Hvor er det svært ....

[Librian 3]

Er det bare mig eller synes I andre også at det et Hamerende svært ikke at fortælle sin kæreste om kjolen??

Jeg ville så gerne fortælle og beskrive Jeg skal passe på at jeg ikke lige pludselig får sagt noget om perlerne eller skørtet

Uh, jeg kan ikke vente til han ser kjolen.

[Downfall 1]

He heh - det kan jeg godt forstille mig!!! Så er det jo godt du kan "læsse af" herinde i stedet ;)

:frizz2:

Birgit

[Guest W2B]

Åhh - jeg har det på samme måde.

Det er møg-svært at holde tæt - specielt fordi man selv er så begejstret :wee:

- men for mit vedkommende også fordi jeg gerne ville høre hans mening om den.

Glæder mig til han ser den...af flere årsager,

/W2B * som heller ikke må se hans "outfit" til bryllupsdagen - så er der en overraskelse for os begge!

[jazzmine 0]

Det er en af de faa gode ting ved at kun have en maaned til vaelge kjolen, og Matt ikke kommer til DK foer end en uge foer brylluppet, jeg skal kun holde mund i en uge. Men ellers ville det ogsaa vaere meget svaert for mig.

Louise

[Guest Tikkitiks]

Åhhh jeg kan huske da vi var ude at finde vores tøj. Det forgik for os begge hos Kennedys ved Assentoft. Mikkel var i kælderen og jeg ovenpå. Da jeg så stod der i hele skruddet og følte mig SÅ smuk havde jeg bare den største lyst til at kalde på ham - jeg kunne jo høre ham snakke nedenunder...

Heldigvis besindede jeg mig dog - og det fortrød jeg selvfølgelig ikke :hearts:

Tina

[Guest TinaJensen]

Uh ha jeg kan kun give dig hundrede procent ret.

Desværre er jeg et par gange kommet til at sige lidt. Så som at kjolen ikke er krid-hvid, men elfenben(jeg skulle sige fra ekspedienten i butikken til John at hans skjorte ikke måtte være krid-hvid men off-white), og jeg tror også han ved at der er en eller anden form for broderi.

Og han ved nok også at det er en hel kjole

(men det er kun fordi han selv har sagt at han forstillede sig en hel kjole og ikke en 2 delt, og det ved han nok at jeg så er gået efter, men jeg har ikke sagt noget)

Det er desværre for sent at lave om på nu. Det er ikke noget jeg bevidst har gjort, for at fortælle om kjolen, men noget jeg kom til ifm. ovennævnte. Hvor dum kan man være!!

Nå men der er god tid til så han glemmer det nok lidt igen.

Jeg gør så det, at jeg alligevel ikke lader ham se skoene, så har han ikke set farven.(og tænk nu hvis han ikke kan lide den, kjolen er jo købt).

Vi havde ellers aftalt at det var ok at han så skoene, således at jeg kunne gå dem til derhjemme. Det må jeg så gøre når han ikke er hjemme.

[Tina79 0]

Det er sværeste jeg har prøvet med at holde mund.

Jeg kiggede og købte først min kjole sent, netop fordi jeg har så svært ved at holde hemmeligheder for min mand.

( køber også altid hans julegaver i sidste øjeblik, ellers får jeg givet ham den inden jul)

Men men men, det er alle hemmelighederne værd, når i så ser hinanden for første gang.

Vi havde set hinandens sko, og øvet brudevals i dem, det var det hele.

Tina

[EilaL 2]

Jeg ved hvad i mener - men jeg har fra starten fortælt ham at kjolen er lyserød med rullekrave, en tyllskørt og en stor sløfe på røven og den sammen beskrivelse giver min brudepige som har set kjolen og jeg videre hvis gealen eller andre spørger. Er allerede så indspillet af det - at jeg sikker bliver skuffet når jeg får min kjole på :baa:

Men Peter er også stoppet at spørge efter jeg har kun sagt det igen og igen - og vist ham billeder af lyserød barbi tylkjoler og sagt det ligner min.

Så jeg synes det er ikke så svært længere.

Sandra

[Guest søs74]

Jeg har faktisk været glad for (kan man virkelig være det? ), at Allan er ude og sejle indtil d.30.10.05.

For vi "snakker" jo primært kun via mail, og så er det jo noget nemmere ikke at fortælle noget. Men han har da frittet efter, hvordan den ser ud. Men det må han vente med. Han snakker også noget om, at han ikke vil lade mig se tøjet før på den store dag, og det er helt i orden med mig, da han har en god smag. Han har så foreslået, at jeg lægger et billede af mig i en lukket konvolut, den vil han tage med ud, og så kan ekspedienterne se, hvilke farver, der absolut ikke vil kunne gå sammen med kjolen. Men tør jeg stole på ham??

Redigeret October 7, 2005 af søs74

[karinadahl 0]

Uha uha....det kribler også i min mund.....men jeg GØR det altså ikke....

Jeg havde faktisk også tænkt mig at han ikke skulle se skoene, men der er måske en meget god idé at øve brudevals i dem.....det havde jeg ikke lige tænkt på..

Men der sker vel heller ikke noget ved at ser skoene, dem kan han jo ikke se under kjolen alligevel.

Hvad syntes I, skal jeg vise ham dem???

[Guest]

Kender godt følelsen, hvor ville det være dejligt at fortælle hem det, at fortælle om smykkerne, undertøjet og ja..

Jeg prøver at bilde ham ind at jeg skal have en buksedragt på.. ha ha, det tror han selvfølgelig ikke på!

Men jeg glæder mig til at han får den at se, helt bestem!

/Nuller

[Guest stineka]

Åhh - jeg har det på samme måde.

Det er møg-svært at holde tæt - specielt fordi man selv er så begejstret  :wee: 

- men for mit vedkommende også fordi jeg gerne ville høre hans mening om den. 

Glæder mig til han ser den...af flere årsager, 

/W2B * som heller ikke må se hans "outfit" til bryllupsdagen - så er der en overraskelse for os begge!

<{POST_SNAPBACK}>

Det er sværeste jeg har prøvet med at holde mund.

Jeg kiggede og købte først min kjole sent, netop fordi jeg har så svært ved at holde hemmeligheder for min mand.

( køber også altid hans julegaver i sidste øjeblik, ellers får jeg givet ham den inden jul)

<{POST_SNAPBACK}>

jeg kunne ikke være mere enig i ovenstående

Stine - der gav kæresten hans fødselsdagsgave i sidste uge trods det at han fylder år i november, men kunne ikke vente, så nu skal der købes en mere

[Guest Madsgaard]

Uha uha....det kribler også i min mund.....men jeg GØR det altså ikke....

Jeg havde faktisk også tænkt mig at han ikke skulle se skoene, men der er måske en meget god idé at øve brudevals i dem.....det havde jeg ikke lige tænkt på..

Men der sker vel heller ikke noget ved at ser skoene, dem kan han jo ikke se under kjolen alligevel.

Hvad syntes I, skal jeg vise ham dem???

<{POST_SNAPBACK}>

Altså Otto har set mine sko... men det er også svært at få dem gået til uden han ser dem når nu man bor sammen....!

[Guest Lucas mor]

Jeg synes også det er svært. Har lige købt min på lagersalg i Lilly i fredags og jeg har da også vildt lyst til at fortælle om den og vise ham den. Men jeg holder ud og glæder mig bare til at han ser mig i den i kirken på den store dag.

[Guest sommerbarn]

Jeg har kun fortalt, at den ikke er hvid.

Resten holder jeg min k... med, da de kjoler han har set og finder grimme, godt kan minde en smule om min.....

Det bliver en overraskelse af de store for ham.

sådan ser han forhåbenligt ud når han ser mig i den.

[Guest Snøfte]

Tja, jo, jeg kan godt følge dig - men jeg valgte at gøre det helt anderledes.

Jeg viste min mand billedet fra da jeg var ude og prøve. Han så den, og sagde at han synes den var flot. Og så kunne jeg få mig selv til at købe den. Og ikke før. Det var vigtig for mig, at have hans accept.

Jeg læser mig til, at I alle vil lade det være en overraskelse for jeres mænd, og det er som sådan også forståeligt nok. Jeg vil blot fortælle at det stadig kan blive meget romantisk, selvom man har set hinandens tøj (jeg var med ude og købe hans).

Det man udstråler på dagen, når man træder ind i kirken - det er virkelig unikt.

Med make up, håret sat, brudebuket og den flotte kjole.

Selvom min mand havde set kjolen før dagen, så var han faktisk stor-tudende, da jeg endelig langt om længe kom op til ham ved alteret. (Og det var før Mary og Frederiks bryllup - så det var ikke der, han havde lært det)

Han var så rørt og overvældet af øjeblikket, at det var uden betydning, om han havde hørt eller set noget af kjolen.

Ann

[Guest Thessie]

Både ja og nej... han vil ikke høre om den... så her er det mig der sådan spørger ind til om han ikke snart er nysgerrig... men nej jeg kan heller ikke vente til på lørdag!!! til han ser den..

[Guest la Cour]

Åhhh jeg har også store problemer med ikke at sige noget... Men siger kun den ikke bliver helt hvid... resten af tilbehøret må han gerne se, sko og tasker er købt og det har han set.. men kjolen kommer hjem til mine forældre så han ikke er i nærheden af den.. men eftersom jeg lige har fundet de to kjoler jeg vil vælge mellem og bare er så begejstret og lykkelig er det svært ikke at dele det med ham. Og han er bare nysgerrig, det gør det jo ikke bedre!!!!

[charlotteS 0]

Jeg prøvede kjoler i går, og i dag er jeg helt syg efter at fortælle min mand (vi er borgerligt viet i år og holder kirkebryllup næste år) hvor flotte kjolerne er! Jeg er faldet for to ret forskellige kjoler og har vildt lyst til at lade ham se valgmulighederne. Men jeg gør det ikke.... i øvrigt er han ikke specielt entusiastisk hvad tøjet angår :sleepy:

Redigeret November 2, 2005 af charlotteS

[pernille25 0]

Jeg synes det var sværest de første uger efter jeg havde købt kjolen, men nu hvor det er 6 måneder siden jeg købte den, synes jeg ikke det er svært...

Men jeg glæder mig godt nok til at prøve den igen, så jeg kan få den wauw følelse som jeg havde dengang....Synes slet ikke jeg kan genkalde den følelse når jeg kigger på billederne..

Pernille

[Guest nuserk]

det er aboslut ikke kun dig .. det er bare ihhhhiiihhh ååhhhh så svært at tie stille, jeg tror ikke jeg har afsløret noget endnu men jeg skal også kæmpe for det, han vil ikke vide hvordan den ser ud men spørg til ting som hvor er den købr henne?? hvad kostede den ?? osv osv men det har han ikek fået af vide han må vente må han

[Guest TinaJensen]

Jeg synes det var sværest de første uger efter jeg havde købt kjolen, men nu hvor det er 6 måneder siden jeg købte den, synes jeg ikke det er svært...

Men jeg glæder mig godt nok til at prøve den igen, så jeg kan få den wauw følelse som jeg havde dengang....Synes slet ikke jeg kan genkalde den følelse når jeg kigger på billederne..

Pernille 

<{POST_SNAPBACK}>

Dette kan jeg helt tilslutte mig. Jeg kom de første dag til at sige farven på kjolen(den er elfenben) fordi han ikke måtte vælge en krid-hvid skjorte.

Men nu syntes jeg ikke det er så svært mere...

Nu glæder jeg mig bare til at få "overstået" kirken, så jeg kan få af se om han bliver skuffet eller hvad han nu gør!!

Jeg glæder mig også afsindigt til at få kjolen på igen. Den hænger hjemme hos mine forældre indtil brylluppet om lidt over 8 mdr. Jeg har aftalt med mig selv at jeg ikke vil prøve kjolen før den skal ind og tilpasses!

Jeg kan nemlig heller ikke helt finde den wauw følelse når jeg kigger på billederne.

[Guest TinaJensen]

det er aboslut ikke kun dig .. det er bare ihhhhiiihhh ååhhhh så svært at tie stille, jeg tror ikke jeg har afsløret noget endnu men jeg skal også kæmpe for det, han vil ikke vide hvordan den ser ud men spørg til ting som hvor er den købr henne?? hvad kostede den ?? osv osv men det har han ikek fået af vide han må vente må han 

<{POST_SNAPBACK}>

Da pengene er taget fra en fælles opsparing ved min tilkommende godt hvad kjolen koster, og han ved også hvor den er købt.

Men jeg er nu ikke nervøs for om han vil prøve at finde et billede af den, for jeg ved at han IKKE ønsker at se kjolen før dagen!!

[Guest Gitte-Majbrud]

Kristian ved godt at den ikke er kridhvid og at den ikke er den klasiske stoooore kjole. Det var vigtigt for mig at høre ham til om han forventede at jeg kom i kæmpe-kjole. Han syntes heldigvis at jeg skulle komme i noget jeg ville føle mig lækker i. Når vi har siddet og set fjernsyn og han har set en slinky cremefarvet sag på én af stjernerne har han nogengange sagt: 'Den kunne da være meget fed som brudekjole', så jeg tror han vil synes om min.

[Librian 3]

Rune ved stadig ikke noget om kjolen, men det er også blevet nemmere ikke at fortælle om den. Men jeg ville da stadig gerne nu og da vise ham et billede af den