Skulle man pakke sydfrugterne?

[Guest Gitte-Majbrud]

I foråret måtte jeg undvære min skønne kæreste i 4 måneder mens han var i Indien at arbejde for sit firma. Han kom hjem 1. juli og friede kort tid efter.

Nu kom han så lige hjem i går, og fortalte, at de gerne vil have ham afsted igen. Denne gang minimum for 6 måneder. Han havde sagt at det kun kunne komme på tale hvis de samtidig kunne tilbyde mig noget arbejde dernede, så jeg kunne komme med.

Tjaaa, så han ville lige høre, om jeg synes det kunne være interessant? Tjo, når man sidder og småfryser og ser frem til den laaange vinter kunne det da godt lyde fristende. Men hvad så bagefter? Jeg ville jo blive nødt til at sige mit job op for at tage med.... og 6 måneder fra januar HOV! Hvad så med vores bryllup 27. maj? (Han mente storgrinende at vi da godt kunne komme hjem den weekend!)

Et eller andet sted kan jeg godt se, at det kunne være en fantastisk oplevelse, men jobs til Cand.mag'ere hænger altså ikke lige på træerne.... den skal nok lige vendes 1000 gang i mit hoved. (Hvorfor fik han ikke den slags tilbud mens jeg gik arbejdsløs og bare kunne være taget afsted? )

Småfrustreret og i 7 sind.

[Guest W2B]

Uhh - sikke en beslutning at skulle tage.

Jeg kan godt forstå din bekymring - altså det med job bagefter.

Brylluppet skal I nok kunne planlægge, selvom I er udenlands - dog bliver det selvfølgelig en anelse mere besværligt.

Hvad ville du komme til at skulle lave jobmæssigt dernede? Kunne det tænkes at der var en fremtidig jobmulighed i kærestens firma?

/W2B

[Guest Maiken soon to be Østergaard]

Whau Gitte... sikke en mulighed!

Jeg kan virkelig godt forstå at det må være en svær én sådan lige at skulle beslutte!

Jeg ville gøre det! Synes det er en FED og meget sjælden mulighed I har fået til at opleve noget helt unikt...

Men jeg kan godt se at det er svært det med jobbet,-altså når du kommer tilbage igen. Måske du kunne søge om orlov?

Brylluppet kan I jo sagtens stadig holde i DK på den fastsatte dato, der er jo flere herinde som planlægger bryllup selv om de er langt væk...

Venter spændt på at høre hvad I beslutter

[sannaw 0]

Kunne der måske være mulighed for at få lidt orlov på den arbejdsplads du er på nu????

Kunne da være SUPER spændende!!!!!!!!! Vi vil vildt gerne rejse ud herhjemme, men har desværre et par dele børn vi ikke ville kunne undvære, så det er lidt sværere for os!!! Men fedt hvis man ku - er slet ikke misundelig!!! :carrot: :carrot: :carrot:

[Guest Gitte-Majbrud]

Jeg tror desværre ikke min chef ville være særlig begejstret for at jeg søgte om orlog i et halv år....

Jobbet i Indien ville ikke være gennem min kærestes arbejde, men gennem deres samarbejdspartner i Indien, F.L.Smidt. Og om de ville have et mere permanent job til mig bagefter er jo svært at sige. Jeg tøver også, fordi vi faktisk havde planlagt, at 'smide p-pillerne' efter brylluppet, og så kommer hele spørgsmålet om barselsorlov jo også lige ind i billedet. SUK.... men det er jo også once in a life-time, og da vi ingen børn har kunne vi jo sagtens tage afsted. Jeg kunne såmænd også sagtens klippe/klistre bryllupsting i Indien. Elektriciteten går ofte, så ét eller andet skal man jo tage sig til om aftenen. Kunne I lige se mig gå fuldstændig Bridezilla-amok med blærerækker

[Guest stineka]

uha, den er svært - det en kæmpe chance, men samtidig med dtore ofre for dig .. umiddelbart tror jeg I skal sætet jeg ned og snalle om det, lav en liste med for og imod.. for ja, det en once in a lifetime mulighed, men det er med visse omkostninger, og det er kun dig der kan vide om du vil 'ofre' det det koster at få oplevelsen - jeg vilel nok personligt gøre det, for ja,d et er nu hvor der ikke er børn og super etableret liv man skal tage chancerne, men som sagt, det er kun ejr der kan træffe det valg - sammen.

[Britteren 1]

uha, den er svært - det en kæmpe chance, men samtidig med dtore ofre for dig .. umiddelbart tror jeg I skal sætet jeg ned og snalle om det, lav en liste med for og imod.. for ja, det en once in a lifetime  mulighed, men det er med visse omkostninger, og det er kun dig der kan vide om du vil 'ofre' det det koster at få oplevelsen - jeg vilel nok personligt gøre det, for ja,d et er nu hvor der ikke er børn og super etableret liv man skal tage chancerne, men som sagt, det er kun ejr der kan træffe det valg - sammen.

<{POST_SNAPBACK}>

Undskyld ... Jeg kan ikke lade være.. Stine skrev du det indlæg uden at kigge på taster eller skærm?

Men du har nu fat i en pointe. I er nød til at tale om dette sammen. Det er en fælles beslutning for det berører begges liv. Prøv at se om I ikke kan finde "common ground" og så tage den derfra.

B*

[Guest hyacinth]

Kære Gitte

Sikke et dilemma. jeg forstår godt dine tanker om job, har samme uddannelse som dig og har også erfaret, hvor svært det er at få arbejde som cand. mag. men.... når det er sagt vil jeg også sige, at det er sådan en chance jeg bare ikke ville kunne lade gå fra mig.

Det er måske den eneste gang i livet, man får så enestående en chance, og min tanke er: hvad vil jeg helst tænke tilbage på om 40 år når jeg sidder og er pensioneret: Mit job i den periode bosiddende i DK - eller en helt fantastisk oplevelse i et andet land.

Når i nu heller ikke har børn endnu er der jo også nogle ting, der gør det nemmere ved at rejse, så må jeg indrøme, at jeg ikke kunne lade muligheden gå fra mig og jeg er overbevist om at du også fra Indien kunne styre brylluppet og hey... linien til os tøser fungerer sikkert også derfra

Forstår dog som sagt fuldt ud dine tanker om at det ikke er så fedt at stoppe med dit nuværende arbejde, når jobbene i DK nu ikke hænger på træerne, men hvis du kunne få et arbejde dernede ville det jo være noget helt andet, så ville det jo blot være et plus på dit CV og hvem ved... måske ovenikøbet gøre det nemmere at søge arbejde i DK, når i atter vendte næsen hjemad

Jens og jeg har haft samme diskussion med at Jens kunne blive udstationeret, og der har mit krav hver gang været det samme: Nemlig at jeg skulle have et job der - vel og mærke ikke bare et job, men et job jeg holdt af og gav min hverdag indhold og input og som samtidig ville være relevant for min videre jobsøgning

Held og lykke med beslutningen

Rikke

Redigeret October 26, 2005 af hyacinth

[missepige 1]

Uhh, Gitte - sikke et dillemma!

Vi har haft noget lign i familien 3 gange - min mor blev igennem en længere årrække og sidste gang i denne uge tilbudt dirketørstillinger i Australien - Schweitz og Sydafrika.

"Problemet" er jo at man gerne vil eventyret, men kan have svært ved at få sig til at løbe risikoen for ikke at have arbejde når man så kommer hjem igen efter 6mdr, et år eller mere.

Det vi gjorde var at vi lavede lister over pros and cons - dvs det der taler for og det der taler imod at rejse.

Da hun fik buddet første gang var min bror og jeg ikke ret gamle(10 og 13, tror jeg) og anden gang var jeg i 9 klasse og min bror lige startet i lære.

Nu her 3 gang er jeg 27 år men vi har lige mistet min bror, som 30årig og igen vælger de at blive hjemme.

Jeg tror det primært er pga min brors død at de ikke vil forlade ham i DK og de vil heller ikke rejse fra os(min kæreste og jeg) samt vi skal jo giftes til maj, så alt i alt er der mest der tæller for at de bliver hjemme.

Men jeg ville lave en liste med godt/skidt ved at rejse og se hvilken side der vejer tungest - kan godt se det er en kæmpe chance og nok ikke en man får flere gange i livet..

Jeg håber I kan finde en løsning I vil blive glade for - men du siger lige til hvis du pakker og rejser, ik?

[Guest Gitte-Majbrud]

- men du siger lige til hvis du pakker og rejser, ik?

<{POST_SNAPBACK}>

;) Det LOVER jeg! Der skal vist tages en ORDENTLIG snak i det lille hjem her i weekenden!

[prinzessin 0]

Hej Gitte!

Jeg har kun en kommentar: TA AFSTED!

Bor selv i udlandet paa 7. aar, naermere betegnet Schweiz.

Hvis du gider höre min historie, saa kommer den lige her, i korte traek!

I 1999 drog min kaere kaereste til CH, luzern, for at se og laere noget nyt inden for konditoriverdenen. Planen var at han skulle vaere her i 4 maaneder, efter bare een maaned savnede jeg ham saa meget, at jeg var nöd til at fölge efter ham. Gensynsglaeden var stor, og jeg fik ogsaa tilbudt et job i samme virksomhed. Ikke det allerfedeste job, nemlig i pakkeriafdelingen, men paa det tidspunkt var det helt ok. Vi besluttede os hen ad vejen til at blive lidt laengere, og efter et halv aar fik jeg saa arbejde i produktionen (laes: der hvor de bla. laver bryllupskagerne ). Da tiden igen var ved at vaere inde til at vi skulle vende naesen mod DK (2001) fik jeg/vi den tossede ide, at jeg da lige hurtigt kunne tage uddannelsen som konditor (3 aar). Den blev jeg saa faerdig med sidste sommer, og tjaaa vi sidder her sgu endnu- men begge to med nogle fede stillinger i det samme firma..... Selvfölgelig savner vi det derhjemme, men vi har det bare saa godt hernede - dvs at vi i hvert fald bliver her ind til 2008..... börnene vil vi nok helst ha i DK (3 maaneders barsel er lige lovligt )

Pointen i denne fortaelling er, at det kan vaere saa fedt og laererigt og spaendene i et andet land - men pas paa - du ender maaske med at "blive haengende"[/SIZE]

De störste fra Else, som glaeder sig til at höre nyt i INDIEN-BERETNINGEN...

[sannaw 0]

Jeg kan da også berette lidt til ta afsted - gejsten!!!....

Da mine forældre var yngre fik paps tilbudt stilling på grønland - min søs var 3 og jeg var 1!! !Trods mor intet arbejde lige kunne få tog vi afsted - og efter et år fik mor også job..... Vi blev hængende i 8 år!!! og tog kun hjem pga skolegangen for min søs og jeg simpelthen ikke var god nok på grønland i den tid!!!

Mor og far talte ofte om at rejse ud igen, og da paps igen for 4 år siden fik tilbudt job i udlandet - Holland denne gang - tog de og rejste - og bor der endnu!!! Det er da specielt at være så langt væk fra familie, men længe leve sms, tlf og mail!!! Og hyppige hjemrejser!!! :carrot: :carrot:

Alt kan lade sig gøre - og jobbet skal nok dukke op når i engang vender tilbage - om ikke andet må du gøre dig uundværelig i FL Smith!!!

Good luck med beslutningen og lad os endelig høre, hva I beslutter... Og du kan da liiiige lufte tanken om orlov for at føle stemningen lidt af....

[Guest spl09twh]

Kender desværre alt til din problematik.

Min forlovede arbejder i øjeblikket på Thule-basen, Grønland. Han fik tilbudt en fed stilling deroppe og spurgte om ikke jeg ville med. Vi har været sammen i 8 år, men mit svar var NEJ tak. Har intet ønske om at sidde i mørket ½ år af gangen, og da jeg netop skulle til at starte på Cand. Cur. som kun kan læses i Århus, prioriterede jeg min karriere.

Han skulle være der et år, var aftalen, men nu er der snart gået 1½ og han er kun hjemme på "ferie" hver 4-5. mdr. i fire uger ad gangen. Det er ikke fedt, men alt kan lade sig gøre hvis man vil det nok.

Vi har valgt begge at satse på karriere og vores forhold har ikke ændret sig. Kommunikations mulighederne er jo uanede i dag.

Jeg synes du skal gøre lige præcis det der føles rigtigt for dig, og så huske at lukke af for folks reaktioner. Jeg oplevede ihvertfald mange, der synes det var helt sindsygt at jeg blev hjemme, men jeg har ikke fortrudt det ét sekund! Jeg tror tilgengæld på, at det er vigtigt at begge parter gør det de hver især gerne vil og ikke ofre sig for den anden. Tager du med tror jeg I får en fantastisk oplevelse sammen, men gør det fordi du vil, og ikke for hans skyld

[EilaL 2]

Høv Gitte,

sikke en beslutning der skal tages - og ikke en nemme af slagsen hvilken invitation der skal vælges.

Nu har jeg jo både boet i Prague og flere steder i tyskland og nu siden 5 år i Danmark, men jeg ved ikke om jeg ville drage af sted. Jeg ville aldrig undvære de erfaringer og glade det har givet mig at bo i udlandet - men lige nu føler jeg mig lidt fest og nyder de feste rammer. Har endelig en hjem med min kæreste, en god job jeg er glad for og efter bryllup skal projekt baby også igang.

Men selvføgelig er det en once in a lifetime chance, men vende det grundigt med muligheder arbejde derned og efter og hvad i begge ønsker at få ud af være derned. Det kan nemlig også være svær at være sammen i en fremmed land.

Held og lykke med beslutning, min betingelse er at i får internet så du kan være her hver dag alligevel!!!

Sandra

[wegener 0]

Forstår godt dit dillema. Men jeg er ret sikker på at jeg ville tage afsted hvis jeg var dig. I folhold til din karriere skal du tænke på at den job erfaring du får i udlandet vil se rigtig godt ud på dit CV. Når du kommer hjem igen vil du være mere eftertragtet end dem der ikke har international erfaring.

Håber du træffer den beslutning der føles rigtigst for dig.

Tine

[Guest Gitte-Majbrud]

Tusind tak for alle jeres tanker og fortællinger om egne erfaringer.

Vi tog faktisk en snak frem og tilbage, for og imod, om tingene i går aftes. Mit absolutte krav ville være, at de garanterede mig at få noget at lave dernede. Jeg var jo i Indien at besøge Kristian i maj måned, og kunne danne mig et indtryk af, hvad min hverdag ville blive. Hyderabad er godt nok en kæmpemæssig by med 6 mio. indbyggere, men ligger midt inde i landet, så turister ser de stort set aldrig. Derfor var jeg lidt af en sensation i gadebilledet, hvilket er sjovt at prøve i små doser, men MEGET belastende i længden. Jeg er med på 100-vis af indiske familiebilleder og endte med at rende rundt med store filmstjerne-solbriller for at undslippe al den opmærksomhed. Det er altså ikke specielt morsomt.

Jeg har i to omgange boet i Spanien, så den internationale erfaring er altså allerede på CV'et, og det er BARE ikke cand.mag. jobs der hænger på træerne alligevel.

Kristian mente også selv, at det ville passe ham bedre, hvis opholdet var fra i sommer og frem. Dels skal hans søster føde til marts, og dels er der vores bryllup til maj. Han fortalte også, at de dels regner på et projekt på Gibraltar, ét på Sri Lanka og ét i Ægypten. Det er ikke givet de vinder budrunden, men muligheden er der. Gibraltar eller Ægypten ville jeg umiddelbart have det bedre med. Vi blev enige om, at han tager en snak med sin chef i dag om, at vi ikke er afvisende overfor at tage en periode i udlandet, men at dette forår passer os lidt skidt. Alt taler for, at vi også ville kunne få muligheden i fremtiden. Vi talte om, at et udlandsophold måske så skulle være vores indgangsvinkel til at 'vende næsen hjem' - altså sælge lejligheden i Lyngby og købe hus på Fyn eller i Jylland efter udlandsopholdet.

Pyhhhh.... det blev da vist en ordentlig smøre, det må I undskylde! Det afspejler vist hvordan det bare kværner rundt i hovedet på mig.

[Downfall 1]

Altså ved du hvad - det er sq da bare dejligt at du "gider" dele det med os!!!!!

Jeg synes det lyder som om I har hoved OG hjerte med i det I overvejer; når der tilsyneladende kommer andre muligheder - og I måske har bedre tid til at få de enkelte brikker til at falde på plads, så tror jeg nok også jeg ville synes det var rarest at få fyret det bryllup af først.

Ikke desto mindre, så synes jeg da I skulle "go for it", når chancen byder sig igen - jeg er sikker på at du nok skal få et job når du vender næsen hjem. Og det kan da kun betale sig at spørge om orlov, hvis I har taget beslutningen; hvad har du at miste hvis alternativet er at du siger din stilling op?!

;)

Birgit