Guest masol

Masols Planlægning

154 indlæg i dette emne

Så vil jeg kaste mig over at fortælle om min historie og bryllupsplanlægning.

Det hele startede../forhistorie

da min kæreste og jeg mødtes for snart 8 år siden på Rhodos! Vi var begge afsted med hver vores venner, og ja - så var det jo kærlighed ved første blik.. næsten da! Vi fortsatte jo ihvertfald med at ses efter vi kom hjem til DK

3 måneder efter flyttede han ind i mit værelse på Christianshavn og siden har vi boet "sammen". Dvs. han er soldat og bor til daglig på Bornholm. Jeg ser ham oftest i weekenderne, men der kan sagtens gå flere uger ind imellem vi ses. Men sådan har det stort set altid været - og jeg synes det er fint og nyder virkelig at være mig selv i vores - nu -dejlige lejlighed ved Søerne i København.

Frieri...

Ja, efter at være blevet "skubbet" til af alt og alle (hi hi) , friede min kæreste endelig den 17. juli 2004 på vores ferie i Frankrig. Vi havde været på ferie med hans familie den første uge i Provence (dejligt stort hus med pool og det hele ) og derefter skulle vi have en uge for os selv. Den første nat havde vi booket os ind på Une Autre Maison i Nyons - se Une Autre Maison - vælg den franske version for at se billeder.... Stedet er et luksus-gourmetsted og bare helt igennem lækkert - et godt sted at tage på Honeymoon!

Om aftenen - til middagen - sad vi i den skønne have - faktisk i vores egen lille have - omkranset af en hæk og blomster - og spiste den lækreste gourmetmiddag. Min kæreste sad og rodede rundt - sagde at hans kreditkort var irriterende i lommen.. Jeg svarer selvfølgelig: så tag dem dog op! (hvor svært kan det være...!!)

Men, det viste sig jo at det var min fine ring, der var "irriterende" (= han var vildt bange for at den pludselig sad og kiggede op af lommen). Jeg havde lige fået Chevre Chaud (gedeost) som predessert, da han friede (hvorfor kunne jeg ikke bare have spist et pebermynteblad, ha ha ha )- selvfølgelig nede på knæ - og jeg sagde jo ja - og var fuldstændig ved siden af mig. Adrenalinkicket ovenpå denne dejlige oplevelse og de 2 flasker champagne vi drak bagefter, gjorde mig "bankelam" og jeg var dårlig hele dagen efter... Det var jo så knap så romantisk...)

Redigeret af masol
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Bryllupsplanlægningen...

Vel hjemme fra Frankrig igen, kom den væmmelige Bridezilla op i mig... Alt skulle planlægges og helst være ordnet på 3 dage.. Men sådan går det jo ikke. Og heldigvis for det. Vi var dog fast besluttet for at vi skulle giftes i Kastelskirken på Kastellet i København.

- Kastelskirken

Og eftersom han er officer, fik vi tilladelse af Kommandanten til at holde vores reception og bryllupsfest på Kastellet i Nordre Magasin - ligger lige ved siden af Kirken.

post-7628-1109783460.jpg

Redigeret af masol
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Efter vielsen skal vi holde reception i en af Kastellets bygninger -

Her kommer lige et billede af bygningerne.

post-7628-1109784569.jpg

Reception og fest...

Vi skal vies kl. 14:00 og holder herefter reception - her har vi inviteret ca. 85 (inkl. de personer, der skal med om aftenen også!).

Vi har tænkt os at servere bryllupskagen til receptionen og den er fra Markus Grigo:-)

Efter receptionen, skal gæsterne ud at sejle på Havnerundfart. Vi har lejet en båd i en time. Vi gerne have den pyntet - men nu må vi se hvad der bliver råd til...

Mens gæsterne sejler, skal vi fotograferes.

Når middagen er spist og brudevalsen danset, går Starpeople/Rasmus Fjelsted på "scenen". Det glæder jeg mig vildt meget til

Og så skal der forhåbentlig være fest hele natten!

Redigeret af masol
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Her kommer det smykke, jeg skal have på - jeg havde ellers valgt ikke at have smykker på, men så kom min kæreste hjem med den uniform han skal have på... og så blev jeg enig med mig selv om, at hvis jeg ikke skulle falde helt til jorden - eller være for enkel, så måtte der et smykke til (og det udgør så samtidigt det blå....)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Er dine billeder for store? De må ikke fylde mere end 70 kb. For at gøre dem mindre, kan du åbne dem i paint, og gå ind og vælge stræk og vrid. Så bliver billedet mindre. ellers send dem til mig, så skal jeg nok ligge dem ind for dig!

:) Cyen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hår og make up...

Åhh, hvad skal man dog vælge!

Jeg bruger ikke make up til daglig - så det bliver en meget naturlig make up, jeg skal have på.

Håret er jeg meget i tvivl om! Har altid løst hår...

Skal det være "løst" eller helt sat op? Jeg har forsøgt at gøre begge dele - men er meget dårlig til det!

Jeg vil gerne både have slør og diadem på.

Bryllupsrejse...

Den 3. maj tager vi til Brasilien.. Vi var meget i tvivl om hvad vi skulle vælge, men var sikre på at det skulle være uden for Europa. Vi fik både tilbud på at tage til Hawaii og Bali - og det så jo også skønt ud - men jeg tror et eller andet sted, vi ville komme til at "kede" os med luksus hele vejen igennem.. Derfor faldt beslutningen på Brasilien.

Vi skal først flyve til Portugal, hvor vi har en overnatning i Lisabon. Herefter går turen over Altlanten til Salvador, hvor vi skal være 3 dage. Vi skal bo på et lille bitte hotel midt i det gamle Salvador. Herefter skal vi flyve til Sao Paolo, hvorfra vi tager til Iguacu, som er et naturområde med vandfald etc. Her skal vi bo i 3 dage på et lille hotel midt i ingenting... Efter det flyver til Rio og kører herfra til Buzios - et strandsted syd for Rio, hvor vi skal bo 4 dage på et mindre hotel på stranden. Og endelig slutter vi af med 3 dage i Rio, hvor vi skal bo på et luksushotel på Copacabana. Vi glæder os vildt meget til at feste og forhåbentlig nyde den fede og anderledes kultur!

Bil

Nu ligger feststedet jo lige ved siden af kirken, så vi skal som sådan ikke bruge transport. Min far kører mig til kirken i hans bil - der er jo ingen, der ser det alligevel . Men når vi skal køre fra festen om natten bliver det i en mørkegrøn MG (med kaleche), som én af vores venner har. Det er en sød og sjov lille bil - og så sparer vi de penge.

Bryllupsnatten

Derhjemme! - Vi bor 5 minutter fra Kastellet og tror vi vil være mest glade for bare at komme hjem.. (jeg har så tænkt mig at ligge rosenblade over hele soveværelset m.v.)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Menu

Maden bliver til receptionen forskellige, små sandwiches og frugt m.v.

Til middagen om aftenen skal vi have:

Forret:

Jomfruhummerbisque med kartoffelpuré og jomfruhummerhaler

Hovedret:

Kalvemørbrad i urtecrepinette, svampe samt rosmarinsky og rosmarinkartofler

Dessert:

Fransk chokoladetrøffelkage med Heibergs vaniljeis og bærcoulis

Natmad:

Fransk/italiensk oste/pølsebord

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer