Dee

......har det meget mærkeligt...

9 indlæg i dette emne

Jeg løber rundt og prøver at blive færdig til min billedkunsteksamen, og ville så lige tage en lille pause og tjekke min mail......og SÅ fik jeg ondt i maven...

Det kræver vist forhistorien...Min kæreste har ikke en særlig stor familie, så alle hans kusiner og fætrer er inviteret med, hans ene kusine havde en kæreste som vi havde mødt flere gange da vi sendte indbydelserne ud....men det har hun ikke mere, og så ringer hans faster og spørger om hun så må tage den nye med??? Problemet er lidt at jeg kun har inviteret én kusine med (har mange) og det uden hendes kæreste som vi kun har mødt en gang...så han vælger at sige nej...Fasteren bliver sur og siger at det da heller ikke er normalt at sende indbydelserne ud 4-5 måneder før, og at så kommer kusinen ikke...

I dag får vi så en mail fra kusinens storebror, som egentlig havde sagt ja, at de grundet afvisningen af kusinens kæreste, heller ikke kommer!

Min kæreste er nede og gøre rent i vores gamle hus og har ikke set det endnu...men jeg er lidt ked af det på hans vegne...og jeg ved bare at han bliver sur og stejl...

Hvad skal vi gøre? Jeg ville virkelig ønske at de kom med, da han som sagt ikke har en stor familie...

:biggrin:

:denmarkflag: KnuZ Dorthe

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er der slet ingen der har et godt råd til hvad jeg skal gøre? :biggrin:

Skal jeg prøve på at overtale min tilkommende til at lade kæresten komme med, så han ikke bliver uvenner med den lille familie han har? Eller skal han bare stå fast?? Jeg er i vildrede....

:denmarkflag: KnuZ Dorthe

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmmmm altså jeg syns i skal stå fast! Men det er bare også rigtig let at sige, når man står herude på sidelinjen.

Når vi sender invitationerne ud, så bliver det påhæng vi kender til inviteret med - fx min barndomsveninde som lige har hittet en ny kæreste, han kommer selvfølgelig med. Men dertil skal det så også siges, at NÅR vi har sendt invitationerne, så laver vi ikke om på det. Finder min søster så fx en ny kæreste, jamen så er det bare ærgeligt, han kommer ikke med.

Men det er også let at sige, der er jo rimeligt med tid til vores bryllup :biggrin:

:denmarkflag: fra mig.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Altså.. man behøver jo ikke at skære alle over én kam.. grønthøstermetoden - a la - "hvis din kusine skal med, så skal min også" - min mand har kun 1 kusine og 1 fætter, og vi har et rimeligt nært forhold - også til deres ægtefæller/kærester - så de kom med til vores bryllup. Mine fætre og kusiner blev derimod ikke inviteret alle sammen - kun ganske få af dem - og dem der kom med, havde selvfølgelig deres partner med til brylluppet..

Jeg tror, at vi er inde på det dér med; hvor fedt er det lige at sidde til et bryllup uden sin kæreste? Uanset hvor lang/kort tid man har kendt hinanden, så kan det stadig være alvorligt, og man kan stadig være drøn forelsket og savne hinanden, og når man så er til noget så romantisk som et bryllup, så er det da først at man savner sin kæreste..

Ja altså - jeg ville sige ja til at kusinen måtte tage sin kæreste med.. og som jeg forsøgte at skrive øverst, så synes jeg ikke, at I behøver at invitere ALLE kusinernes/fætrenes kærester med, bare for én får lov..

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tjah, det er jo ikke første gang emnet er oppe. Efterhånden tror jeg at 2/3 af brugerne herinde har stået i lignende situationer. Hvad enten det er familiemedlemmer eller venner, der vil have den og den med.

Jeg har selv sagt nej til en veninde, hun må ikke tage hendes nye kæreste med.

Da vi sendte invitationen ud, havde hun ingen kæreste, derfor står der kun hendes navn på. Det holder vi fast ved, da de ikke kan afse tid til at komme og besøge os inden brylluppet.

Hvis din kusines nye kæreste er en i syntes om og har et godt forhold til og ønsker skal dele dagen med jer, jamen så inviter ham med.

Men I skal da ikke invitere ham for kusinens skyld. Hvis hun og fætteren ikke vil deltage fordi de ikke får deres vilje, kan man jo vurdere om det ikke er et signal om, at I måske ikke er lige så vigtige for dem, som de er for jer.

Ved godt jeg måske er kold og hård, men det er efterhånden sådan mit syn er blevet. Hvis folk melder fra fordi de ikke får deres vilje, så betyder brylluppet åbenbart ikke noget for dem. Hvorfor i alverden så spendere penge på dem? De penge kunne man sikkert bruge til noget andet.

Knus Pia

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kan godt se det fra kuisnens side, men et eller andet sted, så synes jeg altså tit, at der bliver pisket en kæmpe stemning op... altså, hvorfor melder storebroderen fra. Det har jo ikke noget med ham at gøre. Har I stille og roligt ringet og forklaret situationen? Hvorfor I ikke synes, at den nye kæreste skal med. Jeg mener, at man skal kende dem, der kommer til sit bryllup. Og det gør I jo så ikke. Det må de da kunne forstå. Evt. kunne kusinen jo skynde sig at invitere på en gang mad... så kunne det måske være den gyldne mellemvej?

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvis jeg var dig, ville jeg stå fast på at vedkommende ikke skal med. I kender ham ikke og har aldrig mødt ham.

Og jow det er naturligt at man sender indbydelserne ude tre fire måneder før brylluppet. Jeg sendte dem ud sammen med julekortene da jeg skulle giftes og det var i starten af april.

Det er set med mine øjne heller ikke helt rigtigt at det er hendes mor der henvender sig for at få lov til at inviterer datterens kæreste med.

Jeg har oplevet at blive inviteret til et bryllup omkring 14. dage før det skulle stå, fordi jeg var blevet kæreste med en af brudeparrets nære venner og vi var på besøg hos dem. Da de havde mødt mig og vi havde snakket sammen en hel aften og vi skulle til at gå, inviterede de mig til at komme. Jeg svarede selvfølgelig ja til det, fordi de gjorde det på den måde, men ellers havde min daværende kæreste taget til brylluppet uden mig og det havde jeg nok overlevet.

Det drejer sig i bund og grund om respekten af brudeparrets meninger.

Jeg skal tilstå at til min mands kusines bryllups skrev og spurgte om vi måtte tage vores søn på dengang 9 måneder med. Han blev stadigvæk ammet fuldtid, ville ikke tage andet end brystet og vi kunne ikke få os til at forlade ham hos vildt fremmede i Vestjylland og samtidig klarer at tænke på at han ikke fik noget at spise i flere timer den dag, min mands familie bor i Vestjylland og vi i Østjylland og vi var begge to studerende og havde derfor ikke bil.

Vi fik ja, men havde vi fået nej, havde jeg valgt at blive hjemme med sønnen, og så måtte manden min selv vælge om han ville med eller ej.

Problemet er jo netop er at den gamle er inviteret med og derfor har din kærestes faster taget det som udgangspunkt at den nye også var velkommen, men hun skulle bare have det bekræftet, hvad hun så ikke fik og så blev hun gal.

Det er familien der skal blive god igen ikke jer.. Det var dem der blev sure...

Mange tanker

fra

NEthe

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tusind tak for jeres synspunkter!! Det hjælper at få set sagen fra andre sider... :biggrin:

Som forventet blev min kæreste lidt skuffet over fætterens afbud..men han ville ikke "give sig"...Så lige nu er sagen den at de ikke kommer og at vi næsten forventer et afbud fra fasteren og hendes kæreste...

Det er lidt surt, men som en af jer skriver, er det ikke voksne mennesker der opfører sig sådan.... Desværre ligger det til den side af familien at bære nag...sååå...

:denmarkflag: KnuZ Dorthe

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for jeres synspunkter!! Det hjælper at få set sagen fra andre sider... :heart:

Som forventet blev min kæreste lidt skuffet over fætterens afbud..men han ville ikke "give sig"...Så lige nu er sagen den at de ikke kommer og at vi næsten forventer et afbud fra fasteren og hendes kæreste...

Det er lidt surt, men som en af jer skriver, er det ikke voksne mennesker der opfører sig sådan.... Desværre ligger det til den side af familien at bære nag...sååå...

:bearhug: KnuZ Dorthe

Du har en meget fornuftig kæreste. Han skal nemlig heller ikke give sig. Det ville være forkert.

Lad være med at tænke mere på dem. Det er jeres fest, jeres dag og det er det vigtigt at I husker på. Samtidig synes jeg også det er vigtigt at I midt i skuffelsen over deres afbud, husker på at det var dem der valgte jer fra og ikke omvendt. I havde inviteret dem med, fordi I ønskede dem til at deltage i jeres store dag. Dette ønskede de ikke at imødekomme, da deres "krav" om at deres nye "svigersøn" kom med til jeres bryllup, ikke blev i imødekommet, og så er den ikke længere.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke.... Hvorfor ringede kusinen ikke selv og spurgte om det var OK at kæresten kom med? Hvorfor var fasteren? Og sidst men ikke mindst, hvorfor indblande sønnen i et afslag fra jer, som slet, slet ikke vedrørte ham, men hans søsters kæreste, som I ikke kender. Jeg har på fornemmelsen at den side af familien(fasteren) "elsker" at skabe intriger.....

Giv tid og lad dem komme til jer..

Mange tanker

fra

Nethe

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer