidt forskellige variationer ud... Hvad synes I? Er de for kitch?

Tekst og så videre er endnu ikke udtænkt da de først skal sendes ud en gang næste år...

Nu hvor jeg har jeg kan jeg måske benytte lejligheden til at spørge hvor lang tid før I sender invitationerne ud... For helt ærlig så kunne jeg godt tænke mig at sende dem nu

Er det for tidligt at sende dem ud 4 måneder før brylluppet, dvs. i april, taget i betragtning at en betydelig del af gæsterne kommer fra Frankrig, Færøerne og USA?

Glæder mig til at høre hvad I synes

Redigeret November 29, 2004 af birgitulla

[birgitulla 2]

et mere...tættere på

[birgitulla 2]

og igen et andet...

Redigeret November 25, 2004 af birgitulla

[birgitulla 2]

et mere...

[birgitulla 2]

et sidste...

[Guest Oktoberbrud]

´allo, ´allo

Jeg kan godt lide dem!

Min favorit er den med den store polkadottede sløjfe (med det cyklende par)!

Kitch? Ja, men på den fede måde.

Vi sendte vores invitationer ud godt 3 måneder inden brylluppet, lige netop fordi nogle af gædterne kom langt vejs fra og de så har større chancer for at booke rejsen billigt.

Så jeg synes du skal sende dem i god tid.

Hilsen, Oktoberbrud

Redigeret November 25, 2004 af Oktoberbrud

[Guest cirkeline4]

Hej,

Den er sød den med sløjfen

Da vi har familie med fra Spanien og Norge kommer vores ud ca. 4 måneder før.

Mvh Cirkeline

[Guest signe3]

De er for fede!!!

Smadder god ide med det franske og så er det på en sjov måde.

Jeg synes sagtens i kan sende dem ud 4 måneder før. Vi har lige sendt vores ud og vi skal først giftes til marts, men dem der kommer længst væk fra bor nu også "helt" i kbh. (vi bor i Hjørring)

Signe

[HenrietteS 1]

de er bare så flotte.

Vi sendte vores ud 3 måneder før

[Guest FrkMadsen]

Hej Birgitulla

De er helt vildt søde og personlige - og så er det jo lige i øjet med motiverne for jeres romantiske tema.

Bare send dem ud. Husk også, at du kan gøre med traditionerne, som du selv vil - vi tager det bedste af traditionerne og laver om på resten, så det passer til os.

Vi skal holde vores bryllup i Skotland (hvor vi bor) og får mange gæster fra DK. Derfor sendte vi invitationerne ud til de danske gæster allerede i oktober (½ år før), hvilket de har været glade for, da de både skal arrangere fridage/evt ferie, lægge penge til side for fly - ligesom de så har muligheden for at få fat i de lidt billigere flybilletter end at skulle købe SAS i sidste øjeblik. ;)

Held og lykke!

[Guest Frøken Linding]

Dine indbydelser er da bare for seje

Kan bedst lide den med parret foran Eiffeltårnet og sløjfen i siden.

Med hensyn til at sende dem ud, syntes jeg det er helt op til jer, hvad der passer til jeres temperament Vi sender vores ud ca. ½ år før brylluppet og sætter S.U. datoen til 2 måneder før festen skal holdes.

Knus fra Rikke

P.S Ka vi ikke få historien om hvordan i mødtes??? :hearts:

[birgitulla 2]

Tak for jeres dejlige respons! Nu er jeg ikke længere i tvivl om at det skal være denne stil vi vælger til invitationen! Tror jeg vil sende dem ud i februar eller marts!

Jeg har læst et eller andet sted at 60 % af alle par mødtes på job! Det gjorde Michaël og jeg også, blot kan man sige at både jobbet og stedet var lidt anderledes! Vi varn nemlig begge sæsonarbejdere i Disneyland Paris sommeren 1999!

Vi solgte balloner , det vil sige vi gik altså rundt og gik tur med en kæmpe sky af balloner i hele parken hver dag! En dag da han var kommet hen for at smalltalke et par minutter, mens en af de evindelige disnay-parader kørte forbi, gik det op for mig at han måske var godt kærestemateriale... Han var lækker, intelligent, sjov, og ikke at forglemme... fransk!

Sammen med min bofælle besluttede vi at holde en lille hyggelig komsammen og her kunne jeg jo passende invitere Michael for ligesom at møde ham under lidt mindre overgearede forhold (ja jeg synes altså det var mindre flatterende med de ternede kostumer og knaldrøde butterflies og de 30 balloner når man nu skulle lære hinanden bedre at kende...)

Han kom og jeg satte hele flirteri-artelleriet på fuldt blus... Og det var effektivt! Vores første nat sammen sov vi under stjernerne på vores terasse da alle senge var optaget efter festen... Meget romantisk og sindsygt koldt til tords for dynen og...

Næste morgen da han skulle på arbejde fulgte jeg ham til bussen og da vi gik der hånd i hånd en tidlig sommermorgen kunne jeg mærke at et her var helt rigtigt... Vores skridt og det at vi holdt hinanden hånd i hånd føltes på en eller anden fantastisk måde bare helt rigtigt....

Vi sås hver dag og levede af kærlighede og kildevand... meget forelskede... Efter en måned var det meningen jeg skulle rejse hjem til Dk og begynde studier, men det kunne jeg simpelhen ikke gøre... Istedet tog jeg Michael med hjem på en smuttur til Dk og fortalte familien at jeg altså ikke kunne komme hjem nu...

På denne tur besluttede Michael og jeg at flytte sammen når vi kom tilbage til Paris... og det gjorde vi så... Først boede vi på et lille kammer oppe under tagene på 7. sal... Lidt senere fandt vi en lille sød lejlighede vi selv satte i stand sammen... her boede vi i 2 år og så blev min hjemve for stærk og jeg spurgte Michaël om han ville atge med mig til Dk...

Og her har vi så boet i over 3 år...Stadig forelskede og lykkelige :hjerte:

Det var den historie... dejligt at tænke lidt tilbage :hearts: til der hvor det hele startede...

Nu skal vi så giftes og det føles stadig helt rigtigt... Han er min franske prins på den hvide...cykel? :bud:

Fortæller I ikke også nu hvor jeg har??

[birgitulla 2]

Hmmm...

Er der slet ikke nogen der har lyst til at dele deres romantiske møde med den eneste ene???

Kom nu piger jeg vil også høre jeres historie!

[Guest Frøken Linding]

Hmmm...

Er der slet ikke nogen der har lyst til at dele deres romantiske møde med den eneste ene???

Kom nu piger jeg vil også høre jeres historie!

<{POST_SNAPBACK}>

Hej Birgitulla.

Ej, det er sgu da os´ for dårligt at ingen vil dele deres historie med dig...nu ligger jeg ud!

Har gået i gymnasiet med Thomas, men dengang flirtede vi kun med hinanden. 2 år efter studentereksamen møder jeg ham inde i byen (han var i mellemtiden flyttet fra byen). Vi kyssede og havde den mest vidunderlige sommer sammen, indtil han skulle tilbage til universitetet. Jeg tænkte "nå det var så det" (troede ikke vi kunne få et forhold til at køre med knap 300 km mellem os)

Men men men det kunne vi :hearts: De første 3 år pendlede vi mellem Esbjerg og Aalborg hver eller hver anden weekend, indtil han var færdig med første del af sin uddannelse. SKØNT endelig at kunne få lov at bo sammen!!! Efter 1 ½ år sammen i Esbjerg rejste vi ½ år til Paris i forbindelse med Thomas uddannelse...så jeg ved lige som dig, hvor betagende en by det er! Boede i en 15 m2 lejlighed i latinerkvarteret med udsigt til Notre Dame og Pantheon.

Nu bor vi i Aalborg og skal giftes næste år (efter 9 år sammen). Thomas friede til mig da vi blev forlovet - vi dog ikke klar til at sætte en dato dengang. I oktoer sidste år, friede jeg så til ham. Overraskede ham med en overnatning på en Herregård - havde fået en nabo til at køre ham derud, hvor jeg ventede på et værelse med rose, stearinlys, champagne og en vingummi-ring :bud: Da han havde sagt ja og jeg havde tudet færdig ;) tilbragte vi en død romantisk aften på herregården hvor vi fik ekstra service da der ikke var så mange gæster på herregården den dag.

Det var min historie.

Knus fra Rikke

[Guest susanne_79]

Hej

Jeg har godt nok fortalt det før men gør det gladeligt igen

Jacob og jeg mødtes på Roskilde festivalen 97, da mit telt blev oversvømmet kom han ind i min lejr og sagde; uden at have dækket det til igen. Men jeg tog alligevel med til nogle koncerter med ham og dem fra hans lejr. Ved den første koncert, nåede jeg til den konklusion, at han da egenlig var meget sød og at ham ville jeg da gerne score Så jeg prøvede nogle af de små triks, som altid har givet pote, men de hjalp ikke Tilsidst tog jeg så hans arme om mig og holdt dem fast, og nød så resten af koncerten

Vi sad hele natten og snakkede og om formiddagen tog vi til endnu en koncert og "blev væk" fra de andre. Mens vi sad og lyttede til musikken spurgte han så for 3x om mit nr. og endelig fik han det, men jeg regnede ikke med jeg noglesinde ville høre fra ham igen. Men mandag lå der en besked om at Jacob havde ringet, og vi har nu været sammen i 7 år.

KH

Susanne

PS: Jeg glæder mig til at kalde ham min MAND! :hearts:

[skovmuus1 0]

Hejsa

Da jeg så min mand første gang var jeg 19 år og en " vild " tøs , der gik meget i byen og havde det sjovt. Jeg mødte ham på et hotel hvor jeg spiste en frokost sammen med en arbejdskollega og et par af hendes venner. Så kom Jørn forbi og satte sig ved siden af mig og snakkede med mig. wauw jeg var solgt da. Men desværre havde vi begge kæreste på så det kunne ikke blive til noget mellem os. Der gik 3 år hvor jeg imellemtiden havde boet i Oslo 1 år og da jeg kom hjem til DK igen, havde jeg lidt problemer med at finde en lejlighed. Så det endte med jeg flyttede midlertidigt ind på et kælderværelse i huset hvor Jørn tilfældigvis boede og ret hurtigt faldt jeg i snak med Jørn igen.

Han var i mellemtiden blevet single og en inkarneret excentrisk ungkarl efter hans eget udsagn

Vi talte længe sammen og jeg var solgt på ny. Efter 3 dage i huset skulle vi allesammen spise en velkomstmiddag til ære for mig og i den anledning sørgede jeg for at komme til at sidde ved Jørn. Vi endte i byen sammen hvor vi dansede og snakkede. Han prøvede ikke på noget som helst hele aftenen og jeg var bange for at han ikke kunne lide mig. (Jeg er vant til at fyrene hurtigt viser hvad de har i tankerne med mig så han slog fuldstændig benene væk under mig da han slet ikke prøvede på noget som helst. ) Nå men ved midnat sagde han at nu syntes han at det var på tide jeg kom hjem i seng, for jeg var da vist ved at blive i lidt for godt humør og mon ikke jeg trængte til at se dyner. ih jo og så listede vi hjemad. Jørn var pinlig ædru i forhold til mig og jeg skammede mig lidt over at være sådan lakket til. Han tog min hånd og holdt godt fast så jeg ikke trådte forkert når jeg gik. :hjerte: Vel hjemme ved huset svingede han mig pludseligt rundt og holdt mig tæt ind til ham og gav mig simpelthen et kys der fuldstændig fik det til at snurre i kinderne. :hjerte: :hjerte: :hjerte: Lige under gadelygtens skær. *Suk*

Så sagde han meget alvorligt til mig, at jeg stod overfor et valg nu og det var enten ham eller de grønne flasker :drink2: , for han kunne ikke bygge et liv med en pige der drak for meget. Så fulgte ham mig ind i seng og puttede mig under dynen. I min egen seng vel at mærke, han satte sig ved siden af og så snakkede vi om hvilke interesser vi begge havde og hvad vi godt kunne lide at se i tv. Vi kyssede meget indimellem men andet blev det ikke til, for som han sagde, man skal være ædru for at få noget ud af elskov. Jeg sagde til ham at jeg aldrig før havde mødt en fyr der sådan kunne få mig til at føle mig elsket uden at jeg skulle smide tøjet for det. Så sagde han at han aldrig så på det ydre men på sjælen i øjnene og det var det der gjorde ham så glad for mig, men at han jo mente at det var enten ham eller flaskerne. Jeg sagde at det ville jeg godt gå med til og vi blev kærester. http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/iloveyou.gif

Efter ½ år blev vi forlovede, selvom Jørn altid havde sagt at det var der ingen pige der kunne få ham overtalt til. Han skulle hverken, forloves eller giftes eller have børn...... Det fik jeg hurtigt ændret, må man da sige

Nå men efter 8 år stod jeg for at fylde 30 år og jeg havde altid drømt om at skulle giftes inden den dag, så vi blev enige om at vi skulle giftes og da vi ikke havde så mange penge efter vi havde købt hus og ikke meget for at være midtpunkter ved en fest, blev vi gift ved et hemmeligt rådhusbryllup. Vi var os 2 og så borgmesteren og 2 vidner fra rådhuset, til vores bryllup. Det var rigtig hyggeligt og meget romantisk synes jeg. Efterfølgende spiste vi på Jensens Bøfhus og ihh det var vel nok romantisk. Jeg havde bestilt bord og selvsagt ikke lagt skjul på vi var nygifte, lidt vil man jo godt prale og tænk Jer der var sat flag på bordet og en gratis drinks stod klar da vi kom. De havde osse sørget for at vi sad lidt tilbage i restauranten sådan at vi sad meget for os selv. Det var virkelig service da.

Selv nu efter 11 år er jeg lige så forelsket i ham og det er rigtig dejligt. Selvsagt har vi haft vores kriser, men vi har fundet ind til hinanden igen og det er jeg så glad for nu. Især den dag vi fødte vores dødfødte dreng, da fandt vi ud af hvor højt vi elsker hinanden og hver dag betragter vi som en gave at vi er sammen.

Måske en meget lang historie, men jeg synes den er så romantisk at det skulle i have lov til at høre om.

God weekend fra skovmuus1

[Guest angel_undercover]

Altså sikke nogle dejlige historier.

Henrik og jeg har kort og godt mødt hinanden på nettet (dating.dk) jobbar .

Vi har kendt hinanden via nettet (aldrig mødtes i det virkelige liv) i godt et år, hvor vi kun havde snakket sådan lidt overfladisk om vejr og vind, i ved....

Så en dag friede han til mig som en joke fordi jeg ikke ønsker kanel når jeg bliver 25 så skulle jo nå at blive gift inden......(er lige blevet 22 i december )

Meeeen når nu han havde friet så måtte vi jo også hellere mødes og det gjorde vi så.... og så slog det sådan set bare klik :hearts: ..... da vi havde været sammen i ca. en måned så friede han igen til mig og jeg sagde ja http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/iloveyou.gif . Vi har nu været forlovede i snart 3 måneder -dog med en masse problemer fra min side..... (usikkerhed osv.)

Vi skal giftes den 3. September '05 og jeg har ikke længere skyggen af tvivl....

Jeg er SÅ glaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaad

[Guest Lars B]

Jeg er ude for at finde lidt inspiration til vores invitationer, og begynder at læse i det kreative forum, og til sidst ender det hele ud i romantiske historier. Det er da også hyggeligt nok for jer piger :bud:

Er i ikke bange for at jeres mænd kunne finde på at bruge samme forum? I har diverse links og billeder af jeres kjoler og andre påfund. Jeg håber ikke at jeg ser min hustru's kjole før tid. Jeg glæder mig lige så meget som hende, hvilket til tider også kan irritere hende lidt. Som i nok kan forstå er det mig der laver det grafiske (invitationer, bordkort, menukort, mm.), og som mand skal man åbenbart ikke blande sig alt for meget i disse bryllups ting. I har svært ved at forstå hvorfor manden hellere vil se fjernsyn, men hvis man blander sig for meget er det også galt

PS: jeg mødte min hustru på en blind date.

Ja, vi er gift, men kun på Rådhuset, så vi skal "rigtig" giftes den 30. juli 2005.

[Guest angel_undercover]

Jeg er ude for at finde lidt inspiration til vores invitationer, og begynder at læse i det kreative forum, og til sidst ender det hele ud i romantiske historier. Det er da også hyggeligt nok for jer piger  :bud:

Er i ikke bange for at jeres mænd kunne finde på at bruge samme forum? I har diverse links og billeder af jeres kjoler og andre påfund. Jeg håber ikke at jeg ser min hustru's kjole før tid. Jeg glæder mig lige så meget som hende, hvilket til tider også kan irritere hende lidt. Som i nok kan forstå er det mig der laver det grafiske (invitationer, bordkort, menukort, mm.), og som mand skal man åbenbart ikke blande sig alt for meget i disse bryllups ting. I har svært ved at forstå hvorfor manden hellere vil se fjernsyn, men hvis man blander sig for meget er det også galt 

PS:  jeg mødte min hustru på en blind date.

Ja, vi er gift, men kun på Rådhuset, så vi skal "rigtig" giftes den 30. juli 2005.

<{POST_SNAPBACK}>

Nej jeg er bestemt ikke bange for at Henrik lurer med........ for det første så har han slet ikke lyst til at se min kjole før i kirken og for det andet ved han ikke helt hvad han skulle i et forum som dette......

Det er mig der står for alle de kreative ting og han kommer blot med små input..... og så underholder han mig mens jeg sidder og limer og klipper og skærer og limer lidt mere..... den ene aften fik han mig til at grine så meget at jeg fik limet et lille spejl fast til min hånd med en limpistol... GANSKE varmt lim..... og fik endnu et pænt brændemærke efter lim (er nu oppe på 4 pga vores bryllup hihi)

[Pinkyl 3]

Birgitulla

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/super.gif Skønne og RET anderledes invitationer ;) .

Jeg syntes der er SÅ mange utrolig flotte og smukke invitationer , men jeg må nok osse erkende , at jeg er mest til dem folk selv har lavet....de specielle , man IK lige har set før og i den dur.

Du kan roligt sende dem som JERES invitationer og være pavestolt af dem .

Jeg kan dog ikke give dig en favorit , da jeg syntes de alle er fantastiske .

[Guest Dittelitten]

Først og fremmest må jeg sige, at jeg var helt vild med billedet af parret foran Eiffeltårnet, men kunne bedst lide sløjfen med polkaprikkerne. Så jeg ville prøve at kombinere dem.

De er rigtig søde. Romantiske og ganske uformelle.

Nu er jeg jo en gift kone på 5. måned :ryger: , men derfor vil jeg nu alligevel gerne dele vores historie med jer. Den har nemlig ikke altid været så lykkelig og problemfri, som man kunne ønske sig.

I 1998 flyttede jeg fra min fødeø Bornholm heeelt over til Djævleøen, nærmere betegnet Vordingborg. Her skulle jeg gå på seminariet og blive rigtig klog. Jeg var lige fyldt 20 og skulle nu prøve at stå på egne ben for første gang.

Den dag jeg flyttede ind på kollegiet fik jeg kontakt med et par, som tog godt imod mig. De havde en ven, som også var derude den dag, og som skulle flytte ind senere.. Mit første indtryk var: En rigtig Poul Kjøller type. Stort fuldskæg, en smøg i den ene hånd, en øl i den anden, ca. midt i trediverne og spiller garanteret guitar. En rigtig lærertype.

De næste 4½ måned brugte jeg på at lære en masse nye mennesker at kende og lære at bo sammen med disse mennesker. :drink2:

Til den berømte julefrokost havde jeg besluttet mig for at slappe lidt af mht. fyre og koncentrere mig mere om mit studie.

Så var der ham den mærkelig Poul Kjøller-type fra nr. 12. Han udfordrede mig til en body tequila og det skal man ikke gøre med mig. Vi fik tequila og faldt i snak. Det viste sig, at han hverken spillede guitar eller var midt i trediverne. Han var faktisk ret sød. Vi endte med at snakke hele natten og næste dag vidste ALLE at der måtte være sket noget mellem os. Rygterne løb faktisk stærkere end

begivenhederne i de dage.

Dan var ikke parat til at "være kæreste", og vi besluttede at vente juleferien over og se, hvad vi følte for hinanden, når vi kom tilbage.

Efter den juleferie var hang vi bogstavelig talt sammen hele tiden (og for det meste med læberne )

Sommeren 2000 fik vi endelig en kollegielejlighed og flyttede sammen.

Det var bare skønt!

Men træerne vokser jo ikke ind i himlen, og i januar 2002 fik Dan konstateret stærkt fremskredet testikelkræft. Herefter tog tingene fart. Han røg lynhurtigt i behandling, vi fik at vide, at vi aldrig ville kunne få børn sammen, Dan fik en staffylikokinfektion gennem et operationssår og røg i respirator, hvor han i 10 dage svævede mellem liv og død. Jeg læste til afsluttende eksamen, kæmpede med banken og ejendomsmægleren om at vi kunne få lov til at gennemføre handelen af den bolig, vi netop havde sagt ja til at købe. Da de hørte om Dans krisesituation trak de simpelthen følehornene til sig og turde ikke satse på, at jeg kunne sidde i den alene, hvis Dan gik bort. Samtidig nåede jeg at gå til jobsamtale og få et job.

Derfor var der sket en masse ting, mens Dan lå og kæmpede for sit liv.

Da han endelig blev taget ud af respiratoren afsluttede han sin kemobehandling og skulle nu til at genopbygge sin identitet.

Han fik aldrig helt fred og vished om, om han var helt rask, for hver gang han var til kontrol var der altid liige et eller andet, lægerne ville undersøge nærmere.

Han blev mere og mere tavs og indesluttet og til sidst måtte vi se i øjnene, at han var havnet midt i en depression. Den kørte op og ned i to år.

Julen 2003 fortalte vi familien, at vi ville gifte os, men foråret 2004 var Dans depression på sit dybeste punkt, og jeg overvejede seriøst at bakke ud. Jeg kunne ikke klare presset alene mere. Heldigvis vendte lykken. Jeg tog et par dage hos min familie og Dan fandt ud af, at der var noget at leve for. Mig.

Han vik tildelt et legat, som gjorde at vi for første gang i 3 år kunne komme på en rigtig ferie. Vi tog til Paris, og det blev vendepunktet i vores kærlighedsliv. Vi fandt gnisten igen og indså, at selvom vi er vidt forskellige, så har vi så meget sammen og har brug for hinanden, at vi ikke vil undvære hinanden.

Vi blev gift d. 21. august 2004 ved det mest fantastiske bryllup, og det blev også vendepunktet for Dans depression.

Han er i dag helt rask og har masser af mod på livet. Jeg ved, at på trods af forskelligheder og dystre minder, så har jeg fundet manden i mit liv.

Det blev en meget lang historie og til jer, der nåede helt til ´bunden, vil jeg bare sige tak for det. Jeg håber, I ved hvad I har, for tingene kan alt for hurtigt ændre sig.

[birgitulla 2]

Sikke en rørende historie...

Endelig er der nogen der deler deres historier med mig igen...

mere mere mere...