fam.skytte

Grrrrrr

4 indlæg i dette emne

:tosset:

Jeg er så sur og rasende at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre......!!

Derfor skriver jeg herinde, jeg ved der er nogen her der gider og lytte. Måske endda komme med råd..!

Min lillebror på 14år - 15 år til April, er simpelthen ved at drive mig til vanvid.!

- LAAAANG HISTORE:

Min mor og min lillebrors far blev skilt for 5 år siden. Da han var 9 og jeg 18.!

Lige siden har de OVERHOVED ikke kunne snakke sammen, så min lillebror og jeg har været de voksne. Vi har skulle høre på en del og kunne tåle en del.!

Min lillebror boede hos hans far i ca. 2 år inden han valgte at flytte til sin mor.(Han er den hårde opdrager, og hun den eftergivne), så det er let at forstå hvorfor hun blev valgt.!!

Nå, men lige siden har der været kamp mellem dem. Min lillebror har skulle høre en del fra begge sider.

Nu er det så kommet dertil, at han er begyndt at pjække i skolen....!! JEg har haft fat i ham mange gange, og han har endda fået lov til at komme i praktik en uge fra skolen, så han kunne komme på rette køl igen.!! Men intet har hjulpet.

Han går også til skolepsykolog(forståeligt med de forældre).! Og lige meget hjælper.!

JEg kunne blive ved med at skrive om min familie o.s.v.! Men jeg er simpelt hend så fyldt op med alle deres problemer o.s.v. at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

Blande mig??

Lade dem være??

Gå til mydighederne??

Det er ikke mere end 1 måned siden min lillebror ringede og græd, fordi han havde gjort sin mor ked af det og jeg brugte næsten 2 timer på at få ham og min mor på rette køl igen... :)

Jeg er simpelthen ved at være godt træt af det hele...Lige meget hvad jeg gør. Så hjælper INTET...!

Undskyld det lange indlæg. Men jeg havde bare så meget at sige..!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, det lyder også hårdt.

Jeg ved desværre ikke hvad jeg skal råde dig til, men jeg vil sige til dig at du også skal huske at passe på dig selv.

Du har måske påtaget dig rollen som formidler og det kan være enormt svært, at komme væk fra igen. Du må gøre op med dig selv, hvor meget du vil hjælpe, det kan være svært, det ved jeg godt.

:) fra mig, håber det løser sig for dig snart :boohoo:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej ven

Du får lige et stort :):boohoo:

Har du overvejet, at han måske skulle flyttet ind hjem til dig? Min lillesøsters veninde, har faktisk lige været igennem det samme, som din lillebror. Hun flyttede hjem til hendes storebror, og det har virkelig fungeret godt. Hun passer sin skole og er blevet mere positiv. Hun skal så på efterskole næste sommer, og det glæder hun sig virkelig til, for det giver hende muligheden for at finde sig selv, og få hendes forældre lidt på afstand. Hun skal dog stadig se hendes terapeut, for man skal jo ikke rende væk fra problemerne, det gør bare problemet værre.

Det var bare en ide.

Knus Winnie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa!

Tusind tak for de kærlige ord, de har hjulpet mig....!!

Jeg har foreslået det for både min mor, lillebror og hans far at han skulle flytte ind hos mig. Men Min lillebror og mor stegler begge. De har en eller anden form for afhængighed overfor hinanden.

Min lillebror tror jeg siger nej, fordi han ved der kommer andre boller på suppen og min mor fordi hun er bange for at blive mere psykisk nedbrudt, når den yngste flyver fra reden. Så har hun ingen længere....!!

+ Hun mister en del penge, som hun åbenbart har brug for - til hvad ved jeg ikke..!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer