Guest DD36

Spontanopera

5 indlæg i dette emne

Jeg har med succes medbragt denne bryllupper i stedet for en sang og den har altid gjort lykke og gæsterne er med på den og der skal kun bruges enkelte rekvisitter... Lavede den også til min brors bryllup og alle lå flade af grin og vi har det på video endnu.. Ville næsten ønske nogen ville tage den med til vores bryllup men nu kender jeg den jo.. :)

Se her:

Operaen: Hanne og Peder

Opført ved Hanne og Peder’s Bryllup den 3. juli 2004

Præsentation:

Der er tale om en af Wagners tidligste operaer med en vis ensformighed i musikken. Han har gennemarbejdet et bestemt tema. Det er en såkaldt ekstemporal-opera – for der har ikke været tid til at øve.

Medvirkende:

Fortæller: Jeg er fortæller, jeg styrer operaen

Kong (brudens far): Jeg er så kongen, det kan man se på kronen

Prinsesse Hanne: Jeg er prinsesse. Mit navn det er jo Hanne

Prins Peder Jeg er prins Peder. Jeg elsker højt prinsessen

Prins Christian: Jeg er prins Christian. Jeg elsker hende osse.

Drage (en gæst): Jeg er en drage. Jeg lever ude i skoven (Dragen går ud i ”skoven”)

Musik:

”Tre små soldater, de vendte hjem fra krigen” Skuespillerne synger deres replik og Gentager, hvorefter publikum synger ”nå, da, dada.. og gentager den sidste del af replikken – tilpasset i forhold til skuespilleren:

Fortæller Dorthe:

Se, det var præsentationen og nu sidder kongen og prinsessen alene i slottets store sal. Prinsessen er ved at spise en banan. Så siger hun til kongen:

Prinsesse Hanne: Oh, kære fader, jeg vil så gerne giftes

Fortæller Dorthe: Kongen ser kærligt på hende og siger:

Kongen: Ja, kære datter, prins Christian skal du have.

Fortæller Dorthe: Prinsessen rækker bønfaldende armene frem og siger:

Prinsesse Hanne: Nej, kære fader, jeg elsker jo Prins Peder

Fortæller Dorthe: Men kongen slår afværgende ud med hånden.

Kongen (brudens far): Det går skam ikke, han har jo ingen penge.

Fortæller Dorthe: Da prinsessen hører dette, bliver hun ked af det. Hun kaster sin bananskræl på ”jorden” og iler op ad trappen til sit tårnværelse (op på et bord og stol henne ved vinduet). Hun stiller sig hen og stirrer ud af vinduet.

Da prinsessen er gået, griber kongen telefonen og ringer til Prins Christian.

Kongen (brudens far): Kom kære Christian, min datter skal du have.

Prins Christian: Nu kommer jeg, din datter vil jeg have.

Fortæller Dorthe: Da kongen således har lagt alt til rette, går han ind i tronsalen og sætter sig på sin trone. Men oppe i tårnværelset griber prinsessen telefonen og ringer til Prins Peder.

Prinsesse Hanne: Kom kære Peder og frels mig fra Prins Christian.

Fortæller Dorthe: Lidt senere, da det er blevet nat, men dog med måneskin, så man kan se hvad der sker, kommer prins Peder hen til foden af prinsessens tårn og synger:

Prins Peder: Kære prinsesse, vil du med mig - dig gifte.

Fortæller Dorthe: Her får vi et klart indtryk af Wagners lidt snørklede sprog. I stedet for ”vil du gifte dig med mig” bruger han ”vil du med mig – dig gifte”. Prinsessens hjerte begynder at banke heftigt ved lyden af den elskedes stemme (Lyd: Hjertebanken)

Er der en læge til stede.

Pludselig høres der lyden af hestehove i det fjerne (lyd: samme som hjertebanken) Er der en dyrlæge til stede?

Nu træder prins Christian ind på arenaen. Han får øje på Prins Peder og råber vredt:

OBS OBS OBS Nu skal publikum synge UHA DA DA DA i stedet for.

Prins Christian: Hvad sker der her? Hvad gør du med min kone?

Fortæller Dorthe: Enhver kan se at det trækker op til konflikt. Begge prinserne trækker deres sværd og udbryder – og læg nu mærke til at vi hører operaens første duet:

Prins Christian og Prins Peder: (duet – gerne tostemmigt)

Vogt dig din skurk. Mit sværd det skal du smage.

Fortæller Dorthe: Derefter begynder prinserne at fægte. (lyd metalstøj) Da de imidlertid er ganske jævnbyrdige, kan ingen af dem få ram på den anden. Pludselig glider Prins Peder i den bananskræl som prinsesse Hanne kastede fra sig i første akt. Han falder om på jorden, taber sit sværd og ligger hjælpeløs foran Prins Christian. Denne hæver sit sværd.

Prinsessen som har set det hele fra sit tårnværelse, udstøder et skrig og råber:

Prinsesse Hanne: Oh, hvilken jammer, han hakker ham til plukfisk.

Fortæller Dorthe: I dette spæ-ændende øjeblik, hvor alt synes at gå skævt for de elskende, griber Wagner til at gammelt kneb: Ud fra skoven kommer en frygtelig kineser-drage. Prinsessen udstøder et skrig!!! Publikum ligeså!!!

Dragen brøler:

Dragen: Jeg er en drage. Nu æder jeg Prins Christian.

Fortæller Dorthe: Prins Christian vælter forskrækket om på jorden. Og nu æder dragen ham. Prins Peder rejser sig op. Prinsessen skynder sig ned fra sit tårnværelse – og falder Prins Peder om halsen. De ser ømt på hinanden og bryder ud i kor:

OBS OBS OBS Nu skal publikum synge HIP HIP HURRA i stedet for.

Prinsesse Hanne Kom kære Peder vi gifter os i morgen

Prins Peder Kom kære Hanne vi gifter os i morgen.

Fortæller Dorthe: Mens alt dette var sket, havde kongen fundet ud af at prins Peders økonomiske problemer kunne klares med et lavt forrentet statslån og således endte alt lykkeligt. Prins Peder tager prinsessen i hånden. Kongen kommer frem fra sin tronsal og tager prinsessen i den anden hånd. Prins Christian, som alligevel ikke var blevet helt ædt, tager kongen i hånden. Dragen tager prins Christian i hånden. Alle træder et skridt frem mod publikum og synger.

Alle: Stykket er slut og nu skal alle klappe.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er den skæg!! Den kunne jeg rigtig godt tænke mig at lave til min søsters bryllup :balloon:

Det fedeste ville jo være at se videoen! Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så har jeg lige nogle spørgsmål:

- Hvordan får man publikum med på det? Hvordan synger man 'nåh da da..'?

- Hvilket musikstykke er det?

Totalt fedt indslag!

:) Sally

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvor er den skæg!! Den kunne jeg rigtig godt tænke mig at lave til min søsters bryllup  :balloon:

Det fedeste ville jo være at se videoen! Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så har jeg lige nogle spørgsmål:

- Hvordan får man publikum med på det? Hvordan synger man 'nåh da da..'?

- Hvilket musikstykke er det?

Totalt fedt indslag!

:) Sally

<{POST_SNAPBACK}>

Publikum plejer at være med på det..

det er på melodien.. 3 små soldater - de vendte hjem fra krigen - kender du ikk den ??

også synger man bare nå da da da...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er den skæg!! Den kunne jeg rigtig godt tænke mig at lave til min søsters bryllup  ()()

Det fedeste ville jo være at se videoen! Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så har jeg lige nogle spørgsmål:

- Hvordan får man publikum med på det? Hvordan synger man 'nåh da da..'?

- Hvilket musikstykke er det?

Totalt fedt indslag!

:loveflag: Sally

Publikum plejer at være med på det..

det er på melodien.. 3 små soldater - de vendte hjem fra krigen - kender du ikk den ??

også synger man bare nå da da da...

Det gjorde jeg faktisk ikke, - men det gjorde min kæreste, så han sad og sang for (det bliver den jo klart sjovere af ()() ). Jeg tror, at vi er enige om, at vi vil få nogen til at lave en ketch af en eller anden art, nu når vi har mange venner, der godt kan lide at være i centrum ;)

Tak for tippet, jeg tror at det bliver en succes!

:iloveyou: Sally

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer