ØvØv er totalt nede over min krop

[sprutanna 0]

Har det sidste stykke tid været meget nede over min krop (eller det vil sige jeg har aldrig været helt tilfreds) Jeg har altid været svær at gøre tilfreds mht min krop og i virkeligheden bør jeg ikke være så utilfreds, det er der ihvertfald mange der siger. Jeg er ikke rigtigt overvægtig KUN 4-5 kilo. Jeg er 182 cm høj og vejer ca. 73 kg er lidt muskuløs af bygning. Og det er altså i mine øjne nok til at jeg væmmes ved min krop. Jeg ved godt at mange siger at det er hysterisk, men sådan er det nu engang.

Det er jo også min egen skyld for det er mig der putter det usunde i munden. Og hvis der er en der ved hvordan man bør spise så er det vist mig. Har altid gået meget op i det og har også været gået for meget op i det så jeg endte med en spiseforstyrrelse og måtte sygemeldes fra mit arbejde. Kom så i terapi osv. og kom da også fint ud af det igen.

Nu er problemet nærmest omvendt, jeg kan ikke holde på vægten når jeg har været på kur og er bare blevet så svag og det irriterer mig virkelig meget. Jeg har overvejet om jeg skal tale med en der kan hjælpe mig, for jeg tror meget at jeg spiser med mine følelser. Når først jeg falder i og har taget lidt på så spiser jeg bare endnu mere usundt

Er der nogen af Jer der kan give et godt råd, ikke om hvad jeg bør spise for det ved jeg men måske hvordan jeg løser det.

Redigeret July 21, 2006 af sprutanna

[Guest tarri]

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig..

Men jeg kan kun sige, at jeg ved hvordan du har det..

Jeg har stadig ikke tabt mig de sidste 10 kg efter min sidste graviditet (og hun fylder altså snart 2 år) Jeg er udemærket godt klar over, at det er min egen skyld, men kan bare ikke tage mig sammen.

Jeg har et års abonnement til Fitness dk, men kommer ikke derned.

MEN nu tror jeg at jeg har fået mit spark i rø... til at komme i gang. Vi var hos min mor idag og så udbryder hun sådan bare lige midt i det hele..

"Er du gravid?"

AH HVA? Tænker jeg.. Nej bestemt ikke svarer jeg... Jeg er bare fed siger jeg så og smiler lidt underligt.. Nåeh er det ikke andet, siger min mor så..

Jeg sad lidt og tænkte og blev vildt ked af det... Så NU skal jeg altså bare i gang.

Nåeh men jeg håber da at du får snakket med nogen som kan hjælpe dig.. Dog vil jeg sige (uden at have set dig) at din højde og din vægt passer godt sammen

[Guest stineka]

umiddelbart passer din højde jo fint sammen med din vægt, men jeg forstår sagtens hvad du mener - jeg vejede i flere år 73-74 kg og er 172 høj og jeg var ualmidnelig træt af mig selv - det var en konstant stressfaktor at jeg var utilfreds og selvom jeg trænede så skete der ikke noget!

Klaus og jeg begyndte at træne til Berlin marathon sidste forår og jeg gik fra 73 til 63 på 4 måneder og er nu 'stabil' på 64-65 kg og jeg har fået det rigtig godt med min selv, der er stadig dage hvor jeg føler mig tyk, grim etc. men der er flere gode end dårlige - jeg lærte at jeg trænede frokert - der skulle mere konditionstræning til fremfor styrketræning og jeg skulle lære at begrlnse de søde sager, så ja, jeg spiser stadig søde sager og god mad, men med måde, lidt ekstra gulerødder og 100 g. slik fremfor 200g har gjort udslaget for mig... jeg ved ikke om det er nogen hjælp for at dig at læse hvad jeg gjorde, men for mig - der virkede det!

[Guest September06]

Jeg ved, hvordan du har det..............mangler også selv lige 5 kilo for at se pæn ud. Det er ikke så meget, men jeg er heller ikke så høj (1,60) - så det betyder alligevel noget. Jeg har medlemsskab til fitness center, men jeg kommer der ikke. Jeg har dyre løbesko i skabet, som jeg ikke bruger, jeg har en god motionscykel derhjemme, som står og samler støv, og jeg spiser helt forkert!!!

Jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved det...........sidste sommer tabte jeg mig 10 kg. ved at følge med på Slankedoktoren - dér "talte" man med andre piger, ligesom vi gør herinde - det var supergodt, så måske skulle vi lave et forum

Jeg har ikke så lang tid til at tabe de sidste 5 kilo..........kan vist lige nå det, hvis jeg tager mig sammen, men det er jo dét, der er problemet!!! Suk.

Jeg har ikke nogle gode råd til dig, for jeg har det på samme måde.....det her er vist mest et sympati-svar.

Et stort til dig.

Jeanne

[Guest Signe Opstrup]

Gå til en dietist....de kan lægge et skema/program over hvad du skal spise og du kan sige at du f.eks. gerne vil have ost og pålægschokolade og så laver de plads til det. Kiloene rasler ikke af (ca. 2 kg. pr. mdr.) men det er sund livsstil omlægning og så tror jeg ikke det er nær så svært.

Held og lykke

Signe (der lige skal smide 2 kg inden bryllup 9. sep.)

[linchen 1]

Hej du,

Jeg kæmper selv med de sidste kilo inden september og jeg skal nok nå det

Jeg bruger programmet fra vægtvogterne og det er så simpelt og jeg må spise hvad som helst blot i rette mængder. Har tabt 10 kilo på denne måde uden nogen form for sved på panden siden september. Har så holdt pause fra februar og er i gang igen her efter eksamen. Mit råd er, at du finder et program du rent faktisk kan leve med og som er sundt. Hvis du har haft vægtrelaterede problemer før synes jeg dog, at du skulle tale med en specialist om det.

Jeg bliver også led og ked af min krop og så er det ekstra svært at komme i gang. Men se lyst på det; du skal kun af med 4-5 kilo - det samme som mig - og det er ikke umuligt.

Jeg er 174 cm og vejer 64-65 kg. og vil gerne ned på de 60. Eller evt. bytte noget fedt ud med muskler.

Håber du ser lysere på tingene nu - vi er mange i samme båd, ik'?

Linda

[Lisen 0]

Jeg har siden juni mrd smidt 9 kg men inden der, var jeg som dig. Måske spiste jeg lidt forkert, men jeg vidste det jo godt, men slik smager nu engang bedre end frugt eller det troede jeg ihvertfald.

En morgen vågnede jeg bare og sagde til mig selv "NU er det slut Lise, fra og med idag hedder det frugt, fedtfattigt og løb" og sån har det nu været i 6 uger.

Kiloene rasler af mig, jeg er glad (undtagen lige idag, hvor tingene er lidt kritiske med en restskat og en garantiløn som bliver sløjfet) og har et voldsomt overskud igen.

Jeg glæder mig til mine løbeture, også selvom det ikke er lige så langt som visse andre herinde, jeg løber efter et løbeprogram som Berlingske har - startede med 3 gange 3 minutter. Idag løber jeg så 3 gange 10 minutter med et par minutters gangpause imellem.

Jeg kan godt se i spejlet at jeg stadig er overvægtigt, men jeg siger hver gang at spejlet siger det til mig "jamen nu er jeg 9 kg lettere" :carrot:

Nu er du jo slet slet slet ikke nærheden af at veje det samme som mig, men hvis jeg kunne tage mig sammen, så kan du ski også.

jeg ved du kan.....!

- Lisen (som faktisk er tudefjæs idag, men har formået at holde mig fra slik og andre ting)

[Guest mus01]

Jeg ville sgisme gerne smide nogle kilo inden jeg skal have taget mål til kjolen....

Skulle vi genoplive slanketråden igen og støtte hinanden?

Vi har jo trods alt et fælles mål

fra Marianne

[Hyllemor 0]

Hej Anja.

Det lyder ikke godt..... Men jeg har et godt råd, som du lige skal have med på vejen. Jeg har også selv haft store problemer med vægt og spisning i det hele taget. Har i perioder spist så usundt at jeg faktisk har udviklet psoriasis i mild grad. Jeg har så gået til en alternativ behandler, som ved hjælp af kinæsologi og samtaleterapi har hjulpet mig, til at komme af med problemerne. Mit psoriasis kan jeg ikke komme af med, men spiser jeg sundt, så kommer det kun ganske lidt til syne.

Jeg syntes det er en god ide, at gå alternative veje; det har i hvert fald hjulpet mig!

Håber du får overskud til at gøre noget ved dit problem!

Hilsen Hyllemor

[sprutanna 0]

Hvor er I bare søde alle sammen Tak for jeres gode svar og opmundring. Jeg har tænkt en masse de sidste par dage og har fået nogle ting på plads. Jeg er 100% motiviteret og er klar på at tage mig sammen. Det er fedt at få et spark i røven og at der rent faktisk er nogen der tør sige"så tag dig dog sammen" for det er sgu det der hjælper

[Guest juncker]

gængse ting som en udrensning af kroppen kunne også være med til at give dig det sidste kick....kan anbefale drain eller biodrain....det er et kosttilskud som man tager i tablet form...og samtidig drikker man enn masse væske...ved det renser du urenhederne ud af kroppen...dette anbefales 2 gange om året...har selv tabt 3 kg på det...det er en start til at fyre op under ens selvtillid så man haf mmodet til at komme i gang....jeg må selv tilstå at jeg godt kunne tænge til at tabe mig lidt...er 1,62 og vejer 63 kg....så jeg har ogå travlet 3 uger..

[Guest]

Hey, jeg vil også være med!

Anja, det med at spise med føleserne kender jeg bare alt for godt! (er du krebs..? ) Jeg er blevet noget bedre til ikke at trøstespise, men det er bare en udfordring der vil noget!

Jeg er godt igang med det her sundere livsstil og er meget glad for sund mad, kan mærke forskellen. Men har mange huller hvor jeg også falder i.

Så snart sorte tanker kredser om mig er det svært at holde igen. Jeg mener, kik lige på mtv, et eller andet program/et blad og hvad er det lige man ser!

Jeg arbejder intensivt med at styrke selvværd, elske mig selv i en samtidighed med at ændre kosten mere og mere til det gode..

Jeg er 170 høj og vejer nu 81,5 kg. Alt alt for meget. I 1997 tog jeg til Israel, dengang 65 kg... fik fed mad og masser af spiritus.. tog 20 kg på! Aldrig rigtig kommet af med dem! Så tabte jeg mig noget, men mødte så gemalen, som tilfældigvis kan spise hvad han vil og hovsa, Lene tyk igen! Men nu jeg på banen, men det da også både en kombination af psykisk arbejde og kost. Jeg dyrker ret meget motion, men nok det forkerte da jeg bestemt heller ikke taber mig af det! Det er ridning og volley + et meget aktivt arbejde...

Synes da det er røvsygt kun at have tabt 4,5 kg på 2 mdr. Men jeg skal måske være et år om det og så må det være det, bare tankerne om hvordan man burde se ud/gøre det og i hvilket tempo så gad at tie!! Så kunne man få ro til bare at gøre det og være stolt af sine præstationer!

Hilsen Lene

Redigeret July 24, 2006 af Nuller2406

[sprutanna 0]

Nå men så kom dagen hvor alle ferie besøgene er overstået og jeg er klar...........igen til at få smidt de skide 4 kilo som gør mig så ked af det.

Har løbet med min nabo de sidste par uger og er gået igang med at spise sundt og få styr på tingene Så nu sker der formentligt lidt

[ditte_m 0]

Jeg ved ikke, om du har fået de råd, du havde brug for, men jeg skriver lige alligevel. Jeg er nemlig blevet vildt overrasket og meget glad over at komme igang i et fitnesscenter. Det er sådan på det helt stille og rolige plan, jeg har aldrig prøvet det før, og har egentlig aldrig haft lyst til det. Pludselig en dag meldte min kæreste og jeg os ind et rart sted, jeg fik en time, hvor en sød træner gennemgik alle maskinerne med mig - og vi lagde en plan for, hvad jeg skulle satse mest på for at nå de områder på min krop, som jeg var mest utilfreds med. Og det er så sjovt! Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige det, men jeg har faktisk lyst til at tage afsted, for velværen, der følger med, er helt fantastisk! Desuden får jeg plads til noget af den mad, som jeg ellers skulle have skåret ned på. Det er da fantastisk!

[Guest ulla]

Kære Anja

Jeg har egentlig ikke rigtigt noget råd, for jeg kender din situation til hudløshed.

Du er jo ikke for tyk - og du ved det godt!! Problemet ligger et helt andet sted - i det generelle selvværd, tror jeg. Og det hænger kun i mindre grad sammen med din vægt - om du er 4-5 kg. lettere eller tungere.....

Min "historie" kan du måske få lidt ud af. Den fortæller i hvertfald, at det ikke så meget er kiloene, som noget helt andet, der "trykker".

For 4 år siden, da jeg endnu var gift med min daværende mand, vejede jeg 74 kg - jeg er 168 cm. Jeg var vildt utilfreds, men det var mere med min situation generelt. Han vejede også for meget, og vi kæmpede i årevis i fællesskab for at tabe os. Vægten gik ca. 10 kg. op og ned, op og ned, op og ned.

Jeg tænkte dengang: Hvis jeg bare en dag bliver så slank, at jeg kan føle mig flot i et par jeans og en stram, kort t-shirt bliver jeg lykkelig!! Der var masser af op og nedture, men vægten holdt sig ikke ret længe ad gangen det samme sted.

Jeg dyrkede ingen motion - kun i de korte perioder, hvor vi var på kur. Spiste godt og sent, stressede på jobbet og faldt i søvn på sofaen om aftenen lige efter maden.

Idag - 4 år senere - skilt, og skal giftes igen - om en uge

Jeg er stadigvæk 168 cm. høj - og vejede 57 kg. i morges! Egentlig har jeg stort set ingenting gjort for at tabe mig. Det kom af sig selv. Nye vaner, ny livsstil. Vi spiser helt anderledes, drikker kun vand til maden, spiser masser af grønt. Men vi spiser godt og er meget tit på restaurant. Jeg har bare generelt fået et helt andet syn på mad. Har næsten aldrig lyst til slik eller chokolade, drikker måske 4 cola'er om året. Når man spiser mindre sødt bliver trangen mindre. Det lyder frelst, men det er altså sandt! Jeg kan slet ikke drikke sødt til maden mere.

MEN - det jeg egentlig vil frem til er, at jeg idag 17 kg. lettere, STADIGVÆK føler mig tyk ind imellem!!!! På dage, hvor man generelt ikke har det så godt med sig selv føler man sig grim og tyk og forkert. Objektivt, set i spejlet, er vi jo ikke hverken tykke eller grimme!!! Jeg kan på en dårlig dag stå i et prøverum i en str. 36 og føle mig tyk!!

Som man siger: "Skønheden kommer indefra". Og det er jo i den grad rigtigt!!!

Min søster har lidt af en mild grad af Bullimi i årevis, og er idag helt "helbredt". Kun fordi hun er blevet tilfreds med sit liv, er blevet gift med den rigtige og har fået barn.

Jeg tror at dine "problemer" skal løses "i hovedet" (psykisk) udelukkende. Og du ved det helt sikkert selv. De utallige kure og "NU tager jeg mig sammen og dyrker motion" er kun lappeløsninger, der holder i en periode. Næste gang vægten så igen stiger føler man sig endnu mere tyk og forkert og mislykket.

Held og lykke med det!!! Du skal nok klare det, men det kræver efter min overbevisning, at man arbejder med sig selv og sin selvtillid.

Ulla

Redigeret July 22, 2006 af ulla

[blomst78 0]

Hej jeg blander mig også lige lidt for først blev jeg helt irreteret på dig og grunden til det er at jeg har været meget overvægtig og har tabt mig 33 kilo... men som jeg sad og læste gik det op for mig at jeg jo selv står i nøjagtig samme problem lige nu jeg mangler lige 5 kilo for at nå min mål vægt men det er drøjt for når man ikke har så meget at tabe så går det så laaaaaaaaaangsomt og hvis man tager bare et kilo på ja så kan man mærke det med det samme... Så jeg må krybe til korset.... Jo jeg kender det ALT for godt men er selv gået igang med projekt de sidste kilo... Så held og lykke med dem tror på at det nok skal lykkedes lige et kæmpe fra mig

Redigeret July 22, 2006 af blomst78

[mettebasse 0]

Hej Tøser

Nå næsten sammen historie fra min side.

Jeg har tabt mig ca. 30 kilo nu. jeg er 1.59 høj og startede på en vægt på 90 kilo(JA ALT for overvægtig)

Jeg ligger så på de ca. 60 kilo nu(svinger lidt) men vil gerne tabe mig et par kilo endnu.

Jeg kender ALT til at veje for meget og har kæmpet det meste af livet for at tabe mig.

Er nok næsten født med elevatorvægt!!!!

Det kræver en kæmpe stædighed, og en stor vilje til at ville tabe de sidste kilo.

Jeg syntes det der har julpet mig er en form for kontrol af min vægt.

Jeg startede ved de danske vægtkonsulenter hvor jeg gik til kontrolvægt, og er nu startet i et fitness center på et vægthold, hvor jeg både for målt min vægt og fedtprocenten en gang i ugen.

Jeg ved ikke om det er det rigtige for andre men for mig hjælper det at der er nogen der holder mig i ørene

Jeg spiser sundt og undgår hvidt brød,ris pasta og kartofler. Og så alt sukker og alkohol(når jeg kan)

DET VIRKER!!!

Jeg spiser Crom tabletter, det tager den søde trang.(fås i matas)

En god ide at være flere herinde til at støtte hinanden, det tror jeg hjælper!!!

Tro på det kan lykkes, og som min træner siger: tænk altid på om det usunde du nu er på vej til at spise er det værd??? Er det ikke bedre at tabe sig? Det giver da en meget større glæde end en plade chokolade.

KNUSER METTE

[Frk. Sif 1]

Jeg er helt med på hvad du mener - og er i samme båd.

Tror som Ulla skrev også at det skal løses i hovedet. Har tidligere vejet 13 kilo mere end nu, men vil altid være tyk inde i mit hoved. Er ellers det man betragter som normaltvægtig, men vil MEGET gerne tabe de 5-7 kilo jeg har taget på, på det seneste.

Synes bare motivationsfaktoren er lav fordi det er "kosmetiske kilo", kæresten synes jeg er lækker og kan stadig passe tøj i normal størrelse - og så er det nemt at sige aaaargh pyt og æde en plade hygge-chokolade. Og efterfølgende HADE sig selv for sin svage karakter og fede mave... :bask:

Tror det har meget med at gøre hvordan man trives i sit liv. Tabte fx 8 kilo for et par år siden da jeg skiftede job - uden at ændre kostvaner

Problemet med de sidste 5 kilo er også at det ikke er så meget i forhold til 10 - 20 kilo, det gør det nemmere at falde i på kuren, blive træt af sig selv, trøstespise for at rette op på det og hade sig selv mere og til sidst er man nærmest på kur konstant, uden at tabe sig synderligt med alle sidespringene m guf. Meget utilfredsstillende.

Det blev lidt rodet, men det bedste råd jeg kan give dig er at finde dit ømme punkt. Altså hvad plager dig og få rettet op på det, så tror jeg behovet for trøstespisning aftar, du slår derfor ikke dig selv i hovedet og så tror jeg det kommer til at gå.

Hvis du vil kan vi gå på motivations-kur sammen? Jeg skal nemlig også tage mig sammen. NU.

[Karolinesmor 0]

Jeg har lige set dine brudekjole-billeder og undredes, da jeg da nok mente, at det var dig, der havde skrevet det indlæg her. Du ser da super godt ud!!!

Jeg ved godt, at andre kan sige det nok så meget til een, det er dig selv der skal vælge, hvordan du vil se dig selv. Jeg kom til den konklusion for mange år siden, efter hele min ungdom, at have været utilfreds, selvom jeg altid har fået at vide af begge køn, at jeg var smuk. Men det kan være ligemeget og kan højst give en masse selvtillid. Dit selvværd, det der virkelig betyder noget, skal komme fra dig. I dag har jeg den kropsopfattelse, at jeg vil aldrig fremhæve noget, for så vil jeg nedgøre noget andet. Og det synes jeg ikke, jeg kan være bekendt overfor den krop, jeg er udstyret med og som dag ud og dag ind kun vil mig det bedste og fungere. Du er hverken syg eller har smerter, du er utrolig heldig!!!

Og jeg er 100% sikker på, at alle som beslutter sig for, nu vil holde af sin krop, vil også putte det i den, som man synes, den fortjener. Det er klart, at når du bruger sådanne ord, som at du væmmes ved din krop, så vil du også spise mad, som ikke vil den det godt. Jeg spiser kun økologisk og meget varieret. Men da min datter og kæreste er slanke og har svært ved at tage på, er det altså sødmælk, piskefløde i min hjemmelavede koldskål, masser af forskellige madolier i maden osv. Jeg laver også selv is af frossen furgt blendet med piskefløde. Sundt for mig betyder ikke slankemad. Det betyder rene råvarer og ikke et overforbrug af mad. Overforbrug er stadig at straffe sin krop og så lige banke sig selv endnu engang, ved bagefter at få dårlig samvittighed. Det er jo en håbløs spiral...

Jeg har det efterhånden svært med, at spise dårlig kvalitetsmad og det er nu blevet en livsstil, især efter jeg fik min datter for halvandet år siden. Jeg kan slet ikke forstå, at nogle forældre vil putte sådan noget møg til mad i deres små pus´kroppe. Nå, et lille sidespor http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/blush.gif

Jeg har ikke læst de andres indlæg, så jeg ved ikke, hvad der er blevet skrevet. Men jeg håber virkelig for dig og alle de andre, der slås med deres selvopfattelse, at det vil vende sig en dag. Det tager tid, men starten er, at ændre dine tanker. Og det kan du vælge at gøre lige nu! Hver gang du tænker noget negativt, skal du vende det til noget positivt. Så vil det ændre sig, stille men helt sikkert. Jeg elsker min krop i dag og er stolt af den. Det er især kommet efter jeg har været gravid og jeg synes selv, jeg ser bedre ud i dag, end nogensinde. Men det er også noget, jeg selv har bestemt ;) Og jeg kan helt sikkert mærke det på min kæreste, han har altid givet mig komplimenter, men aldrig så meget som nu. Fordi, jeg bærer min krop stolt frem :yllove: Og jeg føler mig meget sexet

Held og lykke, du er en flot pige, ligesom alle andre Vis dig selv frem! Det er den ægte skønhed.

Cecilia

Redigeret July 26, 2006 af Karolinesmor

[sprutanna 0]

Endnu en gang tak alle sammen

I har så mange gode kommentarer, kan ikke rigtigt overskue at svare på dem alle sammen så en samlet tak får i her

[AnnaPerenna 102]

Hej!

Jeg er 173, og vejer de der 57 kg.. Jeg går til spinning, og det er bare det BEDSTE konditionstræning, hvor du på ingen måde belaster knæ eller led.. Det er hårdt, men super super fedt.. Der er noge overvægtige (MEGET) på mit hold, og de har tabt sig rigtig hurtigt.. For vi andre der bare skal "strammes" op er det genialt; du bygger muskler op i ben, og hjælper på numsen ( WOOHOOO) (Nogle steder hedder det BodyBike)

Anna