Den der tradition..

[mygamst 0]

Hej

Jeg fandt lige en bog hvor der stod lidt om traditioner ved brudens udstyr. Her faldt jeg lige over en lille ting der efter sigende skulle hjælpe os til at få magt over ægtemændene......

En smule salt, pimpernel og dild i skoene - så skulle den være hjemme

"Jeg træder på pimpernel, salt og dilde

Når jeg taler, tier du stille

Har før hørt om traditionen - men ikke dens baggrund

My

[Mølgaard 0]

Den trodition har jeg også hørt,, af min sviermor som også brute den ved hendes bryllup for 10 år siden...

Så regner da også med at jeg vil brude den...

Men kender desvære heller ikke bagrunden for den

[badutski 3]

Baggrunden for denne overtro er nu ganske ligetil...

I middelalderen og helt op til slutningen af renæssancen havde kvinden ingen egenværdi, hvis man kan sige det på den måde... Hun var kun noget i kraft af sin far som bestemte mens hun boede hjemme og dernæst i kraft af sin mand, som hun flyttede ind hos umiddelbart efter vielsen.

I begge tilfælde er det altså manden der er familiens overhoved, og den der officielt bestemmer, og derfor var det nødvendigt for kvinder at tro at de også havde noget at skulle have sagt og at de kunne gøre en aktiv gerning for at hjælpe sig selv til en magt de ellers ikke normalt havde.

På den måde kom overtroen til....at det så er lige netop de tre ting der bliver de aktive ingredienser i overtroen er jo også ret snedigt, da det var ting som kun jvinderne brugte og "havde adgang til", da det var krydderurter som kom fra urtehaven, blev opbevaret i spisekammeret og brugt i køkkenet af kvinden - de eneste tre steder hun regerede enevældigt.

(rent faktisk var kvinden i huset den ENESTE som havde nøgle til spisekammeret, som altid var aflåst, så tyendet ikke hjalp sig selv til pølsen... - hvis nogle af jer kan huske jeres barndoms Emil fra Lønneberg, så var spisekammeret også aflåst da Emil klatrede over brændenælderne!!)

Håber det afklarede baggrunden for den hyggelige lille kvindetradition..hehe

Og ja, jeg tror også jeg il inkorporere den på vores store dag