Monika & Lars den 24.06.2006 i Taastrup Nykirke

[Muzen© 0]

For filan da en omgang - jeg kan godt forstå at du har det hårdt - jeg har selv haft store familieproblemer inde på livet, så jeg ved hvad du står mit i nu....så jeg vil bare sende dig en masse

[Mtune 1]

Hej Søde...

Har skrevet til dig i den anden tråd du har startet med emnet.. Så vil bare lige sende en masse af dem her:

Knuz Mia

[Metteapril06 1]

Uha...

Sikke noget - hvor ER det godt, du har Lars til at bakke dig op. Jeg håber, du kan finde lidt støtte i din svigerfamilie, nu hvor din egen familie åbenbart ikke, kan mande sig op og opføre sig bare lidt normalt...

Monika, du lyder som en stærk pige - og det er godt, du endelig har fået sagt fra. Jeg håber, det løser lidt op at få det hele skrevet ned...

En masse

Mette

[Guest mus01]

Åhhhhh.... søde Monika!

Vi to har oplevet mange ting der på mange måder ligner hinanden. Og jeg kan fuldt ud genkende de ting du beskriver. Min såkaldte nærmeste familie har også gjort mig ondt gennem årene, så jeg ved lige præcist hvordan du har det!

Jeg har idag valgt familien fra og ser slet ikke mine søskende. Mine forældre ser jeg aller højest en gang om året, vi taler heller ikke sammen pr. telefon.

Det jeg altid har manglet i forhold til min familie har jeg nu fundet i min vennekreds, den kan jeg nemlig selv vælge.

Derfor bliver vores brylllup heller ikke med deltagelse af familien men udelukkende tre vennepar, der har været der og hjulpet os i de svære tider også.

Det var det rigtige for mig, men det er nok langt fra den rigtige løsning for alle.

Du er en stærk og modig pige for du har sagt fra, der er mange der lader andre træde på sig gennem et helt liv uden at have modet og støtten til at sige NEJ.

Jeg har sagt det før, men jeg kan ikke lade være med at sige det igen: Du er en dejlig pige, Monika! Og du fortjener ikke at blive behandlet sådan!

Stort og masser af tanker fra Marianne

[ryberg 1]

Jeg sender en masse

Det må virkelig være hårdt.. men det er deres valg.. Det er jo jer der sidder med sandhenden og mon ikke de opdager at de tager fejl, når han engang igen er utro

Een gang utro - altid utro

Sender igen en masse

Vi ( min side af familien ) har også udelukket et familiemedlem da hun er syg i roen og prøvet at splitte mig og min mand ved at påstå at jeg skulle have været utro og ja jeg kan blive ved og det endte med at få konsekvenser, på trods af at jeg gav hende en ekstra chance... men fik bare dobbelt hævn tilbage.. men det har hun selv valgt..

Så hun eksistere ikke længere i vores hukommelse.. det er bare ærgeligt at det skal være sådan, ik ?

Jeg håber din familie bliver klogere og giver dig og din mand en undskyldning, når de engang kommer til fornuft

Heidi

[Monika_Lars 1]

Tusind tak for alle Jeres indlæg. Hvor er I dog bare søde - det har virkelig hjulpet på mit humør og jeg har det også lidt bedre i dag. Jeg fik en SMS fra min mor i går...

Måske var det en idé at fortælle mig hvordan jeg gør forskel på dig og S. Hver gang jeg har spurgt dig om det, siger du at der ikke er noget. Hvordan skal jeg så vide hvorfor du foragter mig. Selvfølgelig er der forskel, S bor hjemme og du gør ikke. Vi har flere penge at forkæle for. Du får også ting selvom du er voksen og blevet gift. Hvis du tror jeg elsker S højere end dig så tror du fejl. Men hvis du ønsker fred for mig så får du det. Din mor.

Jeg har valgt at jeg ikke vil svare på den, for den viser åbenlyst at hun ikke forstår hvad der er galt! Der har aldrig været problemer på det fysiske - men det psykiske. Desuden har jeg aldrig foragtet min mor, tværdigmod - jeg ved ikke hvor hun har det fra, men jeg får ikke noget ud af at skrive det til hende, for hun har overbevist sig selv om at det gør jeg - hvilket jeg er ked af. Hvis man skal kigge på foragt skulle hun kigge på sin yngste datter, for hun har brugt enhver mulighed for at svine mine forældre til....!

Jeg har besluttet mig for at jeg må gøre et clean break og undlade at svare på hvad de end skriver... De har selv valgt at vi ikke skal have kontakt så det falder fuldstændig til jorden at de begynder at skrive til mig!

Det er bare så forbandet hårdt!

Redigeret August 23, 2006 af Monika_Lars

[Guest Miss U]

Hejsa Monika

-det var det første jeg ville.

Det næste er, at familie kan være en svær ting at danse med.

Jeg har selv en meget meget speciel familie ( men jeg vælger bevidst ikke at ligge det ud på nettet -det vil være for langt og for besværligt) De ønskede bla ikke at deltage i brylluppet.

Det er hårdt at se i øjnene, at familie ikke kan indfri ens forventninger til, hvordan de BURDE være - og så kan valget være at lukke helt af og få fred i sit liv ( med dem man elsker om sig -dem der ønsker en det bedste)

Hilsen

Miss U- Helle

[Monika_Lars 1]

Jeg har nemlig valgt at lukke fuldkommen af overfor dem og fortsætte mit liv - Det er åbenlyst for mig selv og dem som "er på min side" at de ikke forstår det budskab jeg har ville frem med - derfor har jeg opgivet og prøver nu at vænne mig til tanken om at jeg nu er forældre - og søsterløs.

Jeg har forsøgt i flere år at slå fast at jeg er en myndig person (for det første) er flyttet hjemmefra og nu er jeg også gift og jeg har længe haft mine egne holdninger men har ikke rigtig turde ytre dem for jeg har kendt konsekvenserne - til sidst er det bare blevet for meget - jeg har ikke kunne kigge mig selv i spejlet længe for jeg har ikke kunne kende mig selv når jeg har forsøgt at tilpasse mig til min families luner... De vil ikke acceptere mig som jeg er - som den person Lars forelskede sig i - den person har jeg aldrig kunne vise og det har jeg gjort nu og hvad har jeg fundet ud af det!?!

[Guest mus01]

Monika, du spørger om hvad du har fået ud af at træffe den beslutning af du vil være dig selv.....

Det har du fået verdens dejligste og rareste mand ud af!

Det allervigtigste i det, der sker nu er, at du er tro mod dig selv, og ikke prøver at være som de andre mener, at du bør være.

Det sidste vil være at gøre vold på din egen personlighed og vil i den sidste ende kun gøre dig syg!

Tro mig, jeg har været der... rigtigt godt hjulpet af mine forældre, søskende og eks-manden. De fik sparket mig helt derned, hvor jeg aldrig troede at der var en vej op igen.

Jeg er en rigtig "bitch", tatoveret over hele ryggen, kører motorcykel så snart jeg øjner chancen, kan være hård og kontant, drikker mig sk*de stiv og fester, går til rock-koncerter.... kort sagt, alt andet end pæn og nydelig :puke: ....

Og det passer altså ikke ind i min mors verden á la Hyacinth-Fint skal det være....

Jeg har mere end en gang været årsag til at hun gik tudende i seng og ikke stod op før 14 dage efter. Bagefter måtte jeg så indkassere mine søskendes anklager om "se nu hvad du har gjort...". Min eks kørte med på vognen fordi han ikke kunne tåle at jeg ikke var en sød og underdanig husmor, der mindst 10 gange om dage fortalte ham hvor fantastisk han var..... Jeg skulle både passe mit chefjob, bringe/hente børnene, handle ind, lave mad, gøre rent i hele huset ordne vasketøj....og så i øvrigt sprede benene når han havde lyst.

Og til sidst knækkede jeg altså fordi jeg ikke kunne leve op til deres perfektionistiske idealer..... jeg gjorde ikke, som du nu har gjort. Jeg sagde IKKE fra før det var alt alt for sent.

Min kæreste, som dengang "kun" var min bedste ven, hjalp mig op til overfladen igen. Og efter det har vi indset, at der er meget mere end bare venskab mellem os.

Jeg har med hjælp fra ham og en hamrende dygtig psykolog fået lært at sige fra og være mig selv. Det har været SÅ hårdt at komme igennem, men det har været det hele værd.

At jeg sagde farvel til familien på den, har jeg det helt fint med idag - jeg har jo ikke selv valgt dem.

Jeg har i stedet fået opbygget et netværk af dejlige venner, der giver mig det som min familie ikke formåede.

Pyha.... det blev vist en ordentlig omgang..... men søde Monika, det er så vigtigt at du husker dig selv i alt det, der sker nu. Du skal være tro over for den du virkelig er. Det er jo også, som du skriver, den pige Lars forelskede sig i. Og det er ham du skal leve livet med, og ikke dine forældre og søkende.

Masser af store og kærlige hilsner fra Marianne

[Lisbeth67 0]

Hårrejsende læsning - jeg er glad for at du har sagt fra overfor famlien, for det du har været udsat for, er der ingen der kan holde til.

:bask: til "familien" og til dig og Lars.

-Lisbeth

[Monika_Lars 1]

Monika, du spørger om hvad du har fået ud af at træffe den beslutning af du vil være dig selv.....

Det har du fået verdens dejligste og rareste mand ud af!

Det allervigtigste i det, der sker nu er, at du er tro mod dig selv, og ikke prøver at være som de andre mener, at du bør være.

Det sidste vil være at gøre vold på din egen personlighed og vil i den sidste ende kun gøre dig syg!

Tro mig, jeg har været der... rigtigt godt hjulpet af mine forældre, søskende og eks-manden. De fik sparket mig helt derned, hvor jeg aldrig troede at der var en vej op igen.

Jeg er en rigtig "bitch", tatoveret over hele ryggen, kører motorcykel så snart jeg øjner chancen, kan være hård og kontant, drikker mig sk*de stiv og fester, går til rock-koncerter.... kort sagt, alt andet end pæn og nydelig :puke: ....

Og det passer altså ikke ind i min mors verden á la Hyacinth-Fint skal det være....

Jeg har mere end en gang været årsag til at hun gik tudende i seng og ikke stod op før 14 dage efter. Bagefter måtte jeg så indkassere mine søskendes anklager om "se nu hvad du har gjort...". Min eks kørte med på vognen fordi han ikke kunne tåle at jeg ikke var en sød og underdanig husmor, der mindst 10 gange om dage fortalte ham hvor fantastisk han var..... Jeg skulle både passe mit chefjob, bringe/hente børnene, handle ind, lave mad, gøre rent i hele huset ordne vasketøj....og så i øvrigt sprede benene når han havde lyst.

Og til sidst knækkede jeg altså fordi jeg ikke kunne leve op til deres perfektionistiske idealer..... jeg gjorde ikke, som du nu har gjort. Jeg sagde IKKE fra før det var alt alt for sent.

Min kæreste, som dengang "kun" var min bedste ven, hjalp mig op til overfladen igen. Og efter det har vi indset, at der er meget mere end bare venskab mellem os.

Jeg har med hjælp fra ham og en hamrende dygtig psykolog fået lært at sige fra og være mig selv. Det har været SÅ hårdt at komme igennem, men det har været det hele værd.

At jeg sagde farvel til familien på den, har jeg det helt fint med idag - jeg har jo ikke selv valgt dem.

Jeg har i stedet fået opbygget et netværk af dejlige venner, der giver mig det som min familie ikke formåede.

Pyha.... det blev vist en ordentlig omgang..... men søde Monika, det er så vigtigt at du husker dig selv i alt det, der sker nu. Du skal være tro over for den du virkelig er. Det er jo også, som du skriver, den pige Lars forelskede sig i. Og det er ham du skal leve livet med, og ikke dine forældre og søkende.

Masser af store og kærlige hilsner fra Marianne

Hejsa søde Marianne

Det der med at blive bebrejdet kender jeg alt for godt... Jeg fik nedenstående mail fra min søster i søndag da Lars havde hentet min brudekjole...

Hvad fanden ved du om at blive voksen, at voksen er at tage ansvar for ens

handlinger, at kunne sige undskyld og at indrømme når man har taget fejl,

ingen af de tre ting har du nogensinde gjort.

Og heller ikke nu, du vil hellere smadre din familie end at indrømme at du

ikke er uden skyld.

Hvor må det være hårdt at være så fejlfri.

Det her slår mor ihjel det syntes jeg du skal vide men det er du vel lige

glad med

Farvel!

Jeg forstår ikke hvordan et andet famile medlem kan få sig selv til at skrive noget i den stil, det er fuldkommen vanvittigt!

Tusind tak for dine tanker og for dine flotte ord - det hjælper rent faktisk at læse at jeg ikke er så frygtelig en person som min familie gør alt for at gøre mig til...

[Monika_Lars 1]

P.S. Jeg er godt klar over at der måske er nogen som synes at min håndtering af epsioden er forkert (altså at jeg skriver det hele på nettet), at jeg ikke bør skrive hvad min "familie" skriver til mig, men det er nu engang min måde at håndtere min sorg/frustration - ellers går jeg psykisk ned. Idet mindste hænger jeg dem ikke ud ved navn :blushsmiley:

[Monika_Lars 1]

Hårrejsende læsning - jeg er glad for at du har sagt fra overfor famlien, for det du har været udsat for, er der ingen der kan holde til.

:bask: til "familien" og til dig og Lars.

-Lisbeth

Hejsa Lisbeth,

Delvist er jeg også selv ret stolt over mig Men uden at nogen skal have ondt af mig, så føler jeg mig så f****** alene og forladt

[Guest mus01]

Monika, du spørger om hvad du har fået ud af at træffe den beslutning af du vil være dig selv.....

Det har du fået verdens dejligste og rareste mand ud af!

Det allervigtigste i det, der sker nu er, at du er tro mod dig selv, og ikke prøver at være som de andre mener, at du bør være.

Det sidste vil være at gøre vold på din egen personlighed og vil i den sidste ende kun gøre dig syg!

Tro mig, jeg har været der... rigtigt godt hjulpet af mine forældre, søskende og eks-manden. De fik sparket mig helt derned, hvor jeg aldrig troede at der var en vej op igen.

Jeg er en rigtig "bitch", tatoveret over hele ryggen, kører motorcykel så snart jeg øjner chancen, kan være hård og kontant, drikker mig sk*de stiv og fester, går til rock-koncerter.... kort sagt, alt andet end pæn og nydelig :puke: ....

Og det passer altså ikke ind i min mors verden á la Hyacinth-Fint skal det være....

Jeg har mere end en gang været årsag til at hun gik tudende i seng og ikke stod op før 14 dage efter. Bagefter måtte jeg så indkassere mine søskendes anklager om "se nu hvad du har gjort...". Min eks kørte med på vognen fordi han ikke kunne tåle at jeg ikke var en sød og underdanig husmor, der mindst 10 gange om dage fortalte ham hvor fantastisk han var..... Jeg skulle både passe mit chefjob, bringe/hente børnene, handle ind, lave mad, gøre rent i hele huset ordne vasketøj....og så i øvrigt sprede benene når han havde lyst.

Og til sidst knækkede jeg altså fordi jeg ikke kunne leve op til deres perfektionistiske idealer..... jeg gjorde ikke, som du nu har gjort. Jeg sagde IKKE fra før det var alt alt for sent.

Min kæreste, som dengang "kun" var min bedste ven, hjalp mig op til overfladen igen. Og efter det har vi indset, at der er meget mere end bare venskab mellem os.

Jeg har med hjælp fra ham og en hamrende dygtig psykolog fået lært at sige fra og være mig selv. Det har været SÅ hårdt at komme igennem, men det har været det hele værd.

At jeg sagde farvel til familien på den, har jeg det helt fint med idag - jeg har jo ikke selv valgt dem.

Jeg har i stedet fået opbygget et netværk af dejlige venner, der giver mig det som min familie ikke formåede.

Pyha.... det blev vist en ordentlig omgang..... men søde Monika, det er så vigtigt at du husker dig selv i alt det, der sker nu. Du skal være tro over for den du virkelig er. Det er jo også, som du skriver, den pige Lars forelskede sig i. Og det er ham du skal leve livet med, og ikke dine forældre og søkende.

Masser af store og kærlige hilsner fra Marianne

Hejsa søde Marianne

Det der med at blive bebrejdet kender jeg alt for godt... Jeg fik nedenstående mail fra min søster i søndag da Lars havde hentet min brudekjole...

Hvad fanden ved du om at blive voksen, at voksen er at tage ansvar for ens

handlinger, at kunne sige undskyld og at indrømme når man har taget fejl,

ingen af de tre ting har du nogensinde gjort.

Og heller ikke nu, du vil hellere smadre din familie end at indrømme at du

ikke er uden skyld.

Hvor må det være hårdt at være så fejlfri.

Det her slår mor ihjel det syntes jeg du skal vide men det er du vel lige

glad med

Farvel!

Jeg forstår ikke hvordan et andet famile medlem kan få sig selv til at skrive noget i den stil, det er fuldkommen vanvittigt!

Tusind tak for dine tanker og for dine flotte ord - det hjælper rent faktisk at læse at jeg ikke er så frygtelig en person som min familie gør alt for at gøre mig til...

Jeg har da aldrig hørt noget lignende, hvad bilder hun sig ind!!! :bask:

Du må for guds skyld ikke tage noget af det hun skriver til dig, hun er helt ude i hampen.

Hun prøver helt klart at vække din skyldfølelse og få dig "banket" på plads i din gamle rolle, hvor de har overtaget.

DU er en voksen kvinde og DU kan udmærket godt tage ansvar for dine handlinger!

Jeg er sjovt nok heller ikke i tvivl om at du er "mandfolk" nok til at stikke en undskyldning, hvis du har gjort noget forkert!

Ingen af os er fejlfri... og den største fejl vi to har haft ind til nu er nok, at vi har været for gode til bare at bøje nakken og prøve at passe os ind i den kasse andre mener vi skal være i, uden respekt for at vi altså ikke passer der ned i.

En af mine søde kolleger sender ind imellem små citater og guldkorn rundt pr. email, og forleden skrev hun dette:

At indrømme en fejl er at erkende at man er blevet klogere

Så løft hovedet, Monika.... du er blevet klogere, vær tro mod og respekter dig selv!

Du har sagt fra og hvis du føler at det er den rigtige beslutning, så ER det den rigtige beslutning!

Med hensyn til andres holdning til at du skriver om denne sag på nettet, så synes jeg at du skal gøre som du føler er rigtigt.

Ingen af os lever i en perfekt glansbilledeverden og vi har alle mere eller mindre ubehagelige oplevelser med i rygsækken.

Det vigtigste er at man får det ud....

Den psykolog, der hjalp mig ud af mørket, sammenlignede de ubehagelige oplevelser med store kampesten, der blev puttet i den mentale rygsæk vi alle bærer på.

Hvis man bare bliver ved med at putte i og putte i, vil vægten af rygsækken til sidst blive helt uoverkommelig. Hvis vi derimod taler om det, vender vores tanker med andre og reflekterer over vores oplevelser og den lære vi kan drage af dem - ja, så bliver de store kampesten til småsten, som er meget lettere at bære.

Hvis du har det bedst med at bruge dette forum til at vende dine tanker, få respons og reflektere i... jaman så er det da det du skal gøre!

.... og nu fik jeg liret en ordentlig smøre af igen!

Altså, begrænsningens kunst er ikke det jeg er bedst til og som kæresten siger til mig: Hvis du var et møbel, min skat, så var du et sludrechatol

Endnu flere og kærlige hilsner fra sludrechatollet Marianne

[Monika_Lars 1]

Monika, du spørger om hvad du har fået ud af at træffe den beslutning af du vil være dig selv.....

Det har du fået verdens dejligste og rareste mand ud af!

Det allervigtigste i det, der sker nu er, at du er tro mod dig selv, og ikke prøver at være som de andre mener, at du bør være.

Det sidste vil være at gøre vold på din egen personlighed og vil i den sidste ende kun gøre dig syg!

Tro mig, jeg har været der... rigtigt godt hjulpet af mine forældre, søskende og eks-manden. De fik sparket mig helt derned, hvor jeg aldrig troede at der var en vej op igen.

Jeg er en rigtig "bitch", tatoveret over hele ryggen, kører motorcykel så snart jeg øjner chancen, kan være hård og kontant, drikker mig sk*de stiv og fester, går til rock-koncerter.... kort sagt, alt andet end pæn og nydelig :puke: ....

Og det passer altså ikke ind i min mors verden á la Hyacinth-Fint skal det være....

Jeg har mere end en gang været årsag til at hun gik tudende i seng og ikke stod op før 14 dage efter. Bagefter måtte jeg så indkassere mine søskendes anklager om "se nu hvad du har gjort...". Min eks kørte med på vognen fordi han ikke kunne tåle at jeg ikke var en sød og underdanig husmor, der mindst 10 gange om dage fortalte ham hvor fantastisk han var..... Jeg skulle både passe mit chefjob, bringe/hente børnene, handle ind, lave mad, gøre rent i hele huset ordne vasketøj....og så i øvrigt sprede benene når han havde lyst.

Og til sidst knækkede jeg altså fordi jeg ikke kunne leve op til deres perfektionistiske idealer..... jeg gjorde ikke, som du nu har gjort. Jeg sagde IKKE fra før det var alt alt for sent.

Min kæreste, som dengang "kun" var min bedste ven, hjalp mig op til overfladen igen. Og efter det har vi indset, at der er meget mere end bare venskab mellem os.

Jeg har med hjælp fra ham og en hamrende dygtig psykolog fået lært at sige fra og være mig selv. Det har været SÅ hårdt at komme igennem, men det har været det hele værd.

At jeg sagde farvel til familien på den, har jeg det helt fint med idag - jeg har jo ikke selv valgt dem.

Jeg har i stedet fået opbygget et netværk af dejlige venner, der giver mig det som min familie ikke formåede.

Pyha.... det blev vist en ordentlig omgang..... men søde Monika, det er så vigtigt at du husker dig selv i alt det, der sker nu. Du skal være tro over for den du virkelig er. Det er jo også, som du skriver, den pige Lars forelskede sig i. Og det er ham du skal leve livet med, og ikke dine forældre og søkende.

Masser af store og kærlige hilsner fra Marianne

Hejsa søde Marianne

Det der med at blive bebrejdet kender jeg alt for godt... Jeg fik nedenstående mail fra min søster i søndag da Lars havde hentet min brudekjole...

Hvad fanden ved du om at blive voksen, at voksen er at tage ansvar for ens

handlinger, at kunne sige undskyld og at indrømme når man har taget fejl,

ingen af de tre ting har du nogensinde gjort.

Og heller ikke nu, du vil hellere smadre din familie end at indrømme at du

ikke er uden skyld.

Hvor må det være hårdt at være så fejlfri.

Det her slår mor ihjel det syntes jeg du skal vide men det er du vel lige

glad med

Farvel!

Jeg forstår ikke hvordan et andet famile medlem kan få sig selv til at skrive noget i den stil, det er fuldkommen vanvittigt!

Tusind tak for dine tanker og for dine flotte ord - det hjælper rent faktisk at læse at jeg ikke er så frygtelig en person som min familie gør alt for at gøre mig til...

Jeg har da aldrig hørt noget lignende, hvad bilder hun sig ind!!! :bask:

Du må for guds skyld ikke tage noget af det hun skriver til dig, hun er helt ude i hampen.

Hun prøver helt klart at vække din skyldfølelse og få dig "banket" på plads i din gamle rolle, hvor de har overtaget.

DU er en voksen kvinde og DU kan udmærket godt tage ansvar for dine handlinger!

Jeg er sjovt nok heller ikke i tvivl om at du er "mandfolk" nok til at stikke en undskyldning, hvis du har gjort noget forkert!

Ingen af os er fejlfri... og den største fejl vi to har haft ind til nu er nok, at vi har været for gode til bare at bøje nakken og prøve at passe os ind i den kasse andre mener vi skal være i, uden respekt for at vi altså ikke passer der ned i.

En af mine søde kolleger sender ind imellem små citater og guldkorn rundt pr. email, og forleden skrev hun dette:

At indrømme en fejl er at erkende at man er blevet klogere

Så løft hovedet, Monika.... du er blevet klogere, vær tro mod og respekter dig selv!

Du har sagt fra og hvis du føler at det er den rigtige beslutning, så ER det den rigtige beslutning!

Med hensyn til andres holdning til at du skriver om denne sag på nettet, så synes jeg at du skal gøre som du føler er rigtigt.

Ingen af os lever i en perfekt glansbilledeverden og vi har alle mere eller mindre ubehagelige oplevelser med i rygsækken.

Det vigtigste er at man får det ud....

Den psykolog, der hjalp mig ud af mørket, sammenlignede de ubehagelige oplevelser med store kampesten, der blev puttet i den mentale rygsæk vi alle bærer på.

Hvis man bare bliver ved med at putte i og putte i, vil vægten af rygsækken til sidst blive helt uoverkommelig. Hvis vi derimod taler om det, vender vores tanker med andre og reflekterer over vores oplevelser og den lære vi kan drage af dem - ja, så bliver de store kampesten til småsten, som er meget lettere at bære.

Hvis du har det bedst med at bruge dette forum til at vende dine tanker, få respons og reflektere i... jaman så er det da det du skal gøre!

.... og nu fik jeg liret en ordentlig smøre af igen!

Altså, begrænsningens kunst er ikke det jeg er bedst til og som kæresten siger til mig: Hvis du var et møbel, min skat, så var du et sludrechatol

Endnu flere og kærlige hilsner fra sludrechatollet Marianne

Tusind tak din dejlige kvinde - tak for den lange hilsen Det varmer at høre at jeg ikke er helt sindssyg. Det gør mig bare så ondt at høre at du har været noget lignende igennem - det er bare ikke fair - men hvis man kigger på det, er der faktisk mange brugere herinde som har en lignende oplevelse som os og det er lidt skræmmende at læse at så mange familier er splittet... Men det er gladeligt at læse at så mange rejser sig efter sådan en nedtur og bliver stærkere individer.

Jeg er håber at jeg har det på samme måde når jeg kommer lidt længere hen i forløbet og får det hele lidt på afstand - ikke kun for min egen skyld men også for Lars'... Han fortjener heller ikke en kone som græder hver gang der bliver sagt BUH! Men det hjælper på det...

Redigeret August 27, 2006 af Monika_Lars

[Monika_Lars 1]

Som I ved skulle jeg til samtale i torsdags med min teamleder og jeg havde på forhånd bedt om en time for at være på den sikre side...

Samtalen i sig selv gik fint (bortset fra at jeg brød sammen) - min teamleder er heldigvis en meget medfølende person og tilbød med det samme at jeg kunne få et nummer til Falck Healthcare så jeg kunne få hjælp den vej igennem og uden at blinke fik jeg ekstra ordinært lov til at få juleferie. Normalt skal alle medarbejdere komme med deres ønsker inden der bliver delt ud, men jeg fik lov til at bestille juleferie med det samme - hvilket jeg er dybt taknemmelig. Vi skal i sommerhus i en uge.

Jeg ringede til Falck men fik et knap så opløftende svar - de kunne ikke hjælpe mig da mine problemer ikke var arbejdsrelateret. Jeg blev henvist til RødeKors som gerne vil hjælpe mig. Jeg skulle have haft besøg af en rådgiver i dag, men jeg blev stukket af en hveps i går og fik en erlærgisk reaktion så jeg var på skadestuen i går aftes og har stortset ikke sovet i nat - så den aftale er rykket til tirsdag...

[Daisymus 0]

Hej Monika

Du får lige en masse knus herfra. Følger med i din beretning her hver gang der sker noget, men jeg må indrømme, at jeg sidder og bliver sur på din familie og ked af det på dine vegne og så forsvinder mine ord - så jeg ikke ved hvad jeg skal skrive. Men jeg er her skal du vide...

fra Daisy

[Monika_Lars 1]

Hej Monika

Du får lige en masse knus herfra. Følger med i din beretning her hver gang der sker noget, men jeg må indrømme, at jeg sidder og bliver sur på din familie og ked af det på dine vegne og så forsvinder mine ord - så jeg ikke ved hvad jeg skal skrive. Men jeg er her skal du vide...

fra Daisy

Tusind tak søde - sådan har jeg det selv i øjeblikket - jeg fik en mail fra min far i aftes om nogle billeder der var lagt i deres postkasse om hvordan det skal tolkes!!!! Jeg tænkte bare: Hvad snakker du om?!?!?! Vi kender intet til de billeder og aner ikke hvad det drejer sig om! Yderligere synes han at vi skulle til at finde på noget kontruktivt inden det kommer så langt ud af der ikke er nogen vej tilbage - der fik Lars lov til at overtage, for jeg brød totalt sammen! Vi har jo ikke valgt at tage afsked, men derimod min mor og søster - hvilket han fik at vide... Lars skrev også at de havde understreget at vi skulle hente min kjole - hvis ikke det er at tage afsked så ved jeg det ikke! Vi henviste også til at vi havde skrevet at vi ikke ønskede at høre mere fra dem da vi gerne ville videre med vores liv.... Sjovt nok har han ikke svaret endnu!

[Monika_Lars 1]

Fra den 22. december og en uge frem skal vi i sommerhus...Vi har valgt et luksus sommerhus med spa, sauna, solarie osv.... Vi skal slippe under 2.500,00 kr for hele herligheden...

78 m2 træhus beliggende på 1150 m2 naturgrund/have.

Huset er opført i 1994.

36 m2 stue kombineret med køkken med el-komfur, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser (50 L).

3 soverum: (1D)+(2E)+(2E) alkove(1D).

WC, bruser, vaskemaskine, tørretumbler, elvarme, terr.o., grill, spabad, sauna, solarium, brændeovn, telefon, havudsigt, farve-TV, parabol med tyske kanaler, ghettoblaster, video og DVD, barneseng, barnestol, gynge, sandkasse.

Dette dejlige feriehus ligger på en lukket grund beplantet med blomstrende buske og nåle- og løvtræer. Fra terrassen er der mod sydvest udsigt til Storebæltsbroen og om aftenen kan man nyde den smukke solnedgang mod vest. Fra stranden er der gode fiskemuligheder bl.a. efter hornfisk.

Vestsjælland har stort set alt at byde på: spændende historie, alsidigt indkøbsmiljø samt mange attraktioner og seværdigheder. Ved Slagelse finder man Vikingeborgen Trelleborg, i Korsør ligger et velbevaret fæstningsanlæg, Ringsted byder på det spændende eventyrland Fantasy World og i Holme Olstrup i nærheden af Næstved ligger BonBonland.

Redigeret August 27, 2006 af Monika_Lars

[Daisymus 0]

Fra den 22. december og en uge frem skal vi i sommerhus...Vi har valgt et luksus sommerhus med spa, sauna, solarie osv.... Vi skal slippe under 2.500,00 kr for hele herligheden...

78 m2 træhus beliggende på 1150 m2 naturgrund/have.

Huset er opført i 1994.

36 m2 stue kombineret med køkken med el-komfur, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser (50 L).

3 soverum: (1D)+(2E)+(2E) alkove(1D).

WC, bruser, vaskemaskine, tørretumbler, elvarme, terr.o., grill, spabad, sauna, solarium, brændeovn, telefon, havudsigt, farve-TV, parabol med tyske kanaler, ghettoblaster, video og DVD, barneseng, barnestol, gynge, sandkasse.

Dette dejlige feriehus ligger på en lukket grund beplantet med blomstrende buske og nåle- og løvtræer. Fra terrassen er der mod sydvest udsigt til Storebæltsbroen og om aftenen kan man nyde den smukke solnedgang mod vest. Fra stranden er der gode fiskemuligheder bl.a. efter hornfisk.

Vestsjælland har stort set alt at byde på: spændende historie, alsidigt indkøbsmiljø samt mange attraktioner og seværdigheder. Ved Slagelse finder man Vikingeborgen Trelleborg, i Korsør ligger et velbevaret fæstningsanlæg, Ringsted byder på det spændende eventyrland Fantasy World og i Holme Olstrup i nærheden af Næstved ligger BonBonland.

Åhh hvor lyder det bare lækkert, bare det var mig...

God fornøjelse

Daisy

[Monika_Lars 1]

Fra den 22. december og en uge frem skal vi i sommerhus...Vi har valgt et luksus sommerhus med spa, sauna, solarie osv.... Vi skal slippe under 2.500,00 kr for hele herligheden...

78 m2 træhus beliggende på 1150 m2 naturgrund/have.

Huset er opført i 1994.

36 m2 stue kombineret med køkken med el-komfur, mikroovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser (50 L).

3 soverum: (1D)+(2E)+(2E) alkove(1D).

WC, bruser, vaskemaskine, tørretumbler, elvarme, terr.o., grill, spabad, sauna, solarium, brændeovn, telefon, havudsigt, farve-TV, parabol med tyske kanaler, ghettoblaster, video og DVD, barneseng, barnestol, gynge, sandkasse.

Dette dejlige feriehus ligger på en lukket grund beplantet med blomstrende buske og nåle- og løvtræer. Fra terrassen er der mod sydvest udsigt til Storebæltsbroen og om aftenen kan man nyde den smukke solnedgang mod vest. Fra stranden er der gode fiskemuligheder bl.a. efter hornfisk.

Vestsjælland har stort set alt at byde på: spændende historie, alsidigt indkøbsmiljø samt mange attraktioner og seværdigheder. Ved Slagelse finder man Vikingeborgen Trelleborg, i Korsør ligger et velbevaret fæstningsanlæg, Ringsted byder på det spændende eventyrland Fantasy World og i Holme Olstrup i nærheden af Næstved ligger BonBonland.

Åhh hvor lyder det bare lækkert, bare det var mig...

God fornøjelse

Daisy

Vi glæder os også kæmpe meget - vi trænger begge to til at komme væk efter alt det her og vi ved at julen bliver sinddsygt hård for mig så vi tog konsekvensen... Vi har så inviteret min moster + familie med, men det kommer an på hvordan min onkel skal arbejde i julen men vi håber de kommer med...

[Monika_Lars 1]

Lars og jeg bestilte i går vores nye navneskilt... Vi glæder os meget til at modtage det med posten...

[Guest mus01]

Sikke et flot navneskilt!!!!

Det kan jeg godt forstå at I glæder jer til at få hjem.

Og nøjjjjjj hvor det lyder lækkert med juleferien!

Vi er også alene i julen, da ungerne skal være hos deres far i år. Vi har prøvet det nogle gange nu og har opdaget at når vi ikke har ungerne, så vil vi faktisk helst kun være os to alene. Vi nyder at vi har fri, at vi er sammen, det lækre julemåltid (som absolut ikke er traditionelt, når vi kun er os to!) og den specielle stemning der nu engang er den aften. Den bliver bestemt ikke dårligere af at man kun er to, tvært imod. Den bliver anderledes og mere intim på en måde som I godt kan glæde jer til, hvis de gæster I har inviteret ikke har mulighed for at komme alligevel.

Jeg blev meget bekymret da jeg læste om at du røg på skadestuen efter hvepsestikket, er du okay nu?

Jeg kan godt forstå at du føler dig hudløs i øjeblikket og føler at du bryder sammen ved det mindste BØH.... men det er en del af den proces du gennemgår lige nu, og du vil opleve at du bliver stærkere dag for dag.

Du skal nok komme ud på den anden side som et helt menneske....og du er IKKE sindsyg! Det ville være mere unormalt hvis du har helt kold er vist sted over det, der sker for dig i øjeblikket.

Min psykolog sagde til mig på et tidspunkt, hvor jeg synes at at var helt håbløst, at det man ikke dør af, det gør en stærkere.

Dengang synes jeg at det var en forslidt floskel han bare sad der og smed i hovedet på mig. Jeg blev faktisk p*s-hamrende sur på ham.

Men i dag hvor jeg er komme ud på den anden side..... ja, så kan jeg jo se at han havde helt ret.

Mærk efter inden i dig selv hver dag... giv plads til det hvis du en dag er ked af det, og husk også at give plads til glæden. Det kan nemlig ind imellem også være svært når man har en nedtur.

Masser af og kærlige hilsner fra Sludrechatollet, der vist ikke var bedre til at lukke skuffen i dag!

[Zenit 1]

Hej søde, dejlige Monika

Jeg er lidt træt i hovedet, men jeg må lige skrive din en hilsen...

Jeg sender dig 1000-vis af kram og tanker. Du er en dejlig kvinde og lad ikke andre fortælle dig andet.

Du har truffet din beslutning, stå nu ved det, vær stærk - selvom det er hårdt. Det skal nok gå alt sammen.

:

[Monika_Lars 1]

Så er det vist tid for en lille update herfra... Der er sket rigtig meget siden sidst.

Først det positive:

Vores dejlige men støjende marsvin er blevet forældre til 3 vidunderlige unger... De blev født den 1. september og har allerede vundet vores hjerter. Det var vores plan at sælge dem, men det kan vi simpelthen ikke alligvel

Vores ørkenrotter har også været leveringsdygtige af unger. Dette ligger dog længere tilbage - helt til den 12. august, den dag Lars' vidunderlige forlover og hans smukke smukke kæreste blev gift - så nu har vi to positive ting at huske den dag for. Hunnen fødte 4 unger men desværre døde den ene... Dog er de 3 andre fulde af liv og sætter gang i alle omkring dem

Desuden er vi begyndt på vores eget lille projekt - desværre ikke et baby-projekt - det er der ikke overskud til... Vi har besluttet os for at momsregistrere os, så nu er vi snart et lille selvstændigt fotofirma...

Nu til den mere dystre side:

Min familiesituation har ikke ændret sig til det bedre - tværdigmod. Jeg har ikke talt med mine forældre og søster (altså i telefonen) i snart 1 måned og jeg er kommet dertil, efter mange meget ubehagelige og sårende mails, at jeg vil fortsætte mit liv uden dem. Der er kommet så mange sandheder frem at jeg har det bedre uden dem. Jeg har i dag fået en skræmmende sanhed at vide omkring mine forældre som har gjort at jeg for alvor vil videre uden dem - jeg kan dog ikke komme med detaljer da det er for privat og rystende. Jeg startede til psykolog sidste mandag og det er meget grænseoverskridende, men det hjælper... Jeg har fået åbnet op for en masse ting og det giver mig mulighed for at revurdere hele mit liv, hvilket er meget hårdt. Derfor er jeg heller ikke så aktiv herinde eller på MSN - jeg har simpelthen ikke overskudet i øjeblikket - det eneste jeg kan fokusere på er mit nye arbejde og min elskede mand (og vores 13 dyr - 5 marsvin og 8 ørkenrotter)

Jeg syntes dog at jeg liiige ville komme med en lille update.

Redigeret September 11, 2006 af Monika_Lars